Menneskeheden ved en korsvej i 1914 — hvorfor?

HVORFOR skulle vi der lever her i 1974 interessere os for året 1914? Fordi noget der fandt sted i det år berører os — uanset om vi levede dengang eller ej.

Siden 1914 er hele verden blevet som et rumskib der er kommet ud af kontrol og bevæger sig hurtigere og hurtigere ud i en alvorlig faresituation. For at få at vide hvordan det er kommet dertil, må vi have kendskab til den kæde af begivenheder der begyndte i det år.

Sammenlignet med vort blodige tyvende århundrede kan det forrige med rette kaldes „et fredens århundrede“. I 1914 udbrød den første verdenskrig, som fuldstændig ændrede dette. Læg mærke til hvordan historikeren A. J. P. Taylor beskriver situationen på det europæiske fastland før den første verdenskrigs udbrud, og De vil forstå hvor stor forandringen har været:

„I 1914 var Europa et udelt, civiliseret samfund, og dét i højere grad end da romerriget var på sit højeste. Man kunne rejse gennem kontinentet på kryds og tværs uden pas indtil man nåede Ruslands grænser. . . . Man kunne slå sig ned i et fremmed land for at arbejde eller for at leve i ro, uden at der var andre juridiske formaliteter end undertiden nogle sundhedsmæssige krav. Enhver valuta var lige så god som guld, skønt denne sikkerhed i sidste ende afhang af Londons finansfolks dygtighed. De politiske systemer var ensartede. . . . Næsten alle steder kunne man være sikker på at få en nogenlunde retfærdig behandling ved domstolene. Ingen blev slået ihjel af religiøse årsager. Ingen blev slået ihjel af politiske årsager, trods den noget kunstige bitterhed der ofte vistes i politiske debatter. Privat ejendom var sikker overalt.“ — From Sarajevo to Potsdam.

Hvor finder man lignende forhold i dag — i Europa eller noget som helst andet sted på jorden? Joseph Wood Krutch skriver:

„Den første verdenskrig [1914-1918] . . . gjorde en ende på flere århundreders stigende optimisme, bekvemmelighed og selvtillid, og på følelsen af at civilisationens fremtid var sikret fordi den nu omsider havde fundet den rette vej.“

Det store vendepunkt

Året 1914 markerede langt mere end afslutningen på den forholdsvis fredelige periode der havde varet så længe. Det var et skelsættende vendepunkt i menneskehedens historie, begyndelsen til en kritisk tid der nu nærmer sig sit højdepunkt. Iagttagere der betragter historien siden da, siger nu:

„Efterhånden som tiden siden august 1914 er gået, er det blevet mere og mere klart at den første verdenskrigs udbrud betød afslutningen på en tidsalder.“ — The Norton History of Modern Europe.

„Den første verdenskrig var en betydningsfuld milepæl på verdensbegivenhedernes vej. Den markerede afslutningen på én epoke og begyndelsen til en ny.“ — Oberst R. Ernest Dupuy, fra indledningen til bogen World War I: A Compact History.

Men hvad med den anden verdenskrig, som afsluttedes med sprængningen af to atombomber i 1945? Markerer den ikke det virkelige vendepunkt? Historikerne svarer nej!

„Krigen 1914-1918 kaldes undertiden den første verdenskrig og undertiden ’den store krig’. Det sidste er den rette titel, for den var et vendepunkt i historien. Den anden verdenskrig og den kolde krig er kun dønninger i en nødstedt verden der søger at skabe et stabilt mønster af de nye følelser, nye forhold og nye organismer som ’den store krig’ [1914-1918] skyllede op.“ — John Masters i bogen Fourteen Eighteen.

„Flere og flere historikere ser tilbage på den første verdenskrig som det store vendepunkt i vor tids historie, det katastrofale sammenbrud der banede vej for flere.“ — D. F. Fleming: The Origins and Legacies of World War I.

Hvem forudså dette vendepunkt?

