Total afrustning ved Himmelens rige

De skal heller ikke mere lære krig. — Es. 2:4, KJ.

 1. Hvorfor er total afrustning nu på vej, og hvem kommer til at glæde sig over den?

Total afrustning er på vej. Det blev vist i et syn lang tid før vort tyvende århundrede. Det blev forudsagt for mere end to tusind fem hundrede år siden, og ordene blev skrevet ned og er bevaret til den dag i dag. Vi der lever nu tilhører det slægtled der vil blive begunstiget med at se den virkeliggjort. Vi der i dag tynges af det største og bekosteligste oprustningsbudget i nationernes historie, vil også komme til at opleve en kolossal lettelse. Vi der nu lider i frygt for de forfærdeligste masseødelæggelsesvåben, vil også blive hindret ved indførelsen af en ubrydelig fred. Vi der kan komme ud for at se utallige mennesker miste livet og vor hjem, jorden, hærget af ødelæggelser uden lige, vil også komme til at opleve den tid da døden vil vige for livet i fuldkommen sundhed og skønhed på en blomstrende jord der er lige så smuk som menneskets første paradis. Total afrustning vil blive gennemført i vor tid på en bemærkelsesværdig måde. De uimodståelige magter der skal afruste alle nationerne står rede, og i vor tid vil de gennemføre en total, varig afrustning.

 2. Hvem er mennesker villige til at give æren for at gennemføre den, og hvilket løfte ligger der i de profetiske ord de har ladet indgravere?

² Hvem skal tilskrives æren for at gennemføre total afrustning? Denne verden sætter sin lid til mennesker, og er parat til at give mennesker eller en menneskelig institution æren. På en mur der vender ud mod United Nations Plaza, midt i New York, har man for eksempel indgraveret følgende profetiske ord: „De skal smede deres sværd om til plovjern og deres spyd til vingårdsknive; folk skal ikke løfte sværd mod folk, og de skal heller ikke mere lære krig.“a Disse ord indeholder et løfte om international afrustning efterfulgt af en fredens og broderskabets tidsalder, hvor jorden opdyrkes og giver rige afgrøder.

 3. Hvilken komité blev nedsat for at De forenede Nationer kunne blive den institution som fik æren, og med hvilket resultat?

³ Den person eller institution der iværksatte opfyldelsen af disse hjertegribende ord, ville naturligvis blive vist megen ære og ville i sandhed gøre sig fortjent til den taknemmelighed som alle der gerne vil leve i international fred og broderskab ville føle. De forenede Nationer var opsatte på at deres organisation skulle indkassere denne ære, og i harmoni med pagtsbestemmelserne nedsatte de derfor en nedrustningskomité. Den virkede i tolv år uden at komme til noget resultat. Under pres fra et indflydelsesrigt medlem af De forenede Nationers sikkerhedsråd overgik de egentlige nedrustningsforhandlinger fra De forenede Nationers nedrustningskomité til en ti-nationers komité uden for den internationale organisation.

 4. Hvornår indtraf en mærkedag for De forenede Nationer, og hvad havde menneskene præsteret indtil denne dato?

⁴ Fredag den 18. september 1959 blev en mærkedag for De forenede Nationer. På det tidspunkt var interkontinentale ballistiske raketter, der med atom- og brintbombeladninger kunne krydse et verdenshav og ramme et fjendtligt land, blevet barsk virkelighed. Ikke alene drøftede man og udrustede man sig til krig med kernevåben, men man lagde også planer om kemisk og biologisk krigsførelse. Ude i rummet kredsede omkring jorden kunstige måner, der var bragt ind i deres baner ved hjælp af raketter med et kolossalt reaktionstryk. Ja man sendte endog kunstige planeter i en bane omkring solen; og søndagen før havde Sovjet opsendt en 400 kilos kugle der ramte månen i nærheden af Klarhedens Hav og Rolighedens Hav.

 5. Hvad skete der i F.N. hin fredag eftermiddag, og hvilke resultater skulle den fremsatte plan føre til?

⁵ Spændingen var derfor stor fredag eftermiddag da overhovedet for Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker for første gang i historien besteg talerstolen i De forenede Nationers plenarforsamling, for at tale til repræsentanter for organisationens toogfirs medlemsnationer. Han kom i sin tale ind på mange emner af verdensvid betydning før han røbede sin nye plan vedrørende vor tids brændende spørgsmål. Hans forslag, et nyt fra hans side, gik ud på at alle nationer i verden skulle gennemføre „almindelig og fuldstændig afrustning“. Inden for fire år skulle alle nationer afskaffe våben og væbnede styrker og i stedet i fordragelighed kappes om at dyrke fredens sysler. Selve det at være i besiddelse af moderne våben indebar en fare. Blot en „enkelt gnist“ ville være nok til at sætte en kernekrig i gang. Men med den „almindelige og fuldstændige afrustning“ han foreslog, „ville de forskellige lande ikke have anden mulighed tilbage end at føre en reel fredspolitik“. De skulle kun bibeholde de styrker der var nødvendige for at bevare den indre sikkerhed.

 6. Hvorfor overraskede dette nye russiske forslag ikke forsamlingen, og hvad anmodede Sovjetunionen derefter forsamlingen om?

⁶ Dette nye russiske forslag, fremsat af Sovjets ministerpræsident selv, overraskede ingenlunde F.N.s plenarforsamling. Ministerpræsidentens berammede tale havde mistet noget af sin slagkraft fordi De forenede Staters og Englands udenrigsministre dagen før havde forelagt plenarforsamlingen vestmagternes plan. Den gik ind for en afstemt nedrustning der skulle foregå i tre trin og føre til den totale afrustning der senere blev foreslået af Sovjets ministerpræsident. Desuden skulle hvert skridt i retning af dette mål underkastes en effektiv kontrol. I det ømtålelige spørgsmål om inspektion og kontrol foreslog ministerpræsidenten endvidere at man for at sikre sig „at ingen brød deres forpligtelser . . . skulle oprette en international kontrolkommission hvori alle lande var repræsenteret“. Nogle modtog dette radikale forslag om „almindelig og fuldstændig afrustning“ med nogen skepsis. Men der var også de medlemmer som anbefalede at man tog det russiske forslag alvorligt og overvejede det så nøje som dets værd fortjente, så man kunne se hvor praktisk det var, og hvordan det ville kunne gennemføres. Kort tid efter anmodede Sovjetunionen F.N.s plenarforsamling om at behandle ministerpræsidentens forslag om „almindelig og fuldstændig afrustning“ som „vigtig hastesag“.

 7, 8. (a) Hvilke spørgsmål stiller vi nu i betragtning af at sagen har været i hårdknude i tolv år? (b) Hvilke tidligere tilfælde hvor en sådan plan blev forkastet taler for at den sandsynligvis heller ikke vil blive gennemført nu?

