Hvad „himlenes rige“ sammenlignes med

„Hvad ligner Guds rige, og hvad skal jeg sammenligne det med?“ — Luk. 13:18.

 1, 2. Hvilken profeti opfyldte Jesus ved at bruge lignelser i sin undervisning?

LIGNELSER eller billedlige sammenligninger indtog en fremtrædende plads i Jesu undervisning for nitten hundrede år siden. Herved opfyldte han en profeti i Bibelen. Dette fortæller Jesu apostel Mattæus Levi os i den beretning han skrev om Jesu liv. Han siger:

² „Alt dette fortalte Jesus folkeskarerne ved hjælp af billeder [lignelser, sammenligninger]. Ja, uden et billede talte han ikke til dem, for at det kunne opfyldes som var udtalt gennem profeten der sagde: ’Jeg vil åbne min mund med billedtale, jeg vil kundgøre ting som har været skjult siden grundlæggelsen [af verden].’“ — Matt. 13:34, 35; Sl. 78:2.

 3. Hvad drejede mange af Jesu lignelser sig om, og hvordan indledte han dem?

³ Mange af Jesu lignelser eller billeder drejede sig specielt om Guds messianske rige. De blev ofte indledt med ordene: „Himlenes rige er ligesom . . .“ eller: „Hvad skal vi sammenligne Guds rige med?“ eller: „Hvad skal jeg sammenligne Guds rige med.“ — Matt. 13:31; Mark. 4:30; Luk. 13:20.

 4, 5. (a) Hvor mange lignelser har Jesus fortalt, og hvilken række af lignelser har vi i Mattæus-evangeliet, kapitel 13? (b) Under hvilke omstændigheder fortalte Jesus ifølge Lukas 13:17-21 lignelserne om sennepsfrøet og surdejen?

⁴ Af de længere billedtaler eller lignelser er der i alt tredive. Ifølge det trettende kapitel i Mattæus-evangeliet fortalte Jesus engang syv lignelser lige efter hinanden, alle om Riget. Først kom lignelsen om sædemanden, derefter lignelserne om hveden og ukrudtet, om sennepsfrøet, surdejen, skatten der var skjult i en mark, perlen af stor værdi, og til sidst lignelsen om voddet. (Matt. 13:1-50) Evangelisten Lukas indleder lignelserne om sennepsfrøet og surdejen på en lidt anden måde, idet han siger:

⁵ „Da han sagde dette, blev alle hans modstandere skamfulde, men hele folkemængden begyndte at fryde sig over alle de herlige ting han udrettede. Han fortsatte derfor med at sige: ’Hvad ligner Guds rige, og hvad skal jeg sammenligne det med? Det ligner et sennepsfrø som en mand tog og lagde i sin have, og det voksede og blev til et træ, og himmelens fugle tog bolig i dets grene.’ Og han sagde videre: ’Hvad skal jeg sammenligne Guds rige med? Det er ligesom en surdej som en kvinde tog og gemte i tre store mål mel indtil det hele var syret.’“ — Luk. 13:17-21.

 6. Hvad kunne man være tilbøjelig til at tro at Jesus ville illustrere med disse lignelser, eftersom Jesus fortalte lignelserne da han havde set at folkemængden frydede sig over alt det han havde gjort?

⁶ Eftersom „hele folkemængden begyndte at fryde sig over alle de herlige ting han udrettede“, kunne man være tilbøjelig til at tro at Jesus reagerede på folkemængdens glæde ved at fortælle to profetiske lignelser der skulle skildre at Guds rige ikke ville bestå af en „lille hjord“, sådan som han tidligere havde ladet forstå (Luk. 12:32), men at det tværtimod ville vokse og blive meget stort, at hele menneskehedens verden ville komme og søge tilflugt i Riget, som fugle der tog bolig i et træ, og ligeledes at størstedelen af menneskeheden ville blive gennemtrængt af kristendommens sande lære. For eksempel siger den tyske teolog og ekseget H. A. W. Meyer (1800-1873) i sin kommentar til Mattæus-evangeliet:

Lignelsen om sennepsfrøet skal vise at menigheden af dem der får del i Messiasriget, d.v.s. det sande gudsfolk som det kommende riges statslegeme, vil vokse fra en ringe begyndelse til en stor mængde, altså vokse udadtil . . . Lignelsen om surdejen, derimod, skal vise at alle Rigets fremtidige undersåtter gradvis gennemtrænges af den indflydelse Messiasriget øver (Ef. 4, 4 ff), hvorved hele massen indadtil bringes i den åndelige tilstand som gør den egnet til at få del i Riget. — Kritisch-exegetisches Handbuch über das Evangelium des Matthäus, 1876-udgaven, side 311.