Men vidste De at der længe før 1914 — ja over et kvart århundrede før — var nogle der pegede frem til 1914 som et år der skulle få stor betydning for hele menneskeheden? Historien viser at en gruppe mennesker der oprigtigt studerede Bibelen, en gruppe der i dag kendes som Jehovas vidner, netop gjorde dette.

Den 30. august 1914 stod der i søndagstillægget til New York-bladet World: „Den frygtelige krigs udbrud i Europa har opfyldt en usædvanlig profeti.“ Der stod videre:

„Igennem et kvart århundrede har de ’internationale bibelstudenter’ [Jehovas vidner] . . . forkyndt for verden at den vredens dag som Bibelen taler om, ville tage sin begyndelse i 1914.

’Hold øje med året 1914!’ har været hundreder af rejsende evangelisters råb. Som repræsentanter for denne besynderlige tro har de rejst rundt i landet og forkyndt den lære at ’Guds rige er nær’.“

Hvorfor pegede de frem til 1914 som et mærkeår — netop det år som historikere nu siger var „et vendepunkt“ i vor tids historie? Det var Bibelens profetier der ledte dem til at gøre det.

De havde bemærket Jesu omtale af „hedningernes tider“ i Lukas 21:20-24, og de ønskede at vide hvor lang en periode disse „tider“ ville strække sig over og hvornår Guds rige ved hans søn skulle fratage de politiske nationer herredømmet over jorden. (Dan. 2:44) De vidste at Gud i en lang periode havde ladet sine interesser repræsentere ved et rige på jorden, nemlig Juda rige, hvis konger sad ’på Jehovas trone’ som hans repræsentanter. (1 Krøn. 29:23) Men dette rige blev omstyrtet i år 607 f.v.t. da det neo-babyloniske riges hersker, Nebukadnezar (II), knuste det. Hvis „hedningernes tider“ — de fastsatte tider hvori jordens nationer havde uindskrænket herredømme over jorden — begyndte på dette tidspunkt, hvor langt skulle disse tider da strække sig? Hvornår ville de slutte? Og hvad ville det betyde for os i dag?

Endnu et led i denne kæde af vidnesbyrd fandt man i Daniels profeti, som Jesus to gange henviste til da han profeterede om oprettelsen af sit rige. (Sammenlign Mattæus 24:15, 21 med Daniel 11:31; 12:1.) Vidnesbyrd herfra viste at „hedningernes tider“ skulle vare syv tider. (Dan. 4:16, 23)a Hvor lang tid ville „syv tider“ svare til?

I Åbenbaringen 12:14 omtales „én tid og to tider og en halv tid“ eller ’tre og en halv tid’ („tre og et halvt år“, New English Bible). Vers 6 i det samme kapitel viser at disse ’tre og en halv tid’ svarer til 1260 dage. (Se også fodnoten til Åbenbaringen 11:2.) Rent logisk må syv tider altså svare til det dobbelte, nemlig 2520 dage.

Men efter at der var gået 2520 dage fra det tidspunkt hvor Guds forbilledlige rige, Juda, faldt, skete der ingen forandring. Og eftersom Jesus sagde at „hedningernes tider“ endnu ikke var udløbet på hans tid, over seks hundrede år efter Judas fald, er det klart at perioden må være længere end 2520 dage. Hvor lang er den da?

Endnu en gang gav Bibelen nøglen. Den åbenbarede at Gud i profetier lader en dag stå for et år. (Se Fjerde Mosebog 14:34; Ezekiel 4:6.) Når vi anvender den bibelske regel ’ét år for hver dag’, svarer de syv tider til 2520 år. Og når vi tæller fra år 607 f.v.t., da hedningenationerne fik uindskrænket herredømme over jorden, hvornår ender „hedningernes tider“ da?

Svaret er 1914. Jehovas vidner pegede hen til dette år allerede i 1876, da C. T. Russell nævnte det i en artikel der blev udgivet i bladet Bible Examiner. Otteogtredive år senere indtraf mærkeåret 1914. Da kom den første verdenskrig, og en hel mængde dramatiske forandringer fulgte med.

