Kapitel 6
Rækker du ud efter Riget?
1. (a) Hvad vil Jehova gøre med hensyn til jordens styre, i modsætning til det mennesker har kunnet? (b) Hvorfor kan vi trygt gøre Guds ord til det bærende i vort liv?
NÅR nogen tilbyder dig noget du godt kan lide, hvordan reagerer du så? Rækker du ikke ud efter det? Jehova Gud tilbyder os muligheden for evigt liv under en fuldkommen regering. Ganske vist skorter det ikke på løfter fra nutidens regeringer, men deres politikere er ofte upålidelige og løfterne derfor værdiløse. Og selv om løfterne måske er velmente, har det vist sig at ingen mennesker er i stand til at indføre et godt styre uafhængigt af Guds suverænitet. (Ordsprogene 20:24) Men Gud har skridt for skridt truffet sine forberedelser til at oprette sin fuldkomne rigsregering, og han indbyder alle der elsker retfærdighed til at nyde gavn af den. Hans hensigt er fuldt pålidelig. Han kan ikke lyve. Vi kan trygt gøre hans ord til det bærende i vort liv. — Åbenbaringen 21:1-5; Titus 1:2.
2. (a) Hvornår og hvordan har Gud erklæret at han vil oprette et retfærdigt rige? (b) Hvad får vi at vide i Hebræerbrevet 11:4-7 om dem der har rakt ud efter dette håb?
2 Det er ikke noget nyt at Gud har til hensigt at oprette et retfærdsrige. Allerede i Paradiset, da retmæssigheden af Guds suverænitet første gang blev draget i tvivl, erklærede Gud at han ville frembringe en „sæd“ som skulle „knuse“ Satan og hans sæd. (1 Mosebog 3:15; Romerne 16:20) I datidens verden, der var fuld af vold, viste Abel, Enok og Noa tro på dette løfte fra Jehova. I tillid til at Gud belønner enhver der „ivrigt søger ham“, udholdt de mange former for vanære, idet de valgte at ’vandre med Gud’ og være retfærdigheds forkyndere. (Hebræerne 11:4-7) De var enestående eksempler for alle der i dag tror på Guds riges komme!
EN GANSKE SÆRLIG SLÆGT
3. Hvordan var Abraham, ifølge Første Mosebog 12:1-7, et enestående forbillede for os?
3 Godt 400 år efter Vandfloden meddelte Gud at løftets kongelige „sæd“ ville komme i Abrahams slægt. Hvorfor Abrahams slægt? Fordi Gud fandt en enestående tro hos Abraham. Gud bad ham forlade sin hjemby, Ur i Kaldæa, og sendte ham til et fremmed land, Kana’an, idet han sagde:
„I dig skal alle jordens slægter velsignes! . . . Dit afkom giver jeg dette land!“ (1 Mosebog 12:3, 7; Apostelgerninger 7:4)
Abraham bandt sig ikke til sit fødeland; han forlod det for aldrig at vende tilbage. Han var villig til fuldstændig at forandre sin levevis, for at han uden forbehold kunne adlyde den suveræne Herre Jehova. Et enestående forbillede for alle der i dag ønsker at leve et liv der er viet til Jehova!
4. Hvordan blev Sara velsignet for sin tro? (Hebræerne 11:11, 12)
4 Abrahams hustru, Sara, var barnløs til hun kom højt op i årene, men Jehova gav Abraham dette løfte: „Jeg vil velsigne hende, og hun skal blive til folk, og folkeslags konger skal nedstamme fra hende!“ (1 Mosebog 17:16) I en alder af 90 år oplevede den trofaste Sara den velsignelse at hun ved et mirakel blev gravid og fødte Abraham en søn, Isak, der blev forfader til mange konger. — Mattæus 1:2, 6-11, 16; Åbenbaringen 17:14.
