Hvordan vi høster en frugt der er velegnet for Guds rige

 1. Hvad gjorde Jehova opmærksom på i Jeremias 4:3, 4?

I Jeremias 4:3, 4 siger Jehova: „Bryd eder nyjord og så dog ikke blandt torne! Omskær jer for [Jehova] og fjern eders hjertes forhud, Judas mænd og Jerusalems borgere, at min vrede ikke slår ud som ild og brænder uslukket for eders onde gerningers skyld.“ Jehova gjorde her opmærksom på sit pagtsfolks slette hjertetilstand.

 2. Hvordan fremgår det af lignelsen om den sæd der faldt blandt tornede planter, at vi bør være omhyggelige med valget af de omgivelser hvori vi sår i åndelig forstand?

² I en af sine lignelser viste Jesus Kristus også hvilke skuffende resultater det medfører at så blandt torne. Ifølge både Mattæus 13:1-9 og Markus 4:1-9 benyttede han det billede at noget af den såsæd sædemanden kastede, faldt på steder hvor der fandtes frø af tornede planter. Fra disse steder kunne sædemanden ikke vente noget udbytte, for de tornede planter voksede op og kvalte kornet, så der ikke blev nogen afgrøde at høste. (Luk. 8:4-8) Dette viser at vi må være omhyggelige med valget af de omgivelser hvori vi sår i åndelig forstand.

 3. Hvad er sæden i lignelsen i Markus 4:26-29 et billede på, og hvad må kristne i vor tid, ligesom de første kristne, opdyrke med hensyn til deres personlighed?

³ I lignelsen om sædemanden og såsæden i Markus 4:26-29 er såsæden et billede på menneskets personlige egenskaber. Til de jøder der afviste denne og andre lignelser sagde Jesus: „Guds rige vil blive taget fra jer og givet til en nation der frembringer dets frugter.“ (Matt. 21:43, 45, 46) Ifølge denne udtalelse er der visse „frugter“ der må bæres i forbindelse med Guds rige. (Luk. 3:8) Disse Rigets frugter er forbundet med det der kaldes „åndens frugt“, nemlig „kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse“. (Gal. 5:22, 23) I det første århundrede måtte de kristne som apostelen Paulus skrev til, så en „sæd“ i form af kristne egenskaber der behøvede næring, og det samme må kristne i dag gøre i forbindelse med Guds rige. Disse personlige egenskaber må opdyrkes til fuld modenhed, til de er fuldt udviklede. — Zak. 8:12; Jak. 3:18.

 4. Hvad er nødvendigt for at den kristnes personlige egenskaber kan næres?

⁴ Når disse egenskaber er fuldt udviklede vil det normalt være tiden at indhøste dem. Men hvor bør den kristne som sår denne „sæd“ vælge at så den, i håb om til sidst at høste den ønskede afgrøde? Det er hans ønske at det han høster må opnå Guds godkendelse, så han kan blive agtet værdig i forbindelse med Guds rige. Ligesom den bogstavelige sæd må have jord at vokse i, sådan må den „sæd“ der består af den kristnes personlige egenskaber, „åndens frugt“, have omgivelser at udvikles i. — Ordsp. 18:1, NW.

 5. Hvad må der udvises omhu med, som understreget i Lukas 8:14, hvis høsten skal svare til forventningerne?

⁵ Lad os igen tænke på Jesu lignelse om de fire slags jord som sædemandens sæd faldt på. (Mark. 4:3-20; Luk. 8:5-15) Denne lignelse understreger at der må udvises omhu med at sæden vokser i de rette omgivelser hvis høsten skal svare til forventningerne. Det er som Jesus forklarede om den sæd der faldt blandt torne: „Og det der faldt blandt de tornede planter, det er dem der har hørt, men da de rives med af dette livs bekymringer, rigdom og sanselige nydelser, kvæles de fuldstændig og bringer intet til fuldendelse.“ — Luk. 8:14.

