Brug dine teokratiske aktiver
„Ær med din velstand [Jehova].“ — Ordsp. 3:9.
1. Hvorfor er sandheden af langt større værdi end guld?
SANDHEDEN er et af menneskets mest værdifulde aktiver. Den er i virkeligheden en uvurderlig skat. Eftersom sandheden har sin oprindelse hos Jehova Gud, er den et teokratisk aktiv. Forstandige mennesker ledes i dag ved hjælp af sandheden ad vejen som fører til evigt liv. Selv midt i en ulykkelig verden kan kundskaben om sandheden skænke mennesker glæde. Når man hører ordet aktiv, tænker man måske først og fremmest på guld, penge og ejendom; men penge kan ikke købe lykke, fred i sindet eller evigt liv. Derfor er alle de mennesker der virkelig kender sandheden og bruger dette værdifulde teokratiske aktiv, Jehova, sandhedens store Giver, meget taknemmelige. — Sl. 105:1, 2.
2. Hvad må et menneske være i besiddelse af hvis det skal bruge sine aktiver på bedste måde?
2 Mennesker der lærer sandheden om forholdet til Skaberen at kende, værdsætter de mange goder som Gud skænker dem. De er måske ikke rige på gods og guld, men de erkender at deres levetid er et aktiv Gud har givet dem, og hvis de kan anvende deres liv på en sådan måde at de opnår Guds velsignelse, vil de i sandhed blive meget rige. „Jehovas velsignelse — det er den som gør rig, og han føjer ingen smerte til den.“ (Ordsp. 10:22, NW) Et menneske kan blive tvunget til at afstå sit guld eller sin ejendom til andre mennesker eller til regeringen, men ingen kan berøve et menneske Jehovas velsignelse. Med Jehovas velsignelse kan et menneske anvende sine personlige aktiver eller midler på bedste og lykkeligste måde.
3. Hvad vil de mennesker gøre som værdsætter deres forhold til Gud?
3 Gud venter af mennesker at de lever i harmoni med ham, og det gør de mennesker også som forstår og værdsætter deres forhold til ham. „Ingen af os lever for sig selv, . . . når vi lever, lever vi for Herren . . . vi hører altså Herren til.“ (Rom. 14:7-9) Men Jehova Gud anvender ikke tvang over for nogen. Han giver de enkelte mennesker lejlighed til at lære sandheden at kende og at forstå hvor stor en forret det er at indvi deres liv til tjenesten for Gud. Ved at følge Jesu eksempel og ligesom han ofre deres alt i tjenesten for Jehova, kan de bruge deres liv til velsignelse for andre. De som nu indvier sig til Gud og lydigt gør hans vilje, kan være forvisset om at Gud vil give dem liv til evig tid. „På retfærdigheds vej er der liv, at vandre ad dens stier bringer ikke død.“ — Ordsp. 12:28, NW.
4, 5. (a) Hvordan beskytter kundskab om Jehovas befalinger et menneskes aktiver, især i vort tyvende århundrede? (b) Hvordan viser Jesu eksempel at livet, Guds gave, skal bruges med fornuft?
4 De retfærdige normer for livsførelse som Gud har ladet nedskrive i sit ord, værner vor livskraft. Jehovas befalinger virker som et skjold omkring os så vi ikke øder vore kræfter i verdens dåragtige jag, i drikkeri, frådseri, vold eller et vellystigt levned. Den visdom skabninger modtager fra Gud gennem sandheden, leder dem uden om de farer der truer vort tyvende århundredes spændingshungrende mennesker. Stolthed og ønsket om personlig tilfredsstillelse får mennesker til at prøve at nå de højeste bjerges toppe eller at slå alle hastighedsrekorder, andre sætter livet på spil i drabelige sportskampe eller deltager i slagsmål eller duel på pistoler. Men Gud har ikke skænket mennesker livet for at de skal sætte det over styr ved sådanne dumdristige handlinger der kendetegner disse sidste dage. Gennem udbredelsen af Guds sandhed hjælpes mennesker til at forstå hvordan de skal bruge deres liv. Apostelen Peter gør opmærksom på at der sker en ændring i mennesker der lærer sandheden at kende: „Thi det er nok, at I tidligere har gjort hedningernes vilje og levet jeres liv i tøjlesløshed, onde lyster, fylderi, svir, drik og skammelig afgudsdyrkelse. . . . Alle tings ende er nær; vær derfor besindige og ædru, så I kan bede.“ — 1 Pet. 4:3-7.
