Messias, Kongen, viser sig — Watchtower ONLINE LIBRARY

Kapitel 7

Messias, Kongen, viser sig

1. Hvorfor var det meget passende at Jehova lod Daniel profetere om tiden for de begivenheder der skulle indtræffe?

EN AF dem der får en opstandelse på jorden under Guds rige, er profeten Daniel. Ved afslutningen af hans lange liv og trofaste tjeneste for Jehova blev der sagt til ham: „Læg dig til hvile og stå op til din lod ved dagenes ende!“ Ligesom vi er i dag, var Daniel levende interesseret i „endens tid“ og i de „sælsomme ting“ der skulle ske til den tid. Det var derfor meget passende at Jehova, der råder over tider og stunder, lod Daniel fremsætte tidsprofetier i forbindelse med Rigets komme. — Daniel 12:4, 6, 13; 11:27, 35; jævnfør Amos 3:7; Esajas 46:9-11.

’JERUSALEM I GRUS’

2. (a) Hvilken profeti af Esajas blev pludselig opfyldt i 539 f.v.t., og hvordan? (b) Hvad var nødvendigt for at Jeremias 25:11, 12 kunne blive opfyldt til tiden?

² Som Jehova havde profeteret århundreder i forvejen, blev det babyloniske verdensrige overvundet af perseren Kyros og mederen Darius. (Esajas 44:24, 27, 28; 45:1, 2) I 539 f.v.t. blev Darius konge over det tidligere babyloniske rige. Der var nu gået 68 år siden kong Nebukadnezar af Babylon havde jævnet Jerusalem og dets tempel med jorden, lagt Judas land øde og ført de overlevende jøder til Babylon. Den aldrende Daniels forventning var derfor stor da han i Darius’ første regeringsår skrev: „Jeg, Daniel, [lagde] i skrifterne mærke til det åremål, i hvilket Jerusalem efter [Jehovas] ord til profeten Jeremias skulle ligge i grus, halvfjerdsindstyve år.“ (Daniel 9:2; Jeremias 25:11, 12) Måtte der ikke ske et mirakel hvis de landflygtige jøder inden for de næste to år skulle vende tilbage og genoprette tilbedelsen af Jehova i Jerusalem?

3. Hvilken inderlig bøn bad Daniel derfor til Gud?

³ Daniel vendte sig til Jehova i inderlig bøn for sit folk. Han indrømmede folkets synder og bad Jehova om at vise det barmhjertighed, og fremfor alt bad han Jehova om at gøre ende på den spot Israels nabofolk rettede mod hans store navn. Han bønfaldt sin Gud: „Herre, hør! Herre, tilgiv! Herre, lån øre og grib uden tøven ind for din egen skyld, min Gud; thi dit navn er nævnet over din by og dit folk!’“ — Daniel 9:4-19.

4. Hvordan besvarede Jehova denne bøn?

⁴ Besvarede Jehova denne bøn? Det gjorde han, og derved opfyldte han også sin profeti. Han lod Darius’ efterfølger, perseren Kyros, udstede et dekret om at israelitterne kunne vende tilbage til Jerusalem og genopbygge Jehovas tempel. Da de „halvfjerdsindstyve år“ endte i 537 f.v.t. begyndte de hjemvendte jøder atter at bringe Jehova ofre på hans alter, som de havde genopført i Jerusalem. — 2 Krønikebog 36:17-23; Ezra 3:1; Esajas 44:28; 45:1.

TIDEN FOR MESSIAS’ FØRSTE KOMME

5. (a) Hvad skete der med det samme som et resultat af bønnen? (b) Hvilken tidsperiode beskæftiger Daniel 9:24-27 sig med?

⁵ Men der kom også et øjeblikkeligt svar på Daniels bøn. Engelen Gabriel viste sig synligt for ham i menneskeskikkelse og begyndte at tale til ham. Han sagde at Daniel var „højt elsket“ af Jehova, og forklarede at han nu ’var kommet for at give ham indsigt’. (Daniel 9:20-23) Det Gabriel havde at sige var noget helt nyt, en ny åbenbaring til Daniel. Det var en forbløffende profeti om begivenheder der ville indtræffe i løbet af en periode, ikke på „halvfjerdsindstyve år“, men på „halvfjerds uger“. Profetien findes i Daniel 9:24-27, og lyder således, ifølge New World Translation:

„Halvfjerds uger er afsat for dit folk og for din hellige by til at gøre ende på overtrædelsen og bringe synd til ophør og skaffe soning for brøde og indføre varig retfærdighed og sætte segl på syn og profet og salve det Allerhelligste. Og du skal vide og have den indsigt at fra ordet om at genrejse og genopbygge Jerusalem udgår, indtil Messias, Føreren, vil der være syv uger og toogtres uger. Det vil blive genrejst og genopbygget med torv og voldgrav, men under tidernes trængsel.