⁷ I tolv år havde afrustningsspørgsmålet været i hårdknude, og F.N.s nedrustningskomité var ingen vegne kommet. Skal man nu forvente at F.N.s toogfirs medlemsnationer ansporet af den russiske ministerpræsidents forslag ærligt vil sætte alt ind på at komme ind til sagens kerne? Vil de nu tage hele menneskeslægtens interesser i betragtning og endelig afgøre spørgsmålet før denne frygtede „gnist“ af en eller anden grund antænder en kernekrig? Selv om nationerne har fået forelagt ministerpræsidentens forslag, og selv om de erkender hvor yderst tiltrængt en almindelig og fuldstændig afrustning er, tror de så alligevel selv oprigtigt på den?

⁸ De forenede Nationer har efterfulgt og skulle løfte arven efter Folkeforbundet der blev oprettet efter den første verdenskrig. Ved Folkeforbundets afrustningskonference i 1927 foreslog Kommunist-Ruslands repræsentant at nationerne skulle afruste totalt. På det tidspunkt var Sovjetunionen en ung revolutionær magt der kæmpede for sin beståen og for at komme sig efter den første verdenskrigs virkninger. Kritikerne mente at den kommunistiske talsmand havde fremsat forslaget om total afrustning ud fra ønsket om at svække de stærkere nationer, fordi den kommunistiske sovjetregering selv var svag. Cirka fem år hengik, og den 2. februar 1932 trådte afrustningskonferencen under Folkeforbundets auspicier sammen i Genève, hvor delegerede fra fireogtres nationer mødtes. Atter fremsatte Maxi Litvinov fra Sovjetrusland et forslag om total afrustning. Det blev forkastet af forbundsnationerne, og konferencen afsluttedes uden at der egentlig var udrettet noget som kunne give os grund til at trække vejret lettere.

 9. (a) Hvorfor kan man i dag ikke rette den samme kritik mod motivet til planen, som man kunne i 1927? (b) Hvilken erklæring, fremsat i 1928, sætter nu alle nationer under mistanke når det gælder afrustning?

⁹ Sovjets ministerpræsident mindede i sin tale i F.N.s plenarforsamling i 1959 sine synlige og ikke-synlige tilhørere om dette. Men i betragtning af hvor stærkt rustet til krig Kommunist-Rusland står i dag, ville det være absurd om kritikerne beskyldte ministerpræsidenten for at have fremsat sit forslag om „almindelig og fuldstændig afrustning“ fordi hans land militært, politisk og økonomisk stod svagt. Ikke desto mindre huskede de der betvivlede de ærlige motiver bag ministerpræsidentens forslag, at den virkelige hensigt bag Litvinovs afrustningsforslag i 1927 blev afsløret året efter af Den kommunistiske Internationale. Dér erklæredes det at Litvinovs afrustningsforslag ikke var blevet fremført fordi sovjetterne havde tiltro til det; at det snarere havde til formål at få de såkaldte kapitalister til at vise deres sande ansigt, for de var tvunget til at forkaste et sådant forslag. Dette sætter alle nationer, kapitalistiske som kommunistiske, under mistanke nu i denne raket- og rumtidsalder. Tror De oprigtigt på en total afrustning?

Uoverstigelige hindringer

10, 11. (a) Hvilken hindring er der for afrustning, uanset hvad nationerne tror? (b) Hvorfor gør vi klogt i ikke at afvise denne kendsgerning som var den ren og skær fantasi?

¹⁰ Ønsker vi at være uvidende om visse afgørende kendsgerninger og derfor at være henvist til at nære et falsk håb, at skuffes og lide under følgerne heraf? Nej! Lad os så frimodigt se kendsgerningerne i øjnene og træffe afgørelse om hvad det er bedst at gøre. Der findes, hvad enten nationerne under det nuværende voldsomme pres tror på total afrustning eller ej, overmenneskelige hindringer for en sådan afrustning. En af disse hindringer ligger uden for alle verdslige nationers rækkevidde; det er den usynlige magt som står bag alle nationer og behersker dem alle. Hvad er det for en magt? Den magt som har det usynlige herredømme over menneskeheden, Satan Djævelen, menneskehedens ærkefjende, menneskeslægtens morder.

¹¹ Lad os ikke være som de gudløse nationer og afvise denne kendsgerning som var den ren og skær fantasi og en alt for naiv tanke i vor moderne, videnskabens tidsalder. Himmelens universelle Gud afviser den ikke som en indbildning der er gået i arv fra slægt til slægt. Guds søn Jesus Kristus, der steg ned fra himmelen for nitten hundrede år siden, lod ikke hånt om den som om den kun var en religiøs forestilling. Både himmelens almægtige Gud og hans søn Jesus Kristus betragter den som en kendsgerning. Derfor advarer de hele menneskeheden imod den i den bog hvorfra man har hentet det citat der står indgraveret på muren ved United Nations Plaza, nemlig Bibelen.b Hvad enten vi er kristne eller jøder eller noget andet, gælder det, at dersom vi er forud advaret af den almægtige Gud og hans himmelske søn er vi også forud væbnet.

12. Hvad ville menneskeslægtens usynlige fjende ikke tøve med at gøre nu, og med hvilken begrundelse tror vi dette?

¹² Den usynlige fjende der gjorde sig til hele menneskeslægtens morder, stod også, for nitten hundrede år siden, bag mordet på hele menneskeslægtens frelser, Jesus Kristus. Derfor ville han heller ikke tøve med at iværksætte hele menneskeslægtens bogstavelige udslettelse i den universelle krig, der vil kaste sin skygge over vor tid. Han ønsker ikke at en eneste skal frelses og opleve den storslåede tid da døden skal vige og give plads for evigt liv på en paradisisk jord.

13. Hvordan sagde Jesus rent ud at Satan Djævelen var verdenshersker, og hvordan stemplede han ham som en løgnagtig manddraber?

¹³ Vor frelser advarede om at Satan Djævelen var denne verdens onde usynlige hersker. Aftenen før Jesus Kristus blev myrdet uden for byen Jerusalem sagde han til elleve af sine trofaste efterfølgere: „Jeg skal ikke længere tale meget med jer; thi verdens fyrste kommer, og i mig er der intet, som hører ham til.“ „Denne verdens fyrste er dømt.“ (Joh. 14:30; 16:11) Ved en tidligere lejlighed, hvor nogle i Jerusalem havde truet Jesus på livet, havde han sagt: „Hvis I er Abrahams børn, gør så Abrahams gerninger. Men nu søger I at slå mig ihjel, et menneske, der har sagt sandheden, som jeg har hørt af Gud. Noget sådant har Abraham ikke gjort. I gør jeres faders gerninger! . . . I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad der lyster jeres fader. Han har været en morder fra første færd, og han står ikke i sandheden; thi der er ikke sandhed i ham. Når han taler løgn, taler han af sit eget; thi han er en løgner, ja, løgnens fader.“ (Joh. 8:39-44) Jesus stempler med disse ord Satan Djævelen som den manddraber eller morder hvis løgn blev skyld i at hele menneskeheden befinder sig i en døende tilstand.

14, 15. (a) Hvad stod Satan yderligere bag, og hvilket indledende skridt tog han i den retning? (b) Hvordan blev han i virkeligheden hele menneskeslægtens morder?