 7, 8. Hvilket alvorligt spørgsmål beretter Lukas derefter om, og hvilken lignelse fortalte Jesus så?

⁷ Der er imidlertid en omstændighed her som er værd at overveje. Det er følgende: Umiddelbart efter at evangelisten Lukas har genfortalt Jesu to lignelser og derefter har berettet om hvordan han drog fra sted til sted og underviste, indskyder han et spørgsmål som blev rejst undervejs af en mand: „Herre, er de der frelses kun få?“ Tydede Jesu svar på at noget i den retning ville være tilfældet? Viste det at Riget ville bestå af en „lille hjord“? — Luk. 13:22, 23.

⁸ Jesu svar lød: „Kæmp energisk for at komme ind gennem den snævre dør, for mange, siger jeg jer, vil søge at komme ind, men vil ikke være i stand til det når først husets herre har rejst sig og låst døren og I begynder at stå udenfor og banke på døren og sige: ’Herre, luk op for os.’ Men som svar vil han sige til jer: ’Jeg ved ikke hvor I er fra.’ Så vil I begynde at sige: ’Vi har spist og drukket for dine øjne, og du har undervist på vore brede gader.’ Men han vil tale og sige til jer: ’Jeg ved ikke hvor I er fra. Bort fra mig, alle I som øver uretfærdighed!’ Dér vil I græde og skære tænder når I ser Abraham og Isak og Jakob og alle profeterne i Guds rige, men I selv er kastet udenfor.’“ (Luk. 13:23-28) De der kommer ind gennem „den snævre dør“ må altså ’kæmpe energisk’. — Se også Lukas 13:5-9.

 9. Hvordan forklarede J. H. Paton lignelsen om surdejen i en artikel i Watch Tower for april 1881?

⁹ Så langt tilbage som i Zion’s Watch Tower for april 1881 har vi på side 5 en artikel om lignelsen om surdejen, skrevet af J. H. Paton. Han siger blandt andet:

Dette fremadskridende værk indtil dets fuldendelse i herlighed synes at være skildret ved den lignelse hvori vor Frelser sammenligner Himmeriget med noget surdej som en kvinde tog og skjulte i tre mål mel indtil det hele var syret. Matt. 13:33. En meget rimelig og, efter vor mening, kraftig indvending mod denne forklaring på lignelsen, er baseret på den omstændighed at såvel surdej i brød som surdej i lære, i Bibelen bruges til at betegne et urent og fordærveligt element. Ville vor Frelser fremstille Himmeriget ved et symbol på fordærv? Vi forstår det dog således at Frelseren her kun benytter én egenskab ved surdejen, nemlig dens gennemtrængningsevne. Den standser ikke sit arbejde før det er færdigt; på samme måde standser Guds rige ikke sit virke før forbandelsen er fjernet.

10. Hvordan kommenterede Watch Tower for 15. maj 1900 lignelsen om surdejen?

¹⁰ En artikel i Zion’s Watch Tower for 15. maj 1900 tog imidlertid afstand fra dette synspunkt. Under overskriften „Lignelsen om surdejen“ stod der på side 154: „Surdej bruges overalt i Bibelen som et billede på fordærv: Alle andre steder hvor det forekommer bruges det som et billede på noget ondt, noget urent, noget der besmitter. . . . Det synes ikke rimeligt at vor Herre her bruger ordet surdej i en gunstig betydning, om et eller andet gode udvirket af den hellige ånd, sådan som kristne i almindelighed antager. Tværtimod ser vi konsekvens i alt hvad han lærte, og vi kan være sikre på at han lige så lidt ville bruge surdej som et symbol på retfærdighed, som han ville bruge spedalskhed som et symbol på hellighed.“

11. Hvordan forklarede The Watch Tower for 15. juni 1910 lignelsen om surdejen?

¹¹ The Watch Tower for 15. juni 1910 forfølger den samme tanke. Der siges her på side 205 under overskriften „Surdejen der blev gemt i melet“: „Lignelsen om ’surdejen’ (v. 33) illustrerer den proces hvorved kirken, som forudsagt, ville komme i en uren tilstand. Ligesom kvinden tog alt det mel hun skulle bage af og kom surdej (gær) i det og resultatet blev at hele dejen blev syret, således ville det gå med Kristi kirke; den føde som hele husstanden skulle have, ville blive gennemsyret eller fordærvet. Hver eneste del af den ville blive mere eller mindre forurenet af falske læresætningers surdej, som ville gennemtrænge hele massen. Således ser vi i dag at næsten hver eneste ting som Jesus og hans apostle lærte, er blevet mere eller mindre forvansket eller fordrejet af middelalderens vildfarelser.“ — Se også The Watch Tower for 15. juni 1912, siderne 198, 199, under afsnittet „Lignelsen om surdejen“.

