Hvornår blev Jesus født?

„DEN kendteste solhvervsfest i oldtiden var romernes,“ fortæller forfatteren Isaac Asimov. Det var den ugelange saturnaliefest (17. til 24. december), som blev holdt til ære for Saturn, den romerske gud for agerbruget. Dr. Asimov siger også:

„Mithrasdyrkerne fejrede Mithras’ fødsel ved vintersolhverv, et naturligt tidspunkt, og fastsatte dagen til den 25. december således at den folkelige romerske saturnaliefest kunne lede op til et højdepunkt som mithrasdyrkerne kaldte ’solens genfødelsesdag’. . . . På et tidspunkt efter år 300 a.d. lykkedes det omsider kristendommen at indlemme saturnaliefesten — og dermed at vinde sin endelige sejr over mithrasdyrkelsen. Den 25. december blev fastsat som dagen for Jesu fødsel, og den store fest blev kristnet. Der findes absolut ingen bibelsk støtte for at den 25. december er dagen for Jesu fødsel.“

Interessante betragtninger, ja. Men disse omstændigheder er med til at kaste et slør over den årlige fejring af julen og rejser visse spørgsmål. Er det muligt at finde frem til hvilket år Jesus blev født? Og kan den omtrentlige dag fastslås? Ja, hvornår blev Jesus egentlig født?

Hvordan man finder frem til året

Man kan finde frem til året for Jesu fødsel ved for eksempel at betragte den guddommeligt inspirerede profeti om de „halvfjerdsindstyve uger“ eller „åruger“, som omtales hos profeten Daniel. (Dan. 9:24-27) (Se An American Translation, Moffatts oversættelse, samt fodnoten i New World Translation og den autoriserede danske oversættelse.) Engelen Gabriel sagde til hebræeren Daniel: „Fra ordet om at genrejse og genopbygge Jerusalem udgår, indtil Messias, Lederen, skal der være syv uger, og yderligere toogtres uger [åruger, eller i alt 483 år].“ — Dan. 9:25, NW; jfr. norsk overs.; 4 Mos. 14:34; Ez. 4:6.

Hvornår begyndte disse 483 år? I efteråret 455 f.v.t., i Artaxerxes, 20. regeringsår, da denne persiske konge ved et dekret befalede at Jerusalem og dens mure skulle genopbygges. (Neh. 2:1-8) Altså måtte perioden på 69 „uger“ (483 år) ende i efteråret år 29 e.v.t. På dette tidspunkt fremstod Messias, for det var i det år Jesus blev døbt af Johannes og salvet med Guds hellige ånd, hvorved han blev den Salvede eller Kristus. (Matt. 3:13-17) I Lukas 3:1-3 oplyses det at Johannes begyndte at døbe i kejser Tiberius, femtende regeringsår, der strakte sig over perioden fra den 17. august år 28 til den 16. august år 29.

Hvor gammel var Jesus da han blev døbt? Bibelen svarer: „I øvrigt var Jesus selv omkring tredive år gammel da han begyndte sin gerning [umiddelbart efter sin dåb].“ (Luk. 3:21-23) Tæller man 30 år tilbage fra Jesu dåb i år 29 (og husker at der ikke er noget år 0 mellem år 1 f.v.t. og år 1 e.v.t.), kommer man til år 2 f.v.t., der altså må være året for Jesu fødsel.

Som støtte for denne tidsangivelse har vi profetien om de halvfjerds åruger. Den viser at Messias ville blive dræbt, hvorved ’slagtoffer og afgrødeoffer skulle ophøre’ (da det ikke længere var påbudt); dette skulle indtræffe i midten af den halvfjerdsindstyvende „uge“. (Dan. 9:27; Rom. 6:14; Hebr. 7:26-28) Det betyder at Kristi tjeneste varede i tre og et halvt år. Den begyndte ved hans dåb i år 29 og sluttede ved hans død i år 33, ved påsketid. (Luk. 22:7-20) Tæller man 33¹/₂ år tilbage (den tid Jesus levede på jorden) kommer man til året for Jesu fødsel, år 2 f.v.t.