Og efter de toogtres uger vil Messias blive ryddet bort uden at have noget.

Og folket som tilhører en fører der kommer, vil ødelægge byen og helligdommen. Og dens endeligt vil komme med oversvømmelse. Og indtil enden vil der være krig; det der er fastsat er ødelæggelse.

Og han skal lade pagten stå ved magt for de mange i én uge; og i midten af ugen vil han få slagtoffer og offergave til at ophøre.“

Hvad betyder denne profeti?

6. Hvor lang en periode er disse „halvfjerds uger“?

⁶ Den siger at der var afsat „halvfjerds uger“ med hensyn til den tid da „Messias, Føreren,“ den lovede konge i Davids slægt, ville fremstå. Kunne det være bogstavelige uger? Nej, for alt det der blev forudsagt her, kunne næppe nå at indtræffe i løbet af knap halvandet år. Det viste sig derfor at hver dag i disse „uger“ skulle regnes for et år. (Jævnfør Tredje Mosebog 25:8.) Flere bibeloversættelser siger direkte „halvfjerds åruger“ i Daniel 9:24. (An American Translation, Moffatt, Today’s English Version; se også fodnoten i Buhl og den autoriserede danske oversættelse af 1931.) Der er således ingen tvivl om at de „halvfjerds uger“ skal beregnes til 490 år.

7, 8. (a) Hvorfor skal de „halvfjerds uger“ ikke regnes fra Kyros’ dekret? (b) Hvordan blev Nehemias’ bøn besvaret? (c) Hvordan reagerede jøderne på kongens ’ord’? (d) Hvornår fandt dette sted?

⁷ Fra hvornår skulle de „halvfjerds uger“ så tælles? I Daniel 9:25 (NW) læste vi: „Fra ordet om at genrejse og genopbygge Jerusalem udgår.“ Kyros’ dekret indeholdt imidlertid ikke et sådant ’ord’. Det drejede sig udelukkende om genopbygningen af ’Jehovas hus’, hvilket indbefattede offeralteret. (Ezra 1:1-4) Over 80 år senere var selve byen stadig „ødelagt“; dens mure var stadig nedrevet. På det tidspunkt var en trofast jøde ved navn Nehemias ansat som mundskænk hos perserkongen Artaxerxes i borgen Susan. Da han hørte om jødernes nød i Jerusalem bad han til Jehova om at denne „forsmædelse“ måtte blive fjernet fra Jehovas navn. — Nehemias 1:3, 11; 2:17.

⁸ Bedrøvet bar Nehemias vinen frem og rakte kongen den. Artaxerxes spurgte ham: „Hvorfor ser du så modfalden ud? Du er jo ikke syg; det kan ikke være andet, end at du har en hjertesorg!“ Da kongen hørte hvad grunden var, gav han straks Nehemias besked på at vende tilbage til Jerusalem for at genopbygge byens mure og porte. Hvordan reagerede byens indbyggere da Nehemias ankom og fortalte dem om Guds gunst og overbragte dem kongens ’ord om at genrejse og genopbygge Jerusalem’? De sagde: „’Lad os gøre os rede og bygge!’ Og de tog sig sammen til det gode værk.“ Alt dette fandt sted „i kong Artaxerxes’ tyvende regeringsår“. — Nehemias 2:1-18.

9. Hvordan kan vi fastslå hvornår det var Artaxerxes’ 20. regeringsår?

⁹ Hvilket år var det? Tungtvejende vidnesbyrd taler for at denne Artaxerxes (også kaldet „den Langhåndede“ fordi hans højre hånd var længere end den venstre) kom på tronen ved sin fader Xerxes’ død, og at hans første regeringsår var 474 f.v.t. Hans 20. regeringsår må således have været 455 f.v.t.a

10. Hvordan blev profetien om de første „syv uger“ opfyldt?

¹⁰ De „uger“ der omtales i Daniel 9:25 skal altså regnes fra 455 f.v.t. Vi læser:

„Og du skal vide og have den indsigt at fra ordet om at genrejse og genopbygge Jerusalem udgår, indtil Messias, Føreren, vil der være syv uger og toogtres uger. Det vil blive genrejst og genopbygget med torv og voldgrav, men under tidernes trængsel.“ (NW)

