Den store hvedehøst

NÅR en landmand sår hvede i sin mark, ønsker han ikke at der skal vokse en bunke unyttigt ukrudt op. Ikke alene er ukrudtet værdiløst men det optager også den kostbare plads og sluger den næring fra jorden som kunne være kommet den frugtbare hvede til nytte. Men hvad skal landmanden gøre når ukrudtet skyder op midt inde i den opvoksede hvede? Dette problem, som er så velkendt af landbrugere, anvendte Jesus i en lignelse, hvis profetiske betydning er af ganske særlig interesse for os som lever nu.

En dag sad Jesus ved Galilæas sø og talte til en skare mennesker fra egnen, som var kendt for sin kornavl. Han sagde: „Med Himmeriget er det som med en mand, der såede god sæd i sin mark. Og mens folkene sov, kom hans fjende og såede giftigt rajgræs iblandt hveden og gik bort. Og da kornet voksede op, og satte kærne, kunne også rajgræsset ses. Så kom husbondens tjenere til ham og sagde: ’Herre, du såede jo god sæd i din mark, hvorfra er da rajgræsset kommet?’ Han sagde til dem: ’Det har et fjendsk menneske gjort.’ Så spørger tjenerne ham: ’Vil du da have, at vi skal gå hen og samle det fra?’ Men han siger: ’Nej, for at I ikke, når I samler rajgræsset fra, skal rykke hveden op, tillige med det. Lad kun begge dele gro side om side indtil høsten; og i høstens tid vil jeg da sige til høstfolkene: ’Saml først rajgræsset fra og bind det i knipper for at brænde det, men bring hveden hjem i min lade!’“ — Matt. 13:24-30.

Jesu disciple var nysgerrige efter at få at vide hvad lignelsen skulle betyde og henvendte sig til ham da han havde sendt skarerne bort. Så sagde de: „Forklar os lignelsen om det giftige rajgræs på marken!“ Han svarede: „Den, som sår den gode sæd, er Menneskesønnen, marken er verden, og den gode sæd er Rigets børn, men rajgræsset er den Ondes børn, og fjenden, som såede det, er Djævelen; og høsten er verdens ende; og høstfolkene er engle. Ligesom nu rajgræsset samles fra og brændes i ild, således skal det ske ved verdens ende. Menneskesønnen skal sende sine engle ud, og de skal samle og fjerne fra hans rige alle, der frister andre til fald, og dem som øver lovløshed; og de skal kaste dem i ildovnen; der skal der være gråd og tænderskæren. Da skal de retfærdige stråle som solen i deres Faders rige.“ — Matt. 13:36-43.

Marken tilsås

For mere end 1900 år siden såede Jesus Kristus den gode sæd i menneskehedens verden, som skildres ved marken, da han oprettede den kristne menighed. Af det som han såede ville der til sidst blive høstet 144.000 frugtbare kristne, der sammen med ham skulle udgøre himmelens rige.

Lignelsen fortalte at en fjende såede rajgræs blandt hveden mens folkene sov. Dette fandt sted da den sidste af apostlene, der skildres ved „folkene“, faldt i søvn i døden. Apostlene var ikke længer nærværende så de kunne våge over menigheden og holde igen. Derfor lykkedes det Satan at så surrogatkristne i menigheden. Apostelen Paulus havde forud advaret herom: „Jeg ved, at efter min bortgang skal der iblandt jer komme glubske ulve, som ikke vil spare hjorden. Og af jeres egen midte skal der fremstå mænd, som fører falsk tale for at drage disciplene efter sig.“ — Ap. G. 20:29, 30.

Hveden skilles fra rajgræsset

Som forudsagt i lignelsen tilintetgjorde Sædemanden, Jesus Kristus, ikke de surrogatkristne da de dukkede op efter apostlenes død. Han tillod at de blev og at de spredtes ud over hele menneskehedens verden. De sande kristne skulle ikke skilles fra de falske førend denne onde, verdslige tingenes ordens sidste dage var inde.

Arbejdet med at sanke hveden fra rajgræsset, Rigets børn fra den Ondes børn, skulle udføres af englene, sagde Jesus. Dette fremhævede han atter ved en anden lejlighed, da han talte om hvad Menneskesønnen ville gøre i endens tid: „Han skal sende sine engle ud med mægtig basunklang, og de skal samle hans udvalgte sammen fra de fire verdenshjørner og fra himlenes yderste grænser.“ (Matt. 24:31) Dette betød at der på jorden skulle foretages en indsamling af de resterende medlemmer af Kristi 144.000 salvede efterfølgere. De ville blive samlet i et fast knyttet samfund.

Alt det der blev forudskildret i lignelsen om den store høst er indtruffet i vore dage, for vi har siden 1914 levet ved verdens ende. I nævnte år begyndte begivenhederne i verden at opfylde de profetier som afmærkede de sidste dage. Kristi salvede efterfølgere er blevet sanket ud af kristenheden, og de surrogatkristne der skød op iblandt dem er blevet fjernet, i lighed med ukrudt der sankes fra den høstede hvede. Englene vil „samle og fjerne fra hans rige alle, der frister andre til fald, og dem, som øver lovløshed“. (Matt. 13:41) Jehovas vidners historie, især siden 1918, bekræfter nøjagtigheden af det som Jesus her forudsagde.

I lignelsen måtte husbonden vente en tid, indtil man i høsten kunne sanke hveden fra rajgræsset. Sådan er det også i opfyldelsen. Kristus måtte vente ved sin Faders højre hånd i mange århundreder, indtil den tid kom da englene skulle påbegynde høstarbejdet. Når de var begyndt ville det tage nogen tid inden de havde fuldført det, ganske som i lignelsens høst. Men akkurat som høsttiden i lignelsen var kort i sammenligning med den tid det tog for hveden og rajgræsset at vokse op, således ville den åndelige høst også være af forholdsvis kort varighed. De mere end fyrre år der er gået siden høsten indledtes er en kort tid i sammenligning med de hundreder af år som er forløbet siden menigheden blev sået.

Ildovnen, hvori rajgræsset blev tilintetgjort, svarer i opfyldelsen til det kommende Harmagedonslag. Til den tid vil kristenhedens store afgrøde af rajgræs, avlet under dens ubibelske præste- og lægmandssystem, blive fortæret i Guds vredes luende ødelæggelse. Hele Satans jordiske tingenes ordning vil blive fortæret når den tid kommer. — Zef. 3:8.

Mens den store høst står på, har Kristi salvede efterfølgere strålet „som solen“. Dette har de gjort ved vidt og bredt at forkynde Guds ords oplysende sandheder, især de sandheder som har tilknytning til Guds rige. Deres virksomhed har været frugtbringende, idet den har foranlediget at en stor skare ydmyge mennesker har sluttet sig til dem i den nye verdens samfund og har grebet håbet om at leve på en fredfyldt jord under Guds rige. Således er der da mange flere end Kristi salvede arvinger til Riget der finder håb og henter trøst i Jesu lignelse om den store høst. Dens opfyldelse giver både de salvede og den store skare grund til stor glæde, fordi den varsler at deres „forløsning nærmer sig“. — Luk. 21:28.