Surdej og vin

12. Hvad kunne J. H. Paton have hævdet, og hvilken lignelse af Jesus om vin og vinsække kunne han have henvist til?

¹² Hvis J. H. Paton havde været i live dengang, ville han måske have gjort indsigelse over for Watch Tower’s redaktør, C. T. Russell, angående disse artikler i 1900, 1910 og 1912. Han ville måske have hævdet at The Watch Tower skulle holde sig til ’den ene egenskab ved surdejen, nemlig dens gennemtrængningsevne’. Eftersom surdejens gennemtrængningsevne ligger i den gæringsproces der sættes i gang, ville han måske have hævdet at gæring er gæring, en proces der må betragtes objektivt. Han ville måske have henvist til Mattæus 9:17, hvor Jesus siger: „Man kommer heller ikke ny vin i gamle skindsække; hvis man gør det, vil skindsækkene sprænges og vinen løbe ud og skindsækkene blive ødelagt. Nej, man kommer ny vin i nye skindsække, og så bevarer man begge dele.“ — Også Markus 2:22; Lukas 5:37, 38.

13. (a) På hvilken måde bruges gæringen i vin som et symbol? (b) Hvilket spørgsmål rejser der sig i betragtning heraf med hensyn til den symbolske betydning af den gæring som foregår i brøddej?

¹³ Den nye vin, der stadig er i gæring, vil udvikle luftarten kuldioxyd og få de gamle, uelastiske vinsække til at sprænges. Vingæringen tjener et godt formål, og bruges derfor her som et symbol på noget godt. Men kan man herudfra slutte at den gæring der forårsages af surdej, bruges som symbol på noget godt i lignelsen om kvinden der gemte surdejen i tre store mål mel indtil hele dejen var gennemsyret? Og er der således i Bibelen én eller to undtagelser fra dens brug af surdej som et symbol på noget dårligt? Bruger Bibelen surdej på to måder, både som et symbol på noget godt og rigtigt, og som et symbol på noget ondt og dårligt?

14. Hvad viser at Bibelen ikke betragter den gæring der foregår ved vinfremstilling, på samme måde som den gæring der fremkaldes af surdej som man kommer i en brøddej?

¹⁴ Det bliver svært at fastholde at Bibelen bruger surdej på disse to måder, eftersom man ved den jødiske påske og under den syvdages højtid der fulgte efter, gerne måtte drikke vin, mens det var forbudt at spise syret brød og der var dødsstraf for at overtræde denne lov. (3 Mos. 23:5-13; Luk. 22:7-20) Kan man sige at Bibelen betragter enhver gæringsproces og gærens gennemtrængningsevne under den samme synsvinkel? Ser Bibelen kun på gærens gennemtrængningsevne, uanset hvad der forårsager gæringen? Det bibelske svar er nej! Ellers ville vi ikke have fundet denne tydelige uoverensstemmelse ved påskehøjtiden og de usyrede brøds fest i ugen efter påsken.

15. Hvad er den afgørende faktor ved gæringen, og går lignelsen om surdejen derfor i en positiv retning eller ej?

¹⁵ Det er derfor åbenbart at gæringen med dens gennemtrængningsevne ikke i sig selv er afgørende for om dens symbolske betydning går i en god eller dårlig retning. Det er derimod det middel der bruges til at fremkalde gæringen, der er det afgørende. I Bibelen bruges gæringen ikke som en selvstændig faktor, isoleret fra det der fremkalder den, og følgelig sidestilles den gæring der foregår ved vinfremstilling og som fremkaldes af naturligt forekommende gærsvampe, ikke med den gæring der foregår i brøddej, som fremkaldes ved at man tilsætter gær eller surdej.a At den gæring der foregår i brøddej skulle være et symbol på noget godt og rigtigt, kan derfor ikke begrundes med en henvisning til den gæring der foregår i den nye vin i de nye skindsække. Argumentet er ikke bibelsk holdbart; og den forklaring J. H. Paton gav i Zion’s Watch Tower for april 1881 er heller ikke holdbar. De inspirerede skrifter tvinger os til at foretage en sondring når der er tale om surdej som et symbol, og lignelsen om surdejen skal derfor ikke skildre noget positivt, men tværtimod noget negativt. Hvad det er, skal vi senere komme ind på.

’Himlenes rige er som . . .’

