En tid hvor du kan leve så længe du ønsker

BORTSET fra at vi kan tage et fornuftig hensyn til vort legeme, har vi ikke megen indflydelse på hvor længe vi lever. Jesus Kristus spurgte: „Hvem af jer kan ved at bekymre sig lægge en alen til sin livslængde?“ (Luk. 12:25) Retskaffenhed, en god moral, selvbeherskelse og kærlighed mod andre kan hjælpe os til at undgå en for tidlig død, men det kan ikke egentlig forlænge vor levetid.

Da Jesus talte om vor magtesløshed med hensyn til at forlænge livet, tænkte han på det nuværende liv, hvor hele menneskeslægten, som følge af ufuldkommenhed, kun kan forvente at dø. Ufuldkommenheden skyldes synd. „Synd er . . . lovløshed,“ og det er synden der får mennesker til at øve „små“ eller „store“ lovløse handlinger. (1 Joh. 3:4) Synd vil ikke bare sige lovløshed over for vor næste eller mod en regeringsmagt, men mod Gud, den højeste Lovgiver, ham der er årsag til at vi lever. Synden virker derfor som en hindring for at vi kan leve, og så længe synden bor i et menneske, hvilket dets menneskelige ufuldkommenhed røber, kan det ikke lægge noget til sin livslængde.

Men ifølge Guds forsæt kommer der en tid hvor enhver kan leve så længe han ønsker — ikke ved egne bestræbelser men på grund af Guds ordning.

Betingelser for et langt liv

Videnskabsmænd overser ikke alene årsagen til døden, men også de grundlæggende betingelser for at opnå evigt liv. Vi har ikke kun brug for bogstavelig føde for at leve, vi må også have åndelig føde. Den almægtige Gud lod denne livsvigtige sandhed prente i Bibelen, idet han sagde at „mennesket ikke lever af brød alene; men ved alt, hvad der udgår af [Jehovas] mund lever mennesket“. (5 Mos. 8:3) Da Sønnen, Jesus Kristus, kom til jorden gentog han sin Faders erklæring: „Ligesom den levende Fader har udsendt mig og jeg lever på grund af Faderen, således vil også den der spiser mig, leve på grund af mig.“ „Jeg er kommet for at de kan have liv og kan have det i overflod.“ — Joh. 6:57; 10:10; Matt. 4:4.

Uden Jehova Gud og hans åndelige foranstaltninger ved Jesus Kristus kan vi altså ikke opnå et liv der fortsætter i det uendelige. Vil man vinde livet, må man have åndelig føde, åndelig kundskab. Om det at leve altid sagde Jesus: „Dette er ensbetydende med evigt liv at de tilegner sig kundskab om dig, den eneste sande Gud, og om den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ — Joh. 17:3.

Mennesket har imidlertid brug for andet og mere end åndelig føde hvis det skal kunne leve evigt. Det må befries for synden og døden, som det har arvet. Men hvordan skulle det gå til? Gud lod i sin kærlighed Sønnen bringe sit fuldkomne menneskeliv som et offer. Jesus sagde at han kom „for at tjene og give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange“. (Matt. 20:28) Han gav sit fuldkomne menneskeliv som en løsesum for at udfri mennesker fra trældom under synd og død. (Rom. 5:21) Dette offer danner grundlag for en genoprettelse af det for mennesker livsvigtige gode forhold til Gud, livets Giver.

Skal man have gavn af dette offer må man imidlertid tro på Guds søn og på det han gjorde til gavn for menneskene, som det fremgår af hans egne ord: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ — Joh. 3:16.

Guds herredømme nødvendigt

Mennesker kan udvise tro på Guds foranstaltning nu, og de bør gøre det, men deres levetid forlænges dog ikke ud over gennemsnittet. Hvorfor ikke? Kan vi ikke regne med Guds løfter ved Kristus? Jo, men der skal mere til, nemlig en regering, det længe ventede Guds rige, der vil håndhæve Guds lov. Det må afskaffe lovløsheden på jorden. Det må fjerne alle menneskeskabte styreformer og indføre en helt ny tingenes ordning. Kun på den måde kan der skabes en atmosfære hvori det er muligt at leve lovlydigt i enhver henseende. Uden denne nye ordning ville verdenshistorien gentage sig i det uendelige. De grådige og samvittighedsløse ville fortsat udnytte de ærlige og retskafne.