De første „syv uger“, det vil sige 49 år, der strakte sig fra 455 til 406 f.v.t., er åbenbart den tid det ville tage at genopbygge byen. „Tidernes trængsel“ sigter til nabofolkenes bitre modstand mod dette byggearbejde. (Nehemias 4:6-20) Ved slutningen af det femte århundrede f.v.t. var Jerusalem ikke desto mindre, som historien bevidner, en stor og blomstrende by.b

11. Hvordan kan vi fastslå at „Messias, Føreren,“ viste sig på netop det rette tidspunkt?

¹¹ Derefter skulle der imidlertid gå „toogtres uger“ — så der i alt kom til at gå 69 åruger eller 483 år fra 455 f.v.t. „indtil Messias, Føreren“. Disse 483 år, der begyndte på et tidspunkt i 455 f.v.t., ville strække sig et stykke ind i år 29 e.v.t. Fremstod Messias på det tidspunkt? Lukas 3:1-3 beretter at Johannes Døber kom „til hele landet omkring Jordan og forkyndte en dåb“, og at dette skete „i det femtende år af kejser Tiberius’ regeringstid“. Eftersom historikerne har fastslået at Tiberius blev romersk kejser den 17. august år 14 e.v.t. (efter den gregorianske kalender), må hans 15. regeringsår være begyndt i august år 28 e.v.t. Inden for dette regeringsår, nemlig i foråret år 29 e.v.t., begyndte Johannes at forkynde og døbe. Om efteråret samme år — 29 e.v.t. — blev Jesus døbt, og hellig ånd dalede ned over ham fra himmelen og salvede ham som Messias. Guds profeti blev opfyldt til tiden! — Lukas 3:21, 22.

12. (a) Hvilken forventning havde mange af jøderne på det tidspunkt? (b) Hvorfor forstod de ikke profetiens virkelige indhold? (c) Hvordan kan vi have gavn af „det profetiske ord“?

¹² På den tid var mange af jøderne i forventning om Messias’ komme, sikkert til dels fordi de kendte profetien om de „halvfjerds uger“. (Lukas 3:15; Johannes 1:19, 20) Men på grund af deres hårde hjerter forstod de fleste ikke profetiens virkelige indhold. (Mattæus 15:7-9) Vi der lever i dag, kan imidlertid blive styrket i vor tro ved at være opmærksomme på alle dele af „det profetiske ord“. (2 Peter 1:19-21) Dette „ord“ udpeger ikke alene tydeligt Messias (som det fremgår af skemaet på side 66). Det peger også frem til de storslåede velsignelser vi kan opnå under Messias’ herredømme. — Esajas 9:6, 7.

MESSIAS, KONGEN, BLIVER „RYDDET BORT“

13, 14. Hvad forventede jøderne af Messias, og hvordan tog de fejl?

¹³ Ville jøderne straks blive udfriet når „Messias, Føreren,“ viste sig? De forventede at han ville være en mægtig kriger, en magthaver der ville udfri dem fra romerrigets hårde åg. (Johannes 6:14, 15) Men hans Fader, Jehova, havde en anden slags udfrielse i tanke.

¹⁴ I profetien om de „halvfjerds uger“ gjorde Gabriel det klart at Messias, fremfor at blive en mægtig politisk hersker, ville „blive ryddet bort uden at have noget“. Han skulle lide en skændig død uden at efterlade sig noget stort navn eller materiel rigdom. Dette fik en slående opfyldelse. Da Jesus var blevet pælfæstet, kastede soldaterne lod om det eneste han efterlod sig — hans yderklæder. — Daniel 9:26a, NW; Mattæus 27:35.

15. (a) Hvornår blev Messias „ryddet bort“? (b) Hvordan kan vi få bekræftet at den profetiske tidsangivelse er nøjagtig?

¹⁵ Hvornår fandt henrettelsen sted? Gabriel sagde at den ville finde sted „i midten“ af den sidste åruge, det vil sige i foråret 33 e.v.t., tre og et halvt år efter Jesu dåb og salvelse. Et bevis på profetiens nøjagtighed er at Jesus, ifølge Johannes-evangeliet, på det tidspunkt overværede den fjerde påskehøjtid efter sin dåb. — Daniel 9:27, NW; Johannes 2:13; 5:1; 6:4; 13:1.

16, 17. (a) Hvordan fik de næste ord i Daniel 9:26 en tragisk opfyldelse? (b) Hvordan satte Messias’ sande disciple på det tidspunkt et eksempel for os?

