stiller vi os på dette punkt? Nogle søger først og fremmest at behage selvet, idet de gør som de selv vil. Sandt nok kan der være en vis glæde ved at komme sammen med mennesker der sætter fornøjelser og adspredelser først i livet. Men glæden er kun midlertidig. Moses valgte klogeligt nok ikke en sådan kurs. „Ved tro nægtede Moses, da han var blevet stor, at lade sig kalde søn af Faraos datter, idet han valgte at blive mishandlet sammen med Guds folk fremfor at have den midlertidige nydelse af synd, . . . han så nemlig ufravendt frem til betalingen af lønnen.“ (Hebr. 11:24-26) Spørgsmålet er hvad der betyder mest for os. Ønsker vi blot at tilfredsstille vore egne selviske tilbøjeligheder? Eller ønsker vi at behage Skaberen og tjene hans riges interesser?

21. (a) Hvordan beskrev Jesus det valg vi alle står over for? (b) Hvad har du besluttet dig til at vælge?

²¹ Der er i virkeligheden kun disse to muligheder at vælge imellem. Kristus sammenlignede det med at man måtte vælge én af to veje. Den ene vej, sagde han, er „bred og rummelig“. De der vandrer på den kan frit gøre som de vil. Den anden vej, derimod, er „trang“. Ja, de der vandrer på den vej må lade sig lede af Gud. Jesus sagde at de fleste følger den brede vej, mens kun få følger den trange vej. Hvilken vej vælger du? Når du træffer dit valg, så husk at den brede vej ender brat, idet den fører til undergang! Den trange vej, derimod, fører lige ind i Guds nye ordning, hvor du kan leve evigt som loyal undersåt under Riget. (Matt. 7:13, 14) Valget er dit! Hvad vælger du?

Selv fugle kender deres tid

PÅ JEREMIAS’ tid rådede der en sørgelig tilstand blandt israelitterne. Deres adfærd stod i grel modsætning til trækfuglenes. Jeremias sagde: „Selv storken oppe i luften kender sin tid, turtelduen, svalen og tranen holder den tid, de skal komme; men mit folk, de kender ej [Jehovas] ret.“ — Jer. 8:7.

Trækfuglene overholdt den tid da de skulle komme og da de skulle drage bort igen, men israelitterne tog ingen hensyn til Jehovas ret. For trækfuglene var det en livsbetingelse at de kendte deres tid, og for israelitterne var det en livsbetingelse at de fulgte Jehovas ord. Men israelitterne vendte deres Gud ryggen og viste således ikke engang samme egenskaber som fornuftløse dyr, der dog følger det instinkt der er nedlagt i dem.