Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Et vidunderligt håb
    Vågn op! – 1976 | 8. april
    • (1 Mos. 1:28) Vi kan derfor være sikre på at Han som har evnen til at oprejse døde til liv, ikke vil have svært ved at sørge for at jorden fortsætter med at være et dejligt hjem for menneskeheden.

      Hvad vil blive oprejst?

      At oprejse mennesker fra de døde er naturligvis et mirakel. Eftersom det vi er som personer synes at være uadskilleligt forbundet med vores fysiske legeme, finder mange det svært at forstå hvordan en opstandelse er mulig. I de fleste tilfælde bliver der intet tilbage af den dødes fysiske organisme. Legemet er måske oven i købet blevet brændt eller måske fortæret af fugle, fisk eller rovdyr. Så hvordan kan de personer som genopstår virkelig være de samme personer som døde?

      Skabelsen af Adam viser klart at det der gjorde ham til en person, var et resultat af Guds virke. De grundstoffer af hvilke Adam blev dannet havde ingen personlighed. Imidlertid blev Adam en person med en særskilt personlighed da Jehova Gud fyldte det livløse legeme, sammensat af jordens grundstoffer, med energi. Det var den livsånde som Gud indblæste i det livløse legeme da han fyldte det med energi, der gjorde Adam til en levende sjæl. — Se Første Korinterbrev 15:45.

      Det der gør Adams efterkommere til de personer de er, er ikke det stof som udgør deres legemer, men den arv som bliver overført i dette stof — en arv bestående af de egenskaber, karaktertræk og evner som adskiller det ene menneske fra det andet. Ydermere undergår menneskets legeme konstant forandringer. De molekyler som udgør en persons legeme i dag, er ikke de samme som dem der udgjorde dette legeme for syv år siden. Men selv om legemet nu består af nogle andre molekyler, er personen stadig den samme. Hvorfor? Fordi legemets organer og træk stadig er der, på trods af den gradvise udskiftning af molekylerne; selv fingeraftrykkene er forblevet de samme.

      Det er derfor klart at en opstandelse ikke afhænger af at de samme molekyler er blevet bevaret. Den oprejste person kan endda være af en helt anden substans, som det er tilfældet med dem der oprejses til åndeligt liv i himlene. Om den himmelske opstandelse skrev apostelen Paulus: „Hvad du sår, bliver ikke gjort levende medmindre det først dør; og med hensyn til det du sår, så sår du ikke det legeme som skal komme, men et nøgent korn, det kan være hvede eller en hvilken som helst af de andre kornsorter; men Gud giver det et legeme sådan som han ønsker, og hver slags sæd sit eget legeme. . . . Og der er himmelske legemer og jordiske legemer; men de himmelske legemers glans er af én art, og de jordiske legemers af en anden art. . . . Således er det også med de dødes opstandelse. Det sås i forgængelighed, det oprejses i uforgængelighed. Det sås i vanære, det oprejses i herlighed. Det sås i svaghed, det oprejses i kraft. Der sås et sjæleligt legeme, der oprejses et åndeligt legeme.“ (1 Kor. 15:36-44) For at de oprejste imidlertid kan være de samme personer, må de besidde deres tidligere livs personlige identitet.

      Dette uhåndgribelige — karaktertræk og egenskaber der gør det organiske stof til en bestemt person — beror hos Gud, og han er i stand til i det oprejste legeme at placere den tilsvarende personlighed. Det er grunden til at den genoprejste person ikke kun er en kopi. Det er den samme person, for han besidder ethvert af de mentale og følelsesmæssige træk der gjorde vedkommende til det han var før sin død.

      Dette forklarer hvorfor Jesus sagde til sine disciple: „Vær ikke bange for dem som dræber legemet men som ikke kan dræbe sjælen; frygt hellere for ham der kan ødelægge både sjæl og legeme.“ (Matt. 10:28) Mennesker kan ganske vist fratage én livet, gøre selve legemet livløst. Men de kan ikke fratage én den gudgivne ret til at være en levende sjæl. De kan ikke udelukke nogen fra Guds magt til at vække dem af dødens søvn. Kun Gud kan udelukke en persons muligheder for at leve igen som en sjæl. Når det er tilfældet, er personen fuldstændig udslettet. Selv om de molekyler som udgør personens legeme kunne samles, ville disse ikke være af nogen værdi uden den gudgivne ret til at leve igen. Gud alene kan give den nødvendige livskraft.

      Som følge heraf er oprejsning af de døde kun mulig fordi Gud eksisterer. Bibelen giver ikke alle detaljer, men den forsyner os med tilstrækkelige oplysninger til at vi kan have et grundlag for en fast tro på opstandelsen. Du kan personligt nyde godt af dette enestående håb, både nu og i fremtiden. Hvordan?

  • Hvordan kan man drage nytte af dette håb?
    Vågn op! – 1976 | 8. april
    • Hvordan kan man drage nytte af dette håb?

      HVEM synes du er bedst stillet — den der betragter døden som afslutningen på alt, eller den der har en fast overbevisning om at de døde vil blive oprejst?

      Den der er uden håb, har intet at støtte sig til. Han kan højst se frem til et liv på halvfjerds eller firs år. Når døden rammer hans familie har han intet der kan give ham trøst. For ham er tabet permanent. Han er måske nok i stand til at udtrykke sin medfølelse med andre sørgende, men han kan ikke pege på et opmuntrende håb. Eftersom han selv mener at der ikke er noget håb for de døde, vil han måske blive fristet til at gøre alt hvad der står i hans magt for at holde sig selv i live, om det så skulle resultere i at han gjorde nogle af sine medmennesker fortræd.

      Helt anderledes er det med dem der tror på Bibelens lære om døden og har tillid til det opstandelsesløfte den fremfører. De ved med bestemthed at alle der er i gravene vil blive vækket af dødens søvn. Denne viden har også befriet dem for den frygt som falske læresætninger om døden fremkalder. De der tror på Guds ord véd at de døde er uden bevidsthed og tanke, og nærer derfor ingen frygt for at deres kære skal lide pine, hverken midlertidig eller vedvarende pine. De forstår at de døde hverken kan hjælpe eller skade dem, og derfor er de befriet for enhver frygt for de døde,

      Hvis man gør opstandelseshåbet til sit eget, kan man drage nytte af det allerede nu. Dersom døden skulle fratage én en kær ven eller slægtning, vil overbevisningen om at han eller hun bliver oprejst til liv betyde at man ikke sørger på samme måde som de der er uden håb. Man vil også være i stand til at give virkelig trøst til dem der sørger over tabet af deres kære.

Danske publikationer (1950-2027)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del