Hvordan tjenere for Gud viser at de er egnede
„Og hvem er tilstrækkelig egnet?“ — 2 Korinther 2:16.
1. Hvilket spørgsmål kan stilles i denne religiøst splittede verden?
I NUTIDENS verden, der også religiøst set er så splittet, kan man med god grund spørge: Hvem er egentlig bemyndiget til at være tjenere for Gud? Også apostelen Paulus stillede dette spørgsmål: „Hvem er tilstrækkelig egnet til dette?“ Når Paulus og hans medarbejdere selv blev stillet over for dette spørgsmål, kunne de svare: „Det er vi!“ (2 Korinther 2:16) Men hvem har i dag både mod og ret til også at svare: „Det er vi“?
2. Hvad er hovedtanken i Paulus’ ord i Andet Korintherbrev 2:14-17?
2 Lad os, før vi svarer på dette, se på følgende ord af Paulus, som han skrev til de kristne i Korinth: „Men Gud være lovet, han som altid . . . bruger os til at sprede det gode budskab om ham som en vellugtende duft. Det er Kristi duft, der er i os — og både den, der frelses, og den, der fortabes, mærker den. For de sidste er den et varsel om død og dom; for de første en vellugt, der vidner om liv og frelse. Hvem kan leve op til en sådan opgave? Det kan kun de, der som vi selv er sendt af Gud, og det er Kristi tjenere, som under Guds påsyn taler redeligt og sandt — og ikke de mange levebrødsprædikanter, der driver handel med Guds ord.“ — 2 Korinther 2:14-17, Ny Testamente — på hverdagsdansk; se også Vagttaarnet for 15. december 1944, side 331.
3. (a) Hvordan bør vi reagere på den tanke at forkynde Guds ord for vindings skyld? (b) Hvad gjorde Paulus for ikke at blive en økonomisk byrde for dem han forkyndte for?
3 Levebrødsprædikanter — mennesker der forkynder for selvisk vindings skyld — hvor frastødende! Når Paulus forkyndte Guds ord var det ikke for at slå mønt af det, så han til sidst kunne trække sig tilbage og leve mageligt af fortjenesten resten af sine dage. For at kunne ernære sig selv og hjælpe sine medarbejdere i tjenesten for Jehova, var han villig til at arbejde som teltmager, samtidig med at han fortsatte som forkynder. (Apostelgerninger 18:1-4) Paulus blev aldrig en økonomisk byrde for dem han forkyndte den gode nyhed for. Han kunne derfor spørge de kristne i Korinth: „Begik jeg en synd ved at ydmyge mig for at I kunne ophøjes, da jeg uden omkostninger med glæde forkyndte Guds gode nyhed for jer?“ (2 Korinther 11:7) Dette spørgsmål kunne kun besvares med et utvetydigt nej.
4. Hvordan følger Jehovas vidner Paulus’ eksempel i forbindelse med Guds ord?
4 Jehovas vidner efterligner i dag apostelens gode eksempel; de driver ikke handel med Guds dyrebare ord men arbejder for at alle kan få adgang til det. Noget så helligt vil de ikke gøre kommercielt. De har derfor ikke noget betalt præsteskab, deres offentlige talere får intet honorar for deres foredrag, og de lader aldrig kollektbøsser eller lignende gå rundt ved deres møder. Hvis én ønsker at give et bidrag til fremme af deres arbejde, kan han lægge et hvilket som helst beløb — også et lille beløb som enkens „to småmønter af meget ringe værdi“ — i en bidragsbøsse i rigssalen eller hvor det nu kan være. (Lukas 21:1-4) Sådanne frivillige bidrag benyttes til afholdelse af nødvendige udgifter; de tilfalder aldrig enkeltpersoner. Ofte afholdes Jehovas Vidners møder endda i private hjem der uden vederlag stilles til rådighed. — Filemon 1, 2.
„Tilstrækkelig egnede“
5. Hvem har gjort Jehovas vidner egnede til at udføre deres hellige tjeneste?
5 Men hvem har sat Jehovas vidner i stand til at følge dette bibelske mønster på trods af al den forfølgelse og modstand de til stadighed kommer ud for? Kun Han der gjorde Paulus og hans medarbejdere egnede til deres hellige tjeneste, har kunnet gøre dette. Bemærk hvor uselvisk Paulus var i sit motiv, i modsætning til en „levebrødsprædikant“: „Af oprigtighed, ja, som sendt af Gud taler vi for Guds ansigt, i samfund med Kristus.“ (2 Korinther 2:17) Det er sådan Jehovas vidner i dag taler. Anbefaler vi nu os selv som forkyndere? Behøver vi at fremvise anbefalingsbreve fra andre?
6. (a) Hvorfor mener kristenhedens præster at de er „tilstrækkelig egnede“? (b) Hvad er imidlertid grundlaget for at en kan være egnet til den sande kristne tjeneste?
