Beskyttet ved troen og håbet
„[Kristus] blev gjort kendt . . . så jeres tro og håb kunne være rettet mod Gud.“ — 1 Peter 1:20, 21.
1. Hvordan berøres mennesker af spørgsmålet om dette liv er alt?
ER DETTE LIV ALT? Det er et spørgsmål som har betydning for alle i dag. Det er et spørgsmål som mange står usikre over for; og det svar man godtager, påvirker i høj grad ens liv. Hvert år finder titusinder af mennesker det rette svar, og det giver dem sand glæde og et meningsfyldt mål i livet. På den anden side findes der millioner som godtager forkerte svar og derfor bliver udnyttet og lever et utilfredsstillende liv.
2. Hvorfor er evolutionistens syn på livet ikke tilfredsstillende?
2 Lad os som eksempel tage evolutionisten. For ham er dette liv alt hvad der er. Men hvad giver denne opfattelse ham? Evolutionsteorien kan ikke forklare hvorfor verdensforholdene forværres; den kan heller ikke give ham løsningen på de problemer han står over for i livet, og den skænker ham intet håb for fremtiden. Det eneste evolutionsteorien stiller ham i udsigt, er at han som individ til sidst vil være død og borte for evigt.
3, 4. Hvad viser at mange såkaldt religiøse mennesker ikke har nogen virkelig tro og noget virkeligt håb?
3 Hvordan forholder det sig med medlemmerne af de religionssamfund der ikke underviser ud fra Guds ord, eller dem der foregiver at de gør det? Er de bedre stillet? Har de en virkelig tro og et velbegrundet håb? Som bekendt er mange såkaldt religiøse mennesker i dag lige så materialistiske som dem der siger at de ikke har nogen religion. De lever kun for nuet, kæmper for at skabe sig en levevej og få det godt i materiel henseende. For at nå deres mål tilsidesætter de måske rette principper, ser bort fra hvad der gavner deres næste, og får en dårlig samvittighed. En stor del tror ikke virkelig på det deres religion lærer, men alligevel følger de dens traditioner, fordi de ikke ønsker at skille sig ud og være anderledes. Med deres surt tjente penge betaler de måske hvad det koster at få foretaget ceremonier som er en del af deres religion, selv om de ikke tror på at disse ceremonier har nogen virkelig værdi.
4 Nu er det jo muligt at man ikke hører til denne kategori. Det er muligt at man virkelig tror på sin religion og former sit håb i overensstemmelse med den. Men alligevel — hvad gavner det en hvis det ikke er sandheden man har lært? Uden at vide det bygger man da hele sit liv på løgn, og det vil uvægerlig føre til skuffelse.
5. Hvordan er man stillet hvis ens tro og håb er grundet på Bibelen?
5 Det er kun sandheden fra Guds ord der kan gavne menneskeheden evigt. Dette ord udgør grundlaget for sand tro. (Jævnfør Romerbrevet 10:5-15.) Det opmuntrer ikke til godtroenhed, det vil sige villighed til at tro, selv når beviserne mangler. Det indeholder tværtimod rigelige beviser som kan danne grundlag for troen. Som følge af disse vidnesbyrd véd ægte kristne at Jehova er den sande Gud, at Bibelen er hans ord, og at det håb der bygger på hans løfter aldrig vil blive til skamme. (Jos. 21:45) De er overbevist om at Gud, sådan som han har lovet, snart vil tilintetgøre den nuværende onde ordning og forvandle denne jord til et smukt paradis. (Åb. 11:18; 21:3, 4) De har en fast tro på at han, under sit rige og ved hjælp af sin søn, vil genrejse de døde til liv og hjælpe de lydige til at opnå fuldkommenhed. (Joh. 5:26-29) Og de er overbevist om at Gud allerede nu i tiden sørger for sine tjenere. (1 Pet. 5:6, 7) Det er denne overbevisning, grundlagt på Guds ord, der beskytter Jehovas hengivne tjenere mod den fortvivlelse og det mismod der kan gribe dem der ikke har nogen tro og noget håb.
Beskyttet mod materialisme
6. Hvorfor bør Jehovas hengivne tjenere ikke tage deres tro og håb som en selvfølge, sådan som det fremgår af Asafs tilfælde?
