„Ske din vilje på jorden“, 12. del

Her i det 4. kapitel af „Ske din vilje på jorden“ har vi set Guds rige i glimt, sådan som det har genspejlet sig i kongepræsten Melkisedeks rige i fortidens by Salem, og ligeledes i kongerne Davids og Salomons riger mens disse sad på „Jehovas trone“ i den samme by, der blot var blevet større og havde fået navnet Jerusalem. I år 607 f. Kr. ødelagde kong Nebukadnezar af Babylon denne hellige by og dens tempel for Jehova. Hvor længe skulle Jehovas kongedømme over jorden, som det repræsenteredes ved hans nedtrampede forbilledlige rige i Jerusalem, fortsætte med at være uvirksomt? Ifølge drømmen om et stort træ, en drøm der blev sendt til kong Nebukadnezar og senere tydet af Jehovas profet Daniel, som berettet i Daniels bog kapitel 4, skulle Jehovas rige være uvirksomt, det skulle ikke styre jorden i en periode på „syv tider“ med hedensk overmagt og herredømme på jorden. Disse „syv tider“ varede 2520 år, som begyndte med ødelæggelsen af Jerusalem og Juda i 607 f. Kr., og udløb i det historiske mærkeår 1914 (e. Kr.). Den fortolkning Daniel gav Nebukadnezar af drømmen om det store træ, lader os forstå at der ved denne periodes udløb skulle ske noget af universel betydning. Hvad var det?

42. Hvorfor betød alt dette at herredømmet i 1914 (e. Kr.) skulle gå over til det genoprettede Guds rige, og hvad viste det med hensyn til Gud?

⁴² Hvad betød alt dette med hensyn til verdensherredømmet ved afslutningen af de „syv tider“ i efteråret 1914 e. Kr.? Intet mindre storslået og vidunderligt end at regeringsmagten skulle overgives det genoprettede Guds rige, thi da var „genoprettelsestiderne, da alt skal blive genoprettet, som Gud har talt om gennem sine hellige profeters mund fra fordums tid“, kommet. (Ap. G. 3:21) Begyndelsen til „nationernes fastsatte tider“ markeredes ved at Guds forbilledlige rige i Juda blev omstyrtet, og ved at dets hovedstad Jerusalem blev nedtrampet af hedningenationerne. Udløbet af de „syv tider“ på 2520 år måtte markere en afslutning på rigets øde tilstand og på nedtrampningen af dets symbolske hovedstad. Hvordan? Ved at Guds rige, i overensstemmelse med pagten med David om riget, atter blev grundlagt, uden at denne verdens nationer fik magt til at nedtrampe det. For at Jehova, den allerhøjeste Gud, dernæst kunne vise at han hersker over menneskenes rige, måtte han give det til hvem han ville. Han måtte sætte den ringeste blandt menneskene over det. — Dan. 4:17.

43. Hvorledes var den hvem Jehova gav riget „den ringeste blandt menneskene“?

⁴³ Det vil sige at han måtte give det til Davids salvede søn, Jesus Kristus, der betragtedes som det mest lavsindede menneske, ja så lavsindet at man kaldte ham profan, en gudsbespotter, en oprører, en drukkenbolt og en frådser, og hængte ham op på en marterpæl som en forbryderisk slave. Han gjorde sig selv så lav at han kom ned til jorden fra himmelen idet han gav afkald på himmelsk magt og herlighed, tog en træls skikkelse på og fremtrådte som et menneske. Her på jorden tog han Guds åg på sig og han opfordrede andre til at tage sit åg på sig, thi, sagde han: „Jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet.“ Derpå „ydmygede han sig selv og blev lydig indtil døden, ja, døden på en marterpæl“. — Fil. 2:5-8, NW.

44. Hvad måtte Jehova gøre mod Jesus i henhold til pagten om riget som følge af den ydmyghed han lagde for dagen, og hvilken begivenhed rykker nu nærmere?

⁴⁴ På grund af denne ydmyghed måtte Gud højt ophøje Jesus, højere end kong David, som herskede på det jordiske Zions bjerg. Den allerhøjeste Gud måtte ophøje ham til at blive Davids „Herre“ ved at lade denne Davids salvede søn tage sæde ved sin højre hånd som den næsthøjeste i universet. Det genoprettede Guds rige over menneskene måtte derfor grundlægges i himmelen, på et himmelsk Zions bjerg så at sige, ikke på det jordiske Zions bjerg i Det mellemste Østen. Derpå måtte Jehova Gud udrække sin salvede konges vældige spir fra dette himmelske Zion og befale denne: „Drag ud blandt dine fjender og underlæg dig dem.“ (Sl. 110:1, 2, NW; Åb. 14:1) På Jehovas ordre må Jesus Kristus derefter gå i gang med at knuse „den gamle slange“s, Satans, hoved, en begivenhed der rykker os nærmere. Dette Davids søns rige må velsigne Gud den Allerhøjeste akkurat som den genindsatte Nebukadnezar gjorde det. Det må velsigne alle mennesker med god vilje.

