Hvordan kan vi komme til at leve evigt?
DET næste logiske spørgsmål må være: „Hvordan? Hvordan kan vi komme til at leve evigt? Hvis vi skal kunne det, må der først ske store forandringer.“ Det er sandt. Og hvem skal foretage dem?
Lægevidenskaben har længe arbejdet på at forlænge menneskets liv. Det er også lykkedes at forlænge menneskets gennemsnitlige levetid, først og fremmest ved hjælp af antiseptiske midler og ved bedre hygiejne. Især dødeligheden blandt små børn og nyfødte er blevet nedsat betydeligt.
Men hvad har disse fremskridt betydet for Dem personligt? Er Deres forventede levetid blevet væsentligt forlænget? Det kendte amerikanske leksikon Encyclopedia Americana (1968-udgaven, under emnet „Lang levetid“) oplyser:
„Mens menneskets forventede levetid ved fødselen er blevet næsten fordoblet i [de mere ’udviklede’] lande siden midten af det nittende århundrede, er dets forventede levetid ved tresårsalderen kun blevet forøget med ét år.“
I bogen The Biology of Death hævder forfatteren Raymond Pearl at arvelighed er en væsentlig faktor i forbindelse med hemmeligheden ved et langt liv. Han udtrykker det på denne lidt spøgefulde måde: „Den bedste sikkerhed for et langt liv er . . . et omhyggeligt valg af forældre og bedsteforældre.“
Den klare sandhed er, som man i dag må indrømme, at de lægevidenskabelige fremskridt i retning af at forlænge levetiden praktisk taget er gået i stå. Dertil kommer at forureningen af luft, vand og fødevarer bliver værre og værre og truer med at forkorte mange menneskers liv. Hvem kan da hjælpe os til at få et langt liv?
Se hen til livets kilde
Hvis man er interesseret i at få et langt liv, vil det da ikke være fornuftigt at man vender sig til den som gav mennesket liv til at begynde med? Kun Skaberen vil fuldt ud vide alt hvad vi har brug for og være i stand til at give os det. Bibelen siger om ham: „Hos dig er livets kilde.“ (Sl. 36:10) „I ham lever og røres og er vi,“ sagde apostelen Paulus engang til nogle athenere. — Ap. G. 17:28.
Vil det derfor ikke være logisk at undersøge hvad Gud har at sige om livet? Hans ord, Bibelen, er den eneste bog der indeholder et løfte om evigt liv på jorden og giver et tilfredsstillende håb for dem der allerede er døde.
Nu kan det godt være at nogle får denne tanke: ’Vi har haft Bibelen i århundreder. Men vi ser stadig ingen mennesker leve videre i det uendelige.’ Nu siger Bibelen at „alt har sin stund“. (Præd. 3:1) Og den har udpeget den fastsatte tid da livgivende goder vil begynde at tilflyde de mennesker der er lydige med Gud. Det Bibelen fortæller, viser at denne tid ikke er langt borte.
Det første menneske, Adam, vor forfader, fulgte en oprørsk handlemåde og søgte at blive uafhængig af Gud. Han besluttede at gå sine egne veje. Han ønskede at ’kende’, at afgøre, at dømme for sig selv, hvad der var godt og hvad der var ondt. (1 Mos. 3:5, 22) Gud har tålmodigt ladet menneskene gennemprøve deres forsøg på „uafhængighed“. Men nu er menneskets problemer vokset det over hovedet. Mennesket er ved at sætte sig selv og jorden over styr. Og nu har vi også nået det tidspunkt da det er Guds hensigt at gøre en ende på ondskaben, nu i denne generation, og at skabe forhold på jorden som gør det muligt for dem der ønsker det, at leve evigt. — Åb. 11:18.
Men hvordan vil han gøre dette? Hvis vi vender os til Gud og til hans ord, lærer vi om den vej han har åbnet for at mennesket kan vinde evigt liv.