 6. Hvordan gjorde Paulus, i Galaterbrevet 5:7-9, opmærksom på den virkning en dårlig omgangskreds kan have?

⁶ I samme henseende gjorde apostelen Paulus en iagttagelse i forbindelse med de kristne i Galatien som han skrev til om „åndens frugt“. Han advarede dem om at de var udsat for en dårlig påvirkning på grund af forkerte omgivelser eller en forkert omgangskreds, idet han sagde: „I var begyndt at løbe godt. Hvem har hindret jer i fortsat at adlyde sandheden? Den overtalelse kommer ikke fra Ham som kalder jer. Lidt surdej syrer hele dejen.“ (Gal. 5:7-9; Matt. 13:33) Disse kristne i Galatien var blevet påvirket af judaister, hvis hjerter var uimodtagelige for kristendommen i sin helhed, hvis ører hørte modvilligt og hvis øjne var lukkede. (Matt. 13:14, 15; Gal. 5:10) En sådan nedbrydende omgangskreds måtte opgives og undgås.

 7. Hvordan gav Paulus udtryk for en lignende bekymring over den dårlige påvirkning de kristne i Korint var udsat for?

⁷ Apostelen Paulus frygtede også for at de kristne i Korint skulle undlade at opdyrke „åndens frugt“, for han skrev til dem: „Jeg er nemlig bange for at jeg, når jeg kommer, måske finder jer som jeg ikke kunne ønske det, og at jeg måske af jer findes som I ikke kunne ønske det, men at der i stedet måske vil være strid, skinsyge, vredesudbrud, tilfælde af stridbarhed, af bagtalelse, af sladder, af opblæsthed, af uro.“ (2 Kor. 12:20) Efter at have citeret dem der siger: „Lad os spise og drikke, for i morgen skal vi dø,“ kunne Paulus med god grund advarende sige: „Bliv ikke vildledt. Dårligt selskab ødelægger gode vaner.“ — 1 Kor. 15:32, 33.

 8. Hvorfor vil de personlige egenskabers vækst fortsætte, selv om den kristne sover, og hvorfor kan man ikke med sikkerhed bedømme noget ud fra de første spirer?

⁸ Ligesom den jord sæden falder i har en gudgiven evne til at nære enten hvede eller tornede planter, sådan påvirker de omgivelser hvori en kristen vælger at opdyrke sine personlige egenskaber, ham i god eller dårlig retning. Selv om han sover mens han befinder sig i disse omgivelser, vil loven om at man påvirkes af sine omgivelser ubønhørligt gælde, indtil væksten har nået det punkt hvor seglen kan tages i brug fordi den pågældendes personlige høsttid er kommet. Jesus sagde herom: „Af sig selv bærer jorden lidt efter lidt frugt, først strå, så aks, til sidst fuld kerne i akset.“ (Mark. 4:28) For sædemanden foregår væksten næsten umærkeligt, og den sker ved en kraft han ikke kan fatte. Denne vækst i den ene eller den anden retning sker lidt efter lidt. Først ser man et strå, derefter et aks og til sidst den fulde kerne i akset.

 9. Hvordan skildrer lignelsen om hveden og ukrudtet den usikkerhed der råder med hensyn til det endelige resultat af det man har sået?

⁹ I begyndelsen, når sæden spirer og viser sig som et strå, er sædemanden måske ikke helt sikker på hvad det er han kommer til at høste, efter plantens udseende at dømme. På dette tidlige stadium i væksten er han måske ikke helt sikker på hvad der kommer op; han husker blot hvilken slags sæd han såede. For eksempel sagde Jesus i sin lignelse om hveden og ukrudtet, ifølge Mattæus 13:26-30:

„Da strået kom op og satte kerne, kom ukrudtet også til syne. Da kom husherrens trælle hen til ham og sagde: ’Herre, såede du ikke god sæd i din mark? Hvor er da ukrudtet kommet fra?’ Han sagde til dem: ’Det har en fjende, et menneske, gjort.’ De sagde til ham: ’Ønsker du da at vi skal gå ud og samle det fra?’ Han sagde: ’Nej, for det må endelig ikke ske, når I samler ukrudtet fra, at I også rykker hveden op. Lad begge dele vokse sammen indtil høsten; og i høsttiden vil jeg sige til høstfolkene: Saml først ukrudtet fra og bind det i bundter for at brænde det, og gå så i gang med at samle hveden ind i mit forrådshus.’“

10. Hvornår vil vi tydeligt kunne se resultatet af det vi har sået?

¹⁰ Efter at vi har sået vore personlige egenskabers sæd, kan det altså til at begynde med være vanskeligt at skelne hvad det er der kommer op af jorden. Først senere, når det er vokset til modenhed og bærer frugt, er der ingen tvivl om hvilken afgrøde jorden har givet den der tilsåede den.

11. Hvad, foruden jordens fysiske beskaffenhed, er af betydning for afgrødens kvalitet?

¹¹ Jordbunden spiller en vigtig rolle for det endelige høstudbytte. Jesus sagde: „Af sig selv bærer jorden [ikke Gud] lidt efter lidt frugt, først strå, så aks, til sidst fuld kerne i akset.“ (Mark. 4:28) I lignelsen om de fire slags jord beskrev Jesus kun de forskellige jordtypers fysiske beskaffenhed. Men jordens kemiske beskaffenhed, for eksempel om den er sur eller saltholdig, eller om den er behandlet med uorganisk eller organisk gødning, er også af betydning for kvaliteten af den afgrøde der høstes.

12. Hvad er jorden derfor et passende billede på?

¹² Eftersom jordbunden spiller så vigtig en rolle for sædens vækst og udbyttets kvalitet, er den et passende billede på de omgivelser i moralsk, religiøs og selskabelig henseende hvori vi lader vore personlige egenskabers sæd hente næring. Dette har naturligvis noget at gøre med de mennesker vi omgås.a Det betyder at vi må vise god dømmekraft.

De omgivelser hvori vi opdyrker vore egenskaber

13. Kan der, selv i en kristen menighed, være omgivelser der ikke bidrager til den rette kristne vækst?

¹³ Selv i den kristne menighed kan der være omgivelser eller en omgangskreds der ikke er særlig opbyggende i åndelig henseende. Nogle der først for nylig er kommet ud af verden og lige har symboliseret deres indvielse til Gud ved vanddåben, er måske tilbøjelige til at føre noget af det der stadig hænger ved dem — et vist mål af verdslighed — med ind i menigheden. Lad os ikke glemme at det var til en kristen menighed at apostelen Paulus skrev: „I mit [tidligere] brev skrev jeg til jer at I skulle holde op med at omgås utugtige, . . . Men nu skriver jeg til jer at I skal holde op med at omgås enhver som kaldes broder og som er utugtig eller havesyg eller afgudsdyrker eller spotter eller dranker eller udsuger, ja end ikke spise sammen med et sådant menneske.“ 1 Kor. 5:9-11.

14. Hvordan advarer Paulus i Galaterbrevet 6:7, 8 de kristne mod at så i en forkert retning?

¹⁴ Og til menighederne i den romerske provins Galatien i Lilleasien skrev den samme apostel: „Bliv ikke vildledt: Gud kan man ikke narre. For hvad et menneske end sår, dette skal han også høste; for den der sår med henblik på sit kød, skal høste fordærv af sit kød, men den der sår med henblik på ånden, skal høste evigt liv af ånden.“ (Gal. 6:7, 8) En der hævder at være kristen kan så med henblik på sit faldne kød ved at søge at udvikle sine personlige egenskaber i et verdsligt miljø der appellerer til hans faldne kød.

