Vender du den anden kind til?

NÅR nogen slår dig på den højre kind, vender du så den anden til også? I bjergprædikenen fastslog Jesus at det er et princip som kristne skal følge i al deres færd. Bliver du forurettet af en eller anden, har du så taget dig selv i at tænke: „Det skal du få betalt tilbage“? Mange synes at de er nødt til at gengælde ondt med ondt og forurettelse med forurettelse, hvis de ikke skal udnyttes af andre. Er det på den måde du føler? Mener du at Jesu ord er smukke at lytte til, men umulige at omsætte i handling? — Ordsp. 24:29.

Mennesker som kalder sig kristne hæver i almindelighed Jesu lære til skyerne, men de mener at den er upraktisk i denne onde verden. Oliver Wendell Holmes sagde meget træffende: „De fleste mennesker er villige til at lade bjergprædikenen være det flag de sejler under, men få vil lade den være roret de styrer med.“ Folk i kristenheden handler på farisæernes vis, „thi de siger det nok, men gør det ikke“. — Matt. 23:3.

„Siden 1914 har verden antaget en anden karakter . . . en lang tid med almindelig fred ophørte og en ny, voldshandlingernes tidsalder tog sin begyndelse,“ udrykte H. R. Trevor-Roper, lærer ved Oxford universitet. I hælene på voldshandlingernes tidsalder fulgte en ny norm for folks handel og vandel: Bedrag andre før de bedrager dig. Skrab alt det til dig du kan, og hold godt fast ved det. Med ondt skal ondt fordrives. Det er disse opfattelser folk efterhånden ledes af, for de betragtes som mere praktiske. Nikita Khrushchev udtalte sig for nylig om sit syn på Kristi lære, især med hensyn til det at vende den anden kind til: „Jeg kan ikke indse hvorfor man skal vende den anden kind til. Hvis nogen slår mig på den højre kind, vil jeg slå ham så hårdt på den venstre at hans hoved falder af.“

Har den idé at man skal være brutal og betale tilbage med samme mønt, gjort det fredeligere at leve? Er den nu også praktisk? Kendsgerningerne viser at den har ført til en „voldshandlingernes tidsalder“. Aldrig har frygt, mistillid og had vokset frodigere. Når først man har sat den cirkel som hedder at gengælde ondt med ondt, slag med slag, uret med uret, i gang, ruller den videre og får mere og mere fart på, indtil den til sidst som en lavine tager alt og alting med sig på sin vej i tilintetgørelsen. Når den en gang er kommet i bevægelse er den vanskelig at standse. Men den kan standses. Grund over Kristi lære, overvej dens værdi, og omsæt den i handling.

Jesus sagde: „I må ikke sætte jer mod den, der tilføjer jer ondt [den som er ond, NW], men hvis nogen giver dig et slag på den højre kind, så vend også den anden til.“ (Matt. 5:39) Vist ikke nej, Jesus sagde ikke at du skal skynde dig at komme på benene igen for at vende den anden side til hvis en eller anden har givet dig et slag på kæben. Det ville være tåbeligt og latterligt! Det slag Jesus taler om er et let dask som ikke gives for at kvæste men for at fornærme eller ægge til slagsmål. Hvad Jesus mente var, at hvis nogen søgte at ægge dig til håndgemæng eller ordstrid, ved enten at tjatte til dig med en åben hånd eller ved at fornærme dig med sårende ord, ville det være forkert af dig at gøre gengæld. „Gengæld ikke ondt med ondt. . . . Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode!“ Peter forklarede kristne: „Gengæld ikke ondt med ondt, eller skældsord med skældsord, men velsign derimod; thi til at arve velsignelse blev I kaldet.“ — Rom. 12:17, 21; 1 Pet. 3:9.

For år tilbage var det skik at man udfordrede til duel ved at slå den anden i ansigtet med en handske. På grund af stolthed og af frygt for hvad folk ville tænke, var det kun få som havde mandsmod nok til at vende den anden kind til. Man beretter at der i Frankrig under Henrik IV var ikke mindre end 4000 mennesker som mistede livet i dueller i løbet af blot et år. I realiteten er det nøjagtig det samme som gentager sig i vore dage. Hvor lidt skal der ikke til før enkeltpersoner og nationer bliver fornærmede eller lader sig udæske til strid eller krig! Man anses for at være svag hvis man vender den anden kind til. Folk der fornærmes, er ikke længe om at slynge en fornærmelse tilbage! Den som bagvaskes af en ond tunge, udspyr selv prompte giftige ord som sårer, eller som ødelægger et godt navn eller venskab. Hvordan kan man bryde denne onde cirkel? Giv agt på Jesu formaning og vend den anden kind til! Ja, følg det vise råd i ordsproget: „Sig ikke: ’Jeg gør mod ham, som han gjorde mod mig.’“ — Ordsp. 24:29.

Er det praktisk at bære sig sådan ad i dag? Vil folk ikke udnytte dig? Vil de ikke synes at du er en svækling hvis du vender den anden kind til? Det mener man almindeligvis, men lige det modsatte er tilfældet. Folk vil som regel reagere i overensstemmelse med hvordan du optræder. Hvis du er kølig og ubehagelig, møder du sandsynligvis kun kulde og uvenlighed. Men er du hjertelig og venlig over for andre, mon du så ikke har opdaget at folk er på samme måde over for dig? Dersom andre søger at starte den onde cirkel ved at give dig et dask på kinden, hvorfor så give den det sidste lille skub? Hvorfor ikke hellere ’velsigne dem, som forfølger’? Det er såre vanskeligt at bevare en fjendtlig holdning over for den som er kærlig og venlig. „Sulter din fjende, så giv ham at spise, tørster han, giv ham at drikke.“ Prøv dette, og se om det ikke standser den djævelske onde cirkel. Og anvend så den metode Kristus brugte: Velsign. Giv ikke op; bliv ved. „Overvind det onde med det gode!“ — Rom. 12:14; Ordsp. 25:21.

Overlad til Khrushchev og verdensledere ligesom han at gå frem efter regelen „slå ham så hårdt på den venstre at hans hoved falder af“. Deres optræden vil fortsat give anledning til fjendtlige følelser og hadefulde ord, og kan måske medføre nye konflikter mellem nationerne. Det er langt bedre at vi som kristne efterlever Jesu lære, og ikke alene lader den være det flag vi sejler under, men også det ror ved hjælp af hvilket vi kan styre ind i fred og harmoni med vore medmennesker, og til sidst ind i Guds nye verden, hvor der hersker fred og retfærdighed.