6 Paulus benægtede at det skulle være i egen kraft han var egnet til sin tjeneste: „Det at vi er tilstrækkelig egnede kommer fra Gud, som virkelig har gjort os tilstrækkelig egnede til at være en ny pagts tjenere.“ (2 Korinther 3:4-6) Kristenhedens præster hævder, i modsætning til Paulus, at de er „tilstrækkelig egnede“ i kraft af en eksamen fra en teologisk læreanstalt. Samtidig benægter de at de der mangler en sådan eksamen skulle være bemyndiget til at undervise. Paulus var selv uddannet inden for jødedommen, men dette gjorde ham ikke egnet som kristen forkynder i forbindelse med den nye pagt. Jesus havde heller ikke oprettet noget præsteseminarium som hans 12 apostle eller andre skulle gennemgå. På samme måde i dag — en persons bemyndigelse til at virke som en sand kristen forkynder må stamme fra Jehova, den største af alle lærere. En forkynder må naturligvis bære tilstrækkeligt vidnesbyrd om at han har en sådan bemyndigelse.
„Hvem har givet dig denne bemyndigelse?“
7. På hvilken måde adskilte de religiøse ledere sig fra Nikodemus i deres syn på Jesu myndighed?
7 Religiøse ledere betvivlede endog at Guds egen søn havde ret til at forkynde den gode nyhed og udføre mirakler. Vi læser: „De øverste præster og folkets ældste [kom] hen til ham [i templet] mens han underviste, og de sagde: ’Med hvilken bemyndigelse gør du disse ting? Og hvem har givet dig denne bemyndigelse?’“ (Mattæus 21:23) Det faldt dem ikke ind at drage samme slutning som Nikodemus, en af folkets egne ledere, der sagde til Jesus: „Rabbi, vi ved at du som lærer er kommet fra Gud; for ingen kan gøre de tegn du gør hvis ikke Gud er med ham.“ — Johannes 3:1, 2.
8. Hvordan reagerede jødernes ledere efter at Jesu tjeneste havde varet i over tre år?
8 Jesus kunne have sagt til dem der betvivlede hans myndighed: ’Lad mine gerninger tale for sig selv!’ Efter at hans offentlige tjeneste havde varet i over tre år, havde han gjort så mange tegn at de øverste præster og de ældste havde rigeligt grundlag til at kunne slutte hvem Jesus var og med hvilken bemyndigelse han gjorde mirakler og lærte andre sandheden om Guds rige. De var simpelt hen for stivnakkede til at acceptere alle de vidnesbyrd Jehova gav om at Jesus var den lovede Messias.
9, 10. (a) Hvorfor bør det ikke overraske Jehovas vidner at nogle i dag betvivler deres bemyndigelse? (b) Hvad svarede Jesus de religiøse ledere der udfordrede ham, og med hvilken virkning?
9 I betragtning af den holdning Jesus mødte, overrasker det ikke Jehovas vidner i dag at religiøse ledere i vor tid betvivler deres bemyndigelse som tjenere for Gud. De der benægtede Jesu myndighed, så bort fra hans mange mirakler. Han stillede dem derfor et spørgsmål der afslørede dem. Og hans disciple i dag kan gøre noget lignende når nogle med vilje underkender det arbejde disse disciple gør.
10 Da de øverste præster og de ældste spurgte Jesus: „Hvem har givet dig denne bemyndigelse?“ var det ikke et abstrakt spørgsmål han svarede dem med. Han sagde: „Jeg vil også spørge jer om en ting. Hvis I svarer mig på det, vil jeg også fortælle jer med hvilken bemyndigelse jeg gør disse ting: Johannes’ dåb, hvor stammede den fra? Fra himmelen eller fra mennesker?“ Det hedder videre i beretningen: „De begyndte nu at diskutere indbyrdes, idet de sagde: ’Hvis vi siger: „Fra himmelen,“ vil han sige til os: „Hvordan kan det da være at I ikke troede ham?“ Og hvis vi siger: „Fra mennesker,“ har vi folkemængden at frygte, for de regner alle sammen Johannes for en profet.’ Som svar sagde de da til Jesus: ’Vi ved det ikke.’ Han sagde derpå til dem: ’Så siger jeg heller ikke jer med hvilken bemyndigelse jeg gør disse ting.’“ (Mattæus 21:23-27) Jehovas vidner kan i dag med bibelsk ret, og med lignende resultat, stille et sådant spørgsmål til præsteskabet.a
11. Hvilket arbejde gjorde Jehovas tjenere forud for 1914, og hvordan blev deres kritikere bragt til tavshed?
11 Fra og med 1876 gjorde Jehovas folk det kendt for verden, og især for kristenheden, at hedningernes tider ville slutte i efteråret 1914. (Lukas 21:24, da. aut.) Præsteskabet kunne ikke være uvidende om dette forberedende arbejde, der varede omkring 40 år og svarede til Johannes Døbers gerning; de ville med glæde have slået ned på dette blads udgiver hvis året 1914 var kommet og gået uden nogen epokegørende begivenheder af den art han havde advaret om. Men de blev bragt til tavshed den 28. juli 1914 da freden var forbi og den første verdenskrig udbrød!