6 Selv om Guds tjenere har den sande tro og det sande håb, bør de dog aldrig være blinde for at de kan blive smittet af verdens materialistiske syn hvis de ikke passer på. Deres tro kan svækkes og deres håb blive uklart. Det skete for en mand ved navn Asaf der levede for mange hundrede år siden. Han opdagede at hans indstilling til de ondes fremgang havde berøvet ham glæden. Han udtrykte hvad han følte med disse ord:
„Mine fødder var nær ved at snuble, mine skridt var lige ved at glide; thi over dårerne græmmed jeg mig, jeg så, at det gik de gudløse vel; thi de kender ikke til kvaler, deres livskraft er frisk og sund; de kender ikke til menneskelig nød, de plages ikke som andre. Derfor har de hovmod til halssmykke, vold er kappen, de svøber sig i. Deres brøde udgår af deres indre, hjertets tanker bryder igennem. I det dybe taler de ondt, i det høje fører de urettens tale, de løfter munden mod himlen, tungen farer om på jorden. De siger: ’Hvor skulle Gud vel vide det, skulle den Højeste kende dertil?’ Se, det er de gudløses kår, altid i tryghed, voksende velstand! Forgæves holdt jeg mit hjerte rent og tvætted mine hænder i uskyld.“ — Sl. 73:2-9, 11-13.
7, 8. (a) Hvad var der i vejen med Asafs tankegang? (b) Hvad er det der giver sand lykke?
7 Asafs måde at ræsonnere på var farlig. Han havde tabt den kendsgerning af syne at sand lykke og tilfredshed ikke er en følge af materiel fremgang. Han tænkte i virkeligheden som dem der ikke tjente Jehova Gud, som dem han selv kalder „de gudløse“. — Sl. 73:12.
8 Det forkerte ved Asafs tankegang understreges yderligere i Salme 144. I denne salme lader David de onde og gudløse give udtryk for de tanker der findes i versene 12 til 15. Dette fremgår tydeligt af New World Translation, hvor vers 11 slutter med et komma og vers 12 indledes med „som siger“; altså de som „taler løgn“ siger: „I ungdommen er vore sønner som højvoksne planter, vore døtre er som søjler, udhugne i tempelstil; vore forrådskamre er fulde, de yder forråd på forråd, vore hjorde føder tusinder, titusinder på vore marker, fede er vore okser; intet murbrud, ingen udvandring, ingen skrigen på torvene. Saligt det folk, der er således stedt.“ (Her slutter New World Translation deres udtalelse med citationstegn.) Det kunne altså se ud som om materiel fremgang alene er kilden til lykke; men er det tilfældet? Nej, materiel velstand alene kan ikke give livet indhold og mening. Sand lykke ligger i noget andet. I slutningen af vers 15 lader David en anden tale, og han viser hen til det der medfører sand lykke med ordene: „Saligt [lykkeligt] det folk, hvis Gud er [Jehova]!“ (Sl. 144:12-15) Er det sådan du ser på det? Det er et godt forhold til Skaberen der giver sand lykke.
9. (a) Hvordan undgik Asaf at snuble og falde på grund af sin urette tankegang? (b) Hvordan kom han til at betragte sit forhold til Jehova?
9 Selv om Asaf nær var snublet fordi han ikke værdsatte dette betydningsfulde forhold, lykkedes det ham at genvinde sin ligevægt. Ligesom salmisten David kom han til at forstå at et godt forhold til Jehova Gud betyder mere end alt andet. Hvad var det der fremkaldte denne forandring i Asafs syn på tingene? I erkendelse af at hans tankegang var forkert gik Asaf til helligdommen. Dér, i Jehovas folks menighed, begyndte han at forstå at de gudløses tilsyneladende fremgang kun er kortvarig, mens et godt forhold til Gud fører til varige velsignelser, deriblandt materielle goder. (Sl. 73:15-22; 72:16) Af et taknemmeligt hjertes overflod udtalte han derpå de ord til Gud som findes i Salme 73:23-28:
„Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre; du leder mig med dit råd og tager mig siden bort i herlighed. Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attrår jeg intet på jorden! Lad kun mit kød og mit hjerte vansmægte, Gud er mit hjertes klippe, min del for evigt. Thi de, der fjerner sig fra dig, går under, du udsletter hver, som er dig utro. Men at leve Gud nær er min lykke, min lid har jeg sat til den Herre [Jehova], at jeg kan vidne om alle dine gerninger.“
10. Hvordan bør den kristne se på materielle ejendele, og hvordan vil den rette indstilling beskytte ham mod at miste Guds gunst?