¹⁴ Satan stod også bag det første mord på jorden. Hvordan gik det til? Det første menneske begyndte at leve på jorden for omkring seks tusind år siden. Det behøvede ikke at væbne sig, ikke engang mod alle de forskellige dyr der levede i dets smukke hjem, Edens have. Gud, Skaberen, fortalte det første menneske, Adam, at han kunne undgå døden for evigt hvis han til fuldkommenhed adlød de bud hans himmelske Fader, Gud, gav ham. Alle de laverestående dyr formerede sig efter deres familiearter. For at det første menneske, Adam, kunne opfylde jorden med en menneskeslægt i Guds billede og lighed, skabte Gud kvinden og gav Adam hende til hustru. De førte en fredelig tilværelse sammen mens de opdyrkede og passede deres paradisiske hjem. Nu kom deres himmelske Faders modstander, en bagvasker, ind i billedet, ganske vist uden at kunne ses. Denne bagvasker ville indlede en krig med Gud, Skaberen, og undertvinge sig menneskeslægten. Han ønskede at føre hele menneskeslægten i fangenskab, hvorfor han kaldte Gud en løgner og forledte Adams hustru, Eva, til at tro på sin løgn, og til at overtræde Guds lov i Edens have.

¹⁵ Ved hjælp af Eva lagde Satan nu pres på Adam, som så gjorde oprør imod Gud og var ulydig mod ham. Straks fik Adam og Eva en dårlig samvittighed og begyndte at frygte. De havde ikke mere fred med Gud, og Satan Djævelen var årsagen dertil fordi han havde forledt dem. Nu stillede Gud Adam og Eva til doms sammen med Satan Djævelen. Gud dømte denne nyopdukkede modstander og bagvasker til udslettelse, om end dommen først skulle eksekveres langt senere. Gud dømte også menneskeslægtens første forældre til døden. Eftersom Satan Djævelen havde bragt denne fordømmelse over menneskeheden blev han den første manddraber, hele menneskeslægtens morder. — 1 Mos. 2:7–3:24.

16. Hvad forudsagde Gud samtidig angående Satan?

¹⁶ Samtidig forudsagde Gud en krig med Satan Djævelen og forklarede hvem der skulle udfri menneskeslægten fra Satans usynlige herredømme. Gud talte til Satan som om denne blot havde været en slange der krøb på jorden: „Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem din sæd og hendes sæd; den skal knuse dit hoved, og du skal hugge den i hælen!“ (1 Mos. 3:15) Ifølge dette skulle Guds „kvindes“ sæd udsættes for noget der kunne sammenlignes med at blive tilføjet en flænge i hælen; men han ville forvinde det og derefter tilintetgøre Satan Djævelen som når man knuser hovedet på en slange.

17. Med hvilke ord siger en bibelskribent at det er Jesus Kristus der skal knuse Slangen?

¹⁷ Den der skal gøre dette er Jesus Kristus, Guds søn, der i treogtredive og et halvt år var menneske på jorden; bibelskribenten siger det med følgende ord: „Ham, som ’en kort tid var blevet gjort ringere end englene’, Jesus, ham ser vi, fordi han led døden, ’kronet med herlighed og ære’, for at det ved Guds nåde skulle komme alle til gode, at han havde smagt døden. Da nu børnene har del i kød og blod, fik også han på lignende måde del deri, for at han ved sin død skulle gøre ham magtesløs, der har dødens vælde, nemlig Djævelen, og udfri alle dem, som af frygt for døden hele deres liv havde levet i trældom.“ (Hebr. 2:9, 14, 15) Satan Djævelen, der i dag har midler til at bringe død over menneskeslægten med kernekrig, kemiske kampstoffer, og biologisk krigsførelse, vil blive tilintetgjort af en der er større end De forenede Nationer, nemlig kvindens sæd, Jesus Kristus.

18, 19. (a) Hvem blev den første morder på jorden, og hvorfor? (b) Hvis søn viste han sig derved at være, således som Johannes forklarer det?

¹⁸ Fordi vore første forældre, Adam og Eva, havde overtrådt Guds lov og stillet sig på Satan Djævelens side, blev de drevet bort fra deres paradisiske hjem og ud på den uopdyrkede jord, hvor de måtte dø som fordømte syndere. Deres første søn, født under dødens forbandelse, fik navnet Kain. Den næste søn blev kaldt Abel. Kain voksede op, og han havde tydeligvis den tanke at han som den førstefødte var kvindens sæd der skulle knuse den store Slanges hoved. Han prøvede at vise at han var den lovede Guds søn ved at tilbede Gud på en bestemt måde. Men Gud fandt behag i den form for tilbedelse som den yngre Abel anvendte. Gud fortalte Kain at han burde omvende sig og handle ret; han burde herske over synden. Men Kain lyttede ikke til Jehovas vejledning. I misundelse behandlede den hadefulde Kain Abel som om denne var Slangens sæd. Kain slog Abel ihjel og blev derved den første morder på jorden. (1 Mos. 4:1-12) Ved denne handling beviste Kain at han ikke var Guds men Djævelens søn, for Djævelen stod bag ham. Herom skriver Johannes, en af Jesu Kristi disciple:

¹⁹ „Derpå kendes Guds børn og Djævelens børn . . . Thi dette er det budskab, I har hørt fra begyndelsen, at vi skal elske hverandre og ikke være som Kain, der var af den Onde og myrdede sin broder. Og hvorfor myrdede han ham? Fordi hans egne gerninger var onde, men hans broders retfærdige.“ — 1 Joh. 3:10-12.

20. Hvilket brutalt sindelag røbede Lemek at han havde? Hvilket sindelag viste Noa sig i besiddelse af? Hvilket udfald fik det for dem?

²⁰ Lemek, den femte i rækken af morderen Kains efterkommere, viste at han havde det samme brutale sind som sin tiptipoldefar da han til sine to hustruer sagde: „En mand vil jeg slå ihjel for at såre mig, ja en ung mand for at give mig et slag. Hvis Kain skal hævnes syv gange, da Lemek halvfjerds gange og syv.“ (1 Mos. 4:17-24, NW) Intet under at jorden efterhånden „blev fuld af uret“ eller vold. Af denne grund fandt Gud for godt at bringe en vandflod over denne troløse og brutale generation. Noa og hans familie, der ikke var Kains efterkommere, tog ikke del i denne vold og i ødelæggelsen af jorden. Den bibelske beretning lyder: „Noa vandrede med Gud.“ Deres fredsommelige livsførelse blev belønnet. Noa og hans familie blev forud advaret om den katastrofale vandflod, og de fik at vide hvordan de kunne overleve den. Alle morderen Kains efterkommere blev udslettet. (1 Mos. 6:9 til 9:2) Men i dag lever der en mængde mennesker som har Kains sindelag. Derfor er jorden nu fuld af vold.