Kapitel V

Verdensrigernes march

 1. Hvilken march begyndte i 607 f. Kr., og hvoraf ved vi at Jehova forud havde kendskab til denne march og til de marcherende?

I LØBET af de 2520 år „nationernes fastsatte tider“ varede, har mennesker og engle været vidne til verdensmagternes fremmarch i en storslået parade på jorden. Marchen indledtes i 607 f. Kr. da de 2520 år tog deres begyndelse. Men længe før den tid forudså himmelens alvise konge, Jehova Gud, denne march og de verdensmagter der efter hinanden ville slutte op i processionen. Som et talende bevis på sin ufejlbarlige forudviden forudsagde han både marchen og hvem der ville marchere, ja oplyste endog de marcherendes navne og visse karakteristiske træk ved dem, således at vi kunne identificere dem. På forbløffende måde har han ladet deres historie nedskrive længe i forvejen. Derfor indeholder hans hellige ord, Bibelen, megen historie der er skrevet forud, historie som den senere historie nedtegnet af mennesker nu bekræfter på den mest opsigtsvækkende måde.

 2. I hvilket lys alene er vi i stand til at forstå hvad der er sket siden 1914 e. Kr., og hvad ligger umiddelbart foran os?

² Det er kun i lyset af Jehovas profetiske ord at vi kan forstå og glæde os over hvad der er sket på jorden siden afslutningen af „nationernes fastsatte tider“ i efteråret 1914 (e. Kr.). Verdensmagternes lange march er ved at være til ende. Begivenheder som vil ryste verden ligger lige foran os. Jehovas forud nedskrevne historie forsikrer os herom.

 3. Hvornår blev Babylon grundlagt, og med hvilken række af handlinger begyndte marchen for Babylons vedkommende?

³ Marchen under „nationernes fastsatte tider“ begyndte med Babylon. Babylon var blevet grundlagt længe før i Mesopotamiens dal af Nimrod, Noas sønnesøns søn, cirka 2239 år før den kristne tidsregning. Men før dette rige blev en verdensmagt der fik berøring med Jehova Guds vidner, fremstod to andre verdensriger; først Ægypten og dernæst Assyrien. Først da disse rivaler til verdensherredømmet var undertvunget og Jehovas folks rige med hovedstaden Jerusalem var lagt øde, blev Babylon et verdensrige, den tredje verdensmagt, som omtales i den bibelske historie. Assyrien erobrede Ægypten og søgte endog at hindre Babylon i at komme til magten ved at ødelægge byen. Men Babylon blev genopbygget og kæmpede for at komme til vejrs. Det ødelagde Assyriens hovedstad Nineve cirka 633 f. Kr., og nåede sin magts tinde under kong Nebukadnezar, der ødelagde Jerusalem og byens helligdom for Jehova Gud.

 4, 5. (a) Gennem hvem forudsagde Jehova især denne march? (b) Med hvilket af kong Jojakims regeringsår begynder Daniels bog?

⁴ Det var især gennem sin profet Daniel at Jehova Gud forudsagde verdensrigernes fremmarch. Optegnelserne findes i Daniels profetiske bog. Tretten år før Jerusalem og dets tempel blev ødelagt marcherede Nebukadnezar mod Jerusalem og tvang kong Jojakim af Juda til at aflægge troskabsed til sig. Det var efter at Jojakim havde hersket otte år på „Jehovas trone“ i Jerusalem. Men Jojakim herskede kun som Nebukadnezars tjener i tre år. (2 Kong. 24:1) I dette tredje og sidste år af kong Jojakims regeringstid som Babylons vasal brød han sin ed og gjorde oprør.

⁵ I dette sidste år da Jojakim gør oprør, begynder Daniels bog sin historiske beretning med disse ord: „I kong Jojakim af Judas tredje regeringsår drog kong Nebukadnezar af Babel til Jerusalem og belejrede det. Og HERREN [Jehova]a gav kong Jojakim af Juda og en del af Guds hus’ kar i hans hånd.“ (Dan. 1:1, 2) Den oprørske Jojakim gik ikke ud og overgav sig til kongen af Babylon. Han døde i Jerusalem, akkurat som Jehova havde forudsagt. — Jer. 22:18, 19.

