Uden for videnskabens rækkevidde
„DET er farligt at lægge så stærk vægt på videnskaben som vi gør i dag, . . . det er absurd at nægte at der findes gyldige sandheder hinsides videnskabens opdagelser.“ Disse advarselsord stammer fra Vannevar Bush, kaldet datamatens fader, og de er ganske betimelige. Videnskaben har ikke svar på alt. Og der findes vigtige sandheder som ligger uden for videnskabens område. Hvilke?
Gud og videnskaben
Erwin Chargaff, en veteran blandt kemikere ved Columbia University i New York, sagde engang: „Naturvidenskaben er ikke et redskab til udforskning af det uudgrundelige; [det er heller ikke] dens opgave at udtale sig om hvorvidt der findes en Gud.“ Har han ret i det?
Albert Einstein, sikkert århundredets berømteste teoretiker, erklærede at „der står en drivende kraft bag universets love — en kraft der langt overgår menneskets“. Og for nylig skal den dygtige engelske astronom Fred Hoyle været gået over fra skepsis til tro på en skabende kraft, efter at have beregnet det som en matematisk usandsynlighed at liv skulle kunne opstå i universet ved et tilfælde.
Dette illustrerer i nogen grad disse sande ord fra Bibelen: „Hans [Guds] usynlige egenskaber ses nemlig klart fra verdens skabelse af, . . . idet de fornemmes i de ting der er frembragt.“ (Romerne 1:20) Erwin Chargaff havde imidlertid ret i at der er grænser for hvor meget videnskaben kan fortælle os om Gud. Hverken Albert Einstein eller Fred Hoyle har gennem videnskaben kunnet erkende andet og mere end at der må have været en Gud der satte det hele i gang. Vi må gå til Bibelen for at lære hvem denne Gud er og hvad hans hensigt er. Kundskab af denne art ligger uden for videnskabens rækkevidde.
Videnskaben og fremtiden
Videnskaben kan heller ikke fortælle os om fremtiden. Den kan knap nok overskue konsekvenserne af sine egne opfindelser. Da DDT blev opfundet, håbede man at dette nye våben ville løse skadedyrsproblemet for tid og evighed. Det skulle beskytte plantelivet og holde malariaspredende og andre insekter nede. Ifølge den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung har denne „velsignelse for menneskeheden, . . . denne uhørte kemiske bedrift“ vist sig at være „en temmelig tvivlsom velsignelse. . . . DDT’s sejrsgang i Tyskland er forbi“. Ikke alene i Tyskland, men også i andre lande, er sejrsgangen blevet en udmarch. Stoffet er blevet forbudt, og videnskaben har ikke kunnet forudse de skadevirkninger det skulle få på andre livsformer, deriblandt mennesker.
Alfred Nobel, som de berømte priser er opkaldt efter, ønskede at arbejde for fred. Hvorfor opfandt han da dynamitten? Han skrev i et brev til en ven: „Jeg ville gerne opfinde et stof eller en maskine der havde en så frygtelig masseødelæggelseskraft at det ville gøre krig umulig i al fremtid.“ Siden hans død er to verdenskrige blevet udkæmpet. Hans opfindelse fik ikke den ønskede virkning.
Albert Einsteins håb var at udviklingen af atombomben, der for en stor del var mulig på grund af hans teorier, ville eliminere faren for krig. Men der udkæmpes stadig krige, og hele civilisationen befinder sig i dag på en sand krudttønde af kernevåben, bange for at nogen skal antænde lunten. Kort før sin død skal Einstein have sagt: „Havde jeg vidst det, ville jeg have valgt at blive klejnsmed.“
Det er sørgeligt og ironisk at videnskaben, der har forbedret så mange millioner menneskers liv, også har åbnet mulighed for menneskehedens udslettelse. Tænk hvis videnskaben kunne forudsige fremtiden! Det kan den naturligvis ikke — men Bibelen kan.
Bibelen og fremtiden
Vi vil her anføre nogle få tilfælde hvor Bibelen har forudsagt noget der skulle ske, og det virkelig er sket. I Daniels bog, skrevet under det babyloniske verdensrige i det sjette århundrede f.v.t., er optegnet en profeti om at Persien og derefter Grækenland ville efterfølge Babylon som verdensmagter. Profetien nævner derefter at det græske verdensrige ville blive delt i fire mindre riger, og beskriver med stor præcision det romerske jernrige der ville følge efter. (Daniel 7:1-8; 8:3-8, 20-22) Alt dette gik i opfyldelse.
Profetien om havnebyen Tyrus nord for Israel er et spændende eksempel. Ezekiel forudsagde at Tyrus ville blive ødelagt af Nebukadnezar og nedskrev disse detaljer: „Jeg fejer muldet bort og gør Tyrus til nøgen klippe; . . . sten, tømmer og ler skal de kaste i vandet. . . .. de vældige vande skjuler dig.“ (Ezekiel 26:4, 12, 19) Gik det i opfyldelse?
Ja. Nogen tid efter Jerusalems ødelæggelse vendte kong Nebukadnezar sig mod Tyrus og indtog byen. Den forsvandt dog ikke fuldstændig. Dens indbyggere flygtede til en ø ud for kysten, som de befæstede. Men knap tre hundrede år senere belejrede Alexander den Store østaden Tyrus. For at hans tropper kunne gå til angreb på øen kastede han ruinerne af det forladte Tyrus på kysten ud i vandet, så der dannedes en dæmning ud til øen. Således blev profetien opfyldt til mindste detalje. Muldet fra fortidens Tyrus blev fejet bort, og sten, tømmer og ler blev kastet i vandet.