Nimrod, den mægtige jæger

21. Hvem fostredes kort tid efter Vandfloden som et „Djævelens barn“, og hvorfor blev Assyrien kendt som dennes land?

²¹ Efter Vandfloden var Satan Djævelen ikke sen til at fostre et nyt „Djævelens barn“ i skikkelse af Nimrod, kongen af Babel eller Babylon. Nimrod greb til våben, ikke alene mod de vilde dyr, men også imod sine medmennesker. Ikke uden grund kaldes en jæger i dag en Nimrod. Den første Nimrod var oldesøn af Noa. Om denne ærgerrige, aggressive Nimrod beretter Bibelen: „Han var den første der blev mægtig på jorden. Han optrådte som en mægtig jæger i opposition til Jehova [Gud]. Derfor er der et mundheld der lyder: ’Ligesom Nimrod en mægtig jæger i opposition til Jehova.’ Og begyndelsen til hans rige var Babel og Erek og Akkad og Kalne i Sinears land. Fra dette land drog han til Assyrien og gav sig til at bygge Nineve.“ (1 Mos. 10:8-11, NW) Assyrien blev efterhånden kendt som „Nimrods land“. Det var en meget krigslysten nation, der blev den bibelske histories anden verdensmagt efter at den havde styrtet Ægypten fra dets magtposition. (Mika 5:4, 5) Assyrien truede endog den hellige by Jerusalem på den trofaste kong Ezekias’ og profeten Esajas’ tid. Af den grund kom den assyriske verdensmagt til at lide et militært nederlag da den på mirakuløs måde faldt i hænderne på Jehova, Ezekias’ og Esajas’ Gud. — Es. 36:1 til 37:38.

22. Hvem har de verdslige nationer indtil nu efterlignet, og hvem viser deres handlemåde at de har været underlagt?

²² Lige op til vore dage har nationerne, og især de verdensmagter der er fremstået efter Assyrien, fulgt Nimrods eksempel De har taget deres tilflugt til militærmagt; de har rustet. Det viser at de har været påvirket af og underlagt den usynlige som Jesus Kristus kaldte „verdens fyrste“. Da Jesus, Guds søn, befandt sig her på jorden for nitten hundrede år siden, fik han tilbudt magten over den bibelske histories sjette verdensrige, det militaristiske romerrige, og alle denne verdens øvrige nationer og riger.

23. Hvordan fik Jesus tilbudt verdensherredømmet, men hvilket valg traf han?

²³ Hvem tilbød Jesus verdensherredømmet? Det gjorde den usynlige „verdens fyrste“, Satan Djævelen, da han fristede Jesus i ørkenen før Jesus påbegyndte sin gerning med at forkynde og helbrede. Efter at Satan „i et øjeblik“ havde vist Jesus „alle jordens riger“ sagde han til ham: „Dig vil jeg give magten over alt dette tillige med dets herlighed; thi til mig er den overgivet, og jeg giver den, til hvem jeg vil. Hvis du altså vil tilbede mig, skal den helt være din.“ Jesus benægtede ikke at Satan kunne give en sådan verdslig myndighed og herlighed, men han viste Satan bort fordi han valgte vedblivende at tilbede og tjene Jehova Gud. (Luk. 4:5-8) Jesus sagde nej til at blive knyttet til nogen af Satans verdensmagter.

24, 25. (a) Hvordan blev det ved slutningen af det første århundrede afgjort slået fast at Satan stadig herskede over nationerne? (b) Hvordan bevises dette af en udtalelse i forbindelse med beskrivelsen af krigen i himmelen og dens udfald?

²⁴ Fra Jesu dage indtil vor tid er Satan Djævelen ikke ophørt med at være den usynlige magt bag de verdslige nationer, som han har slået med blindhed. Mere end tyve år efter Jesu fristelse skrev den kristne apostel Paulus: „Selv om der også ligger et dække over vort evangelium, så er det for dem, der fortabes, det er tildækket, for de vantro, hvis tanker denne verdens gud har slået med blindhed, så de ikke skuer ind i det lys, der stråler fra evangeliet om Kristi herlighed, han, som er Guds billede.“ (2 Kor. 4:3, 4) Langt senere, ved slutningen af det første århundrede, eller omkring år 96 e. Kr., sagde Johannes at Satan Djævelen stadig herskede over nationerne: „Den, som blev født af Gud, holder fast ved Ham, og den Onde rører ham ikke. Vi ved, at vi er af Gud, og at hele verden er i den Ondes vold.“ (1 Joh. 5:18, 19) Næsten samtidig så Johannes et profetisk syn af vort tyvende århundrede, hvor en krig i himmelen skulle udkæmpes mellem „denne verdens gud“ og Guds kvindes lovede sæd. Johannes beskriver denne usynlige krig og dens udfald i det tyvende århundrede:

²⁵ „Så blev den store drage nedstyrtet, den gamle slange, som kaldes Djævelen og Satan, hele verdens forfører; han blev nedstyrtet på jorden, og hans engle blev nedstyrtet sammen med ham. Og jeg hørte en høj røst i Himmelen sige: ’Fra nu af er frelsen og kraften og riget vor Guds, og magten hans Salvedes; thi nedstyrtet er vore brødres anklager, . . . Ve jorden og havet! thi Djævelen er kommen ned til jer; hans harme er stor, fordi han ved, hans tid er kort.’“ — Åb. 12:7-12.

26. Hvad står derfor som en overmenneskelig hindring for at nationerne kan gennemføre fuldstændig afrustning?

²⁶ Har der ikke været ve over jorden og havet siden den første verdenskrig endte i 1918? Bibelen fortæller os hvem der er ansvarlig herfor. Har vi grund til at tro at verdens ophidsede fyrste vil tillade at der gennemføres total afrustning så menneskene opnår frelse, fred og velstand, når han ved at der kun er kort tid tilbage før hans overmand knuser hans hoved? Nej; end ikke selv om nationerne prøver på at følge en amerikansk statsmands opfordring til en „uafladelig stræben efter at nå målet, total afrustning“. (New York Times, den 23. september 1959) Ingen nedrustningskomité inden for De forenede Nationers rammer vil kunne fjerne denne overmenneskelige hindring for almindelig og fuldstændig, kontrolleret afrustning blandt nationerne, Satan Djævelen.

De rette motiver mangler

27. Hvilken yderligere hindring er der, og hvordan udtrykte den amerikanske udenrigsminister sin frygt for at man manglede det der skulle til for at bevare freden?

²⁷ Endnu en ting der stiller sig i vejen for at de internationale bestræbelser for total afrustning kan krones med held, er det forkerte motiv som driver nationerne. Deres motiv er selvisk frygt, ikke kærlighed til retfærdighed. De har ikke den rette moralske vurdering. Frygt for at man ikke lod sig lede af de rette moralske grundsætninger skinnede igennem i en tale som den amerikanske udenrigsminister holdt ved en frokost fire dage efter at Sovjets ministerpræsident havde talt om afrustning i F.N.s plenarforsamling. Han sagde: „Spørgsmålet om kontrol bør tages op til en meget omhyggelig undersøgelse. En anden side af sagen som kræver nøje overvejelse, en side han slet ikke nævnte i sin tale, er denne: lad os antage at alverdens nationer kunne nå dertil at man, som han omtalte, kun opretholdt de styrker og den militærmagt som den indre sikkerhed fordrede, hvilken styrke, om overhovedet nogen, ville der så være udover den moralske styrke, til at bevare freden mellem nationer der absolut vil kriges, om det så skal være med knive?“ — New York Times, den 23. september 1959.

28. Hvilken mangel på en ret moralsk vurdering lægger endog kristenheden for dagen, og med hvilken taktik har de forledt mennesker til at overtræde det sjette bud?