5. Hvordan blev Abraham og Isak belønnet for deres lydighed?
5 Senere kom der en tid hvor Jehova satte både Abraham og Isak på en prøve der skulle vise hvad der virkelig boede i dem. Han gav Abraham besked på at drage tre dagsrejser bort med Isak, den eneste søn han havde fået med Sara. På Morija bjerg skulle han så ofre sønnen som et brændoffer. Isak var nu sandsynligvis omkring 25 år gammel; han var stærk nok til at bære den tunge byrde af brænde op på bjerget, og han var også stærk nok til at sætte sig til modværge over for sin 125-årige fader, hvis han havde ønsket at gøre det. Men i fuld lydighed påtog de sig begge den rolle de havde fået i dette bevægende drama, helt frem til det øjeblik hvor Abraham greb kniven og rakte hånden ud for at gennemføre ofringen. Da blev hans hånd holdt tilbage af Jehovas engel. I stedet for Isak blev der ofret en vædder. — 1 Mosebog 22:1-14.
6. (a) Hvilket profetisk forbillede blev dengang vist? (b) Hvorfor bør vi i særlig grad interessere os for løftet i Første Mosebog 22:18?
6 Gud viste her et profetisk forbillede på hvordan han ville ofre sin egen søn for at fjerne synden fra menneskehedens verden. (Johannes 1:29; Galaterne 3:16) Gud sagde nemlig til Abraham:
„I din sæd skal alle jordens folk velsignes, fordi du adlød mig!“ — 1 Mosebog 22:15-18.
7. Hvilken vej vil Jehova velsigne os for at følge?
7 Ja, Abraham og Isak var enestående eksempler for os! Vi vil måske aldrig blive bedt om at bringe et lignende offer, men det er afgørende for os at vi underordner os under Jehova, af sand kærlighed til ham, ligesom de gjorde. (Jakob 4:7; 2 Korinter 9:13) Jehova vil altid godkende og belønne dem der er villige til at ofre sig selv og deres egne interesser for at række ud efter det rige der skal komme. — Mattæus 6:33.
8. (a) Hvilken forskel var der mellem Jakobs og Esaus handlemåde? (b) Hvilken velsignelse udtalte Isak over Jakob?
8 Også Isaks søn Jakob rakte ud efter Riget. Men hans tvillingebroder Esau viste foragt for det der er helligt. Hans interesser var mere selviske, idet han var mere optaget af materialisme og af de kana’anæiske kvinder. Han solgte sin dyrebare førstefødselsret til Jakob blot for en portion mad! (Hebræerne 12:16) Den mere åndeligsindede Jakob satte stor pris på førstefødselsretten, og ved Jehovas ledelse beholdt han denne skat, så han også fik den aldrende Isaks velsignelse. Esau havde giftet sig med to af egnens kvinder, der tilbad dæmoner, hvorimod Jakob foretog en lang rejse til Mesopotamien for at finde sig en hustru blandt dem der tilbad Jehova. Isak udtalte da denne bekræftelse over for Jakob:
„Gud den Almægtige vil velsigne dig og gøre dig frugtbar og talrig, og du skal blive til en samling af folkeslag.“ — 1 Mosebog 25:27-34; 26:34, 35; 27:1-23; 28:1-4, NW.
9. (a) Hvorfor blev Jakobs navn ændret til Israel? (b) Hvordan kan vi få gavn af hans eksempel?
9 Da Jakob var nær ved 100 år gammel, viste han igen hvor højt han værdsatte åndelige værdier. Han brødes med en engel en hel nat for at få en velsignelse. Som tegn på sin gunst ændrede Jehova da Jakobs navn til Israel, som betyder „Den der holder ud med Gud“. (1 Mosebog 32:24-30) Vi der lever i dag vil også blive belønnet hvis vi holder ud i vor værdsættelse af de åndelige værdier, samtidig med at vi undgår ånden fra den onde verden der omgiver os. — Mattæus 6:19-21.
10. (a) Hvordan blev profetien i Første Mosebog 28:3 opfyldt? (b) Hvilke tilskyndende eksempler på trofasthed finder vi i Hebræerbrevet 11:1 til 12:1?
