Fører alle religioner til Gud?

HAR du nogen sinde hørt om „Kennedy-dyrkerne“? Det er en amerikansk sekt hvis tilhængere tror at afdøde præsident John F. Kennedy kan ’helbrede dem for medfødte og endog dødelige sygdomme’.

Herhjemme tror mange på „flyvende tallerkener“ der „besøger Jorden“. I Amerika findes en kirke, Ministry of Universal Wisdom, der bygger sin tro på flyvende tallerkener og hvis grundlægger hævder at have fået en tur i en.

Og hvem har ikke med gru og forfærdelse hørt om masseselvmordet i Guyana, hvor „pastor“ Jim Jones tvang over 900 medlemmer af sin kirke, „Folkets Tempel“, til at drikke gift?

Sådanne eksempler kan give anledning til seriøse spørgsmål i forbindelse med en opfattelse som er meget almindelig og som du sikkert har hørt nogle give udtryk for. De siger: ’Alle religioner er bare forskellige veje der fører til Gud.’

Hvorfor er denne opfattelse så udbredt?

Når mange har denne opfattelse skyldes det blandt andet den voksende ’liberale ånd’ blandt folk i dag. De er bange for at nogen skal få det indtryk at de er snæversynede eller fanatiske.

En anden grund til at folk siger at ’der er noget godt i alle religioner’, er at de fleste trossamfund taler om kærlighed og lærer at det er forkert at myrde, lyve og stjæle eller på anden måde at skade andre. Mange kirker eller trossamfund har oprettet hospitaler og skoler for de fattige. Andre religiøse grupper har oversat og udbredt Bibelen, og derved givet mange mennesker mulighed for at lære den sande Gud og hans søn, Jesus Kristus, at kende.

Men hvis der findes en sand Gud der har sørget for vejledning i sit skrevne ord, og hvis Guds søn var nøjagtig når han underviste i troen, så spørger vi: „Hvordan betragter Gud og Jesus de forskellige trosretninger? Siger de også at ’alle religioner fører til Gud’?“

Med de „mange“ eller de „få“?

De fleste steder i verden ærer man Jesus Kristus som en viis og gudfrygtig lærer, der bestemt ikke var snæversynet. Men i sin berømte bjergprædiken siger Jesus tydeligt:

„Ikke enhver som siger til mig: ’Herre, Herre,’ vil komme ind i himlenes rige, men kun den der gør min himmelske Faders vilje. Mange vil sige til mig på den dag: ’Herre, Herre, har vi ikke . . . gjort mange kraftige gerninger i dit navn?’ Og alligevel vil jeg da erklære over for dem: Jeg har aldrig kendt jer! Gå væk fra mig.“ — Matt. 7:21-23.

Læg mærke til at Jesus ikke anlægger nutidens udbredte økumeniske synspunkt, at de fleste mennesker behager Gud når blot de dyrker ham som de selv finder for godt. Jesus siger derimod at der, selv blandt dem der hævder at de anerkender ham som Herre eller Kristus, er mange som ikke bliver godkendt.

I den samme prædiken tilråder Jesus direkte:

„Gå ind ad den snævre port, for bred og rummelig er den vej der fører til undergangen, og det er mange der går ind ad den; men snæver er den port og trang den vej som fører til livet, og det er få der finder den.“ — Matt. 7:13, 14.

Hvorfor tror du Jesus så sådan på det? Af de nævnte skriftsteder fremgår det tydeligt at Jesus vidste at et menneske ikke kunne behage Gud uden at ’gøre Faderens vilje’, der står beskrevet i Bibelen. Ved at bekræfte dette, fordømte Jesus enhver lære og praksis der er i modstrid med Guds ord. Det var rigtigt af ham, for han vidste at religion kan misbruges, så mennesker ledes i snare og vildfarelse. (Matt. 23:13; 2 Kor. 4:4) En sammenligning med Bibelen viser at meget af det der i dag forkyndes i de forskellige kirker og sekter giver et forkert billede af den sande Guds kærlige og gavmilde væsen.

Følgelig er det ikke nok for nogen af os blot at antage vore forældres tro eller den tro der er fremherskende der hvor vi bor. Selv om vi gjorde det i oprigtighed kunne det placere os blandt de „mange“ som Jesus sagde gik på ’den brede vej der fører til undergangen’.

Du vil uden tvivl hellere høre til de „få“ der set med Guds øjne befinder sig på den „vej“ der fører til ham. Det er også den vej der, som Jesus sagde, fører til livet, nemlig det evige liv. — Joh. 3:16; 17:3.

Nøjagtig kundskab der fører til Gud

Du kan sikkert se at man ikke behøver at være teolog eller at have et vidtgående kendskab til religion for at undgå kirker eller sekter der tror på at afdøde politikere kan gøre mirakler, eller som baserer deres tro på fænomener som flyvende tallerkener, eller som driver deres tilhængere til vanvittige selvmord. Men kundskab må man have — nøjagtig kundskab.

Dette har vi et slående eksempel på: den jødiske lovlærer Saulus (eller Paulus), der blev apostel i det første århundredes kristne menighed. Paulus havde været meget nidkær i sin tidligere tro, ja han havde forsøgt at udrydde en gudsdyrkelse som han mente var forkert. Ved Guds barmhjertighed kom han imidlertid til forståelse af at stærkt religiøse mennesker, deriblandt han selv, kunne have „nidkærhed for Gud“ uden at være „i overensstemmelse med nøjagtig kundskab“. Da Paulus fik mere kundskab om Guds vilje og handlinger, skiftede han tro og slog ind på den rette tilbedelses vej. — Apg. 8:1-3; 9:1, 2; Rom. 10:2; 1 Tim. 1:12-16.

Dette bør indvirke på hvordan vi tænker, for det er Guds vilje at alle mennesker skal „komme til nøjagtig kundskab om sandheden“, og tilbede ham i overensstemmelse dermed. (1 Tim. 2:3, 4) Gud inspirerede Paulus til at forudsige at mange mennesker i vor tid ville ’have en ydre form for gudhengivenhed, men vise sig falske når det gjaldt dens kraft’. Og vi får befalingen: „Fra disse skal du vende dig bort.“ — 2 Tim. 3:1-5.

Vi er derfor nødt til hver især at finde ud af om den tro eller religion vi har antaget, virkelig fører til Gud. Men hvordan kan man være sikker?

[Illustrationer på side 4]

Går du på den brede vej . . .

. . . eller på den smalle vej?