²⁸ Der må findes en „moralsk styrke“ der understøttes af forståelsen af hvor forkert og syndigt det er at dræbe eller myrde ens medmennesker. Kun en sådan moralsk styrke ville kunne bevare freden, selv blandt nationer der havde opgivet kernevåben, kemiske, biologiske og konventionelle våben med undtagelse af knive. Ingen nationer, end ikke kristenhedens, ejer denne rette moralske vurdering i overensstemmelse med Guds, Skaberens, lov. End ikke kristenhedens nationer holder det sjette af de gudgivne ti bud: „Du må ikke slå ihjel!“ eller: „Du må ikke myrde.“ (2 Mos. 20:13, danske overs.; NW) Selv kristenheden har benyttet den taktik som omtaltes i Washington-bladet I. F. Stone’s Weekly for den 21. september 1959: „Trods sin krigslyst vil mennesket nødigt dræbe sin broder. Forud for enhver krig er det nødvendigt at fremstille fjenden som værende umenneskelig. Fjenden må udmales både som stående lavere end andre mennesker så det ikke er synd at dræbe ham, og samtidig så overmenneskelig så det ene og alene vil være selvforsvar at dræbe ham.“ — side 4, § 2.

29. Hvad er dette ifølge Paulus’ brev til romerne, kapitel tretten, et tegn på?

²⁹ Hvad er dette tegn på? Den kristne apostel Paulus siger at det er tegn på manglende kærlighed til næsten, og til den der har givet de ti bud. Vi skal her gengive Paulus’ ord: „Den, som elsker sin næste, har opfyldt loven. Thi det: ’Du må ikke bedrive hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke begære,’ og hvilket som helst andet bud, sammenfattes i dette ord: ’Du skal elske din næste som dig selv.’ Kærligheden gør ikke næsten noget ondt; derfor er kærlighed lovens opfyldelse.“ — Rom. 13:8-10.

30. Hvorfor er det med et forkert motiv nationerne afholder sig fra at indlede en tredje verdenskrig?

³⁰ I dag afholder nationerne sig fra at indlede en tredje verdenskrig, men de gør det ikke af kærlighed til Gud og næsten, ej heller af frygt for Giveren af de ti bud, men af skræk for modpartens djævelske ødelæggelsesvåben. De frygter for følgerne af en verdenskrig udkæmpet med kernevåben. Den fred som verden oplever nu er en fred der skyldes frygt; det er ikke en fred som har sin rod i moralsk forståelse af at Guds lov om ikke at tage menneskeliv er ret og rimelig. Derfor er det med et forkert motiv man foreslår almindelig og fuldstændig afrustning blandt nationerne. Motivet er ikke kærlighed til Gud, hverken hos kristenhedens religiøse nationer eller hos de ateistiske kommunistiske nationer. Motivet er ikke et inderligt ønske om at holde den store Lovgivers bud, men det er en nagende frygt for de katastrofale følger som en krig i rumtidsalderen indebærer. Sovjets ateistiske ministerpræsident nævnede også denne frygt i sin tale da han fremsatte forslaget om almindelig og fuldstændig afrustning.

31. Hvad tror nationerne sandsynligvis ikke i dag, og hvad rejser sig derfor som en hindring for virkelig afrustning?

³¹ Endvidere er der højst sandsynligt ingen af vor tids nationer, hverken kapitalistiske eller kommunistiske, der virkelig tror på total afrustning, hvilket Den kommunistiske Internationale indrømmede i 1928. De tror ikke den er gennemførlig og praktisk. De har ingen tillid til hinanden i et så omfattende spørgsmål. I deres mistænksomhed går de derfor ind for et kontrol- og inspektionssystem. De går stadig med til mindre krige i begrænsede områder af jorden. Mangelen på det væsentlige, rette motiv rejser sig derfor som en hindring for virkelig afrustning.

32. (a) Hvilken ulykke ville nationerne stadig stå over for selv om de afrustede så de kunne sige: „Fred og ingen fare!“? (b) Hvad burde nationerne gøre, men hvilken bøn vil blive opfyldt på dem?

³² Lad os imidlertid antage at nationerne på grund af tidens alvor gik så langt i deres rustningsbegrænsning som til at nøjes med den nationale politistyrke som kræves for at opretholde den indre sikkerhed, eller at de gik med til en international politistyrke, så nationerne kunne sige: „Fred og ingen fare!“ Hvad så? Det ville ikke frelse dem fra den frygteligste ulykke i hele menneskehedens historie. Hvorfor ikke? Fordi nationerne ikke ville have afrustet i den allervigtigste henseende! Af den grund vil de stadig stå over for den værste af alle ulykker — ikke en verdenskrig med anvendelse af kernevåben, men universel krig med himmelens almægtige Gud. Det nationerne burde overveje alvorligt og forpligte sig til er total afrustning hvad angår deres forhold til Gud, som de har ignoreret og hvis åbenbarede, udtalte hensigter de har foragtet, blindet og påvirket af verdens usynlige hersker, Satan Djævelen, som de er. Fordi de har handlet sådan vil den inspirerede salmist få sin profetiske bøn besvaret: „Fyld deres åsyn med skam, så de søger dit navn, o HERRE [Jehova]; lad dem blues, forfærdes for stedse, beskæmmes og gå til grunde og kende, at du, hvis navn er [Jehova], er ene den Højeste over al jorden!“ — Sl. 83:17-19.

33. Hvad skulle nationerne holde op med, i overensstemmelse med Gamaliels råd?

³³ Nationerne skulle ophøre med at kæmpe indbyrdes, men fremfor alt skulle de ophøre med at kæmpe imod Jehova Gud og hans himmelske rige, der overalt på den beboede jord forkyndes af hans vidner i nutiden. Deres forkyndelse er en opfyldelse af Jesu profeti om „endens tid“ for denne gamle verden: „Dette evangelium om Riget skal prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene; og så skal enden komme.“ (Matt. 24:14) Derfor burde nationerne følge det råd som blev givet af en højesteretsdommer, den jødiske farisæer Gamaliel, da han talte til de jøder der modstod og forfulgte Jesu Kristi apostle: „Nu siger jeg jer: Hold jer fra disse mennesker og lad dem være, thi hvis dette forehavende eller dette værk er af mennesker, falder det fra hinanden; men er det af Gud, kan I ikke fælde dem. Vogt jer, at det ikke skal vise sig, at I kæmper mod Gud!“ — Ap. G. 5:38, 39.

34. Hvad vil Satan ikke lade sine nationer gøre, og hvad må der derfor overgå dem?

³⁴ Imidlertid advarer Bibelens profetier os om at denne verdens onde gud, Satan Djævelen, aldrig vil lade sine nationer på jorden gå med til at afruste og leve i fred med Jehova Gud. Derfor må ulykken ramme denne brutale verden som tilfældet var i Noas dage.

Det eneste middel til virkelig afrustning

35. Hvorfor er menneskelige bestræbelser dømt til at mislykkes, men hvilket glædeligt budskab gør det af med håbløsheden?