10 Hvis du er en indviet kristen, føler du da sådan med hensyn til dit forhold til Jehova? Det burde vi alle gøre. Men kan det tænkes at nogle har ladet sig præge af verdens materialistiske tankegang? Er det muligt at de, mens de foregiver at tjene Gud, i virkeligheden sætter erhvervelsen af materielle ting først i livet? Dette vil givetvis skade deres forhold til Ham som deres liv afhænger af. Jesus Kristus sagde som sandt er: „Selv om et menneske har overflod, hidrører hans liv ikke fra det han ejer.“ (Luk. 12:15) Under inspiration skrev apostelen Johannes: „Verden er ved at forsvinde, og det er dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ (1 Joh. 2:17) De økonomiske forhold i verden er ganske vist meget usikre; det kan blive vanskeligt at forsørge en familie. Men hvis vor tro og vort håb er rettet mod Jehova, vil vi være beskyttet mod enhver fristelse til at forvise vor tjeneste for Gud til en sekundær plads i vor tilværelse. Uanset hvordan forholdene udvikler sig, vil vi med fuld tillid kunne se fremtiden i møde, idet vi véd at Gud sørger for sine trofaste tjenere. Han har lovet: „Jeg vil ikke på nogen måde slippe dig eller på nogen måde forlade dig.“ — Hebr. 13:5; Matt. 6:25-34.
Beskyttet mod direkte dæmonpåvirkning
11. Hvad gjorde kong Saul i et forsøg på at kende fremtiden?
11 Folk i verden der ikke har den sande tro, søger ofte vejledning hos nogle som kun forværrer deres situation. Det gjorde for eksempel kong Saul i det gamle Israel. Saul havde syndet mod Jehova og var derfor blevet afskåret fra enhver forbindelse med ham. Som han selv sagde: „Gud har forladt mig og svarer mig ikke mere, hverken ved profeterne eller ved drømme.“ Da Saul skulle møde filistrene i kamp ønskede han i sin desperation at få en eller anden vejledning om hvad han skulle gøre. (1 Sam. 28:15) Men i stedet for ydmygt at bede Jehova Gud om tilgivelse, tog han sin tilflugt til spiritisme. I modstrid med Moseloven, som han som israelit var forpligtet til at adlyde, rådførte han sig med et åndemedium. — 3 Mos. 19:31; 20:6; 1 Sam. 28:8.
12. Fik Saul den trøst og vejledning han ønskede ved at rådspørge et åndemedium, og hvad var grunden?
12 Men gav Sauls handling ham den trøst og vejledning han ønskede? Nej, langtfra. Han fik et dystert budskab. Om den virkning dette havde på ham, siger Bibelen: „Da faldt Saul bestyrtet til jorden, så lang han var.“ (1 Sam. 28:20) Hans situation blev afgjort ikke forbedret ved det han gjorde. Han havde sagt til åndemediet at han ønskede at tale med profeten Samuel, skønt han udmærket vidste at Samuel var død og ikke var i stand til at tale med ham. Eftersom Guds lov forbød at man henvendte sig til de døde, og betegnede det som noget vederstyggeligt, burde Saul have indset at en tilsyneladende kontakt med de døde gennem et åndemedium var et bedrag fra de onde åndemagters side. — 5 Mos. 18:10-12.
13. Hvorfor kan man godt falde i samme snare som kong Saul gjorde, selv om man ved hvad Bibelen siger?
13 Selv om man véd hvad Bibelen siger om åndemedier og lignende, kan den megen talen og skriven om det okkulte måske vække ens nysgerrighed. Man hører måske om nogen der nøjagtigt kan forudsige fremtiden, eller man bliver kendt med forskellige måder at spå på — ved hjælp af ’ouija’-brætter, ESP (oversanselig opfattelsesevne), astrologi, krystalkugler og lignende. Det kan være at man er så fascineret af det okkulte at man selv vil finde ud af om det virkelig har noget på sig. Man er måske villig til at prøve hvad som helst, bare en enkelt gang.