 6. (a) Hvorledes blev kong Davids arveberettigede slægtslinje ført videre gennem kong Jojakin i henhold til pagten om riget? (b) Hvornår og under hvilke omstændigheder blev Daniel og hans tre nære venner ført til Babylon?

⁶ Hans søn Jojakin (eller Jekonja) efterfulgte ham på „Jehovas trone“ i Jerusalem, som Nebukadnezar var draget op imod. Jojakims lig blev slæbt gennem gaderne, kastet uden for Jerusalems porte og begravet uden at der blev holdt klage; men hans søn Jojakin gik ud til den belejrende Nebukadnezar efter at have regeret i kun tre måneder. I overensstemmelse med Jehovas hensigt sparede Nebukadnezar den attenårige Jojakins liv og førte ham til Babylon tillige med hans familie og hoffolk. Der fik Jojakin afkom hvorigennem den arveberettigede slægtslinje fortsattes i overensstemmelse med Jehovas pagt med kong David om det evige rige. (2 Kong. 25:27-30; Matt. 1:11-17) Hvad angår karrene fra Jehovas helligdom i Jerusalem „førte [Nebukadnezar] dem til Sinears land; men karrene bragte han til sin guds skatkammer“. Nebukadnezar gjorde Jojakins onkel Zedekias til konge i hans sted, men førte andre medlemmer af den kongelige familie og af adelen til Babylon. Heriblandt var den unge Daniel og tre af hans nære venner, Hananja, Misjael og Azarja af Juda stamme. Dette skete elleve år før Jerusalem og dets helligdom blev ødelagt, eller i 618 f. Kr. — Dan. 1:2-7.

 7. (a) Hvad blev Daniel i Babylon? (b) Hvorledes gik det til at ingen af kong Zedekias’ børn kom til at sidde på tronen i Jerusalem?

⁷ I Babylon gennemgik Daniel og hans tre venner en særlig uddannelse, og snart erfaredes det at de var visere end Babylons professionelle vismænd. Daniel blev Jehovas profet i Babylon og fortsatte som sådan indtil kong Kyros af Persiens tredje regeringsår. (Dan. 1:8-21; 10:1) Imidlertid brød kong Zedekias den troskabsed han havde aflagt i Jehovas navn og begyndte et oprør mod Nebukadnezar. (Ez. 17:13-21) I denne oprørers niende regeringsår drog kongen af Babylon derfor for tredje gang mod Jerusalem. I cirka halvandet år modstod byen belejringen. Så brød de babyloniske hære igennem den hungerramte bys mure. Kong Zedekias undslap fra byen, der var dømt til undergang, men indhentedes af en fjendtlig hærafdeling. Efter at kong Nebukadnezar havde nedhugget Zedekias’ sønner for øjnene af ham blev han blindet og derpå i lænker ført til Babylon for at dø der. Dette skete i hans ellevte regeringsår, i året 607 f. Kr. Hverken hans børn eller børnene efter hans nevø, den tidligere kong Jojakin (Konja eller Jekonja) kom nogen sinde til at sidde på Davids trone og herske over Juda. — Jer. 22:24-30.

 8. Hvorledes kom Judas land og Jerusalem til at ligge øde hen uden mennesker og husdyr, og hvornår tog de „syv tider“ deres begyndelse?

⁸ Den følgende måned eller den femte måned (ab) brændte de babyloniske hære Jehovas helligdom og jævnede byen Jerusalem med jorden. Jehovas pagts hellige ark lykkedes det dem ikke at få fingre i, men de tog de øvrige af templets hellige redskaber, nogle hele, andre ituslåede, med til Babylon. To måneder senere, i den syvende måned (etanim), flygtede den fattige del af befolkningen der var ladt tilbage i landet sydpå til Ægypten, hvorefter Judas land og Jerusalem lå øde hen uden mennesker og husdyr. Dermed begyndte landets halvfjerdsårige øde tilstand. Samtidig begyndte de „syv tider“ eller „nationernes fastsatte tider“, hvori det øde Jerusalem skulle nedtrampes. — 2 Kong. 25:22, 26.

Nebukadnezars drøm om billedstøtten

 9. (a) Hvornår begyndte Nebukadnezar at regere som den synlige verdenshersker? (b) Hvornår havde han sin første profetiske drøm, og hvem var ude af stand til at tyde den for ham?