³⁵ Den alvorligste hindring for total afrustning kan ikke fjernes af mennesker. Alle internationale bestræbelser, med eller uden De forenede Nationers medvirken, er derfor dømt til at mislykkes. Guds ord, Bibelen, lader os dog heldigvis ikke stå uden noget håb. Det oplyser, opmuntrer og vejleder os med det pålidelige budskab: Total afrustning, efterfulgt af en ny retfærdig verden uden krige, kommer ved himmelens rige, himmelens Guds rige.

36. Hvem sagde Jesus at Himmeriget tilhørte, og hvordan udførte han og hans disciple dette riges gerning?

³⁶ For nitten hundrede år siden sagde Guds søn Jesus Kristus i sin bjergprædiken: „Salige er de fattige i ånden, thi Himmeriget er deres. Salige er de, som stifter fred, thi de skal kaldes Guds børn. Salige er de, som er forfulgte for retfærdigheds skyld, thi Himmeriget er deres.“ (Matt. 5:3, 9, 10) Efter at Jesus havde afvist Satans tilbud om verdens riger og deres herlighed, gik han, for at citere Bibelen, „omkring i hele Galilæa, lærte i deres synagoger, prædikede evangeliet om Riget og helbredte al slags sygdom og svaghed blandt folket“. Han sendte også sine tolv apostle ud at forkynde, og han sagde til dem: „På jeres vandring skal I prædike og sige: ’Himmeriget er kommet nær!’ Helbred syge, opvæk døde, rens spedalske, uddriv onde ånder! I har fået det for intet, giv det for intet!“ (Matt. 4:23; 10:7, 8) Jesus og hans disciple udførte offentligt himmelens riges gerning.

37. Hvorfor var det gamle Israel en væbnet nation, men hvorfor får kristenheden ikke hjælp, sådan som det gamle Israel fik det?

³⁷ Sandt nok tilhørte Jesus og hans apostle det jødiske folk, der i fortiden havde ført krige. Men dengang havde Jehova Gud brugt sit udvalgte folk, Israel, som sine eksekutionsstyrker til at udslette sine fjender på jorden. Derfor hedder det i den bibelske beretning: „HERREN [Jehova], Israels Gud, kæmpede for Israel.“ (Jos. 10:14, 42; 23:3; 2 Krøn. 20:29) Men siden Jesus vandrede på jorden har Jehova Gud aldrig kæmpet for det jordiske Israel. Ej heller har Jehova Gud nogen sinde kæmpet for kristenheden, og han kæmper ikke for den mod den gudløse kommunisme i dag. Hvorfor ikke? Fordi kristenheden ikke er Jehova Guds synlige organisation, endskønt den smykker sig med hans søn Jesu Kristi navn og hævder at Jehova Gud har indgået den nye pagt med den. Kendsgerningerne viser at kristenheden står i pagt med De forenede Nationer, der stadig væk må sætte det brændende spørgsmål om almindelig og fuldstændig afrustning under debat. Skønt kristenheden gav sin støtte til oprettelsen af republikken Israel, hører den ikke selv til Guds åndelige Israel. — Gal. 6:16.

38. Hvilken nation blev Jesus Kristus hoved for, og hvordan efterlevede han det han lærte i bjergprædikenen?

³⁸ Ved sin død og begravelse ophørte Jesus Kristus med at være jøde eller israelit efter kødet. På den tredje dag efter hans død oprejste Jehova Gud ham til udødeligt liv i himlene. Da blev Jesus Kristus hoved for og leder af det åndelige Israel. Kristenheden har aldrig gennemført afrustning, men Jesus Kristus afvæbnede det åndelige Israel, der udelukkende bestod af hans sande efterfølgere. Lige efter at han var blevet forrådt til sine fjender trak hans apostel Peter et sværd og huggede øret af en jøde; men Jesus fik Peter til at stikke sværdet i skeden igen og lægte mandens øre. (Matt. 26:51-56; Joh. 18:10, 11) Jesus efterlevede de principper han havde lært sine apostle i bjergprædikenen. — Matt. 5:9, 21-48; Luk. 6:27-36.

39. Hvilket råd nedskrev Peter senere?

³⁹ Efter den tid greb Peter aldrig mere til sværd. I stedet skrev han at Jesus led uretfærdigt og efterlod et eksempel for sine efterfølgere. Derefter tilføjede Peter: „Det må jo ikke ske, at nogen af jer lider som morder, som tyv, som forbryder eller som angiver; men lider han, fordi han er kristen, så skal han ikke skamme sig, men ved dette navn gøre Gud ære!“ — 1 Pet. 2:21-25; 4:15, 16.

40. (a) Hvad sagde Paulus om sin og Timoteus’ krigsførelse? (b) Hvordan beskrev han krigsførelsen for de kristne i Efesus? Af hvad bestod den rustning de havde brug for?

⁴⁰ Den jødiske farisæer, Saulus fra Tarsus, var engang med til at slå kristne ihjel. Men efter at han var blevet irettesat og var blevet apostelen Paulus holdt han op med at slå ihjel. Han sagde til den unge mand Timoteus: „Vær med til at lide ondt som en god stridsmand for Jesus Kristus.“ (2 Tim. 2:3) Som gode stridsmænd for Jesus Kristus sagde Paulus og Timoteus til de hellige kristne i Korinth: „Thi om vi end færdes i verden, fører vi dog ikke strid på verdslig vis. Vore stridsvåben er nemlig ikke verdslige, men mægtige for Gud, så de kan nedbryde fæstningsværker. Med dem nedbryder vi tankebygninger og alt hovmod, der rejser sig imod erkendelsen af Gud, og tager enhver mennesketanke til fange ind under lydighed mod Kristus.“ (2 Kor. 1:1; 10:3-5) For de kristne i Efesus beskrev Paulus hvilken form for krig de skulle kæmpe og hvilke våben de skulle bruge: „Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. Thi den kamp, vi skal kæmpe, er ikke mod kød og blod, men mod magterne og myndighederne, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet. Tag derfor Guds fulde rustning på.“ Hvad skulle rustningen bestå af? Sandhedens bælte, retfærdighedens brynje, villighedens sko „til at forkynde fredens evangelium“, „troens skjold“, „frelsens hjelm og Åndens sværd“. Desuden understreger Paulus: „Stadig påkaldelse og bøn.“ (Ef. 6:11-18) Med sådanne åndelige våben kunne de kæmpe imod denne verdens falske gud og hans overmenneskelige dæmoner.

41. Hvilke præstelige embeder som man kender i dag beklædte Peter og Paulus ikke? Hvilke våben brugte de?

⁴¹ I harmoni hermed virkede apostlene Peter og Paulus aldrig som feltpræster i denne verdens væbnede styrker. De velsignede aldrig denne verdens våben eller hærstyrker, eller bestænkede dem med „vievand“. Peter og Paulus anvendte Guds skrevne ord, der er „skarpere end noget tveægget sværd“. (Hebr. 4:12) De er sande forbilleder for os.