12. Hvilke trængsler kom over menneskeheden under og efter den første verdenskrig?
12 Da mange mænd blev overført fra landbrugsarbejde til militærtjeneste, kom der fødevaremangel samtidig med denne krig. Der var også store jordskælv som voldte skade og lidelser. I 1915 omkom 29.970 ved et jordskælv i Avezzano i Italien, og i 1920 berøvede et vældigt jordskælv 200.000 mennesker livet i Kansu-provinsen i Kina. I 1923 var der i Japan et jordskælv der kostede 140.000 livet. I krigens kølvand kom den spanske syge, som på et enkelt år krævede flere ofre end krigen havde gjort på flere år. Det må også nævnes at Jehovas tjenere under den første verdenskrig blev udsat for en forfølgelse hvis højdepunkt var at Vagttårnsselskabets præsident og dets sekretær og kasserer sammen med seks af deres medarbejdere blev uretfærdigt fængslet i ni måneder.
13. Hvad har Jehovas vidner spurgt kristenhedens præsteskab om, og hvad måtte disse kritikere indrømme hvis de skulle give et ærligt svar?
13 Siden den første verdenskrigs afslutning har Jehovas vidner spurgt kristenhedens præsteskab: ’Er de katastrofer der har ramt jorden siden 1914, en opfyldelse af Jesu profeti i Mattæus 24:3-13?’ Hvis disse præster svarede ærligt bekræftende, ville de dermed indrømme at Jesus Kristus blev indsat i det himmelske rige i 1914. Eftersom Jesus sagde at ’verden ikke længere ville se ham’ og han nu har udødeligt åndeligt liv i himmelen, vil hans „komme“ eller „nærværelse“ være usynlig. (Johannes 14:19; Mattæus 24:3, da. aut.; 1 Peter 3:18) Men hvis præsteskabet indrømmede alt dette, ville det forhindre dem i at påstå at rystelserne i 1914-18 blot var en opblussen af de almindelige stridigheder der hører til historiens normale gang.
14. (a) Hvad måtte de religiøse ledere deltage i hvis de erkendte sandheden? (b) Hvilket falsk gudsrige måtte de fordømme, men hvad har de i stedet gjort?
14 Hvis kristenhedens præster indrømmede at begivenhederne i 1914-18 markerede indledningen til endens tid for denne tingenes ordning, måtte de desuden erkende de andre dele af „tegnet“ på Jesu „nærværelse“, og de måtte tage del i opfyldelsen af hans ord: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne.“ (Mattæus 24:14) Dette ville ikke være en forkyndelse som den de har udført i århundredernes løb, men en forkyndelse af den gode nyhed om at Riget blev oprettet i himmelen ved udløbet af hedningernes tider i 1914. De måtte også dementere at Folkeforbundet var „det politiske udtryk for Guds rige på jorden“ og indse at dette forbund og dets efterfølger, De forenede Nationer, er ’ødelæggelsens vederstyggelighed der står på hellig grund’. (Mattæus 24:15, da. aut.) Men endnu i år, 1985, har kristenhedens præster ikke stemplet Folkeforbundet og FN som en „vederstyggelighed“, en ’afskyelighed’.
15. Hvilken fremtid venter præsteskabet? Hvad har Jehovas vidner imidlertid gjort?
15 Kristenhedens præsteskab nægter altså at tage standpunkt for Jehovas rige ved Jesus Kristus. Fordi de har undladt at støtte dette rige, vil de gå til grunde i ’den store trængsel’, der snart vil komme. I modsætning til dem har Jehovas vidner forladt Babylon den Store, den falske religions verdensimperium, og forkynder nu Rigets budskab i 203 lande. Deres arbejde er uden sidestykke, og det er en del af tegnet som beviser at Jesus i 1914 blev indsat som konge i himmelen for at herske midt blandt sine fjender. — Mattæus 24:3, 14, 21; Salme 110:1, 2; Åbenbaringen 18:1-5.
Er en anbefaling nødvendig?