Før denne generation er til ende

Men hvad betyder det for os i dag? Hvorfor tillægge det så stor betydning at årstallet for dette vendepunkt blev forudset ved hjælp af Bibelens profetier? Nu er der trods alt gået tres år siden da. De fleste af dem der i 1914 var gamle nok til at fatte hvad der foregik lever ikke mere, og de der er tilbage er nu godt oppe i årene.

Det er netop grunden til at dette er af så vital betydning for os alle. Ikke alene er årstallet for dette vendepunkt i verden blevet forudsagt, men de forhold dette ville medføre er også blevet forudsagt, og det er blevet åbenbaret hvor menneskeheden nu styrer hen, samt hvad det endelige resultat vil blive. Og — hvilket er meget vigtigt for os — det er blevet forudsagt at det endelige resultat ville komme inden for én generations levetid, nemlig den generation der var i live i 1914.

Det er Jesus Kristus, den berømteste profet i menneskehedens historie, der har forudsagt dette. Hans profeti skulle få en dobbelt opfyldelse. Først skulle den opfyldes i det første århundrede efter vor tidsregning, men på det tidspunkt hvor Guds messianske rige skulle træde ind på verdensskuepladsen ville den få en langt større opfyldelse. Jesus sagde i sin profeti: „Sandelig siger jeg eder: denne slægt skal ikke forgå, før alt dette er sket.“ (Matt. 24:34; Åb. 21:2-4) Hvad har resultatet været?

Det han sagde gik i opfyldelse i det første århundrede. Mindre end fyrre år efter at han havde udtalt sine profetier indtraf nogle historiske begivenheder der kom til at udgøre den første opfyldelse deraf — og det skete mens de der havde hørt ham udtale profetien endnu levede.

Jesus havde forudsagt at Jerusalem skulle ødelægges totalt og at den jødiske nation skulle spredes. (Luk. 21:5, 6, 20-24; jævnfør Lukas 19:41-44.) Præcis dette skete i år 70, da de romerske legioner lagde Jerusalem øde.

Vi kan være lige så sikre på at nogle af dem der var i live i 1914 vil se den større opfyldelse af Kristi Jesu profeti og den ødelæggelse som dette vil kulminere i. Det betyder at menneskeheden nu befinder sig i historiens mest kritiske tid, den tid hvor herredømmet over jorden og alle menneskers anliggender vil overgå fra ufuldkomne politiske herskere til en retfærdig regering som Gud har indsat.

Hvordan kan vi være sikre på dette? Er det simpelt hen fordi det er blevet forudsagt at et bestemt årstal — 1914 — ville betyde en forandring for hele jorden? Er det den eneste garanti for at den „slægt“ eller generation som Jesus omtalte i sin profeti, netop er den generation der har oplevet 1914? Nej. Der er en lang række andre grunde til at vi kan være fast overbeviste om at det forholder sig således.

Grunden til dette er at Jesu profeti også omfattede et tegn — et tegn bestående af forskellige dele der tilsammen ville vise med usvigelig sikkerhed hvilken generation det var der skulle se hans profetier blive opfyldt.

Ser vi i dag dette tegn? Og, eftersom den større opfyldelse af profetien ikke bare gælder et enkelt land, men hele menneskeheden, ser vi da dette tegn med alt hvad det omfatter, over hele jorden?

[Fodnote]

[Oversigt på side 15]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Syv symbolske tider

I 607 f.v.t. faldt Juda, Guds forbilledlige rige; og hedenske riger beherskede jorden. I 1914 endte „hedningernes tider“, og verdensherredømmet blev overgivet til Kristus

 607 f.v.t.

2520 år

1914 e.v.t.

[Illustration på side 16]

1914, de forudsagte „sidste dage“ begynder

Én generation

den gamle orden ender

Guds nye orden begynder