Gog fra Magog er imod afrustning

42. Hvem efterligner sande kristne i dag, og hvordan vil total afrustning da komme?

⁴² Man kan i sandhed sige at lydige kristne i dag udfører Jesu befaling i Mattæus 24:14 og forkynder den gode nyhed om Guds rige til et vidnesbyrd for alle nationer. De efterligner Peter og Paulus og kæmper kun med åndelige våben. Men hvordan vil total afrustning så blive tilvejebragt ved Himmelens rige, Guds rige? Den vil ikke blive gennemført ved at landenes regeringer omvender sig og efterligner Peter og Paulus, men den vil komme når Himmelens rige udkæmper den universelle krig, krigen imod Gog fra Magog, som Jehovas profet Ezekiel har forudsagt i sin profeti, kapitlerne otteogtredive og niogtredive. Ifølge denne profeti er Gog fra Magog imod at de verdslige nationer afruster, og han vil lede dem i deres kamp imod Jehova Gud og hans oprettede rige. The Encyclopædia Britannica (11. udgave, 1910-1911, bind 12, side 190) siger om Gog: „Et Hebraisk navn der forekommer i Ezekiel 38-39 og i Åbenbaringen 20 og som betegner en antiteokratisk magt der skal åbenbare sig i verden umiddelbart før den endelige udfrielse. . . . Magog er måske en sammentrængt form af Mat-gog, hvori mat er det almindelige assyriske ord for ’land’.“

43. Hvem er Gog fra Magog ifølge den nyere bibelforskning, og hvordan bringer han det sidste ve over jorden og havet?

⁴³ Imidlertid har den nyere bibelforskning bevist at Gog fra Magog er et profetisk symbol på denne verdens falske gud, Satan Djævelen, når han retter sit sidste angreb på Guds himmelske riges kristne vidner. Den symbolske Gog fra Magog er nu blevet kastet ud af himmelen efter at Guds rige er blevet født dér,c og han bringer veer over jorden og havet. Det sidste ve bringer han over nationerne ved at lede dem frem til et totalt angreb på det himmelske rige, Guds rige ved Kristus, det rige nationerne bestandig har forkastet siden 1914. Dette har de gjort ved to verdenskriges forbitrelse og vrede, og ved forfølgelse af de kristne der har adlydt Jesu befaling om at forkynde den gode nyhed om Riget til et vidnesbyrd for alle nationer, kommunistiske såvel som ikke-kommunistiske. (Åb 11:15-18) Logisk nok retter tilbederne af verdslige våben eller militarisme deres angreb imod disse vidner for Riget. Daniels profeti om den samme tidsperiode viser at de symbolske Nordens og Sydens konger vil komme til at spille en fremtrædende rolle i dette angreb. — Dan. 11:36 til 12:1.

44. Hvem har rollerne som Nordens konge og Sydens konge?

⁴⁴ Den senere tids bibelforskning har i lyset af det tyvende århundredes historie vist at den anglo-amerikanske dobbeltverdensmagt er trådt i den symbolske „Sydens konge“s spor, mens den russiske, kommunistiske politiske magt er trådt i „Nordens konge“s spor efter at naziføreren Adolf Hitler og hans aksemagter blev besejret i 1945. De to politiske, økonomiske og militære rivaler, Nordens konge og Sydens konge, kan måske ligge i kold krig med hinanden og samtidig opretholde en fredelig sameksistens, men de er forenede under Gog fra Magog imod det regerende himmelske rige, Guds rige.

45. Hvorfor kan Nordens konges afrustningsforslag, på baggrund af Daniel 11:37-39, ikke betyde total afrustning?

⁴⁵ Angående den symbolske „Nordens konge“s militarisme og rustningsprogram siger Daniel 11:37-39 profetisk: „[Han] hovmoder sig mod dem alle. I stedet ærer han fæstningernes gud; en gud, hans fædre ikke kendte, ærer han med guld, sølv, ædelsten og klenodier. I de faste borge lægger han den fremmede guds folk.“ Betragter vi vor tids „Nordens konge“ på baggrund af denne beskrivelse, kan hans forslag om almindelig og fuldstændig afrustning i alle nationer aldrig betyde total afrustning hvad angår forholdet til Jehova Gud, Jesus Kristus, og det åndelige Israel. Han slutter sig altså til det angreb der ledes af Gog.

46. Hvilket folk og land siger Ezekiel at Gogs angreb vil blive rettet imod?

⁴⁶ Ezekiels profeti åbenbarer at dette angreb under Gog fra Magog vil blive et forenet internationalt angreb rettet mod Jehova Guds genoprettede folk. Ved sin profet Ezekiel siger Jehova derfor til Gog fra Magog: „Ved årenes ende skal du overfalde et land, som atter er unddraget sværdet, et folk, som fra mange folkeslag er sanket sammen på Israels bjerge, . . . Som en sky skal du drage op mod mit folk Israel og oversvømme landet. I de sidste dage skal det ske; jeg fører dig imod mit land; og folkene skal kende mig, når jeg for deres øjne helliger mig på dig, Gog. Men på hin dag, når Gog overfalder Israels land, lyder det fra den Herre HERREN [Jehova], vil jeg give min vrede luft.“ (Ez. 38:8, 16, 18; 39:1, 2) Hentyder dette nu til jøder eller israelitter der er vendt tilbage til Palæstina og har oprettet den demokratiske republik Israel? Nej det gør det afgjort ikke! Hvorfor ikke?

47, 48. Hvorfor hentyder Ezekiel ikke til de jøder eller israelitter der har oprettet republikken Israel?

⁴⁷ Fordi de mennesker der bor i republikken Israel ikke er det åndelige Israel, hvis leder og konge er Guds søn, Jesus Kristus. Republikken Israel er medlem af De forenede Nationer, der ikke anerkender det himmelske rige. Desuden passer den beskrivelse Jehova Gud ved Ezekiel giver af sit folk „i de sidste dage“ ikke på republikken Israel. Ifølge Guds beskrivelse skulle det være „et folk, som er ført bort fra folkeslagene og nu bor trygt til hobe“. Dette får Gog til at sige: „Jeg vil drage op imod et åbent land og overfalde fredelige folk, som bor trygt, som alle bor uden mure og hverken har portstænger eller porte.“ (Ez. 38:8, 11) En sådan beskrivelse af et fredeligt, ubevæbnet folk der stoler på Jehova passer ikke på den militaristiske republik Israel, fra 1948 og frem til i dag. Alle historikere ved at republikken Israel kæmpede med moderne krigsvåben for sin oprettelse og fortsatte beståen; at Sinajhalvøen blev oversvømmet af israelske soldater under Suezkrisen i 1956, at republikken den dag i dag opretholder en svært rustet militærstyrke til værn mod de fjendtlige nabolande, og endog har sluttet kontrakt med Vesttyskland om levering af ammunition fremstillet i Israel.

⁴⁸ Ligesom kristenheden er heller ikke republikken Israel med i den nye pagt, oprettet efter Jehova Guds løfte og gjort gyldig ved Jesu Kristi offerblod. Israel står i pagt med De forenede Nationer der sætter deres lid til en militær politistyrke. — Jer. 31:31-34; Matt. 26:26-29; Luk. 22:14-20; Hebr. 8:6-13; 13:20.