Behov for en „løsesum“
Jesus Kristus sagde at han kom til menneskenes verden for at de kunne opnå evigt liv. (Joh. 3:16, 17) Men hvordan kunne de opnå evigt liv når hele menneskeheden havde arvet synd og død fra Adam? Jesus forklarede: „Menneskesønnen [er ikke] kommen for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.“ (Matt. 20:28) Og Jesu apostel Paulus sagde at Guds søn „gav sig selv som løsesum for alle“. (1 Tim. 2:5, 6) Som De ved, giver man en løsesum for at købe mennesker fri fra fangenskab eller trældom. Kristus Jesus gav sit menneskeliv som en løsesum for at udfri mennesker fra trældommen under synd og død. (Rom. 5:21) Dette offer danner grundlag for en genoprettelse af menneskets rette forhold til Gud, Livgiveren, hvilket er af livsvigtig betydning. Men hvordan kan vi være sikre på at Jesu ofrede liv var en tilstrækkelig løsesum? Og hvordan kan hans offer i det hele taget give menneskene den tiltrængte hjælp?
Ikke en hvilken som helst løsesum ville være tilstrækkelig til at løskøbe Adams afkom. Løsesummen måtte nøje svare til det der var gået tabt. Hvilken værdifuld besiddelse var det Adam havde mistet for sig selv og hele sit afkom? Det var menneskelig fuldkommenhed. Det virkelige genløsningsoffer, løsesummen, måtte derfor svare helt til den fuldkomne Adam og være i besiddelse af menneskelig fuldkommenhed. Kun da ville løsesummen tilfredsstille Guds fuldkomne retfærdighed, der krævede lige for lige, „liv for liv“. — 2 Mos. 21:23-25; 5 Mos. 19:21.
Intet dyr kunne betale løsesummen, for dyrene regnes lavere end mennesket. De har ikke samme værdi som mennesket, og derfor er det umuligt „at blod af tyre og bukke kan borttage synder“. (Hebr. 10:1-4) Og heller intet menneske som var en efterkommer af Adam kunne betale den nødvendige løsesum. Hvorfor ikke? Fordi alle hans efterkommere er ufuldkomne. De har alle arvet synd og død. — Rom. 5:12-14; Sl. 49:7-10.
Det var derfor nødvendigt med et fuldkomment menneske. Gud tilvejebragte det der var brug for, men den pris han selv betalte, var høj. Jesus sagde herom: „Således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, . . . Gud sendte . . . sin Søn til verden . . . for at verden skal frelses ved ham.“ (Joh. 3:16, 17) Dette var et udtryk for hvor storslået Guds kærlighed er. Gud gav sin egen søn, „sin elskede Søn“, sin „enbårne“, for at tilvejebringe den nødvendige løsesum. — Kol. 1:13; Rom. 5:6-8.
For at svare til den fuldkomne Adam måtte Guds søn blive et menneske. Og det blev han ved at Gud overførte hans liv fra himmelen til den jødiske jomfru Marias moderskød. (Luk. 1:26-37; Joh. 1:14) Eftersom Jesus ikke havde fået sit liv fra nogen jordisk fader der stammede fra synderen Adam, blev han født uden at få nogen synd i arv. Han var, som det udtrykkes, „et lam uden plet og lyde“, hvis blod kunne tjene som et gyldigt offer. — 1 Pet. 1:18, 19.
Arver nyt liv fra Jesus Kristus
Vi hører til en ufuldkommen familie, som har fået døden i arv. Det stemmer med den regel man har fundet: at syge og svage forældre som dør tidligt, ikke videregiver den samme livskraft til deres børn som stærke og sunde forældre gør. Vi har alle brug for at få et nyt liv i arv. Vi trænger til en regeneration. Det var netop med dette for øje Jesus kom til jorden. Men hvordan kommer vi til at arve nyt liv?