¹⁶ Ja, „Messias, Føreren,“ blev „ryddet bort“. Hvor tragisk at jøderne ikke indså at det var deres konge! Men der var mere i vente. Jerusalem skulle ødelægges for anden gang, som forudsagt i Daniels profeti:

„Og folket som tilhører en fører der kommer, vil ødelægge byen og helligdommen. Og dens endeligt vil komme med oversvømmelse. Og indtil enden vil der være krig; det der er fastsat er ødelæggelse.“ — Daniel 9:26b, NW.

¹⁷ I overensstemmelse med profetien var perioden efter Messias’ bortryddelse præget af krig „indtil enden“. Til sidst, i år 70 e.v.t., blev det belejrede Jerusalem oversvømmet af den romerske hær. Byen og dens tempel blev ødelagt, jævnet med jorden. Ifølge historieskriveren Josefus mistede 1.100.000 jøder livet ved denne lejlighed. Men de der troede på Messias havde givet agt på det advarende ’tegn’ han havde givet dem, og var flygtet i sikkerhed i bjergene på den anden side af Jordan. (Mattæus 24:3-16) Dette tjener til at understrege hvor vigtigt det er at vi i dag giver agt på Guds profetiske ’tegn’ før Riget kommer og eksekverer dommen over den nuværende onde verdensorden. — Lukas 21:34-36.

GODER SOM FØLGE AF MESSIAS’ KOMME

18. Hvad godt blev der udrettet ved Messias’ første komme?

¹⁸ Men hvad skulle der så udrettes ved Messias’ første komme? Gabriel havde sagt til Daniel:

„Halvfjerds uger er afsat for dit folk og for din hellige by til at gøre ende på overtrædelsen og bringe synd til ophør og skaffe soning for brøde og indføre varig retfærdighed.“ (Daniel 9:24a, NW)

Alt dette ville „Messias’ Føreren,“ udrette før og ved sin død! Den lovede udfrielse var ikke en politisk udfrielse, men en storslået åndelig udfrielse. Jesus ville bringe sit fuldkomne menneskeliv som et offer, og med den sonende værdi af dette offer ville han fjerne synden og overtrædelsen fra dem der tog imod ham som Messias, og føre dem ind i „en ny pagt“ som det åndelige „Guds Israel“. — Galaterne 6:16; Jeremias 31:31, 33, 34.

19. I hvilken forstand fik Messias „slagtoffer og offergave til at ophøre“?

¹⁹ Det som Lovpagten ved Moses ikke havde været i stand til at gøre på grundlag af sine dyreofre, ville den nye pagt ved Messias nu gøre på grundlag af hans fuldkomne offer, hans menneskeliv, som han bragte „i midten af ugen“. Derved ville han „få slagtoffer og offergave til at ophøre“ i den forstand at ofrene under Moseloven ikke længere ville have nogen værdi. (Daniel 9:27, NW) Som apostelen Paulus senere skrev: „Det gamle er forsvundet, se, noget nyt er blevet til. Men alt er fra Gud, som har forligt os med sig selv ved Kristus og har givet os forligelsens tjeneste.“ — 2 Korinter 5:17, 18.

20. Hvilke udsigter som gælder menneskeheden i almindelighed kan vi være lykkelige for?

²⁰ Med tiden ville værdien af Jesu genløsningsoffer komme til at gavne langt flere end det åndelige Israel som Paulus blev en del af, for han siger videre at Gud ved hjælp af Kristus „forligte en verden med sig, idet han ikke tilregnede dem deres overtrædelser“. (2 Korinter 5:19) Den her omtalte „verden“ er menneskehedens verden. Du er uden tvivl lykkelig for at de overtrædelser du begår som følge af menneskelig ufuldkommenhed, kan blive tilgivet på grundlag af det offer der blev bragt af Jesus, ved hvem du kan blive forligt med Gud.

21, 22. (a) Hvordan blev der ’sat segl på syn og profet, i den 70. uge? (Daniel 9:24, NW) (b) Hvordan blev „det Allerhelligste“ salvet?

²¹ I den 70. uge skulle der imidlertid ikke blot ’indføres varig retfærdighed’. Der skulle også ’sættes segl på syn og profet’. Som nævnt i Åbenbaringen 19:10, er „det at vidne om Jesus . . . ånden i profetien“. Og ved sit første komme som Messias opfyldte Jesus, med det han sagde og gjorde, i hundredvis af profetiske udsagn. Det var som om der blev sat et uudsletteligt segl på disse profetier, et segl som viste at de var sande, nøjagtige, og stammede fra den suveræne Herre Jehova. Ved hjælp af Messias ville alle Guds løfter om at velsigne sit folk nu blive opfyldt. „For uanset hvor mange Guds løfter er, så er de blevet ’ja’ ved hjælp af ham“ — nemlig Messias, Jesus. — Daniel 9:24b, NW; 2 Korinter 1:20.