10 Jehova gjorde virkelig Jakobs efterkommere til „en samling af folkeslag“, og gennem sin mellemmand Moses, der fik lov at påbegynde Bibelens nedskrivning, henvendte Gud sig til dette folk, Israel, med ordene:
„Hvis I nu vil lyde min røst . . . [skal I blive] mig et kongerige af præster og et helligt folk!“ (2 Mosebog 19:5, 6)
Sørgeligt nok adlød det kødelige Israel ikke Guds røst, så det blev ikke til dette åndelige kongerige. Men der var mange enkeltpersoner i denne nation der viste deres uangribelighed over for Gud — deriblandt dommerne i Israel, profeterne og kvinden Rahab, der tidligere havde været skøge. Om disse trofaste „vidner“ kan vi læse i Hebræerbrevet 11:1 til 12:1. Deres liv står som en stærk tilskyndelse og opmuntring for mennesker der i dag ser hen til Guds riges komme.
11. Hvordan kan vi efterligne disse trofaste vidner?
11 Ønsker du at blive stærk i troen? Ønsker du i dag, ligesom disse troens mænd og kvinder, at ’række ud efter et bedre fædreland, det vil sige et der hører himmelen til’, ja, række ud efter ’byen som har virkelige grundvolde, byen hvis bygmester og skaber er Gud’? (Hebræerne 11:10, 16) Du spørger måske: ’Hvad er det for en by?’
BYEN HVIS BYGMESTER ER GUD
12. Hvilken „by“ rakte disse tjenere for Gud ud efter? (Se også Hebræerbrevet 11:22-32; Rut 1:8, 16, 17.)
12 Denne by er Guds lovede rige. Hvordan kan vi sige det? Jo, i gammel tid kunne en by ofte i sig selv udgøre et helt kongerige, med en konge som hersker. Den første konge der i Bibelen får en gunstig omtale, er „[byen] Salems konge Melkizedek, Gud den Allerhøjestes præst“. Byen Jerusalem blev flere hundrede år senere bygget på samme sted som byen Salem, og ligesom denne blev den et billede på det himmelske rige med Jesus Kristus som den store Konge og Ypperstepræst. (1 Mosebog 14:1-20; Hebræerne 7:1, 2, 15-17; 12:22, 28) Hverken Abraham, Sara, Isak eller Jakob forstod alle detaljerne i dette billede, men de søgte oprigtigt denne „by“ som Messias skulle herske over som konge. Abraham „glædede sig usigeligt“ til dette. Også du kan finde den glæde det er i tro at række ud efter en plads inden for Rigets ordning. — Hebræerne 11:14-16; Johannes 8:56.
13, 14. Hvornår begyndte man at kunne se opfyldelsen af den profeti Jakob udtalte på sit dødsleje?
13 Jakob blev fader til 12 sønner, der hver blev overhoved for en af Israels 12 stammer. På sit dødsleje forudsagde Jakob fra hvilken af de 12 stammer der skulle udgå en hersker som Gud ville give Rigets myndighed. Jakob sagde:
„En løveunge er Juda. . . . Ikke viger kongespir fra Juda, ej herskerstav fra hans fødder, til han, hvem den tilhører, kommer, ham skal folkene lyde.“ (1 Mosebog 49:9, 10)
Denne mand hvem herredømmet skulle tilhøre — kom han da fra Juda? Ja!
14 Der gik over 600 år før man kunne begynde at skelne opfyldelsen af Jakobs profeti. Da udvalgte Jehova fra Judas stamme „en mand efter sit hjerte“. Hans navn var David. Gud gjorde denne modige ’løve’ fra Judas stamme til leder og konge for sit folk Israel. (1 Samuel 13:14; 16:7, 12, 13; 1 Krønikebog 14:17) Jehova lovede kong David et evigt rige. — Salme 89:21, 28-30.