Bibelens forklaring på hvordan dette går til, er både enkel og dybtgående — på samme måde som hele problemet om menneskenes døende tilstand er ganske enkelt at påvise men yderst vanskeligt at løse. Som udgangspunkt må vi holde os for øje at dengang Adam syndede og blev dømt til døden, bar han hele sit afkom ufødt i sine lænder, og derfor måtte alle hans efterkommere dø sammen med ham. (Se Hebræerne 7:4-19; Romerne 7:9.) Jesus havde som et fuldkomment menneske, „den sidste Adam“, mulighed for at få afkom og bar så at sige en hel slægt ufødt i sine lænder. Da han døde uskyldigt som et fuldkomment menneskeoffer, døde denne potentielle menneskeslægt sammen med ham. Jesus havde med vilje undladt at gifte sig og frembringe sin egen familie. Ved at Jesus døde som et barnløst menneske, kunne hans ufødte menneskeafkom nøjagtigt modsvare hele den slægt af Adams efterkommere som var født indtil da og som ville blive født siden hen. — 1 Kor. 15:45; se også Romerne 5:15-17.
Ved at give sit menneskeliv, samt muligheden for at få egne børn, købte Jesus Kristus de „forældrerettigheder“ til livet som Adam mistede. Han vil bruge disse rettigheder til gavn for dem af Adams efterkommere der ønsker at benytte sig af det.
Vi kunne illustrere hvordan dette opfylder retfærdighedens krav: En mand er død og har efterladt en stor gæld i fast ejendom. Hans børn er ude af stand til at betale gælden. Men en ven som har tilstrækkelige midler giver den dødes kreditorer de nødvendige summer og fordeler derpå ejendommen som arv til de børn der er det værd. I Jesu tilfælde er det naturligvis ikke landområder eller andre materielle besiddelser han løskøber, men liv, fuldkomment menneskeliv, som tilbydes dem der er det værd.
Ved at betale den nødvendige løsesum tilbagekøbte Jesus hele den menneskehed der nedstammer fra Adam så den kunne blive Jesu slægt eller familie. Dette gjorde han ved at frembære den fulde værdi af sit genløsningsoffer i himmelen for Gud som er fuldkommen retfærdig. Han gik „ind i selve Himmelen for nu at træde frem for Guds åsyn“ til bedste for menneskehedens verden. — Hebr. 9:24.
Således kan Jesus Kristus få børn på jorden, ikke ved formering på normal vis, men ved at han løskøber Adams afkom. Dette var forudsagt i Messiasprofetierne der taler om at han skulle få „afkom“ og blive en „Evigheds-Fader“. (Es. 53:10-12; 9:6, 7) Jesus ville ikke være en „Evigheds-Fader“ for sine jordiske børn hvis de skulle dø. Hvis han skal bære denne titel med rette, må de jordiske børn hvis fader han bliver i kraft af en løskøbelse, få mulighed for at leve evigt på jorden.
Den døde Adams døende børn kan altså ved at tro på Jesus Kristus skifte familie og få en fader der lever evigt. Denne „Evigheds-Fader“ kan give deres sind og legemer nyt liv, og derefter bevare denne livskraft i dem. (Rom. 6:23) Ja, ved at tro på Jesus Kristus kan vi få et nyt liv i arv. Hele denne ordning afspejler Jehova Guds visdom og retfærdighed på en vidunderlig måde. Hvorledes? Ved at han både får retfærdighedens vægtskåle til at balancere og samtidig viser os ufortjent godhed og tilgiver os vore synder. — Rom. 3:21-26.
Retfærdigt styre — også ved Jesus Kristus
Hvis mennesket skal kunne leve lykkeligt på jorden til evig tid, er det ikke nok at det arver et nyt liv. Mennesket behøver også en ny regering. Dette har Gud sørget for, og igen er det ved hjælp af Jesus Kristus. Denne nye regering er Guds rige. Det var dette rige Jesus lærte sine disciple at bede om: „Komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen.“ — Matt. 6:10.
Hvis Guds vilje skal ske på jorden, må den nuværende tingenes ordning bringes til ophør. Og Bibelen viser at der nu kun er kort tid til at Guds rige med magt vil fjerne og erstatte alle de systemer mennesket har skabt og som i dag volder så stor sorg. (Dan. 2:44) Denne indgriben beskrives af Jesus som „’en stor trængsel, hvis lige ikke har været fra verdens begyndelse indtil nu’ og heller ikke senere skal komme“. (Matt. 24:21) Når hele dette onde system er ødelagt, vil Guds rige, som skal regere fra himmelen, administrere og varetage alle jordens anliggender.
