Høsten — en glædens tid
1. Hvordan ser landmanden på høsttiden og på det arbejde den medfører?
FOR landmanden findes der ikke nogen mere glædelig tid end høsttiden. I hans øjne findes der ikke noget skønnere syn end en mark med gyldent korn der er modent til høst. Det betyder føde, liv, glæde og velstand, ikke alene for ham, men også for byboerne. Landmanden og hans medhjælpere kan se med tilfredshed på høsten, idet de forud for den har arbejdet hårdt med marken, først med at pløje og så med at så, og desuden har de måttet lægge en god portion tålmodighed for dagen. Indhøstningen af kornet er også et hårdt arbejde, men det udfører de med godt humør.
2. Hvad betyder Guds høsttid for menneskeslægten?
2 Hvad menneskeslægtens historie angår, er vi nu nået frem til høsttiden. Selv om forholdene ser mørkere ud end nogen sinde, står vi i virkeligheden over for en tid med velstand, lykke og fysisk og åndelig sundhed, som jorden aldrig før har kendt, for vi er nået frem til Guds høsttid. Det er en glæde at vide dette. Men hvordan kan vi vide det? Man bliver glad når man ser Bibelens beskrivelse af denne høst, og når man læser den, ser man hvordan den maler et klart og smukt billede der nøjagtigt skildrer de vidunderlige ting Gud nu gør og det som han meget snart vil gøre for jorden.
3. Hvordan kan vi komme til at forstå Åbenbaringens beskrivelse af Guds høst?
3 Høsten beskrives i Åbenbaringen, kapitel 14, men vi vil bedre kunne forstå det der siges hvis vi først vender os til den største Lærer der nogen sinde har levet på jorden og som underviste på en enkel og letforståelig måde. Det som denne Lærer og hans disciple udtalte, vil gøre skildringen i Åbenbaringen så tydelig at der ikke bliver mulighed for nogen misforståelse.
4. Hvem er høstens store Herre, hvem er Sædemanden som fører tilsyn med høsten, og hvorfor er der fastsat en tid til høsten?
4 Som den store Landmand er Jehova Gud interesseret i sin mark. Apostelen Paulus sagde om sig selv og sine medkristne: „For vi er Guds medarbejdere. I er Guds mark under opdyrkning, Guds bygning.“ (1 Kor. 3:9, NW) Han forklarer, at selv om han og hans medarbejdere er arbejdere i marken, er det i virkeligheden Gud der giver væksten og afgrøden. Som Guds „forvalter“, den sædemand der sår hveden, har Jesus i 1900 år overvåget tilsåningen af marken. (Matt. 13:37) Det har været en vældig opgave, der har omfattet alle jordens nationer. Som med al slags høst må der tid til. Kornet må været modent, og årstidernes skiften bevirker at det modner til tiden. Gud har derfor fastsat en tid da høsten skal finde sted og har først ladet afgrøden modnes da tiden var inde.
5. (a) Hvornår fandt høsten under den jødiske tingenes ordning sted, og hvad var resultatet heraf? (b) Hvornår sagde Jesus at den endelige høst skulle finde sted, og hvad ville være et tydeligt tegn herpå?
5 Ved slutningen af den jødiske tingenes ordning, mellem år 33 og 70 e.v.t., var tiden inde til at høste den jødiske mark. Og hvilken høst var det ikke, med 3000 der blev indsamlet på høstens første dag, og ikke længe derefter 5000 i Jerusalem alene! (Joh. 4:35-38; Ap. G. 2:41, 47; 4:4) Hvornår er tiden inde til at høste hele marken, hele verden? Denne tid omtales af Jesus som „afslutningen på en tingenes ordning“. (Matt. 13:39, NW) Hvornår indtræffer den? Det ønskede apostlene også at vide, og de spurgte Jesus hvad tegnet ville være på verdens ende eller afslutningen på tingenes ordning. I sit svar beskrev Jesus de store trængsler der hjemsøger jorden i vor tid, og han omtalte det anstrengende arbejde der skulle udføres under høsten, nemlig forkyndelsen af „denne gode nyhed om riget“ på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne. (Matt. 24:3, 7-14, NW) Det var et arbejde der hastede og som måtte udføres uden at man spildte tiden, for høsttiden er altid langt kortere end væksttiden, og kornet må indsamles før det er for sent.
