Kapitel 12
Glæd dine forældres hjerte
1. Hvorfor er det rigtigt at ære sine forældre?
HVAD ENTEN vi er børn endnu, er kommet op i de unge år eller er blevet voksne mænd og kvinder, er vi alle børn af nogen. Det vil være svært at opgøre værdien af den omsorg, det store arbejde og de mange penge der er blevet ofret på de fleste af os i alle årene under vor opvækst, fra vi var spæde til vi kunne stå på egne ben. Og i hvert fald har vore forældre givet os én ting vi umuligt kan betale dem tilbage. Uanset hvad vi ellers har at takke dem for, kan vi nemlig takke dem for vort nuværende liv. Var det ikke for dem, havde vi ikke været til. Denne indlysende sandhed skulle i sig selv være mere end grund nok til at efterkomme det guddommelige bud: „’Ær din fader og moder’, hvilket er det første bud med et løfte: ’For at det kan gå dig godt og du må leve lang tid på jorden.’“ — Efeserne 6:2, 3.
2. Hvorfor bør vi føle at vi står i gæld til vore forældre?
2 I første række står vi naturligvis i gæld til Skaberen, som er den sande kilde til alt liv, men vi bør også føle at vi står i dyb gæld til vore forældre. Hvad kan vi give dem til gengæld for det de har givet os? Guds søn sagde at selv ikke alverdens besiddelser var nok til at sikre én livet, for livet kan simpelt hen ikke købes for penge. (Markus 8:36, 37; Salme 49:6-8) Der står i Guds ord: „I må ikke skylde nogen noget som helst, undtagen det at elske hinanden.“ (Romerne 13:8) Især skulle vi føle os forpligtede til at elske vore forældre så længe de og vi lever. Vi kan ganske vist ikke skænke dem livet, ligesom de har skænket os det; men vi kan give dem noget som gør livet værd at leve. Vi kan glæde dem og give dem en følelse af dyb tilfredshed. Det har vi ganske særlige forudsætninger for at gøre, eftersom vi er deres børn.
3. Hvilke egenskaber hos et barn kan, ifølge Ordsprogene 23:24, 25, bidrage til forældrenes glæde?
3 Det er som der siges i Ordsprogene 23:24, 25: „Den retfærdiges fader kan visselig juble; den der bliver fader til en vismand, ja, han fryder sig over ham. Din fader og din moder vil fryde sig, ja, hun som fødte dig vil juble.“ Forældre har et naturligt ønske om at kunne være stolte af deres børn, at kunne glæde sig over dem. Kan dine forældre det?
4. Hvad opfordres børn til at gøre ifølge Kolossenserbrevet 3:20?
4 Det afhænger for en stor del af om du virkelig respekterer deres stilling og lytter til deres vejledning. Til dem der endnu er unge lyder Guds vejledning: „I børn, vær lydige mod jeres forældre i alt, for dette er velbehageligt i Herren.“ (Kolossenserne 3:20) Udtrykket „i alt“ vil naturligvis ikke sige at forældrene har beføjelse til at forlange noget som er i modstrid med Guds ord; men det viser at de, så længe børnene er unge, har pligt til at lede dem på alle livets områder. — Ordsprogene 1:8.
5. Hvad kan et ungt menneske spørge sig selv om?
5 Er du ung? En dag får du måske selv børn. Vil du så helst have at dine børn respekterer dig, eller at de er trodsige, at de bare lader som om de hører efter men er ulydige så snart du er ude af syne? Trodsige børn er ikke til glæde for deres forældre. I Ordsprogene 17:25 siges der: „En tåbelig søn er til græmmelse for sin fader og til bitter sorg for hende som fødte ham.“ Ligesom du har en særlig mulighed for at gøre dine forældre lykkelige, kan du også mere end nogen anden volde dem dyb sorg og bitter skuffelse. Resultatet vil afhænge af din adfærd.
DET TAGER TID AT OPNÅ VISDOM
6. Hvoraf fremgår det at man som regel opnår større visdom med alderen?
6 Som ung bør du være klar over at alderen spiller en vigtig rolle for opnåelsen af visdom. Hvis du er ti år, kan du sikkert se at du ved mere nu end da du var fem. Hvis du er femten, ved du uden tvivl mere end da du var ti. Og hvis du nærmer dig de tyve, har du sikkert lært endnu mere end da du var femten. Det er let nok at se tilbage og se at man er blevet klogere med alderen. Det er straks sværere at se fremad og acceptere at man stadig har meget at lære. Men uanset hvor klog man føler sig i de unge år, bør man erkende at man med alderen kan og bør tilegne sig større visdom.