Dette himmelske rige vil være den eneste regering over jorden når det nuværende onde system er forsvundet. Dets ledelse og administration vil være langt bedre end alt hvad mennesker nogen sinde har udtænkt. Dette rige vil øve ret og regere med retfærdighed og det vil derfor tjene alles interesser og ikke kun gavne nogle få.
Hvilken sikkerhed har vi for at regenten Jesus Kristus aldrig vil tillade korruption i høje stillinger? Han har vist at han underkaster sig Skaberen. Han søger heller ikke sin egen ære, men Guds, og vil derfor regere til gavn for jordens befolkning. Der står skrevet om ham at han ’elsker ret og hader uret’. (Hebr. 1:9) Bibelen omtaler hans loyalitet og den ophøjede stilling han har fået overdraget, med disse ord:
„Da [Kristus Jesus] var i guddomsskikkelse, holdt han det ej for et røvet bytte at være Gud lig, [tænkte ikke på ran, nemlig på at være Gud lig, New World Translation] . . . Og da han i fremtræden fandtes som et menneske, ydmygede han sig selv og blev lydig til døden, ja, døden på et kors. Derfor har også Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne.“ — Fil. 2:5-11.
Helbredelse og genopbygning under Riget
Når den nuværende tingenes ordning er bragt til ophør, vil de der overlever ’den store trængsel’ stadig have ufuldkomne legemer. Nogle vil have syge organer som trænger til at helbredes og andre vil mangle lemmer som skal erstattes. Hele menneskeheden vil blive helbredt under Jesu Kristi tusindårige regering. Jesus omtalte denne tid som „verdensgenfødelsen, når Menneskesønnen sidder på sin herligheds trone“. — Matt. 19:28; Åb. 20:1-6.
Jesus vil altså udføre dette værk fra himmelen. Vi husker at dengang han var på jorden helbredte han mennesker for alle slags sygdomme, gjorde visne hænder raske og gav blindfødte synet igen. Han oprejste endog en mand der havde været død i fire dage. Nogle af sine helbredelsesmirakler udførte han på afstand. Selv fra himmelen kan Jesus derfor fuldbyrde en sådan helbredelsesgerning her på jorden. — Mark. 3:1-5; Joh. 9:1-7; 11:38-44.
Lidt efter lidt vil menneskeslægten blive ført frem til fuldkommenhed. Det vil tage tid at give alle der ønsker det et fuldkomment liv. Samtidig hermed vil der blive arbejdet på at gøre omgivelserne egnede til fuldkomne mennesker, til et sted de kan glæde sig over.
Ja, da vil Guds bolig være „hos menneskene, og han skal bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud selv skal være hos dem, og han skal tørre hver tåre af deres øjne, og der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere; thi det, som var før, er nu forsvundet“. Til den tid vil „det, som var før“ synes lige så uforståeligt som de fremtidige forhold Bibelen beskriver kan synes uvirkelige i dag. — Åb. 21:3, 4.
Vi kan altså komme til at leve evigt. Men kun hvis vi skiller os ud fra Adams døende familie og arver nyt liv fra Jesus Kristus, som er „Underfuld-Rådgiver, Vældig-Gud, Evigheds-Fader, Fredsfyrste“. — Es. 9:6.
Vi kan opnå det som ovennævnte videnskabelige skribent kaldte „den bedste sikkerhed for et langt liv“, nemlig ved at vælge en ny fader — ’Evigheds-Faderen’, Jesus Kristus. Han kan indgive virkeligt liv i os. Vi får alle dette tilbud i dag. Men er der noget vi må gøre for at forberede os til at leve evigt?
[Illustration på side 20]
At leve evigt under de nuværende forhold lyder måske ikke særlig tillokkende. Men evigt liv i Paradis — ville det ikke betyde endeløs glæde?