6. Hvilke oplysninger giver Åbenbaringen, kapitel 14, før den taler om høsten?
6 Med dette som baggrund vil vi kunne forstå hvad Åbenbaringen siger om høsten. I det 14. kapitel, versene 6 og 7, omtaler Jesus, der har givet os Åbenbaringen, forkyndelsen af den evigvarende gode nyhed om Guds udfrielsesværk, der ledes af engle. Og i Åb 14 versene 8 til 12 viser han at dette vil finde sted under vanskelige forhold, men at det vil medføre lykke for mange, og han maler følgende symbolske billede for os:
7. Hvordan skildrer Åbenbaringen ham der leder høstarbejdet?
7 „Og se, en hvid sky, og på skyen sad der en som lignede en menneskesøn, med en gylden krans på sit hoved og en skarp segl i sin hånd.“ — Åb. 14:14.
8. (a) Hvornår er høsttiden inde ifølge Åbenbaringen 14:14? (b) Hvad vises der ved at Menneskesønnen sidder på en sky?
8 Denne menneskesøn, der har en gylden krone på sit hoved, kan ikke være nogen anden end Herren Jesus Kristus selv, efter at han er blevet indsat på tronen på det himmelske Zions bjerg ved hedningetidernes udløb i 1914. I sin lignelse om det adskillelsesarbejde han ville udføre, beskrev han sig selv som kommende på himmelens skyer. Århundreder tidligere havde profeten Daniel i et syn set Menneskesønnen komme på himmelens skyer for at få overdraget Riget. Dette fandt sted foran Guds trone i de usynlige himle. Skyer er et udtryk for usynlighed, for da Jesus steg til himmelen skjulte en sky ham for disciplenes øjne. Åbenbaringen 14:14 er i overensstemmelse med Åbenbaringen 1:7, hvor der siges at Jesus vil komme i skyerne. Han er derfor usynligt nærværende når han, som en åndeskabning der er indsat på tronen og har fået overdraget magten, vender sin opmærksomhed mod jorden for at herske over den. Han kan ikke ses med det bogstavelige øje men kun med hjertets øjne. (Ef. 1:18) Han har fået overdraget Riget, og jorden er blevet underlagt ham; derfor har han også myndighed til at høste enhver afgrøde på den.
9. Hvilken oplysning om høsten får han af engelen?
9 „Og en anden engel kom ud fra templet og råbte med høj røst til ham, som sad på skyen: ’Tag din segl og høst; thi høsttiden er inde, jordens høst er overmoden.’ Og han, som sad på skyen, svang sin segl over jorden, og jorden blev høstet.“ — Åb. 14:15, 16.
10. Hvad betyder det at engelen siger: „Tag din segl og høst“?
10 Dette billede er helt i overensstemmelse med Jesu ord i lignelsen om hveden og rajgræsset: „Høstfolkene er engle.“ (Matt. 13:39) Tager engelen her sig den frihed at befale Kongen hvad denne skal gøre? Nej, men som vist i lignelsen om hveden og rajgræsset er høstfolkene engle, og her underretter en engel blot Kongen om at marken er moden til at blive høstet.
11. (a) Hvilket arbejde er nødvendigt før hveden kan samles i lade? (b) Hvad bevirker adskillelsesarbejdet for hvedens vedkommende?
11 Ifølge Jesu ord ville høsten kræve eller indbefatte et adskillelsesarbejde: „Lad kun begge dele [hveden og rajgræsset] gro side om side indtil høsten; og i høstens tid vil jeg da sige til høstfolkene: ’Saml først rajgræsset fra og bind det i knipper for at brænde det, men bring hveden hjem i min lade!’“ (Matt. 13:30) Det ville blive klart for enhver hvem „hveden“ var: „Menneskesønnen skal sende sine engle ud, og de skal samle og fjerne fra hans rige alle, der frister andre til fald, og dem, som øver lovløshed; og de skal kaste dem i ildovnen; dér skal der være gråd og tænderskæren. Da skal de retfærdige stråle som solen i deres Faders rige.“ — Matt. 13:41-43.