14. Hvad kan der ske hvis man giver sig af med det okkulte?
14 Er det nu klogt? Afgjort ikke. Ens nysgerrighed kan føre til at man kommer i dæmonernes magt. Overnaturlige forstyrrelser kan berøve én nattesøvnen og endog fylde de lyse timer med rædsel. Man begynder måske at høre mærkelige stemmer der foreslår at man begår selvmord eller myrder en anden. Dette er ikke fri fantasi. Det har virkelig fundet sted i flere tilfælde.
15, 16. Hvordan ser Jehova på okkulte handlinger?
15 Hvis man tror på Guds ord, vil man ikke give nysgerrighed vedrørende det okkulte næring i sit sind; troen vil altså være en beskyttelse. Jehova Gud tager ikke let på denne sag. For at beskytte israelitterne mod at blive bedraget og skadet af onde ånder, fastsatte han dødsstraf for udøvelse af spådomskunst. Hans ord sagde: „En troldkvinde må du ikke lade leve.“ (2 Mos. 22:18) „Når der i en mand eller kvinde er en genfærdsånd [en mediumistisk ånd, NW] eller en sandsigerånd, skal de lide døden.“ — 3 Mos. 20:27.
16 Har Jehovas syn på medier, sandsigere og dem der øver spådomskunst forandret sig? Nej! Der gælder stadig et guddommeligt forbud mod al udøvelse af spiritisme. De der vedvarende giver sig af med spiritisme, nævnes i Åbenbaringen 21:8 blandt dem der fortjener at blive dømt til „den anden død“, det vil sige en evig død som det ikke er muligt at blive genrejst fra. Så hvis nogen har givet sig af med spiritisme under en eller anden form, men nu ønsker at gøre Guds vilje, er tiden inde til at gøre sig fri af det.
17. Hvad bør man gøre med genstande der har tilknytning til det okkulte, hvis man søger at opnå Guds godkendelse?
17 Med hensyn til genstande som har nær tilknytning til spiritisme, bør man forvisse sig om at der ikke findes sådanne ting i ens hjem. Man gør klogt i at følge det eksempel der blev sat af dem som tog imod den sande tilbedelse i det gamle Efesus. Herom siger Apostelgerninger 19:19: „Og en hel del af dem der havde øvet magi, samlede deres bøger sammen og brændte dem for alles øjne.“ Disse bøger var kostbare, men det afholdt ikke disse mennesker som antog kristendommen fra at tilintetgøre dem.
18. Hvad viser den stigende interesse for det okkulte inden for kristenheden med hensyn til dens religiøse ledere?
18 Den stigende interesse i kristenheden for det okkulte viser tydeligt at dens religiøse ledere har svigtet. Selv såkaldt oplyste mennesker går til spåkvinder og spåmænd, giver sig af med astrologi, bærer lykkebringende amuletter eller søger nogle steder i verden helbredelse hos medicinmænd der påkalder falske guder. Det vil være en stor overraskelse for de fleste af disse at lære at Bibelen fordømmer det de gør. De har ikke fået at vide hvad Guds ord siger. Deres religiøse ledere har undladt at lære dem dette og har således ladet dem være uden beskyttelse mod dæmonangreb.
Beskyttet mod frygt for døden
19. Hvilket magtfuldt middel har Satan brugt til at beherske menneskeheden med, ifølge Hebræerbrevet 2:14, 15?
19 Foruden dæmonernes virksomhed har Satan brugt et andet magtfuldt middel til at beherske menneskeheden. Det er frygten for døden. Læg mærke til hvad Hebræerbrevet 2:14, 15 siger om dette. Her omtales Jesus Kristus som den der er i stand til at „gøre ham til intet som har magt til at forårsage død, det er Djævelen“. Vi får også at vide at Jesus kan „frigøre alle dem som af frygt for døden har været holdt i trældom hele deres liv“.
20. Giv et eksempel på hvordan Satan har benyttet frygten for en voldelig død til at holde folk i trældom.
20 Der er ingen tvivl om at mennesker i almindelighed er bange for at miste livet ved en for tidlig død som følge af en voldshandling. Det er den form for død der omtales i dette skriftsted, og Satan Djævelen har til fulde udnyttet frygten for en sådan død. Han benytter denne frygt til at få mennesker til at gøre som han vil. Det er begivenhederne i dette århundrede et udmærket eksempel på. I Nazityskland var mange for eksempel bange for de følger det ville få for dem hvis de ikke gjorde som deres overordnede befalede. De var bange for at blive henrettet. De handlede derfor i modstrid med deres samvittighed og begik nedrige forbrydelser mod menneskeheden.
