grund? Fordi det kristne vidne for Jehova ikke er spor ærgerrig efter at komme frem i verden og ikke konkurrerer med sine kolleger om at opnå de mest indbringende stillinger. Arbejdsgiveren kan ikke forstå at den kristne ikke tragter efter rigdom, berømmelse, prestige eller magt, men at det vigtigste for ham er at praktisere sin religion, at gøre den guddommelige vilje. Når alt kommer til alt er et verdsligt arbejde den kristnes bibeskæftigelse; hans virkelige beskæftigelse eller kald er den kristne tjeneste.

Af mange vægtige grunde kommer den kristne tjeneste i første række. Gennem den får Skaberen, Jehova Gud, den ære der tilkommer ham, idet der aflægges vidnesbyrd om hans navn; derved fjernes den skændsel og vanære som selviske og uvidende mennesker har kastet på hans navn. Gennem tjenesten anvises endvidere frelsens vej for mennesker med god vilje så de får mulighed for at undfly den snarlige ødelæggelse i Harmagedon. Kristne tjenere advarer også de onde for at disse selv kan stå med det fulde ansvar for og vide grunden til deres tilintetgørelse. Og endelig sikrer man sig sin egen frelse ved at være optaget i den kristne tjeneste, således som Paulus viser: „Thi med hjertet udøver man tro til retfærdighed, og med munden bekender man offentligt til frelse.“ — Rom. 10:10, NW.

For at den kristne kan opfylde sine forpligtelser i denne retning og på den rigtige måde, må han ligesom jøderne i Berøa

på grund af deres gerning med at oprykke og nedbryde, ødelægge og nedrive den gamle verden ved at forkynde Jehovas hævns dag. Men skulle vi af den grund holde op med at fylde os med Jehovas ord og lade være med at forkynde hans hårde budskab? Det kan vi ikke, ligesom Jeremias sagde at han ikke kunne: „Bemærk at jeg bærer forsmædelse for din egen skyld. Dine ord blev fundet, og jeg vedblev at spise dem; og dine ord bliver for mig mit hjertes fryd og glæde, thi dit navn er blevet nævnet over mig, o Jehova, hærskarers Gud.“ — Jer. 15:10, 15, 16, NW.

26. Hvem modarbejder os og prøver at få os til at standse vort opbygningsarbejde? Hvordan ligner vi imidlertid Jeremias når det gælder at ophøre med at tale?

²⁶ Fordi vi udfører et arbejde der består i at opbygge og plante til gavn for Guds nye verden, modstår de der elsker og støtter den gamle verden os, og prøver at tvinge os til at holde op. Men opflammet af Guds ord som vi er — hvordan skulle vi kunne holde op med at tale? For at citere Jeremias: „Jehovas ord blev for mig en årsag til forsmædelse og spot dagen lang. Og jeg sagde: ’Jeg vil ikke nævne ham, og jeg ville ikke mere tale i hans navn.’ Og i mit hjerte viste det sig at være som en brændende ild der var stængt inde i mine knogler; og jeg blev træt af at holde inde, og jeg kunne ikke bære det. . . . Syng for Jehova, I folk! Pris Jehova! for han har udfriet den fattiges sjæl af ondes hånd.“ — Jer. 20:8, 9, 13, NW.

27. Hvordan giver Jehova os kraft så vi ikke frygter fjendernes åsyn mens vi fortsat fremholder vor forkyndelses tema, og hvad vil Jehova gøre, tro mod den udfrielse han tilvejebragte da fortidens Jerusalem gik til grunde?

²⁷ Derfor siger vi i overensstemmelse med temaet i vor forkyndelse: Ned med den gamle verden! Op med den nye verden! Den nye verdens almægtige Gud byder os ikke at være bange for fjendernes åsyn: „De skal visselig kæmpe imod dig, men de vil ikke sejre over dig, thi ’jeg er med dig’, lyder Jehovas udtalelse, ’for at udfri dig’.“ (Jer. 1:19, NW) Tro mod sit løfte udfriede Jehova Jeremias og rekabitterne og Ebed-Melek da Jerusalem gik til grunde. Tro mod dette profetiske billede vil Jehova udfri os, resten og de andre får, når han i Harmagedon opfylder hvad vi har forkyndt og lader den gamle verden nedrive og sin retfærdige nye verden oprette.