Når Guds rimelige og retfærdige love håndhæves på jorden virker det som en beskyttelse for alle retsindige mennesker. Og under sådanne forhold vil de fleste mennesker sikkert indse fordelene ved at være underlagt en sådan regering, og de vil med glæde gøre det der er ret. Bibelen fremsætter følgende princip: „Når dine [Guds] domme rammer jorden, lærer de, som bor på jorderig, retfærd.“ — Es. 26:9.

Hvad med de mennesker der holder Guds bud? Behøver de at dø når Gud fjerner den nuværende tingenes ordning på jorden? Med andre ord; gøres der ende på deres liv, eller kan de leve videre uden at deres levetid afbrydes? Bibelen giver en beskrivelse af hvad der skal ske til den tid, og besvarer dermed vort spørgsmål. Profeten Daniel skrev angående nævnte tidspunkt: „I hine kongers dage [de konger der ville herske i endens tid] vil Himmelens Gud oprette et rige, som aldrig i evighed skal forgå, og herredømmet skal ikke gå over til noget andet folk; det skal knuse og tilintetgøre alle hine riger, men selv stå i al evighed.“ (Dan. 2:44) Guds styre over jorden vil ikke gå over på andre hænder eller gå til grunde. De der her på jorden står på Guds riges side vil derfor nyde dets beskyttelse og overleve. De behøver ikke at dø. Hvis de søger Guds rige og handler i overensstemmelse med Guds retfærdighed, kan de leve lige så længe Gud hersker over jorden, og det vil sige altid. — Matt. 6:33; jævnfør Salme 37:37-40.

Håb for de levende og de døde

Endnu en opmuntrende profeti finder vi i det syn Jesus Kristus gav apostelen Johannes. I dette syn så Johannes det folk der vil komme til at nyde Guds riges beskyttelse. Han så en stor skare som ingen kunne tælle, og der blev sagt til ham: „Det er dem der kommer ud af den store trængsel [når denne verdens regeringer knuses og tilintetgøres].“ Ved samme lejlighed blev der sagt til Johannes at Guds telt (beskyttelse) ville blive slået op over dem, og at de ville blive ledet til „kilder med livets vand“. — Åb. 7:9, 14-17; jævnfør Salme 145:20.

Hvordan skal det så forstås at et menneske kan leve så længe det ønsker som undersåt under Guds udvalgte konges, Jesu Kristi, styre? Jo, det kan vælge villigt at lyde de love som udstedes af Rigets regering; og så længe det gør det, vil det leve. De der er døde og som bliver oprejst, vil også få mulighed for at tage imod Guds foranstaltninger under de rette forhold. Apostelen Johannes beskriver hvad han yderligere så i synet:

„Jeg så de døde, de store og de små, stå foran tronen, og skriftruller blev åbnet. Og en anden skriftrulle blev åbnet; det er livets skriftrulle. Og de døde blev dømt ud fra de ting der stod skrevet i skriftrullerne, efter deres gerninger. Og havet gav de døde der var i det, tilbage, og døden og Hades gav de døde der var i dem, tilbage, og de blev dømt hver især efter deres gerninger.“ — Åb. 20:12, 13.

De der til den tid er lovlydige vil lidt efter lidt blive helbredt for deres ufuldkommenhed. I samme syn skildres Kristi offers livgivende goder som flød de i en strøm, hvorefter der siges:

„Og på denne side af floden og på den anden side stod livets træer som frembringer frugt tolv gange, idet de giver deres frugt hver måned. Og bladene på træerne var til lægedom for nationerne.“ — Åb. 22:1, 2.