⁹ Med Jehova Guds forbilledlige rige lagt i ruiner og med to af dets salvede konger som fanger i Babylon kan det i sandhed siges at kong Nebukadnezar begyndte at regere som verdens synlige hersker, som overhoved for den tredje verdensmagt i den bibelske historie uden indblanding fra Jehovas, Israels Guds, side. På det tidspunkt, i efteråret 607 f. Kr., indledte Nebukadnezar de „syv tider“, de 2520 år der skulle hengå indtil den allerhøjeste Gud ville indsætte den retmæssige regering over menneskene. Denne bemærkelsesværdige kendsgerning gjorde Jehova Gud kongen af Babylon opmærksom på i hans andet regeringsår som verdenshersker, eller i 606-605 f. Kr. Han gjorde det ved at sende en drøm som kongen af Babylon ikke kunne erindre sig da han vågnede, mens han på den anden side ikke kunne frigøre sig for den rædsel den glemte drøm havde vakt hos ham. Han hidkaldte magerne, manerne, troldmændene og de professionelle kaldæere, alle Satan Djævelens, „denne verdens gud“s tjenere, for at de skulle tyde drømmen. De anmodede om først at få at vide hvad drømmen gik ud på. Ude af stand til at meddele dette befalede den rasende konge at alle Babylons vismænd skulle hugges ned. Deriblandt også Daniel og hans tre venner. — Dan. 2:1-13.

10. Hvorledes skaffede Daniel sig at vide hvordan drømmen og dens tydning var, og med hvilke ord priste han Jehova Gud?

¹⁰ Ansigt til ansigt med bøddelen bad Daniel om lov til at tale med kongen, hvem han bad om udsættelse af henrettelsen så han kunne skaffe sig at vide hvordan drømmen var og tyde den for kongen. Derpå forenede Daniel og hans tre venner sig i bøn til Jehova Gud. Bønnen blev besvaret og hemmeligheden som var af vigtighed for hele verden blev åbenbaret Daniel i et nattesyn. Taknemmelig priste Daniel Jehova og sagde: „Lovet være Guds navn fra evighed og til evighed, thi ham tilhører visdom og styrke! Han lader tider og stunder skifte, afsætter og indsætter konger, giver de vise deres visdom og de indsigtsfulde deres viden; han åbenbarer det dybe og lønlige; han ved hvad mørket gemmer, og lyset bor hos ham.“ (Dan. 2:12-22) Men nu til den store hemmelighed!

11. Hvorledes gav Daniel Jehova æren i kongens påhør, og hvorfor er det han nu sagde af største betydning for os?

¹¹ Til alt held for Babylons vismænd blev Daniel ført til kongen. Hvad han dér sagde er af største vigtighed for os i dag, for han sagde: „Der er en Gud i himmelen som åbenbarer hemmeligheder, og han har kundgjort kong Nebukadnezar hvad der skal ske i de sidste dage: Du tænkte, o konge, på dit leje over, hvad der skal ske i fremtiden, og han som åbenbarer hemmeligheder kundgjorde dig, hvad der skal ske.“ (Dan. 2:27-29) Vi lever i de betydningsfulde tider hvor opfyldelsen af Nebukadnezars drøm finder sted!

12. Hvad gik den drøm som Daniel nu manede frem i kongens sind ud på?

¹² Daniel gjorde ikke krav på selv at sidde inde med visdom da han nu manede den glemte drøm frem i kongens sind: „Du så, o konge, for dig en vældig billedstøtte; denne billedstøtte var stor og dens glans overmåde stærk; den stod foran dig, og dens udseende var forfærdeligt. Billedstøttens hoved var af fint guld, bryst og arme af sølv, bug og lænder af kobber, benene af jern og fødderne halvt af jern og halvt af ler. Således skuede du, indtil en sten reves løs, dog ikke ved menneskehænder, og ramte billedstøttens jern- og lerfødder og knuste dem; og på én gang knustes jern, ler, kobber, sølv og guld og blev som avner fra sommerens tærskepladser, og vinden bar det sporløst bort; men stenen som ramte billedstøtten, blev til et stort bjerg, der fyldte hele jorden.“ (Dan. 2:31-35) Med forbavselse genkendte Babylons konge denne beskrivelse, men hvad betød det dog alt sammen?