15. Hvilke spørgsmål opstår derfor i forbindelse med vort valg af omgangskreds i den kristne menighed?

¹⁵ Føler vi der i dag tilhører den kristne menighed, os uimodståeligt tiltrukket af dem i menigheden der stadig er præget af denne verden? Sådanne mennesker hengiver sig fra tid til anden til denne verdens nydelser, og de vil gerne have selskab af andre kristne fordi de føler at det til en vis grad retfærdiggør deres handlemåde. Lader vi dem vi omgås privat og selskabeligt inden for menigheden, hindre os i at løbe godt i det løb der gælder det evige liv? Lader vi menighedsmedlemmer der stadig er præget af denne verden, overtale os til at følge den samme vej som de følger, fordi det tiltaler vort faldne kød?

16. Hvad må vi tage i betragtning med hensyn til den omgangskreds vi færdes i, hvis vi skal stå prøve på regnskabets dag?

¹⁶ Til at begynde med vil virkningerne af vor eftergivende adfærd være ganske umærkelige; det vil være vanskeligt at bedømme hvilken slags kristne vi i sidste ende vil udvikle os til. Det skyldes at den „jord“ eller de omgivelser hvori vi vælger at færdes, bærer sin frugt lidt efter lidt. „Strået“ ser uskyldigt og uskadeligt ud for dem der betragter det. Vi sover om natten og står op om morgenen, og vore personlige egenskaber udvikler sig ubønhørligt, uden at vi ved hvordan. Hvis vi fortsat følger denne letsindige kurs og blot lader stå til, vil det uundgåeligt føre til et resultat, nemlig en fuldmoden vækst af personlige egenskaber som følge af de omgivelser, den „jord“, vi har hentet næring fra. Vil det vi høster når vi går i gang med seglen, gøre os egnede til at stå prøverne igennem på regnskabets dag?

17. Hvad må vi ikke glemme med hensyn til de omgivelser hvori vi sår vore personlige egenskabers sæd?

¹⁷ Lad os ikke glemme at den omgangskreds eller „jord“ hvori vore personlige egenskaber bliver sået og næret, påvirker vor udvikling. Den kan gøre os til en ynkelig efterligning af det virkelige, af det vi ønskede at blive da vi begyndte at så.

18. Hvilket eksempel på virkningen af en dårlig omgangskreds finder vi i Fjerde Mosebog 11:4-34?

¹⁸ Et historisk eksempel der viser hvilken virkning en dårlig omgangskreds — selv blandt Jehovas folk — kan have, finder vi i det der skete i Sinaj ørken på Moses’ tid. Vi husker at „en stor hob sammenløbet folk“ drog sammen med israelitterne ud af Ægypten og over Det røde Hav. (2 Mos. 12:38) Om disse ikke-israelitter skriver profeten Moses:

„Men den sammenløbne hob, som fandtes iblandt dem [blandt israelitterne], blev lysten [gav udtryk for en selvisk længsel, NW]. Så tog også israelitterne til at græde igen, og de sagde: ’Kunne vi dog få kød at spise! Vi mindes fiskene, vi fik at spise for intet i Ægypten, og agurkerne, vandmelonerne, porrerne, hvidløgene og skalotterne, og nu vansmægter vi; her er hverken det ene eller det andet, vi ser aldrig andet end manna.’ . . . Og man kaldte stedet Kibrot-Hatta’ava [hvilket betyder ’den selviske længsels grave’].“ — 4 Mos. 11:4-34; se også Første Korinterbrev 10:1-6, 10, 11.

19. Hvordan viser israelitternes erfaring med „den sammenløbne hob“ i ørkenen at vi ikke kan gøre Gud ansvarlig for de dårlige resultater vi høster ved at vælge en forkert omgangskreds?

¹⁹ Disse ikke-israelitter der udgjorde „en stor hob sammenløbet folk“ skabte røre blandt israelitterne. De var utilfredse med det brød fra himmelen Jehova gav dem, og derfor vendte de i deres hjerter tilbage til Ægypten, idet de længtes efter de goder de engang havde nydt i dette afgudsdyrkende land. (Sl. 105:40) De gjorde bugen til deres gud, idet de nærede en selvisk længsel efter de materielle goder i det dæmonbeherskede Ægypten. (Fil. 3:19) Og de smittede israelitterne med deres begær. På det tidspunkt viste de sig altså at være en dårlig omgangskreds for Jehovas udvalgte folk, Israel. Dette historiske eksempel tjener som en alvorlig advarsel til os i dag. Vi kan ikke gøre Gud ansvarlig for de dårlige frugter vi høster hvis vi vælger en dårlig omgangskreds.

