Kapitel 12
Et klart standpunkt for eller imod
1. Hvilke spørgsmål opfordres vi her til at overveje?
DEN religiøse situation i dag kræver at vi klart viser hvad der bor i vort hjerte. Elsker vi oprigtigt Jehova og hans veje? Er vi som hans søn, Jesus Kristus, til hvem der blev sagt: „Du elskede retfærdighed og hadede lovløshed“? (Hebræerne 1:9) Er vi villige til at vise dette åbent, så andre kan se hvor vi står? Bibelens beretning om Jehu og Jonadab, Rekabs søn, hjælper os til at bedømme vor egen stilling.
2. Hvem var Jehu og Jonadab?
2 I det tiende århundrede f.v.t. blev Jehu salvet til konge over tistammeriget Israel med hovedstaden Samaria. Det blev pålagt ham at udslette alle som hørte til Akabs ugudelige hus, deriblandt dronning Jesabel, der havde indført ba’alsdyrkelsen i Israel og havde forsøgt at udrydde tilbedelsen af Jehova. Jonadab, der var kenit (og altså ikke-israelit), kendte uden tvivl Jehus opgave som skarpretter da han gik ham i møde. Men hvor stærk var hans kærlighed til Jehova? Ville han tage et klart standpunkt som en der fuldt og fast troede at man kun skulle tilbede Jehova, den sande Gud?
„ER DIT HJERTE RET INDSTILLET OVER FOR MIG?“
3. Hvordan viste Jonadab offentligt hvordan han stillede sig til tilbedelsen af Jehova?
3 Efter at de to mænd havde udvekslet hilsener, opfordrede Jehu Jonadab til at gøre sin stilling klar. „Er dit hjerte ret indstillet over for mig, som mit hjerte er over for dit?“ spurgte han. Jonadab svarede uden tøven: „Det er det!“ hvorefter Jehu sagde: „Hvis det er det, så giv mig din hånd!“ Så lod han Jonadab stige op til sig i stridsvognen med ordene: „Kom med mig og se min nidkærhed for Jehova.“ Jonadab veg ikke frygtsomt tilbage. — 2 Kongebog 10:15, 16; se Femte Mosebog 6:13-15.
4, 5. (a) Hvordan fik Jehu ba’alsdyrkerne til at vise hvor de stod? (b) Hvad gjorde Jehu derpå, og hvor var Jonadab? (c) Hvordan reagerer du når du læser om denne udryddelse af ba’alsdyrkerne?
4 Da de ankom til Samaria gjorde Jehu noget som krævede at alle ba’alsdyrkerne måtte give sig til kende. Ba’alsprofeterne, ba’alspræsterne og alle som dyrkede Ba’al blev sammenkaldt til et stort slagtoffer i Ba’als hus. De fik besked om at der var dødsstraf for ikke at møde op. Jehu sørgede desuden for at der blev uddelt særlige klædninger som alle ba’alsdyrkerne skulle iføre sig, så man tydeligt kunne se hvem de var. Alle som også hævdede at tilbede Jehova, blev således tvunget til at vise hvem de virkelig tjente. Det tegnede til at blive en rigtig hædersfest for Ba’al og for Satan Djævelen, den falske gud som Ba’al i virkeligheden repræsenterede.
5 Dette var ikke et sted for Jehovas sande tilbedere. Der blev foretaget en undersøgelse for at sikre at kun ba’alsdyrkerne var til stede. Så begyndte ceremonien. I mellemtiden gjorde Jehus mænd sig klar udenfor, og på hans signal skred de til handling. „Gå ind, slå dem ihjel! Lad ikke nogen slippe ud,“ befalede han. Alle ba’alsdyrkerne blev udryddet. Ba’alshuset blev revet ned. „Således tilintetgjorde Jehu Ba’al i Israel.“ Jonadab var ved Jehus side og blev vidne til disse begivenheder. (2 Kongebog 10:18-28) Hvordan reagerer du personligt på det der skete her? Der er naturligvis ingen af os der har behag i andres død, heller ikke de ugudeliges, men indser vi hvorfor det var nødvendigt og hvorfor det er omtalt i Bibelen så vi kan læse om det i dag? — Jævnfør Ezekiel 33:11.