Det ubevæbnede åndelige Israel udfries

49. Hvem passer profetien om Gogs angreb på, og hvad er derfor det „Israels land“ som angribes?

⁴⁹ En undersøgelse af alle de religiøse organisationer der findes på jorden afslører at profetien om Gogs angreb passer på de indviede, døbte kristne som er åndelige israelitter og bærer Guds hellige navn som vidner for Jehova. Nøjagtig som Jesus Kristus forudsagde angående „endens tid“ for denne verden, bliver disse vidner for Jehova hadet og forfulgt i alle lande, ja selv i kristenhedens lande. Altså er det Jehova i sin profeti kalder „Israels bjerge“ og „Israels land“ ikke det lille område i Det mellemste Østen som republikken Israel besidder, men derimod det teokratiske ståsted som Jehovas vidner indtager på jorden nu, et ståsted de er blevet indsamlet til fra alle nationer, tungemål, farver og kulturtrin. Dér tilbeder de Jehova i overensstemmelse med hans nye pagt, og de tjener himmelens rige, Guds rige ved Kristus, som dets undersåtter og vidner.

50. Hvis beskyttelse sætter dette folk deres lid til, og hvordan er de blevet et praktisk eksempel på total afrustning nu?

⁵⁰ Selv om disse vidner for Jehova lever i en fjendtlig verden der hader dem, har de i bogstavelig forstand afrustet, og de sætter deres lid til at deres Gud Jehova vil beskytte dem. De har ikke ventet på at den internationale organisation, De forenede Nationer, skulle opfylde de ord der er indgraveret på muren ved United Nations Plaza i New York, og som er citeret fra Jehovas profet Esajas’ bog, det andet kapitel, vers fire: „Og de skal smede deres sværd om til plovjern og deres spyd til vingårdsknive; folk skal ikke løfte sværd mod folk, og de skal heller ikke mere lære krig.“ Lige siden den første verdenskrig har Jehovas vidner efterlevet disse ord af Jehovas profet. De har forstået at disse inspirerede ord opfyldes på dem, ikke efter at Gog fra Magog har ledet det internationale angreb på dem, men nu efter at Himmelens rige er blevet oprettet i 1914, nu i „endens tid“ for denne verden, hvor dens nationer står rustet efter det mest moderne mønster. Ved et internationalt stævne i New York i 1958 og ved almindelige stævner i halvfems andre byer uden for De forenede Stater, vedtog hundredtusinder af Jehovas vidner offentligt en resolution, hvori de over for Gud og mennesker forpligtede sig til stadig at rette sig efter den ovennævnte profeti hos Esajas. Endvidere uddelte de mere end tooghalvfjerds millioner trykte eksemplarer af denne resolution på treoghalvtreds sprog i hele verden. De er et praktisk eksempel på total afrustning nu!

51. Hvem forventer de vil kæmpe for det åndelige Israel under angrebet, og hvordan vil Himmelens rige gennemføre total afrustning?

⁵¹ Jehovas vidner er nu advaret og de afventer at Gog fra Magog skal gå til angreb med sine dæmoniske og jordiske styrker. De forventer at Jehova Gud og Jesus Kristus vil kæmpe for det åndelige Israel. „Jeg nedkalder alle rædsler over [Gog], lyder det fra den Herre HERREN [Jehova]; den enes sværd skal rettes mod den anden; jeg går i rette med ham med pest og blod, med regnskyl og haglsten; ild og svovl lader jeg regne over ham, hans hobe og de mange folkeslag, som følger ham. Jeg viser mig stor og hellig og giver mig til kende for de mange folks øjne; og de skal kende, at jeg er [Jehova].“ „Så slår jeg buen ud af din venstre hånd og lader pilene falde ud af din højre. . . . På hin dag giver jeg Gog et gravsted i Israel.“ (Ez. 38:21-23; 39:3, 11) Således vil Himmelens rige gennemføre total afrustning til Jehovas ære.

52. Hvilke Jesu ord til Peter vil da vise sig at være sande, og hvem vil derfor overleve?

⁵² I denne universelle krig vil Jesu ord til apostelen Peter vise sig at være sande: „Alle, som griber til sværd, skal falde for sværd.“ (Matt. 26:52) Men de som retter sig efter Esajas 2:4 og som udsættes for Gog fra Magogs angreb, vil overleve den universelle krig, ligesom Noa og hans familie overlevede Vandfloden.

53. Hvad vil de overlevende gøre med resterne af krigsmateriellet, og hvad angiver den tid der vil gå hermed?

⁵³ Alle rester af vore dages krigsudstyr vil blive ødelagt af disse åndelige israelitter som Jehova Gud bevarer igennem den universelle krig. Han siger om efterkrigstidens virksomhed på jorden: „Så skal indbyggerne i Israels byer [det åndelige Israel som overlever] gå ud og gøre ild på og tænde op med rustninger, små og store skjolde, buer, pile, håndstave og spyd; og de skal bruge det til at gøre ild med i syv år. De skal ikke hente træ i marken eller hugge brænde i skovene, men gøre ild på med rustningerne. De skal plyndre dem, de plyndredes af, og hærge dem, de hærgedes af, lyder det fra den Herre [Jehova].“ (Ez. 39:3, 9, 10) At regne efter den tid det tager at brænde alle våbnene må det være et enormt opbud af krigsmateriel nationerne under Gog fra Magog stabler på benene. Men deres våben vil være til ingen nytte mod den almægtige Gud, hærskarers Jehova, og hans Kristus.

54. Hvorfor skal jorden aldrig mere skælve under international krig, og hvorfor vil selv frygt for vilde dyr forsvinde?

⁵⁴ Hvilken glæde vil der ikke blive når hærskarers Jehova sejrer over denne gamle verdens krigsmagt! Aldrig mere skal Guds skønne skaberværk, jorden, skælve under en international krig der udkæmpes af mennesker som overtræder Guds ti bud. Lige fra begyndelsen vil der ikke leve andre i Jehovas nye verden end dem af jordens beboere der i frygt for Jehova og i ønsket om at efterligne Jesus Kristus er gået ind på at afruste totalt. Frygt for dyriske nationer vil høre fortiden til. Selv frygten for at blive overfaldet af bogstavelige vilde dyr vil forsvinde, for ved profeten Esajas udtaler Jehova Gud angående det himmelske riges jordiske område: „Der gøres ej ondt og voldes ej men i hele mit hellige bjergland; thi landet er fuldt af [Jehovas] kundskab, som vandene dækker havets bund.“ (Es. 11:6-11) Der vil aldrig mere findes en Nimrod på jorden.

55. Hvilken indflydelsesrig, krigslysten magtfaktor vil da ikke mere være gud, og hvilket motiv vil få menneskene til at fastholde varig afrustning?

⁵⁵ Aldrig mere får Satan Djævelen, den symbolske Slange og Drage, lov til at blive den usynlige, falske gud der behersker jorden og tilskynder til oprustning. Den lydige menneskehed vandrer da i frygt for den eneste levende og sande Gud, Jehova. Hans søn Jesus Kristus er deres himmelske konge, Guds kvindes sæd der knuser Slangens hoved. Kærlighed til Gud og næsten bliver det motiv der får alle som opnår evigt liv på jorden under Himmelens rige til at fastholde total afrustning og leve fredeligt sammen i et evigt jordisk paradis.

[Fodnoter]