20. Hvoraf afhænger udfaldet af den kurs vi vælger?

²⁰ Hvis Gud ikke hører med i billedet i forbindelse med lignelserne om de fire slags jord og hveden og ukrudtet, er det så ikke ulogisk og inkonsekvent at ville placere ham i opfyldelsen af lignelsen i Markus 4:26-29? Det er en almengyldig regel at „jorden [selv] lader sine spirer bryde frem“ og at „haven lader det der er sået i den, spire“. (Es. 61:11, NW) Nøjagtig ligesom der kan vokse brødkorn i den opdyrkede jord, kan der også vokse hash, marihuana, tobak eller opiumsvalmuer i den. Det er tydeligt at den afgrøde der høstes, afhænger af det sædemanden sår og af den slags jord han sår i.

21. Hvilket eksempel fra Holland viser at de omgivelser hvori sæden befinder sig, påvirker væksten?

²¹ De omgivelser sæden befinder sig i, påvirker væksten. Lad os holde os for øje at ikke al jord er af samme kemiske beskaffenhed. Én slags jord er sur, en anden saltholdig, og så videre. Da hollænderne for eksempel ville indvinde landbrugsjord fra Zuidersøen, byggede de diger og opdæmmede brakvandet i poldere, hvorefter de pumpede havvandet ud så kun det lave marskland blev tilbage. Men dette tørlagte land var mættet med havsalt. Det var ikke egnet til at dyrke korn i. Jorden måtte først tilberedes ved at man såede sivgræsser der voksede godt i saltholdig jord. Dette medvirkede til at rense jorden, som derefter kunne tilsås med korn og give et godt høstudbytte.

22. Hvor vil vi sædvanligvis så vore personlige egenskabers sæd, og hvad vil det resultere i?

²² Vore personlige egenskaber vil også blive sået et eller andet sted — sædvanligvis i de omgivelser eller den omgangskreds vi har valgt — og vi kan ikke undgå at skulle høste. Vil det vi høster være af en sådan beskaffenhed at vi kan stå i et godkendt forhold til Guds rige? De omgivelser eller den omgangskreds vi regelmæssigt vælger at færdes i, har meget at sige for det resultat vi opnår. Selv inden for den kristne menighed kan vi søge selskabelig omgang med døbte personer hvis hjerte stadig hænger ved de ting der hører denne verden til og som ikke nærer nogen skrupler ved at liste disse ting ind i menigheden. Vor kristne personlighed og adfærd vil ikke kunne undgå at blive påvirket heraf.

23. Hvornår vil det vise sig om vi har opnået et lykkeligt resultat?

²³ En besmittet kristens vækst i verdslig retning sker gradvis, idet afvigelsen fra den kristne vej i begyndelsen vil være så lille at den næppe bemærkes. Den er som et uanseligt strå der spirer frem af frøet. Men når høsttiden er inde vil det umiskendeligt vise sig hvad vi har udviklet os til, og da må vi tage følgerne. Til sidst, når det kun er den sande kristendom der vil kunne stå prøve, må enhver i gang med seglen og høste det han har udviklet sig til at blive. Vil det han høster efterlade ham desillusioneret og afsløre ham som falsk i forhold til det han som kristen har hævdet at være? Lykkelig er den kristne der har bibelske grunde for at være tilfreds med det han høster med sin segl. — Jævnfør Salme 126:5, 6.