7. Hvad kan vi lære om visdom af de råd kong Rehabeam fik?
7 Hvad vil det sige? Det vil sige at dine forældre, fordi de er ældre og har større erfaring end du, sandsynligvis også er bedre end du til at klare livets problemer. Mange unge har svært ved at acceptere denne tanke. De synes måske at „de gamle“ er konservative. Nogle er det måske, men mange er det ikke, lige så lidt som alle unge er ansvarsløse blot fordi nogle er. Det er ikke noget nyt at de unge tror at de er klogere end de ældre. En konge af Israel begik denne fejl, og det fik katastrofale følger. Da den 41-årige Rehabeam efterfulgte sin fader Salomon som konge, bad hans undersåtter om at deres byrder måtte blive lettet. Rehabeam rådførte sig med de ældre mænd, og de rådede ham til at vise venlighed og mildhed. Derefter gik han til de unge, og de rådede ham til at tage strenge forholdsregler. Det råd fulgte han. Og resultatet? Ti af de tolv stammer gjorde oprør, og Rehabeam bevarede kun en sjettedel af sit rige. De gamle, og ikke de unge, havde givet det bedste råd. „Er der ikke visdom hos oldinge og forstand i en lang række dage?“ — Job 12:12; 1 Kongebog 12:1-16; 14:21.
8. Hvilken indstilling bør man ifølge Bibelen have til ældre mennesker, deriblandt sine forældre?
8 Tro ikke at dine forældres råd er ubrugeligt, blot fordi de ikke længere er unge. Nej, som Guds ord siger: „Hør på din fader som avlede dig, og foragt ikke din moder fordi hun er gammel.“ Alderen har krav på respekt. „Du skal rejse dig for de grå hår, og du skal tage hensyn til en gammel mand som er til stede, og du skal frygte din Gud. Jeg er Jehova.“ Det er ganske vist rigtigt at mange unge ignorerer disse bud. Men det har ikke ført til lykke — hverken for dem selv eller for deres forældre. — Ordsprogene 23:22; 3 Mosebog 19:32.
GØR DIN DEL
9. Hvordan virker det hvis en i familien er opsætsig eller beklager sig unødigt?
9 Det man gør vil altid berøre andre. Hvis ét medlem af familien lider, bliver alle bekymrede. Og hvis én ustandselig beklager sig eller er opsætsig, går det ud over freden i hele familien. For at opnå et lykkeligt familieliv må hver enkelt gøre sin del. — Jævnfør Første Korintherbrev 12:26.
10. Hvorfor er det gavnligt at børn lærer at udføre godt arbejde?
10 Der er positive ting du kan gøre. Dine forældre slider i det for at dække familiens behov. Hvis du er ung og bor hjemme, kan du hjælpe dem. En stor del af livet går med at arbejde. Nogle beklager sig over det. Men hvis du lærer at udføre godt arbejde og at gøre det med det rette motiv, vil det give dig ægte tilfredshed. Den der ikke gør sin del men forventer at andre skal gøre alt for ham, lærer aldrig denne tilfredshed at kende, og han er et irritationsmoment for andre — „røg for øjnene“, som Bibelen siger. (Ordsprogene 10:26; Prædikeren 3:12, 13) Så når du får tildelt nogle pligter i hjemmet, så udfør dem — og gør det godt. Og hvis du virkelig ønsker at glæde dine forældre, så gør lidt ekstra, noget du ikke er blevet bedt om. Du vil uden tvivl opdage at netop det arbejde giver dig den største glæde — fordi du har gjort det med et oprigtigt ønske om at gøre dine forældre lykkelige.
11. Hvordan kan et barns ord eller handlinger tale til gunst for dets forældre?
11 Når et ungt menneske gør et godt indtryk, vil man næsten altid spørge hvem hans eller hendes forældre er. Da den unge David viste en stærk tro og et forbløffende mod, spurgte kong Saul straks: „Hvis søn er denne dreng?“ (1 Samuel 17:55-58) Du bærer din families navn. Din opførsel og din væremåde vil indvirke på hvordan andre betragter dette navn og dine forældre, som gav dig det. Du har mange muligheder for at gøre dine forældre ære — i kvarteret og i skolen — ved at vise andre venlighed, hjælpsomhed og respekt. Ved at gøre det ærer du samtidig din Skaber. — Ordsprogene 20:11; Hebræerne 13:16.