12. Hvorfor var det nødvendigt med et adskillelsesarbejde, og hvem er rajgræsset?
12 Da Jesus i 1914 ved hedningernes tiders udløb (Luk. 21:24) fik overdraget Riget og begyndte at herske, måtte han skille sine sande efterfølgere, hveden, fra de mange millioner såkaldte kristne på jorden. Siden det store frafald, der tog sin begyndelse ved apostlenes død og vedvarede til Jesu andet komme, var det umuligt at sige hvem der var de sande kristne, idet der var fremstået så mange af Djævelens rajgræslignende børn, falske kristne, at det var umuligt at se hvad der var sand kristendom. De mennesker der sammenlignes med rajgræsset er vor tids babyloniere, der tilbeder som man gør i den babyloniske religions verdensimperium. Efter det store Babylons fald i 1919, hvor det mistede sin magt over dem der ønskede at undslippe fra det, skulle tilhængerne af den babyloniske religion, de falske kristne indbefattet, skilles fra.
13. (a) Hvornår begyndte høsten? (b) Beskriv hvordan adskillelsesarbejdet gik for sig. (c) Hvad var den senere nedgang i antallet af dem der nød symbolerne imidlertid et vidnesbyrd om?
13 I 1919 begyndte høsten, idet resten af de 144.000 af Rigets arvinger da begyndte at blive udfriet fra det store Babylon. Det var i det år at Jehovas vidner offentligt og frygtløst begyndte at forkynde budskabet om at Guds rige var blevet oprettet i himmelen. Jesus sagde at hans får ville høre hans røst og at de ville kende den; det gjorde de, og forkyndelsen af denne gode nyhed om Riget resulterede i at den sande hvede blev skilt fra rajgræsset. Endnu flere hørte budskabet og kom ud fra det store Babylon og fra den øvrige del af Djævelens organisation, for at være med i forkyndelsen. Fra dette tidspunkt steg antallet af disse hurtigt. At dette virkelig var tilfældet, fremgår af den stadige stigning i antallet af dem der hvert år samledes til Herrens aftensmåltid og som nød symbolerne, hvorved de gav til kende at de var Kristi efterfølgere og havde del i det himmelske håb, ligesom de elleve trofaste apostle der nød aftensmåltidet som Jesus Kristus indstiftede for nitten hundrede år siden. Der kom imidlertid et tidspunkt da antallet af dem der nød symbolerne begyndte at blive mindre. Hvad betød dette? Det betød at det fulde antal af dem der var kaldet til det himmelske rige, nemlig 144.000, nu var blevet indsamlet, og at der døde flere end der kom til. Hvordan kunne dette være en glædens tid for de 144.000 salvede?
14. Hvad siger Åbenbaringen 14:13 om den lykke som nogle ville erfare?
14 Vi behøver blot at gå til Åbenbaringen 14:13 for at få svaret: „Og jeg hørte en røst fra Himmelen sige: ’Skriv: Salige er de døde, som dør i Herren fra nu af. Ja, siger Ånden, de skal hvile efter deres møje, thi deres gerninger følger dem.’“
15. (a) Hvilken tidsparallel viser hvornår Jesus ville vende sin opmærksomhed mod tempelskaren for at dømme den? (b) Hvad var det første han gjorde i forbindelse med templet?
15 Salomon begyndte at bygge templet i sit fjerde regeringsår. Jesus kom til Johannes ved Jordanfloden i år 29 og blev døbt og salvet med Guds hellige ånd som Messias, Kongen, og tre og et halvt år senere besøgte han templet i Jerusalem og inspicerede det. Næste dag optrådte han som dommer i templet, idet han uddrev de pengegriske vekselerere derfra. Som en fuldkommen tidsparallel hertil kom Jesus, tre og et halvt år efter at han var blevet indsat på tronen, til sit åndelige tempel for at dømme. (Mark. 11:11, 15-17) Han vendte først sin opmærksomhed mod sine trofaste efterfølgere der havde sovet i døden, de trofaste apostle indbefattet. Hvorfor gjorde han det? Apostelen Paulus forklarede dette i Første Tessalonikerbrev 4:16, da han sagde: „Thi Herren selv skal stige ned fra Himmelen, og der skal lyde en befaling, en overengels røst og Guds basun. Og først skal de døde i Kristus opstå.“
16. Hvem er det der omtales i Åbenbaringen 14:13?
16 Men hvordan med dem af Jesu åndelige brødre der har været optaget af at forkynde Riget og som er døde siden da? Det er dem der nævnes i Åbenbaringen 14:13 og som dør i Kristus, for de er blevet forenet med ham i en død der ligner hans, for at de kan blive forenet med ham i en opstandelse der ligner hans. De er så at sige blevet begravet med ham ved en dåb til hans død. (Rom. 6:3-5, NW) Selv om det at dø ikke er behageligt, er de alligevel lykkelige. Hvorfor? Fordi de ikke behøver at sove i døden ligesom de trofaste apostle og andre der er døde i fortiden, og som har måttet vente på at Herren Jesus skulle komme i Rigets herlighed.