²² I den 70. uge skulle også ’det Allerhelligste salves’. ’Det hellige sted som var gjort med hænder’, nemlig i templet i Jerusalem, kunne ikke længere tjene Guds hensigt i forbindelse med tilgivelse af synder. Det havde kun været en kopi af virkeligheden i den store åndelige tempelordning der blev til da Messias blev salvet i år 29. Efter sin død og opstandelse steg Kristus til himmelen for dér at frembære værdien af sit fuldkomne offer for Guds person „én gang for alle“. (Hebræerne 9:23-26) Guds himmelske bolig havde således antaget en ny karakter. Det var blevet salvet som „det Allerhelligste“, og var altså blevet den åndelige virkelighed der forbilledligt blev skildret ved det Allerhelligste i templet i Jerusalem. Fra og med pinsedagen år 33 til og med udløbet af den 70. uge havde de jøder der tog imod Guds foranstaltning derfor et enestående privilegium. På grundlag af Kristi offer der blev frembåret i det himmelske Allerhelligste, blev de også salvet, nemlig til at tjene som underpræster i Guds åndelige tempel.

23. (a) Hvordan blev jøderne særligt begunstiget i den 70. uge? (b) Hvordan blev andre begunstiget efter udløbet af de „halvfjerds uger“?

²³ Angående disse jøder der blev ført ind i det åndelige Israel, siger profetien: „Han skal lade pagten stå ved magt for de mange i én uge.“ Denne „uge“ er den 70. åruge, perioden fra år 29 til år 36, hvor de kødelige jøder nød den særlige gunst at kunne blive antaget som en del af Abrahams åndelige „sæd“. (Daniel 9:27a, NW) Men med Peters forkyndelse for den uomskårne hedning Kornelius blev vejen åbnet for at uomskårne hedninger, folk fra nationerne, også kunne få adgang til Abrahamspagten. Herom skriver Paulus: „I er jo alle Guds sønner ved troen på Kristus Jesus. For alle I som blev døbt til Kristus har iført jer Kristus. Der er hverken jøde eller græker, der er hverken træl eller fri, der er hverken mand eller kvinde; for I er alle én i samhørighed med Kristus Jesus. Endvidere, når I hører Kristus til, er I jo Abrahams sæd, arvinger ifølge et løfte.“ — Galaterne 3:26-29; Apostelgerninger 10:30-35, 44-48.

24. (a) Hvilken forsikring indeholder Abrahamsløftet? (b) Hvordan kan man få del i de lovede velsignelser, som antydet i Lukas 9:23?

²⁴ Hvordan så med hele den øvrige del af menneskeheden — de milliarder der ikke er blevet indsamlet i ’den lille hjord’ med en himmelsk arv for øje? Abrahamsløftet indeholder også en vidunderlig forsikring til dem, for da Gud gav dette løfte sagde han: „I [Abrahams] sæd skal alle jordens folk velsignes.“ (1 Mosebog 22:18) Ønsker du at få del i denne velsignelse? Muligheden er der. Af den grund bør du bede om Guds riges komme. Og når du fortsat gransker Guds ord, vil du lære hvordan du kan ’sige nej til dig selv’ ved at indvi dig til Gud og følge Messias, Føreren, „til stadighed“. — Lukas 9:23.

[Fodnoter]

a Se Vagttårnet, 15. januar 1966, siderne 43-45; Aid to Bible Understanding, side 1473.

b I Mod Apion, 1. bog, 22. afsnit, citerer Josefus historieskriveren Hekatæus fra Abdera, der levede i det 4. århundrede f.v.t., for denne oplysning: „Jøderne har mange fæstninger og landsbyer forskellige steder i landet, men kun én befæstet by, der har en omkreds på halvtreds stadier [omkring 10 kilometer] og omkring et hundrede og tyve tusind indbyggere; de kalder den Jerusalem.“

[Oversigt på side 66]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

PROFETIER DER BLEV OPFYLDT PÅ „MESSIAS, FØREREN“ HENIMOD SLUTNINGEN AF DE 70 ÅRUGER

Profeti: Esajas 40:3

Indhold: Johannes Døber beredte vejen

Opfyldelse: Mattæus 3:1-3

Profeti: Mika 5:1

Indhold: Jesus født i Betlehem

Opfyldelse: Mattæus 2:1-6

Profeti: 1 Mosebog 49:10

Indhold: Født i Judas stamme

Opfyldelse: Lukas 3:23-33