12. Hvorfor bør børnene vise samarbejdsvilje når forældrene bestræber sig for at opdrage dem?
12 Dine forældres lykke er nøje forbundet med din. Når de bestræber sig for at opdrage dig, er det for at give dig en god start i livet. Samarbejd med dem, og du vil berede dem stor glæde, for de ønsker dig det bedste. Som den inspirerede skribent udtrykte det: „Min søn, hvis dit hjerte er víst, vil også mit hjerte fryde sig.“ (Ordsprogene 23:15) Hvis dine forældre erkender at det er deres gudgivne pligt at lede dig på den sande visdoms vej, så hjælp dem til trofast at gøre deres pligt. „Hør på råd og tag imod tugt, så du kan blive vís i fremtiden.“ — Ordsprogene 19:20.
13. Hvad kan hjælpe et barn til at have den rette indstilling til de begrænsninger dets forældre pålægger det?
13 Somme tider synes du måske at dine forældre kræver for meget af dig eller at de ikke giver dig lov til ret meget. Det er ikke altid nemt at finde den rette balance i opdragelsen. Når du selv en dag får børn vil du sikkert opdage at du har det samme problem. Hvis dine forældre forbyder dig at komme så meget sammen med visse unge, hvis de søger at beskytte dig mod narkotika eller hvis de sætter grænser for din omgang med det modsatte køn, så tænk på hvor meget bedre det er at have forældre som vil tugte deres børn end forældre som er ligeglade med deres børn! (Ordsprogene 13:20; 3:31) Ret dig efter dem. Det vil gavne dig, og det vil glæde deres hjerte. — Ordsprogene 6:23; 13:1; 15:5; Hebræerne 12:7-11.
14, 15. Hvilke bibelske principper kan hjælpe et barn til at bevare freden hvis der opstår problemer blandt familiens medlemmer?
14 Selvfølgelig kan der opstå situationer i hjemmet som du ikke selv giver anledning til. Men hvordan reagerer du på dem? Det kan indvirke på atmosfæren i hjemmet. Bibelen tilråder: „Om muligt, så vidt det står til jer, hold fred med alle mennesker.“ (Romerne 12:18) Det er ikke altid nemt at gøre dette. Vi er forskellige; vi opfatter tingene forskelligt, og vi reagerer forskelligt. Der vil ofte være modstridende ønsker og synspunkter. Lad os sige at du er blevet uenig med din broder eller søster om noget. Du synes måske at han eller hun opfører sig selvisk. Hvad gør du så?
15 Nogle børn ville straks beklage sig højlydt og få deres fader eller moder til at gribe ind. Eller de ville tage sagen i deres egen hånd og begynde at skubbe og slå for at få deres vilje. Men et inspireret ordsprog siger: „Et menneskes indsigt bremser hans vrede.“ (Ordsprogene 19:11) Den kloge tager formildende omstændigheder i betragtning. (Måske har den anden ikke irriteret ham med vilje.) Han tænker på alle de gange han selv har optrådt forkert. (Og hvor er han taknemmelig for Guds tilgivelse!) Måske indser han også at selv om hans broder eller søster har uret, ville det være forkert af ham at fare op og ødelægge hele familiens fred. Om den der ejer en sådan klogskab siger ordsproget videre: „Det er til hæder for ham at han bærer over med andres overtrædelse.“ — Se også Kolossenserbrevet 3:13, 14.
16. Hvad glæder gudfrygtige forældre sig over hos deres børn?
16 Det der glæder gudfrygtige forældre, er i grunden det samme som det der glæder Jehovas hjerte. Og det der gør dem ondt, er det samme som det der gør Jehova ondt. (Salme 78:36-41) Forældre som ikke kender Jehovas vilje, glæder sig måske hvis deres børn bliver populære i verden, vinder sig et navn, tjener mange penge, og så videre. Men forældre der har Jehova til Gud, ved at verden og dens begær er ved at forsvinde men at „den der gør Guds vilje forbliver for evigt“. (1 Johannes 2:15-17) Derfor er de særlig lykkelige når de ser deres børn adlyde Skaberen, gøre hans vilje og genspejle hans egenskaber. Gudfrygtige forældre er naturligvis glade når deres børn klarer sig godt i skolen. Men det glæder dem mere når børnenes opførsel i skolen og andre steder vidner om loyalitet mod Guds normer og et ønske om at behage ham. Og navnlig glæder det dem når børnene fortsætter med at følge Jehovas veje som voksne.