16, 17. Hvad kunne nogle måske indvende til det foregående, i betragtning af den måde lignelsen om sennepsfrøet og om surdejen indledes på? Hvordan indledes imidlertid lignelsen om voddet, og hvad bruges dette vod til?

¹⁶ Gælder den tidligere forklaring som blev givet i The Watch Tower i 1900, 1910 og 1912 af lignelsen om surdejen så stadig i dag, hvor Jesu lignelser er ved at nå højdepunktet for deres opfyldelse? Ja! Nu vil nogle bibellæsere måske protestere, fordi, som de siger, det er „himlenes rige“ der siges at være som surdej og som et sennepsfrø. (Matt. 13:31-33) Det er rigtigt, men Jesus sagde også i den syvende og sidste lignelse i rækken i Mattæus-evangeliet, kapitel 13:

¹⁷ „Himlenes rige er også som et vod der blev sat i søen og opsamlede fisk af enhver slags. Da det var fuldt, halede man det op på bredden, satte sig og samlede de gode fra i kar, men de ubrugelige smed man ud. Det er sådan det vil være ved afslutningen på tingenes ordning: englene vil gå ud og skille de onde fra de retfærdige og kaste dem i ildovnen. Dér vil de græde og skære tænder.“ — Matt. 13:47-50.

18. (a) Hvilke spørgsmål kunne man stille med hensyn til lignelsen om voddet og lignelsen om de kloge og de tåbelige jomfruer? (b) Hvad mente Jesus åbenbart med udtrykket ’himlenes rige er som . . .’?

¹⁸ Nu ved vi at de der udgør „himlenes rige“ eller det messianske „gudsrige“, er Lammet Jesus Kristus og hans 144.000 efterfølgere, de åndelige israelitter. (Åb. 7:4-8; 14:1-5) Det får os derfor til at spørge om Jesus mente at denne rigsskare der udgøres af 144.001, er som et vod der rummer både „onde“ og „retfærdige“ og styres af engle, der er underordnet Jesus Kristus? Vi husker også at Jesus indledte en anden lignelse med ordene: „Da vil himlenes rige blive som ti jomfruer der tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen. Fem af dem var tåbelige, og fem var kloge.“ (Matt. 25:1, 2) Skal vi forstå det sådan at rigsskaren, bestående af et hundrede og fireogfyrre tusind og én, udgøres halvt af tåbelige og halvt af kloge? Det kan ikke være tilfældet. Åbenbart mente Jesus med udtrykket ’himlenes rige er som’, at der i forbindelse med himlenes rige ville være en side eller omstændighed af den og den art, eller at forholdene eller omstændighederne i forbindelse med Riget ville være af den og den art.

19, 20. (a) Hvad må vi vide om lignelserne for at forstå dem rigtigt? (b) Hvorfor talte Jesus til folket i lignelser, ifølge hans egen udtalelse?

¹⁹ Denne forståelse giver rum for at Jesus kunne skildre såvel en god som en dårlig udvikling med hensyn til „himlenes rige“ eller det messianske „gudsrige“. For at forstå hvad Jesus mente, må vi tage hensigten med lignelsen eller rækken af lignelser i betragtning. Jesus fortalte selv hvad denne hensigt var. Efter at han havde fortalt folkeskarerne lignelsen om de fire slags jord sæden faldt i, spurgte hans disciple ham: „Hvordan kan det være at du taler til dem i billeder?“ Bemærk nu hvad Jesus svarede:

²⁰ „Jer [disciplene] er det givet at forstå himlenes riges hellige hemmeligheder, men dem er det ikke givet. For den der har, ham skal der gives mere og han vil få overflod; men den der ikke har, fra ham skal endog det tages han har. Det er derfor jeg taler til dem i billeder, for [med Esajas’ ord:] når de ser, ser de forgæves, og når de hører, hører de forgæves, og de får heller ikke fat i meningen; og på dem opfyldes Esajas’ profeti [6:9, 10], som siger: ’I vil høre og høre men slet ikke få fat i meningen; og I vil se og se men slet ikke indse. For dette folks hjerte er blevet uimodtageligt, og med ørerne har de hørt modvilligt, og deres øjne har de lukket, for at de ikke skal se med øjnene og høre med ørerne og fatte med hjertet og vende om, og jeg helbrede dem.’“ — Matt. 13:10-15.

21. (a) Hvordan blev Esajas 6:9, 10 opfyldt på Israel ved at Jesus talte i lignelser? (b) Hvordan fremgik det samme af lignelsen om de fire slags jord?