21, 22. Hvorfor nærer Jehovas hengivne tjenere ikke nogen overdreven frygt for at miste livet ved voldelige midler?
21 Troen og håbet fra Gud kan imidlertid beskytte os mod at blive så frygtsomme at vi undlader at gøre det vi ved er ret, og derved ødelægger vor samvittighed og mister Guds gunst. Vi behøver ikke at nære nogen overdreven frygt, for vi ved at Jehova elsker os og at vort liv er dyrebart for ham. Vi kender Jesu trøstende ord: „Endvidere siger jeg jer, mine venner: Frygt ikke for dem som dræber legemet og derefter ikke evner at gøre mere. Men jeg vil vise jer hvem I skal frygte: Frygt ham der efter at have dræbt, har myndighed til at kaste i Gehenna. Ja, jeg siger jer, frygt ham. Sælges fem spurve ikke for to småmønter? Dog er ikke én af dem glemt hos Gud. Men endog alle jeres hovedhår er talt. Vær ikke bange; I er mere værd end mange spurve.“ — Luk. 12:4-7.
22 Mennesker kan dræbe legemet, ja, men de kan ikke ødelægge sjælen for bestandig. (Matt. 10:28) Hvad er „sjælen“ i dette tilfælde? Det er personens gudgivne ret til at leve. Mennesker kan ikke tage nogen væk fra Guds omsorg og således hindre dem i at få liv igen. Alle som nægter at give efter for frygt for døden og som bevarer deres integritet, selv om det koster dem livet, lever altså fortsat, set med Guds øjne. Jehova vil beskytte deres ret til livet. Han vil ikke glemme en eneste detalje vedrørende dem. Han husker deres personlighed, deres mentale vækst og deres erfaring i livet. Og han vil genskabe disse ting i opstandelsen. — 2 Kor. 1:8, 9.
23. Hvordan kan troen og håbet styrke os når vi står over for truslen om død?
23 Troen på Guds løfte om en opstandelse kan styrke os til at gøre det rette, selv om det kan betyde døden for os. Denne tro sætter os i stand til at forstå at det evige liv som de der oprejses fra de døde vil kunne glæde sig over, er langt mere værd end livet nogle få år endnu. Den beskytter os mod at sætte vore muligheder for at opnå dette evige liv, på spil. Det var dét troen udvirkede for mennesker i fortiden; om dem hedder det i Hebræerbrevet: „[De] blev torteret, idet de ikke tog imod udfrielse ved en løsesum [en eller anden form for kompromis], for at de kunne opnå en bedre opstandelse.“ — Hebr. 11:35.
24. Hvad kunne Jesus Kristus udholde fordi han havde tro?
24 Det der gjorde det muligt for Jesus Kristus at bevare sin integritet til fuldkommenhed, var også en urokkelig tro på at Jehova kunne oprejse og belønne ham. Tænk på hvad han udholdt. Han blev spottet, slået, spyttet på, pisket og til sidst naglet til en marterpæl, for at dø som den værste forbryder. Alligevel vaklede han ikke på noget tidspunkt. Han tabte ikke belønningen af syne. Han satte os i sandhed et trosstyrkende eksempel! Som der siges i Hebræerbrevet 12:2, 3: „For den glæde der lå foran ham, udholdt [han] en marterpæl, idet han foragtede skammen, og [han] har taget sæde ved højre side af Guds trone. Ja, betragt nøje ham som har udholdt en sådan modsigelse af syndere imod deres egne interesser, for at I ikke skal blive trætte og give tabt i jeres sjæle.“
25. Hvordan er det til gavn at leve i overensstemmelse med den sandhed at dette liv ikke er alt?
25 Nej, dette liv er ikke alt. Erkender vi dette og lever vi i overensstemmelse dermed, undgår vi materialistiske menneskers tomme, indholdsløse tilværelse. Selv ikke faren for døden kan lægge en dæmper på vor glæde over at leve nu, og få os til at se fremtiden i møde med usikkerhed og ængstelse. Al tak til Gud fordi han har givet oprigtige, sandhedssøgende mennesker mulighed for at få en fast tro og et sikkert håb!
[Illustration på side 201]
Asaf misundte de ondes fremgang, og det berøvede ham glæden — indtil han indså at kun et godt forhold til Gud fører til varige velsignelser