PLIGTEN TIL AT SØRGE FOR FORÆLDRENE
17-19. Hvordan kan voksne sønner og døtre vise at de påskønner deres forældre?
17 Selv om vi som voksne flytter hjemmefra, bør vi ikke miste interessen for vore forældre. Vi ønsker jo at de skal være lykkelige hele livet igennem. I mange år har de taget sig af os og sørget for os, og ofte har de givet afkald på meget for vores skyld. Hvad kan vi nu gøre for at vise dem taknemmelighed?
18 Vi kan huske på det bud der siger: „Ær din fader og din moder.“ (Mattæus 19:19) Selv om vi kan have travlt, må vi ikke glemme hvor meget det betyder for vore forældre at høre fra os og få besøg af os.
19 Som årene går kan vi også ære vore forældre på en anden måde. Hvis de har brug for materiel hjælp har vi her en lejlighed til at vise at vi er taknemmelige for alt hvad de har gjort for os, og at vi anerkender Jehovas retfærdige krav. Apostelen Paulus skrev om de ældre: „Hvis en enke har børn eller børnebørn, så lad disse først lære at vise gudhengivenhed over for deres egen husstand og fortsat at betale et passende vederlag til deres forældre og bedsteforældre, for dette er velbehageligt i Guds øjne.“ — 1 Timoteus 5:3, 4.
20, 21. (a) Hvad indbefatter det at ære sine forældre, ifølge Mattæus 15:1-6? (b) Er der noget der kunne fritage en for pligten til at ære sine forældre på denne måde?
20 At budet om at man skal ære sine forældre også tager sigte på materiel støtte, fremgår klart af Bibelen. Ved en lejlighed kom nogle farisæere til Jesus og beskyldte hans disciple for at overtræde overleveringen. Jesus svarede: „Hvordan kan det være at I overtræder Guds bud på grund af jeres overlevering? For eksempel har Gud sagt: ’Ær din fader og din moder’; og: ’Lad den der håner fader eller moder lide døden.’ Men I siger: ’Enhver som siger til sin fader eller moder: „Hvad jeg end har som kunne være en hjælp for jer, er en gave der er viet til Gud,“ han behøver slet ikke at ære sin fader.’ Således har I gjort Guds ord ugyldigt på grund af jeres overlevering.“ — Mattæus 15:1-6.
21 Hvis man erklærede at ens penge eller ejendele var ’en gave der var viet til Gud’, blev man, ifølge overleveringen, fritaget for pligten til at sørge for sine forældre. Men det accepterede Jesus ikke. Det bør vi lægge os på sinde. I mange lande bliver der ganske vist sørget for de ældre i et vist omfang som følge af den offentlige forsorg. Men bliver der sørget tilstrækkeligt for dem? Hvis ikke, vil børn som ærer deres forældre gøre hvad de kan for at dække et egentligt behov. At sørge for sine trængende forældre der er kommet op i årene, er i virkeligheden, som apostelen Paulus sagde, et vidnesbyrd om gudhengivenhed, ja om at man nærer hengivenhed for Jehova Gud selv, familieordningens Indstifter.
22. Hvad må vi give vore forældre foruden materielle ting?
22 Vi bør dog aldrig mene at blot vore forældre i alderdommen har føde, klæder og husly, så er alt godt. De har også behov i følelsesmæssig og åndelig retning. De har, undertiden endda meget stærkt, brug for kærlighed og opmærksomhed. Hele livet igennem har vi brug for at vide at der er nogen der elsker os, at vi hører til hos nogen, at vi ikke står alene. Børn bør aldrig lade deres gamle forældre i stikken, hverken hvad angår deres fysiske eller deres følelsesmæssige behov. „Den der behandler sin fader dårligt og jager sin moder bort, er en søn der handler skammeligt og skændigt.“ — Ordsprogene 19:26.
23. Hvordan kan et barn berede sine forældre glæde?
23 Fra ungdommen til de voksne år indtager børnene en vigtig plads i deres forældres liv. Mange børn volder deres forældre sorg og skuffelse. Men hvis du respekterer dine forældres stilling og hører efter deres vejledning, hvis du viser dem sand kærlighed og ægte hengivenhed, kan du berede dem glæde dag efter dag. Ja, „lad din far glæde sig over dig, lad hende, der fødte dig, juble.“ — Ordsprogene 23:25, da. aut.