16. Hvilke spørgsmål opstår med hensyn til det at anbefale sig selv, og hvad sagde Paulus i denne forbindelse?
16 Søger vi nu uden grund en anbefaling for Jehovas salvede vidner? Eller prøver vi noget lignende for Jesu „andre får“? (Johannes 10:16) Noget sådant gjorde Paulus ikke. Til de korinthere der var blevet kristne på grund af den utrættelige indsats han havde gjort, kunne han sige: „Begynder vi igen at anbefale os selv? Eller behøver vi måske, ligesom nogle, anbefalingsbreve til jer eller fra jer? I er selv vort brev, som er indskrevet i vore hjerter og kendes og læses af alle mennesker. For det kendes på jer at I er et brev fra Kristus, skrevet af os som tjenere, indskrevet, ikke med blæk, men med en levende Guds ånd, ikke på stentavler, men på kødtavler, på hjerter.“ — 2 Korinther 3:1-3.
17. Hvordan kan vi sige at Paulus var tilstrækkelig egnet til tjenesten, og hvad kan siges om Jehovas vidner?
17 Med Jehovas hellige ånds hjælp skrev Paulus en del af Bibelens bøger og omvendte mange til kristendommen. Det kan i høj grad siges at han var tilstrækkelig egnet til den kristne tjeneste. Som et nutidigt sidestykke til dette har den salvede rest af Kristi disciple, især siden dette blad i 1879 begyndte at udkomme, frembragt meget store mængder bibelsk litteratur, skønt den dog ikke er inspireret som Paulus var. Siden 1920 har denne organisation på mange sprog udgivet bøger, brochurer, blade og traktater i tilsammen milliarder af eksemplarer. Alt dette er blevet spredt mod meget ringe bidrag, ja, meget er blevet givet væk uden vederlag. Vagttårnets selskab har, også uden vederlag, sørget for afholdelse af bibelske foredrag og sendt missionærer ud til nye distrikter i hele verden. Titusinder har lyttet til forkyndelsen ved det trykte og det talte ord og symboliseret deres indvielse til Jehova Gud ved at lade sig døbe — især siden 1935, da man for første gang forstod at en ’stor skare’ af Jesu „andre får“, en skare hvis tal man ikke kender, kan se frem til evigt liv i det genoprettede paradis på jorden. — Åbenbaringen 7:9-17; Lukas 23:43;.
18. Hvad kan den salvede rest pege på hvis der rejses tvivl om dens bemyndigelse?
18 Hvad skal den salvede rest da sige hvis præsteskabet udfordrer den ved at spørge om dens medlemmer har teologisk embedseksamen? Da kan disse tjenere for Jehova henvise til et langt mere sigende ’anbefalingsbrev’! De kan pege på de over to og en halv million „andre får“ der findes jorden over og sige: ’Dér er vort anbefalingsbrev!’ De kan, med apostelen Paulus’ ord, sige: „I er selv vort brev, som er indskrevet i vore hjerter og kendes og læses af alle mennesker.“ (2 Korinther 3:2) Lad kristenhedens præster læse dette levende brev, som består af indviede og døbte kristne der tjener Jehova dag og nat i hans tempel og medvirker til at ’forkynde den gode nyhed om riget over hele jorden til et vidnesbyrd for alle nationerne’. (Mattæus 24:14) Som den salvede rests medlemmer viser disse forkyndere at de er tilstrækkelig egnede til den kristne tjeneste.
19. Hvilket enestående anbefalingsbrev vil blive bevaret gennem Har-Magedon?
19 Dette enestående anbefalingsbrev vil ikke blive udslettet i den kommende ’krig på Guds, den Almægtiges, store dag’ ved det sted der symbolsk kaldes Har-Magedon. (Åbenbaringen 16:14-16) Nej, det vil blive beskyttet og bevaret af den almægtige Gud, så det også i den nye tingenes ordning efter Har-Magedon vil kunne fremvises. Hvilket magtfuldt brev vil denne ’store skare’ ikke udgøre for de milliarder af døde som Jehova Gud, ved Jesus Kristus, da vil lade opstå fra mindegravene rundt om i verden! Opfordringen til den salvede rest må derfor være: Bliv ved med at skrive disse breve! Og til ’den store skare’: Bliv ved med at hjælpe den salvede rest, I „andre får“!
[Fodnote]
a Se for eksempel paragrafferne 13 og 14 i denne artikel.
Hvordan vil du svare?
◻ Hvordan efterligner Jehovas vidner Paulus, der nægtede at drive handel med Guds ord?
◻ Hvad er grundlaget for at en kan være tilstrækkelig egnet til at virke som en sand kristen forkynder?
◻ Hvis de religiøse ledere erkendte sandheden, hvilket arbejde måtte de da tage del i?
◻ Hvilket enestående anbefalingsbrev som den salvede rests medlemmer kan pege på, viser at de er egnede til tjenesten for Gud?
[Illustration på side 23]
Jesus oplærte sine disciple til at være forkyndere, men han oprettede ikke nogen teologisk læreanstalt
[Illustration på side 25]
Jehovas vidner forkynder med fuld ret den gode nyhed om det oprettede rige. Gør du?