15. Hvorfor omstyrtede Jehova Juda rige, og hvor længe var riget omstyrtet?
15 David begyndte sin regeringstid i år 1077 f.v.t., og han blev den første i en række af judæiske konger der herskede i byen Jerusalem. Hver gang landets konge villigt adlød Jehova, gik det folket godt. Men når en konge blev ond og gjorde oprør mod Jehovas retfærdige love, gik det ud over folket. (Ordsprogene 29:2) Judas sidste konge, Zedekias, var meget ond. En af Guds profeter erklærede at han skulle miste sit rige: „Ned med kronen! . . . Grushobe, grushobe, grushobe gør jeg det til. . . . Således skal det være, til han kommer, som har retten til det; ham vil jeg give det.“ Den suveræne Herre Jehova lod dette rige være omstyrtet indtil der kom en konge som havde retten til det. — Ezekiel 21:26, 27.
KONGEN DER HAR RETTEN TIL RIGET
16. Hvordan udpeger Bibelen den der skulle være den evige arving til Riget?
16 Hvem skulle da arve retten til Davidsriget? Vi finder svaret i de 17 første vers af Mattæus-evangeliet i Bibelen. Her kan vi følge den lovede sæds slægtslinje fra Abraham til David, og videre frem til Josef, der blev gift med Maria. Josef sad inde med den juridiske arveret til Riget, og da han blev fosterfader til Marias førstefødte søn, Jesus, var denne derfor også i juridisk forstand arving til Riget. Tidligt i år 2 f.v.t. kunne engelen Gabriel sige følgende om den søn Maria på mirakuløs vis skulle undfange:
„Du skal give ham navnet Jesus. Han skal være stor og skal kaldes den Højestes søn, og Jehova Gud vil give ham hans fader Davids trone, og han skal herske som konge over Jakobs hus for evigt, og der skal ikke være ende på hans kongedømme.“ (Lukas 1:26-33)
På storslået vis har Jehova gennem århundreder skridt for skridt gennemført sin hensigt, nemlig at frembringe denne evige arving til Davids rige. Når vi i dag betragter dette, styrker det da ikke vor tro på Guds løfte om det kommende rige?
17, 18. (a) Hvem vil blive indlemmet i det himmelske rige som konger sammen med Jesus? (b) Nævn nogle af de trofaste der vil blive oprejst til liv på jorden. (c) Hvad bør tanken om dette opmuntre os til at gøre?
17 Det er dog ikke alle der kan forvente at blive indlemmet i det himmelske rige som konger sammen med Jesus, for denne mulighed står kun åben for ’en lille hjord’ af disciple af Jesus. (Lukas 12:32) End ikke kong David havde dette håb. Vi læser: „David steg . . . ikke op til himlene.“ (Apostelgerninger 2:34) Andre trofaste fra fortiden, deriblandt Johannes Døber, kom heller ikke ind i „himlenes rige“. — Mattæus 11:11; Hebræerne 11:39, 40.
18 Disse trofaste vil imidlertid få en opstandelse til liv her på jorden, og mange af dem vil blive „fyrster“ inden for Guds riges ordning. (Salme 45:17) Kunne du ikke tænke dig at byde dem velkommen tilbage til livet, og glæde dig over det berigende samvær med dem? Uden tvivl! Da må du være fast besluttet på at række ud efter denne „by“, ved at blive ’medarbejder for Guds rige’ sammen med alle andre der i dag værdsætter denne storslåede mulighed. — Kolossenserne 4:11.
[Illustrationer på side 52, 53]
DE RAKTE UD EFTER GUDS RIGE
ABEL CA. 3900 F.V.T.
NOA 2970-2020 F.V.T.
ABRAHAM, SARA, ISAK, JAKOB 2018-1711 F.V.T.
JOSEF 1767-1657 F.V.T.
MOSES 1593-1473 F.V.T.
RAHAB 1473 F.V.T.
DOMMERNE 1473-1117 F.V.T.
RUTH, NO’OMI CA. 1300 F.V.T.
DAVID 1107-1037 F.V.T.
PROFETERNE 1117-442 F.V.T.
JOHANNES DØBER 2 F.V.T.-31 E.V.T.