Hvordan man finder frem til dagen

Jesus døde som nævnt i påsken år 33, omkring den 1. april. (Matt. 26:17-30) Da Kristus var omkring 30 år gammel ved påbegyndelsen af sin tjeneste og denne varede i tre og et halvt år, må han have været 33¹/₂ år gammel ved påsketid, omkring 1. april år 33. Kristus ville være blevet 34 år seks måneder senere, eller omkring 1. oktober. Tæller man igen tilbage, må man slutte at Jesus blev født omkring den 1. oktober år 2 f.v.t., og ikke den 25. december.

Ikke født om vinteren

At Jesus skulle være født midt om vinteren passer heller ikke med omstændighederne omkring hans fødsel i Betlehem. Den kolde regntid i Palæstina begynder sidst i oktober og varer adskillige måneder. Som nabobyen Jerusalem har Betlehem ofte nattefrost i december måned. Hvor koldt kunne det da blive? Det kan man få en idé om ved at læse følgende, der er skrevet om kong Jojakim af Juda: „Og Kongen sad i Vinterhuset, i den niende Maaned [kislev, der svarer til november-december], medens Ildbækkenet stod med Gløder for hans Ansigt.“ (Jer. 36:22, 1871-overs.; NW) Ja, kongen måtte have et ’ildbækken’ at varme sig ved. Og da Ezra efter landflygtigheden kaldte de hjemvendte jøder sammen i Jerusalem i den niende måned, skete der dette: ’Alle de der havde været i landflygtighed, skulle give møde i Jerusalem; . . . og alt folket stillede sig op på den åbne plads ved Guds hus, skælvende både for sagens skyld og som følge af regnskyllene.’ (Ezra 10:7, 9, 13) Det er værd at mærke sig at den følgende måned, tebet (december-januar), var årets koldeste måned, i hvilken der af og til faldt sne i højlandet.

Det er velkendt at kejser Augustus på et tidspunkt der viste sig at falde sammen med Jesu fødsel, lod folket skrive i mandtal. Men kan man tænke sig at den romerske kejser unødigt ville have provokeret sine ofte oprørske jødiske undersåtter ved at forlange at de skulle lade sig registrere i deres respektive hjembyer i den regnfulde, kolde vintermåned som vi kalder december, netop på et tidspunkt hvor det var særlig vanskeligt at rejse omkring? Bestemt ikke.

Den nat Jesus blev født, fortæller Bibelen, var der „hyrder som levede udendørs og holdt vagt over deres hjord“. (Luk. 2:8-14) Men regntiden begyndte allerede i efterårsmåneden bul (oktober-november). (5 Mos. 11:14, NW) Sidst i oktober, hvor altså måneden bul begyndte, plejede dyrene at være taget ind om natten. At der lå hyrder på de åbne marker om natten passer således med de vidnesbyrd der peger på at Jesus blev født i den tidlige efterårsmåned etanim (september-oktober).

En anden højtid bør fejres

Det er derfor tydeligt at Jesus ikke blev født den 25. december. De foreliggende vidnesbyrd peger på tidspunktet omkring den 1. oktober år 2 f.v.t. At fejre Jesu fødsel den 25. december i forbindelse med julen ville være højst upassende for dem der lader sig lede af Bibelen.

Ingen behøver at lade sig forurolige over at man ikke kender det nøjagtige tidspunkt for Jesu fødsel. Når alt kommer til alt, er det kun verdslige herskeres fødselsdage der omtales i Bibelen. — 1 Mos. 40:20; Matt. 14:6; Mark. 6:21-28; Joh. 18:36.

Ikke desto mindre bør Jesus mindes. Som en hjælp hertil indstiftede Jesus højtiden til minde om sin død, ofte kaldet Herrens aftensmåltid. Dette skete den sidste aften han levede her på jorden som menneske, umiddelbart før han ’gav sin sjæl som en løsesum i bytte for mange’. (Matt. 20:28) Jesus benyttede usyret brød og vin som symbol på det kød og blod han stod i begreb med at ofre, og han bød sine trofaste disciple at nyde af det, idet han sagde: „Bliv ved med at gøre dette til minde om mig.“ (Luk. 22:19, 20; 1 Kor. 11:23-26) Sande kristne har naturligvis en vis interesse i at vide hvornår Jesus er født, men det er hans død og ikke hans fødsel de skal fejre en gang om året.