6. (a) Hvordan vil Babylon den Store blive ødelagt? (b) Hvordan viste Jesus, da han var på jorden, at han ikke tålte nogen rivaliseren med Jehova?
6 Beretningen bemyndiger os ikke til at ødelægge bygninger der tilhører religiøse grupper eller til at udrydde mennesker der har viet sig til falsk tilbedelse. Jehova har ikke udpeget sine nutidige vidner, men den herliggjorte Jesus Kristus, til som den større Jehu at eksekvere sine retfærdige domme. Denne himmelske konge vil tilintetgøre Babylon den Store ved at tillade de forenede politiske magter at give deres eget had til den falske religions verdensimperium frit løb. (Åbenbaringen 6:2; 17:16; 19:1, 2) Da Jesus var på jorden nægtede han at udføre så meget som én tilbedelseshandling der ville ære Djævelen. Han fordømte at Jehovas ord blev tilsidesat til fordel for menneskers tradition, og at tilbedelsen af Gud blev udnyttet erhvervsmæssigt. Han tålte ikke nogen rivaliseren med Jehova. — Lukas 4:5-8; Mattæus 15:3-9; 21:12, 13.
7. (a) Hvilke handlinger er udtryk for moderne ba’alsdyrkelse? (b) Hvorfor har Kristus som konge tolereret disse ting?
7 Hvorfor tillader Kristus, der nu hersker midt blandt sine fjender, da den moderne ba’alsdyrkelse at trives, tilsyneladende i bedste velgående? Hvorfor lader han tilsyneladende folk slippe godt fra at ære denne tingenes ordnings gud og skubbe Jehovas krav til side? Hvorfor tolererer han at de optræder som om Gud ikke havde noget imod at de hengiver sig til kønslig umoralitet, forherliger en materialistisk livsform, giver sig af med spiritistiske handlinger mens de hævder at være kristne, og fremholder babyloniske læresætninger som om de fandtes i Guds ord? Dramaet fra fortiden viser at han gør dette for at sætte folk på prøve, for at lade dem vise klart hvem de tilbeder, så det tydeligt kan ses om de fortjener at blive bevaret eller at blive udslettet.
8. Hvilke alvorlige spørgsmål må vi stille os selv?
8 Hvilken kurs har du valgt? Er du ophørt med alle handlinger som vil gøre dig til en moderne ba’alsdyrker? Har du skilt dig ud fra verden og taget et klart standpunkt som en sand tilbeder af Jehova? — 2 Korinther 6:17.
9. (a) Hvad vil vi gøre hvis vi er som Jonadab? (b) Hvordan understreges vigtigheden af dette i de anførte skriftsteder?
9 Jonadab, som var en ikke-israelitisk tilbeder af Jehova, var et forbillede på ’de andre får’, der nu bliver indsamlet og får håb om evigt liv på jorden. Afspejler du Jonadabs indstilling? Er du villig til offentligt at slutte dig til den større Jehu og hans salvede disciple, som forkynder den forestående „hævnens dag fra vor Gud“? Deltager du i dette vigtige arbejde sammen med dem? (Esajas 61:1, 2; Lukas 9:26; Zakarias 8:23) Viser du Jehova udelt hengivenhed, så intet får lov at trænge ind på den plads han bør have i dit hjerte? (Mattæus 6:24; 1 Johannes 2:15-17) Lever du på en måde som vidner om at dit forhold til ham er det dyrebareste du har, og at alt andet er bygget op omkring det? — Salme 37:4; Ordsprogene 3:1-6.
HAR DU „MÆRKET“?
10. Hvordan viser Bibelen at kun de der tilbeder Jehova vil overleve?
10 Hvis man tror det er nok bare at leve et „pænt“ liv og undgå de religiøse retninger der gør noget som klart fordømmes i Guds ord, tager man alvorligt fejl. Alle som vil gøre sig håb om at overleve og få liv på ’den nye jord’, må tage et klart standpunkt som tilbedere af Jehova. (Åbenbaringen 14:6, 7; Salme 37:34; Joel 2:32) Det fremgår af et syn som profeten Ezekiel fik før Jerusalem blev ødelagt i år 607 f.v.t.