Endnu mere slående er profetierne om Jesus Kristus. Bibelen havde ikke alene forudsagt hvornår Messias skulle komme, men også hvad han skulle gøre og hvordan han skulle dø. Hele Jesu livsløb var en opfyldelse af profetier der var nedskrevet hundreder af år i forvejen. — Daniel 9:24-27; Esajas 53:3-9; 61:1, 2.
Også i vor tid kan bibellæsere se profetier gå i opfyldelse på nutidens politiske forhold. (Se for eksempel Mattæus 24:7-15 og Lukas 21:25-28.) Og når vi læser Paulus’ ord i Andet Timoteusbrev, kapitel 3, versene 1-5, ser vi at de passer nøjagtigt på det moralske klima i denne verden. Men Bibelen forudsiger også ting der endnu ligger ude i fremtiden.
Der vil komme en, for mange, uventet løsning på vor tids krise. Om de rivaliserende stormagter i dag siger den: „I hine kongers dage vil Himmelens Gud oprette et rige, som aldrig i evighed skal forgå, og herredømmet skal ikke gå over til noget andet folk; det skal knuse og tilintetgøre alle hine riger, men selv stå i al evighed.“ — Daniel 2:44.
Vi har mange grunde til at tro på dette løfte, ikke mindst den grund at alle Bibelens profetier til dato er gået i opfyldelse. Det betyder at Guds rige snart vil lade en verdensregering overtage styret og erstatte de nationalistiske, indbyrdes stridende regeringer vi har i dag. Hvilken forskel!
Derefter vil videnskabens landvindinger ikke længere blive brugt til destruktive formål af politikere. Dette rige vil desuden gøre de samme underfulde gerninger som Jesus gjorde da han var på jorden. Lægevidenskaben kan gennemføre svære øjenoperationer men ikke give synet til en der er født blind. Det gjorde Jesus. (Johannes 9:1-12) Videnskaben kan give os proteser for manglende lemmer, men ikke gøre en vissen hånd eller fod rask igen. Det gjorde Jesus. (Mattæus 12:10-13) Videnskaben har gjort store fremskridt ved at forbedre høstudbyttet af mange kornsorter. Men Jesus bespiste over fem tusind mennesker blot ved hjælp af fem brød og to fisk. (Mattæus 14:15-21) Lægevidenskaben kan redde en mand der har været nær ved at drukne eller en der har haft et hjerteanfald — hvis hjælpen kommer i tide. Men Jesus kunne oprejse en mand der havde været død i fire dage! — Johannes 11:39, 43, 44.
Endnu mere slående var imidlertid den virkning Jesu undervisning havde på andre. Den voldsomme forfølger Saulus blev til den tålmodige apostel Paulus. Den impulsive fisker Peter blev til en moden, ansvarsbevidst apostel. Umoralske mennesker fik en ren moral. Familiemedlemmer blev mere kærlige over for hinanden. Enkeltpersoner fra lande der stod i krig med hinanden, blev brødre i troen. Den slags forvandlinger ligger langt uden for videnskabens rækkevidde.
Ja, videnskaben kan gøre livet mere behageligt for os på mange måder, men Guds kraft kan udrette langt mere. Og under Guds rige vil vi erfare i fuld udstrækning hvad denne kraft er i stand til. Vi læser dette løfte i Bibelen: „Han [Gud] vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. De tidligere ting er forsvundet.“ — Åbenbaringen 21:4.
Det betyder ikke at al videnskab skal afskaffes og vi vende tilbage til stenalderen. Nej, men befriet for alle de skadevirkninger videnskaben ikke har kunnet beskytte os imod — men som Gud vil fjerne — vil mennesket kunne drage varig nytte af alle videnskabens værdifulde resultater fra fortid, nutid og fremtid. Vi er taknemmelige for hvad videnskaben har givet os. Men vi er endnu mere taknemmelige for at der findes en sandhed der ligger uden for videnskabens rækkevidde, en sandhed Gud har åbnet for os, til evig gavn for dem der søger den.
[Tekstcitat på side 10]
Alfred Nobel, der opfandt dynamitten, skrev til en ven: „Jeg ville gerne opfinde et stof eller en maskine der havde en så frygtelig masseødelæggelseskraft at det ville gøre krig umulig i al fremtid.“
[Tekstcitat på side 10]
Da Albert Einstein fik at vide hvordan atombomben var blevet brugt skal han have sagt: „Havde jeg vidst det, ville jeg have valgt at blive klejnsmed“
[Ramme på side 11]
Nogle af de spørgsmål der ligger uden for videnskabens rækkevidde:
● Hvem er Gud og hvordan er han?
● Hvad er Guds hensigt?
● Hvad venter der os i fremtiden?
● Hvordan skal vi færdes over for andre?
● Hvilke træk bør vi arbejde på at udvikle i vor personlighed?
● Hvordan kan vi gøre det?
Bibelen giver svar på sådanne spørgsmål, der i sidste instans er vigtigere end de spørgsmål videnskaben besvarer, såsom: „Hvad er stoffets natur?“ og „Hvor stor er afstanden til solen?“