Var Natanael apostel?

BLANDT de mange oplysninger der er særegne for Johannes’ evangelium er hans omtale af Natanael. Ingen af de synoptiske evangelier nævner Natanael, men i Johannes-evangeliets første kapitel berettes der ret udførligt om ham, og i det enogtyvende kapitel omtales han sammen med Jesu apostle, der da befinder sig ved bredden af Tiberias-søen eller Galilæas sø. Hvem var Natanael?

Johannes gør os bekendt med Natanael allerede i begyndelsen af Jesu tjenestetid, lige efter at Jesus havde kaldet Filip til en af sine efterfølgere. „Filip var fra Betsajda, fra Andreas’ og Peters by. Filip finder Natanael.“ Filip har øjensynlig straks opsøgt sin nære ven for at indvi ham i den gode nyhed. Han siger til ham: „’Ham, som Moses i loven og ligeså profeterne har skrevet om, ham har vi fundet, Jesus, Josefs søn, fra Nazaret.’ Natanael sagde til ham: ’Kan noget godt være fra Nazaret?’ Filip siger til ham: ’Kom og se!’“

Det ser ud til at Jesus fik øje på Natanael først, for han siger: „Se, det er i sandhed en israelit, i hvem der ikke er svig.“ Denne hilsen fik Natanael til at studse og sige: „’Hvorfra kender du mig?’ Jesus svarede og sagde til ham: ’Før Filip kaldte på dig, så jeg dig, mens du var under figentræet.’ Natanael udbrød: ’Rabbi! du er Guds Søn, du er Israels konge.’ Jesus svarede og sagde til ham: ’Tror du, fordi jeg sagde dig, at jeg så dig under figentræet? Du skal få større ting at se end disse.’“ — Joh. 1:43-50.

Natanael må have været en usædvanlig israelit siden Jesus tiltaler ham på denne måde. Det fremgår også af Filips ord at Natanael var velbevandret i Skrifterne.

Natanael er bedst kendt for sit spørgsmål: „Kan noget godt være fra Nazaret?“ Men han må have stillet det ud fra den betragtning at Nazaret ikke var nævnt i de gamle skrifter. Natanael havde imidlertid et fordomsfrit sind — han gik jo villigt med da Filip sagde: „Kom og se!“ Og så snart Natanael selv havde set og hørt, udbrød han: „Rabbi! du er Guds Søn, du er Israels konge,“ hvilket han uden tvivl var en af de første der bekendte.

Dér hvor Johannes fortæller hvem der var sammen med Jesus ved Tiberias-søens bred en morgen efter opstandelsen, nævner han kun Natanael iblandt fire andre, der alle var apostle, og han tilføjer at Natanael var „fra Kana i Galilæa“. Elleve af Jesu apostle var fra Galilæa, og vi husker at det var i begyndelsen af sin tjeneste, da han kaldte sine apostle, at Jesus mødte Natanael. — Joh. 21:2.

Hvis Natanael var apostel og ingen af de andre evangelieforfattere nævner dette navn, hvad kalder de ham så? Alle argumenter peger på Bartolomæus — en opfattelse som deles af næsten alle førende engelske bibelordbøger. Af Johannes’ beretning fremgår det at Filip og Natanael var nære venner, og det er bemærkelsesværdigt at de andre evangelieforfattere altid anfører Filip og Bartolomæus sammen når de nævner de tolv. Ydermere ser vi at ligesom disse ikke nævner Natanael, således nævner Johannes heller ikke Bartolomæus. — Matt. 10:3; Mark. 3:18; Luk. 6:14.

Men hvad er så forklaringen på at der bruges to navne? Natanael er øjensynlig hans rigtige navn, det navn hans forældre gav ham, mens Bartolomæus er det navn han sædvanligvis blev kaldt ved. Bartolomæus betyder nemlig „søn af Tolomæus“. Dette svarer til den tiltaleform Jesus benyttede da han henvendt til Peter sagde: „Simon, Jonas’ søn!’“ eller „Simon, Johannes’ søn“. Bemærk også hvorledes beretningen omtaler Paulus’ rejsefælle: „Josef, en levit, som stammede fra Kypern og af apostlene fik tilnavnet Barnabas (det betyder trøstens søn [eller: søn af Nabbas]).“ Vi må heller ikke overse den kendsgerning at Mattæus også var kendt som Levi, og Tomas som Didymus eller tvillingen. — Matt. 16:17; Joh. 21:15; Ap. G. 4:36.

Natanael var altså en af de tolv apostle, nemlig den der kaldes Bartolomæus. — Ap. G. 1:13.