11. (a) Beskriv det syn der skildres i Ezekiel 9:1-11. (b) Hvad var afgørende for hvem der overlevede?
11 Ezekiel hørte Jehova tilkalde dem der skulle ødelægge det utro Jerusalem og dets indbyggere. Han så seks mænd bevæbnede med slagvåben, og desuden en mand der var klædt i linned og havde et skrivesæt ved hoften. Først sagde Jehova til denne linnedklædte mand: „Gå midt igennem byen, midt igennem Jerusalem, og sæt et mærke i panden på de mænd der sukker og stønner over alle de vederstyggeligheder der øves i dens midte.“ Derefter sagde han til de seks andre: „Gå efter ham gennem byen og slå ned. Lad ikke dit øje ynkes, og hav ikke medlidenhed. Gamle mænd, unge mænd og jomfruer og små børn og kvinder skal I dræbe, så de udryddes. Men ingen mand på hvem mærket er, må I komme nær, og begynd ved min helligdom.“ I synet så Ezekiel den udslettelse der fulgte. Den var så grundig at det forekom ham at alle israelitter der var tilbage i landet, blev udryddet. (Ezekiel 9:1-11) Hvad var afgørende for hvem der overlevede? Det var det mærke der blev sat i folks pander af manden med skrivesættet.
12. (a) Hvilke vederstyggeligheder ’sukkede og stønnede’ de der blev mærket, over? (b) Hvorfor mon Jehova væmmedes ved disse ting?
12 Kun de der ’sukkede og stønnede over alle de vederstyggeligheder’ der blev øvet i Jerusalem, blev mærket i panden så de kunne overleve. Hvilke „vederstyggeligheder“ blev der øvet? Der nævnes fem: (1) Ved indgangen til Jehovas tempels indre forgård stod et „skinsygesymbol“. Hvordan det end har set ud, var det genstand for en hengivenhed som israelitterne skyldte Jehova. (1 Kongebog 14:22-24) (2) På en mur på selve tempelområdet var der indristet afbildninger af krybdyr og ækle dyr, og der blev ofret røgelse til dem. (3) Kvinder græd over guden Tammuz’ død. Tammuz var blot et andet navn for Nimrod, der havde gjort oprør mod Jehova. (1 Mosebog 10:9) (4) Mænd viste en oprørende mangel på respekt ved at vende ryggen mod Jehovas tempel og bøje sig for solen. (5 Mosebog 4:15-19) (5) Og endelig fyldte folk landet med vold og rakte et ’skud’, muligvis et sexsymbol, frem mod Jehovas næse. Forstår du hvorfor Jehova væmmedes ved dem? — Ezekiel 8:5-17.
13. (a) Hvilke ting i dag kan sammenlignes med disse „vederstyggeligheder“? Tag én ting ad gangen. (b) Hvordan ser du på disse ting?
13 Hvordan reagerer du personligt på de skikke og handlinger i nutidens kristenhed der kan sammenlignes med disse „vederstyggeligheder“? (1) I mange af dens kirker er der billeder som folk bøjer sig tilbedende for, skønt Bibelen advarer imod dette. (1 Korinther 10:14; jævnfør Anden Kongebog 17:40, 41.) (2) Den går ind for den udbredte teori om at mennesket har udviklet sig fra dyrene, i stedet for at holde fast ved at det er skabt af Gud, og den er med til at vise lidenskabelig hengivenhed for afbildninger af dyr der bruges som nationale symboler. (3) I sin tilbedelse bruger den korset, der fra gammel tid har været det religiøse symbol for guden Tammuz, og den holder sørgehøjtider for dem der har mistet livet i blodige krige som afspejler Nimrods ånd. (Jævnfør Johannes 17:16, 17.) (4) Den vender Guds ord ryggen og vælger i stedet den „oplysning“ der tilbydes af moderne videnskab og menneskelig filosofi. (1 Timoteus 6:20, 21; jævnfør Jeremias 2:13.) (5) Og som om dette ikke var nok, støtter den revolutioner visse steder og ser gennem fingre med kønslig umoralitet, samtidig med at den foregiver at tale i Guds navn. (2 Peter 2:1, 2) Nogle vil kalde alt dette „liberalt“. De kan måske ikke goutere det hele, men noget af det billiger de eller gør de selv. Hvad mener du om sådanne gudvanærende handlinger der vender folk bort fra Skaberen?