13. Hvem var hovedet af guld ifølge Daniels tydning, og hvorfor?

¹³ „Således var drømmen, og nu vil vi tyde kongen den,“ sagde Daniel, thi han talte både på egne og på sine tre venners vegne, som havde bedt sammen med ham. „Du, o konge, kongernes konge, hvem himmelens Gud gav kongedømme, magt, styrke og ære, i hvis hånd han gav menneskene, så vide de bor, markens dyr og himmelens fugle, så han gjorde dig til hersker over dem alle, — du er hovedet, som var af guld.“ — Dan. 2:36-38.

14. Hvis Nebukadnezar som det symbolske hoved af guld repræsenterede en usynlig hersker, hvad måtte legemets forskellige dele af metal da repræsentere, og i hvilket omfang kunne der tales om en profetisk billedstøtte?

¹⁴ Vil det sige at Nebukadnezar personligt var hovedet? Eller talte drømmens tyder, Daniel, i virkeligheden hen over hovedet på Nebukadnezar til en anden, det egentlige hoved af guld, en usynlig hersker, som Babylons konge blot repræsenterede? Og metallegemet under guldhovedet, repræsenterede det en organisation i flere niveauer under det mystiske overhoved, der virkede bag kulisserne, eller måske endog en sådan niveaudelt organisation under Nebukadnezar selv? Eksisterede billedstøtten i så fald allerede dengang med undtagelse af for eksempel noget af benene af jern og fødderne af jern og ler? Da ville denne billedstøtte fra drømmen hovedsagelig være et statisk billede af noget der allerede eksisterede, og den var ikke profetisk undtagen hvad angik noget af benene og fødderne. Ydermere, hvis Nebukadnezar som hovedet af guld repræsenterede en usynlig person, der virkede bag kulisserne, måtte brystet og armene af sølv have forestillet organisationens allerøverste niveau lige under det usynlige hoved; bugen og lænderne af kobber måtte have været et billede på organisationens næstøverste niveau, og benene af jern og fødderne delvis af jern og delvis af ler måtte have repræsenteret det laveste eller de laveste niveauer i organisationen, og dette laveste niveau eller niveauet af jern måtte allerede have været i alt fald delvis udviklet. Hvis det var tilfældet, hvad da?

15. Hvis hovedet af guld symboliserede Nebukadnezar selv, hvad måtte billedstøttens andre dele af forskellige metaller da symbolisere?

¹⁵ Set under den synsvinkel at det var Nebukadnezar selv som den synlige kongernes konge der symboliseredes ved guldhovedet, måtte metallegemet under guldhovedet symbolisere den synlige organisation under Nebukadnezar, en organisation der allerede fandtes og i hvert fald for størstedelens vedkommende var i funktion. Derfor måtte brystet og armene af sølv symbolisere den styrende organisation på niveauet umiddelbart under Nebukadnezar selv; bugen og lænderne af kobber måtte symbolisere en styrende organisation der var underlagt sølvets niveau og uden direkte kontakt med regeringens overhoved, Nebukadnezar; og benene af jern og fødderne delvis af jern og delvis af ler måtte symbolisere det laveste eller de laveste niveauer i regeringsorganisationen som var længst borte fra regeringsoverhovedet. Men hvad ville det betyde?

16. Hvorledes ville dette imidlertid gøre Daniel og hans tre venner til en del af billedstøtten, og hvilken del af en usynlig organisation ville de således stå som repræsentanter for?

¹⁶ Det ville betyde at Daniel og hans tre venner — og muligvis nogle få andre babyloniske embedsmænd — blev symboliseret ved brystet og armene af sølv. Hvorledes det? Jo, straks efter at Daniel havde givet den rette tydning af drømmen, „ophøjede kongen Daniel og gav ham mange store gaver, og han satte ham til herre over hele landsdelen Babel og til overherre over alle Babels vismænd. Men på Daniels bøn overdrog kongen Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego at styre landsdelen Babel, medens Daniel selv blev i kongens gård.“ (Dan. 2:48, 49) Følgen heraf måtte være, at Daniel og hans tre jødiske venner blev symboliseret ved brystet og armene af sølv på den billedstøtte der skulle knuses. Ja, de repræsenterede også det øverste, sølvets niveau i den mægtige organisation som var underlagt den usynlige herskermagt som Nebukadnezar, hovedet af guld, repræsenterede. Men dette kunne ikke være den rette forståelse eller tydning af metalbilledstøttens betydning, for Daniel og hans tre venner er ikke en del af en organisation der er dømt til udslettelse i lighed med billedstøtten i drømmen.

(Fortsættes)

[Fodnote]