²¹ Dette var altså hensigten med at Jesus talte til Israels folk i lignelser, som det var forudsagt i Salme 78:2 at han ville gøre. Og ved hjælp af disse lignelser viste Jesus at profetien i Esajas 6:9, 10 ville blive opfyldt, nemlig at forholdsvis få, kun en rest, ville tage imod hans sandhedsbudskab og blive sande kristne der var værdige til „himlenes rige“. For eksempel talte han i lignelsen om sædemanden om fire slags jord; men så meget som tre ud af de fire viste sig ikke at bære frugt. Kun den gode jord bar frugt i forkyndelsen af Rigets budskab, tredive, tres eller hundrede fold. (Matt. 13:3-8) Således var allerede i den første lignelse i rækken det negative træk det fremherskende.

22. Hvilken skare opfyldes Esajas 6:9, 10 på i Jesu lignelse om hveden og ukrudtet?

²² I den næste lignelse, lignelsen om ukrudtet blandt hveden, såede fjenden ukrudt i hvedemarken, sådan at marken, da høsttiden kom, var skæmmet af en mængde ukrudt. Jesus forklarede at „den gode sæd“ er de sande, salvede kristne, „rigets sønner“. Ukrudtet er det modsatte. Det er mennesker som blot giver sig ud for at være kristne, ja, som er „den ondes sønner“, sået af Djævelen. Høsten er ’afslutningen på en tingenes ordning’, den tidsperiode vi nu befinder os i. Hvad ser vi så når vi betragter det åndelige høstarbejde der har gået for sig siden foråret 1919? „Rigets sønner“, som er blevet indhøstet under englenes ledelse, udgør kun en rest, i dag omkring ti tusind, som nyder symbolerne, brødet og vinen, når Herrens aftensmåltid fejres. Siden 1948, hvor rapporten viser at de udgjorde i alt 25.395, har deres antal været støt dalende. I modsætning hertil udgør de der giver sig ud for at være kristne, altså de som Esajas 6:9, 10 opfyldes på, henved én milliard. Det er alle dem der tilhører kristenhedens forskellige kirker. — Matt. 13:24-30, 36-43.

23. Hvor mange gør noget aktivt i lignelsen om den skjulte skat?

²³ I lignelsen om skatten der var skjult i en mark, er det kun én mand der opdager denne skat og „sælger hvad han har og køber den mark“. Alle de andres sans for værdier går i en anden retning fordi deres øjne er som ’lukkede’ og de slet ikke ser den skat der er skjult i marken. — Matt. 13:44.

24. Hvor mange rejsende købmænd ville i lignelsen betale prisen for den værdifulde perle?

²⁴ I lignelsen om den ene perle af stor værdi er det kun én „rejsende købmand“ der brændende ønsker at komme i besiddelse af den sjældneste perle der findes. Han var den eneste der ’straks solgte alt hvad han havde, og købte den’. Alle de andre rejsende købmænd så efter noget andet som de mente havde værdi, sandsynligvis noget der ikke ville koste dem alt hvad de havde for at fremskaffe købesummen. — Matt. 13:45, 46.

25, 26. (a) På hvilket tidspunkt når lignelserne om voddet og om hvedemarken højdepunktet for deres opfyldelse? (b) Hvordan opfyldes profetierne for „de retfærdige“ og for dem der blot foregiver at være kristne?

²⁵ I lignelsen om voddet opsamler dette redskab til massefiskeri, som håndteres af fiskere der er et billede på englene, „fisk af enhver slags“. Det var fisk som jøderne havde lov at spise og fisk som de ikke havde lov at spise ifølge Moseloven. Kun de egnede fisk blev samlet i kar, resten blev kastet ud som ubrugelige. — Matt. 13:47-50.

²⁶ Det er her på jorden og nu ved ’afslutningen på en tingenes ordning’ (den tidsperiode vi har befundet os i siden 1914) at lignelsen om hvedemarken når højdepunktet for sin opfyldelse. Efterhånden som arbejdet med at „skille de onde fra de retfærdige“ skrider frem, under Guds hellige engles usynlige ledelse, hvad lægger vi da mærke til med hensyn til „himlenes rige“? Er „de retfærdige“, de der er kaldede til det himmelske rige, en overvældende majoritet? Tværtimod. De udgør et ubetydeligt mindretal, en „rest“, hvorimod medlemmerne af kristenhedens kirker, som forventer at komme i himmelen når de dør, tæller mange hundrede millioner. Profetien i Esajas 6:9, 10 bliver opfyldt på disse såkaldte kristne. De vil blive kastet i den forestående „store trængsels“ ildovn. (Matt. 13:47-50) Kristenheden, som blot er en efterligning eller en forfalskning og ikke det virkelige „himlenes rige“, er derfor ikke stedet hvor man bør søge tilflugt.

[Fodnote]