17. Hvordan forklarer apostelen Paulus det der sker med Kristi åndelige brødre når de afslutter deres jordiske livsløb, og hvad sker der med dem der dør i løbet af høsttiden?
17 Da Jesus døde for nitten hundrede år siden sov han selv i døden i dele af tre dage. (1 Kor. 15:20) Men det betyder ikke at hans efterfølgere nødvendigvis må igennem den samme erfaring, for at dø „den samme død som han“. (Fil. 3:10, NW) Deres leder „led døden i kødet, men blev vakt til live i ånden“. (1 Pet. 3:18) Hans efterfølgere får derfor en himmelsk, åndelig opstandelse, der er usynlig for det menneskelige øje. De erfarer det apostelen Paulus forudsagde: „Se, jeg siger jer en hemmelighed: vi skal ikke alle hensove, men vi skal alle forvandles, i et nu, i et øjeblik, når den sidste basun lyder; thi basunen skal lyde, og de døde skal opstå uforkrænkelige, og da skal vi forvandles. Thi dette forkrænkelige må iføre sig uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig udødelighed. Men når dette forkrænkelige har iført sig uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig udødelighed, da skal det ord opfyldes, som står skrevet: ’Døden er opslugt og sejren vundet.’“ — 1 Kor. 15:51-54.
18. Hvad vil det sige at disse skal „hvile efter deres møje, thi deres gerninger følger dem“?
18 „Ja, siger Ånden, de skal hvile efter deres møje, thi deres gerninger følger dem.“ Mens de levede på jorden arbejdede de hårdt i Jehovas tjeneste for at gøre hans vilje, og dette gjorde de under ufuldkomne forhold og i ufuldkomne, kødelige legemer. Men nu hvor de er blevet oprejst til udødelighed i himmelen, fortsætter de direkte deres tjeneste for Riget, idet de indtager deres pladser på det himmelske Zions bjerg sammen med Guds lam; og uanset hvilken møje de har haft, hvilken forfølgelse de har udholdt, hvilken død de har erfaret, er det for intet at regne i sammenligning med den uforlignelige lykke som de for evigt er gået ind til i himmelen. Som apostelen sagde: „Thi jeg holder for, at det, vi lider her i tiden, ikke er værd at regne i sammenligning med den herlighed, som skal åbenbares på os.“ — Rom. 8:18.
19. (a) Var resten af de salvede de eneste der skulle høstes? (b) Hvoraf fremgik dette?
19 Men høsten var på ingen måde forbi, for indtil nu var det kun førstegrøden der var blevet indsamlet. En høst er ikke forbi straks når førstegrøden er indhøstet. I Guds lov til Israel skulle førstegrøden af enhver høst helt og holdent skænkes til Gud i hans tempel. På samme måde er førstegrøden af denne høst Guds særlige ejendom. (1 Pet. 2:9) Men han havde andre der skulle indhøstes. Nye tusinder begyndte at lytte til den gode nyhed om det oprettede rige og sluttede sig til den salvede rests svindende antal, idet de tog forkyndelsen op. Men disse nød ikke symbolerne ved Herrens aftensmåltid, sådan som Jesu Kristi åndelige brødre gjorde. De viste intet tegn på at de var blevet avlet af Guds ånd til et himmelsk håb, men de gav udtryk for at de havde håb om at leve i det jordiske paradis, som nu kom mere og mere i søgelyset. — Rom. 8:16, 21-23.
20. (a) Hvilket nyt syn på forkyndelsen fik den salvede rest i 1931? (b) Hvad kom man til at forstå i 1935?