5 Jesus Kristus betragtede livet som et stort teokratisk aktiv. Djævelen opfordrede Jesus til at handle letsindigt med sit liv. „Derefter tager Djævelen ham med sig til den hellige stad og stiller ham på helligdommens tinde og siger til ham: ’Hvis du er Guds Søn, så styrt dig ned; thi der står skrevet: „Han skal give sine engle befaling om dig, og de skal bære dig på hænder, for at du ikke skal støde din fod på nogen sten.“’ Jesus sagde til ham: ’Der står også skrevet: „Du må ikke friste Herren din Gud.“’“ (Matt. 4:5-7) Hvorfor skulle livet bruges uden hensyntagen til Guds vilje? Jesus var fornuftig nok til at anvende livet i overensstemmelse med Guds vilje, som Jehovas indviede tjener, og han efterlod os et efterfølgelsesværdigt eksempel. Eftersom livet er en gave fra Gud, er det kun ret og rimeligt at vi bruger vort liv i tjenesten for ham, således som Jesus slog fast i princippet: „Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!“ — Matt. 22:21.
Brug af tiden
6. (a) Hvorfor er tiden så kostbar nu? (b) Hvorfor kan man sige at dovenskab er en tyv?
6 Følger man verdens dåragtige stræb vil man ikke alene spilde kræfter og energi men også et andet aktiv — tid. Efter at Paulus har nævnt hedningernes skammelige færd viser han at der er god grund til at vogte på tiden og udnytte dette aktiv godt. „Se derfor nøje til, hvorledes I vandrer, at det ikke er som uvise, men som vise, så I udnytter det gunstige øjeblik, thi dagene er onde. Derfor, vær ikke uforstandige, men forstå, hvad der er Herrens vilje.“ (Ef. 5:15-17) Mennesker i verden øder tiden bort i et ideligt jag efter fornøjelser og ænser ikke hvilken gavn de ville høste af at stræbe efter at forstå hvad der er Jehovas vilje. De spilder deres tid og udsætter sig samtidig for at miste livet. Andre øder tiden bort af ren og skær dovenskab. De gider ikke påtage sig et ansvar. Hvad enten de er klar over det eller ej, berøver de sig selv et værdifuldt aktiv. Et viist menneske skrev engang: „Jeg kom forbi en lad mands mark og et uforstandigt menneskes vingård; se, den var overgroet af tidsler, ganske skjult af nælder; stendiget om den lå nedbrudt. Jeg skued og skrev mig det bag øre, jeg så og tog lære deraf: Lidt søvn endnu, lidt blund, lidt hvile med samlagte hænder: Som en stimand kommer da fattigdom over dig, trang som en skjoldvæbnet mand.“ — Ordsp. 24:30-34.
7. På hvilke nyttige måder kan den kostbare tid anvendes?
7 Guds ord understreger at det er nødvendigt at blive opdraget til at bruge tiden nyttigt. „Lad jer fylde af Ånden, så I taler hverandre til med salmer og hymner og åndelige sange og synger og spiller i jeres hjerte for Herren og altid siger Gud, vor Fader, tak for alle ting i vor Herres Jesu Kristi navn.“ (Ef. 5:15-20) Den indviede kristnes tid er indviet til de ting der hører Gud til, hvilket indbefatter at tilegne sig kundskab fra Guds ord, at bringe den videre til andre, regelmæssigt at komme sammen med andre der ligeledes er indviet til Gud, samt at prise og takke Gud ved at deltage i en tilrettelagt offentlig forkyndelse. En arbejder må gøre sin pligt over for arbejdsgiveren, men alligevel bliver der timer tilovers hver dag. Børnene tilbringer ikke al deres tid i skolen. Den der har indviet sig til Gud vil benytte sin tid til at tale om sandheden hvor han end befinder sig, for eksempel når han tager til arbejde eller til skole, når han holder frokostpause eller søger adspredelse. Dette er udover de faste tider man har afsat til regelmæssigt at deltage i den teokratiske virksomhed fra hus til hus. Ved mange lejligheder benytter kristne således endnu et teokratisk aktiv, evnen til at tale, Guds vidunderlige gave, som bør anvendes til ære for ham. — Sl. 71:24.