24. Vil vor egen hellighed kunne modvirke påvirkning fra de omgivelser vi til stadighed er i berøring med?

²⁴ Vi vokser støt i den ene eller den anden retning, i en verdslig eller i en åndelig retning. Ve os hvis vi forleder os selv, eller lader os forlede af andre, til at tro at vi kan have en dårlig omgangskreds uden at få vore gode kristne vaner ødelagt. (1 Kor. 15:33) Vi kan ikke narre Gud ved at forsøge at se bort fra hans uforanderlige lov om at som vi sår skal vi høste, og om at det sted vi sår vil påvirke det vi høster. Gud advarer os om at vor personlige hellighed ikke automatisk vil smitte af på andre og gøre dem hellige. Tværtimod: hvis vi ikke er på vagt men til stadighed omgås urene verdslige mennesker, vil vi selv blive urene. — Hag. 2:10-14.

25. Hvordan vil vi, ifølge Galaterbrevet 5:19-24, kunne bevare et godt forhold til Guds rige?

²⁵ Hvis vi er fremsynede og ud fra Guds ord overtænker vore skridt, kan vi afgøre hvad udfaldet af vor handlemåde vil blive. Stiler vi efter at bevare et fredeligt forhold til Guds rige? Det vil vi aldrig kunne gøre ved hjælp af „kødets gerninger“! Hvis vi derimod opdyrker „åndens frugt“ vil vi ikke give efter for kødets lidenskaber og gerninger. Hvis vi omhyggeligt følger denne kurs vil vi kunne glæde os over at indhøste en frugt der er velegnet for Guds rige ved Kristus. — Gal. 5:19-24.

26. For hvilken adfærd vil vi blive belønnet med en høst af godkendte personlige egenskaber?

²⁶ Guds rige, hvis komme Kristi disciple længe har bedt om, vil nu snart rejse sig imod alle fjendtlige regeringer for at hævde Guds universelle suverænitet. Samtidig venter der os hver især en personlig høsttid i forbindelse med Guds rige. Vi bør udvise den største omhu med hensyn til de omgivelser eller den „jord“ hvori vi sår vore personlige egenskabers sæd. Vor omgangskreds i moralsk, religiøs og selskabelig henseende bør vælges blandt dem der først og sidst og til alle tider er for Guds rige ved Kristus. Når vi på forhånd omhyggeligt overvejer hvad det er vi sår og hvor vi gør det, og altid gør det med henblik på Guds rige, vil vi blive belønnet med en rigelig høst af frugt i form af en moden og virksom kristen personlighed. Dette vil i sandhed glæde Jehova Gud! Han vil vise os sin gunst ved at udtrykke sin uforbeholdne godkendelse af os og ved at skænke os alle de velsignelser hans godkendelse medfører.

27. Hvordan vil lignelsen i Markus 4:26-29 kunne få en gunstig opfyldelse i vort tilfælde?

²⁷ Under tidens voksende pres gør vi derfor klogt i at adlyde den betimelige formaning: „Lad os give agt på hinanden for at anspore til kærlighed og gode gerninger, og ikke forsømme at komme sammen, som nogle har for skik, men opmuntre hinanden, og det så meget mere som I ser dagen nærme sig.“ (Hebr. 10:24, 25) Det vil for vort vedkommende resultere i en gunstig opfyldelse af den korte men magtfulde lignelse om sædemanden og såsæden som er gengivet i Markus 4:26-29. Så vil vi selv erfare hvordan man „glædes i høst“. Med stor fryd vil vi da til fulde forstå at „den der sår med henblik på ånden, skal høste evigt liv af ånden“. — Gal. 6:8; Es. 9:3.

[Fodnote]

[Illustration på side 19]

Ligesom jorden nærer den sæd der sås i den, vil de omgivelser hvori en kristen vælger at opdyrke sine personlige egenskaber, påvirke ham i god eller dårlig retning

[Illustration på side 20]

„Af sig selv bærer jorden lidt efter lidt frugt . . . Men så snart frugten tillader det, går han i gang med seglen, for så er det høsttid.“ — Mark. 4:28, 29.