20 I 1931 antog den salvede rest det bibelske navn Jehovas vidner. Samme år blev man klar over at der skulle udføres et arbejde der svarede til dette navn, nemlig et „mærknings“arbejde. En forståelse af profetien i Ezekiels bog, det 9. kapitel, viste at der var mange andre der sukkede over de vederstyggelige ting der fandt sted i kristenheden blandt de falske kristne, og at Kristi åndelige brødre skulle mærke dem i panden for at identificere dem som Jehovas tjenere og som hans konge Jesu Kristi undersåtter. Det blev med andre ord åbenbaret at der nu skulle udføres et stort undervisningsarbejde. I 1935 blev man klar over at den ’store skare’ der omtales i Åbenbaringen 7:9-17, var en jordisk skare af gudfrygtige mennesker der skulle udfries fra det store Babylon.
21. Hvilken mulighed lukkede denne nye forståelse op for, og hvad har resultatet været?
21 Dette vakte stor glæde hos Rigets forkyndere, og det åbnede muligheden for at en talrig skare, en „stor skare“, ud over hele jorden kunne opnå lykke. Den sidste del af høsten har betydet at hundreder af tusinder flere er blevet indsamlet. Disse er de „andre får“ som hyrden Jesus Kristus omtalte i Johannes 10:16 og som ikke hører til „denne fold“, den „lille hjord“ af Rigets arvinger, men som har udsigt til at leve evigt i lykke på jorden. Vi kan nu se at langt de fleste af dem der forkynder den gode nyhed om Riget er af disse „andre får“, for ved højtideligholdelsen af Herrens aftensmåltid den 16. april 1965 var det antal af resten der nød symbolerne, brødet og vinen, faldet til 11.550, mens antallet af mennesker med fårets sindelag der regelmæssigt forkynder den gode nyhed om Riget, var vokset til 1.034.268. — Matt. 25:31-40.
22. (a) Hvad venter der dem der er blevet indsamlet, når høsten er overstået? (b) Hvordan passer de „andre får“, der nu indsamles, ind i Guds ordning nu i tiden?
22 Der kan ikke være tvivl om at høstarbejdet er ved at være forbi. Snart vil alle Rigets børn, de salvede arvinger til Riget, såvel som den store skare af „andre får“, der kommer ud af det store Babylon, være blevet høstet, og Hyrdekongen vil lede dem frelst gennem tilintetgørelsen af denne tingenes ordning og ind i den nye tingenes ordning med „nye himle og en ny jord“. (2 Pet. 3:13) Jehova Gud, der er den store Landmand og høstens herre, elsker disse mennesker, Han lader dem tjene i sit tempel sammen med sin „førstegrøde“, Kristi salvede, åndelige brødre. (Jak. 1:18) I fortiden blev de der hører til den ’store skare’ billedligt skildret ved de ikke-jødiske trælle og trælkvinder, sangere og sangerinder og ’efterkommere af Salomos trælle’ der ledsagede den jødiske rest, da denne i 537 f.v.t., efter at Kyros havde udstedt sit frihedsdekret, forlod Babylon og vendte tilbage til det forjættede land. — Ezra 1:1-6; 2:43-58, 64-70.
23. Hvem glæder sig over høsten, og hvorfor?
23 Det er i sandhed et storslået høstarbejde Jehova Gud lader udføre på sin vældige mark, verden! Kongen Jesus Kristus, der nu er indsat i Riget, og hans høstfolk, englene, vil med ufejlbarlig nøjagtighed indsamle al hveden. Hvilken velsignelse og lykke at deltage i denne høst ved at forkynde den gode nyhed om Riget her på jorden, på Guds mark! Hvilken lykke for dem der nu bliver indsamlet og som tager del i arbejdet at kunne glæde sig til et fuldkomment liv og evig lykke i den nye tingenes orden! Men lykkeligst er dog markens store Ejer og høstens herre, fordi han nu kan fuldføre sin hensigt og skænke evigt liv til dem der hører den gode nyhed, dem der beviser at de har den rette indstilling og kan indhøstes i hans lade og blive evigt velsignet.
24. Hvad følger altid efter at afgrøden er indsamlet, og hvilken yderligere drøftelse af Åbenbaringen kan vi se frem til?
24 Men med hver høst følger der et tærskearbejde. Åbenbaringen beskriver også dette for os, og giver os på forhånd en skildring af hvad der skal ske efter at afgrøden er blevet indsamlet. Vi vil drøfte dette i de følgende numre af Vagttårnet.