14. Hvorfor vil man ikke nødvendigvis overleve fordi man er skuffet over kirkerne?
14 Mange er skuffede over kirkerne og kommer ikke længere i dem. Måske er de også forfærdede over volden og uærligheden i verden. Men det betyder ikke nødvendigvis at de har „mærket“ så de kan overleve. De må mærkes af ’manden med skrivesættet’. Kendsgerningerne viser at dette mærkningsarbejde i dag udføres af ’den trofaste og kloge trælleskare’. — Mattæus 24:45-47.
15. (a) Hvori består mærket? (b) Hvordan får man det?
15 Alle som ønsker at få det mærke der betegner Guds godkendelse, må tage imod den vejledning Jehova giver gennem denne ’trælleskare’ og blive sande tilbedere af Jehova. De må ikke nøjes med at ære Jehova med munden, mens de i virkeligheden elsker verdens idealer. (Esajas 29:13, 14; 1 Johannes 2:15) De må elske Jehova og hans normer og føle sorg i hjertet, ja ’sukke og stønne’, over lærepunkter, skikke og handlinger der vanærer ham. De får ikke et bogstaveligt mærke sat i panden. Men når de har det symbolske mærke, vil det være tydeligt for alle at de som indviede, døbte kristne har iført sig „den nye personlighed“ der beskrives i Efeserbrevet 4:24. De har en levende tro. Både offentligt og privat bestræber de sig for at handle på en måde der vil ære Jehova. Ikke blot de der kommer fra kristenheden, men alle, uanset hvilken baggrund de har, som håber på at overleve og få liv på ’den nye jord’ som den salvede skares medarbejdere, må have dette mærke.
16. Hvorfor er dette syn særlig vigtigt for børn og deres forældre?
16 Læg især mærke til at Jehovas domsfuldbyrdere fik besked om at hverken alder, køn eller ægteskabelig stand gav grundlag for at skåne en overtræder. Selv om man er gift, må man personligt bære mærket for at blive skånet. Hvis forældre modsætter sig at få deres børn mærket, eller hvis de undlader at opdrage dem til at blive Jehovas tjenere, må de bære ansvaret for hvad der sker med deres børn. Det er sandt at Jehova betragter lydige børn af gudfrygtige forældre som „hellige“, men det gælder ikke oprørske børn. (1 Korinther 7:14; Salme 102:28; Ordsprogene 20:11; 30:17) Hvis børn er gamle nok til at blive døbte kristne men, hvad enten de er døbt eller ej, ikke ønsker at leve op til kravene, vil deres alder ikke føre til at de bliver skånet. Hvor er det derfor vigtigt at enhver som kan stå til ansvar for sine handlinger, lader sig mærke som et menneske der har indviet sig til Gud og gør hans vilje!
17. Hvad har vi her lært om Jehovas medlidenhed?
17 Jehova har vist mennesker stor medlidenhed ved at sende sine vidner til dem for at advare dem om den kommende ødelæggelse og vise dem vejen til sikkerhed. Men han kender kun alt for godt den falske religions fortid og den rådne frugt den har båret. Når Babylon den Store bliver ødelagt, vil der ikke blive vist medlidenhed med nogen der fortsat hænger ved den falske religion. For at overleve den kommende eksekvering af Guds dom må vi følge i Jesu Kristi fodspor som sande tilbedere af Jehova, himmelens og jordens Skaber.
[Illustrationer på side 95]
Har du „mærket“ så du kan overleve?