De symbolske „blade“ vil fortsat udvirke lægedom under Kristi tusindårsrige indtil alle der bevarer troen på forsoningsofferet og viser lydighed mod Kristus har opnået menneskelig fuldkommenhed i sind, hjerte og legeme. (Åb. 20:4) Den død der skyldes synd vil ikke mere nedbryde dem, for „dødens brod er synden“. Den død vi har arvet fra vore syndige forfædre vil ikke være mere. Da kan man sige: ’Den sidste fjende, døden, er blevet gjort til intet.’ — 1 Kor. 15:26, 56.

I den tusindårige periode hvor Guds rige hersker uindskrænket, kan enhver på jorden vælge at leve uafbrudt; men han kan også vælge at afslutte sin tilværelse når som helst. Hvis han ikke bryder sig om at gøre det rette og ikke elsker, respekterer og tager hensyn til sin næste, og i særdeleshed ikke værdsætter Guds miskundhed, da kan han vælge at være ulydig. Men han kan ikke fortsat leve, for til den tid vil de hvis gerninger gør dem uegnede til at blive optegnet i „livets bog“ lide døden for bestandig. De vil blive „kastet i ildsøen“, „den anden død“, hvorfra der ingen opstandelse er. — Åb. 20.14, 15.

Det er altså som da israelitterne skulle til at drage ind i det forjættede land for at leve under Guds styre og Moses sagde til dem: „Så vælg da livet, for at du og dit afkom må leve.“ I dag må vi træffe et valg, ikke blot for at vort nuværende liv kan forlænges, som israelitterne dengang kunne have forlænget deres, men for at sikre os et stedsevarende liv på en „ny jord“ — en levetid der ikke afbrydes. — 5 Mos. 30:19; 2 Pet. 3:13.

Var det ikke noget der var værd at ønske? Jo, for enhver der sætter pris på livet. Men den der ikke kan affinde sig med retfærdige tilstande og som absolut vil fremture i gerninger der skader både ham selv og andre, han har ingen plads i den nye jords samfund.

Bibelkundskab vil hjælpe dig til at vælge livet

Når alt kommer til alt er spørgsmålet: Ønsker du at leve evigt? Du kan muligvis ikke gøre meget hvad angår dit nuværende liv, bortset fra at du kan gøre det mere meningsfyldt, bedre og lykkeligere, mens du nærer et håb for fremtiden. Men du kan allerede nu vælge hvor længe du ønsker at leve i ’det liv som skal komme’. (1 Tim. 4:8) Vælger du livet nu, idet du tager Guds bud og foranstaltninger alvorligt og lever efter dem, kan du blive at finde blandt ’den store skare’ der overlever udslettelsen af den nuværende tingenes ordning, en begivenhed der er meget nær, at dømme efter de foreliggende vidnesbyrd. Eller du kan slutte dig til den efter en opstandelse til en retfærdig „ny jord“.

Dersom du vil styrke dig selv til at fastholde en adfærd der behager Gud midt i en frustreret, forvirret og fordærvet verden, vil du have brug for at finde frem til og komme sammen med „Guds husstand, som er den levende Guds menighed, en sandhedens søjle og støtte“. (1 Tim. 3:15) De der nu ser frem til at Kristus skal herske over jorden, gør sig umage for at leve sådan at de kan arve livet, og de vil være glade for at hjælpe dig i din oprigtige søgen — hjælpe dig til ud fra Bibelen at se hvad der er sandheden, den sandhed der fører til liv, og hvilken menighed der er Guds sande menighed. Jehovas vidner tilbyder gratis og frivilligt deres tid og kræfter som hjælp til alle der søger Bibelens sandhed, så de kan finde vejen til „evigt liv“. — Joh. 3:16.

[Illustration på side 12]

Kun i kraft af Kristi genløsningsoffer kan menneskeslægten udfries fra synd og død

[Illustration på side 13]

Gud har skabt mulighed for at de som er døde kan få liv igen — evigt liv

[Illustration på side 14]

Under Kristi herredømme vil lydige mennesker få del i Guds foranstaltninger til evigt liv. En del af disse foranstaltninger symboliseres ved „livets træer“

[Illustration på side 15]

Ved at studere Bibelen, bistået af andre der tror på Gud, kan man finde sandheden der fører til liv