Indflydelse og styrke
8. Hvordan kan indflydelse være et stort aktiv i den personlige omgangskreds og i en menighed?
8 Et af de aktiver alle mennesker ejer, hvad enten de er rige eller fattige, er den indflydelse de kan øve på andre. Det ville være vanskeligt at omgås en mand som apostelen Paulus uden at være under hans gunstige indflydelse. Han gav udtryk for sit synspunkt i brevet til romerne: „Jeg længes efter at se jer, for at jeg må kunne give jer del i en og anden åndelig nådegave, så I kan styrkes derved — eller rettere: for at vi hos jer sammen må kunne opmuntres ved vor fælles tro, jeres og min.“ (Rom. 1:11, 12) Gud venter af mennesker i dag at de skal øve en god indflydelse hvor de end opholder sig. En kristen kan være nødt til at arbejde sammen med mennesker der tænker og taler uanstændigt. Selve det at han ikke bærer sig ad som de, men bevarer sin kristne holdning, kan ikke andet end øve en god indflydelse. Kristne børn bør ligeledes øve en god indflydelse i skolen og på legepladsen. Forstandige fædre øver en indflydelse i den rigtige retning på familien og viser den vejen til at efterleve Guds sandhed. Kristne mødre vil støtte fædrene ved at gøre deres indflydelse gældende over for børnene. (Ordsp. 22:6; 2 Tim. 1:5) I menigheden kan en kristen ligeledes øve en god indflydelse hvis han er nidkær og hvis han beredvilligt anvender de givne råd og vejledninger samt opmuntrer andre til at slutte op om menighedens virksomhed. En kristen respekterer tilsynsmanden, menighedens gode forstander, og arbejder endrægtigt sammen med ham. — 1 Tim. 5:17,
9, 10. (a) Hvorledes er Jehovas anvendelse af styrke og magt et eksempel til efterfølgelse? (b) Hvad er det der ifølge Prædikeren 7:16-18 skal holdes i ligevægt?
9 Styrke og magt er teokratiske aktiver når de anvendes til gavn for andre. Verdens såkaldt stærke mænd er sædvanligvis diktatorer der anvender deres magt til at undertrykke folket, men det er ikke sådan Jehova venter mennesker skal handle. Jehova, den Almægtige, er et eksempel på tålmodighed, kærlighed og godhed. Mennesker bør efterligne ham og anvende deres magt efter hans vilje, og således tjene ham, deres Skaber. Ufuldkomne mennesker siges at have stærke og svage sider, og Guds ord formaner mennesker til at beherske såvel de stærke sider som de svage. „Vær ikke alt for retfærdig og te dig ikke overvættes viis; hvorfor vil du ødelægge dig selv? Vær ikke alt for gudløs og vær ingen dåre; hvorfor vil du dø i utide? Det bedste er, at du fastholder det ene og ikke slipper det andet; thi den, der frygter Gud, vil undgå begge farer.“ — Præd. 7:16-18.
10 Det er rigtigt at søge kundskab og visdom, men man skal bevare sin ligevægt efterhånden som man vinder kundskab og visdom, således at man ikke bliver stolt og selvbevidst og skader sig selv. Man kan blive overkritisk og kun se andres fejl. Det kan føre til ens fald, fordi man begynder at miste kærligheden til og respekten for de mennesker man færdes iblandt. Man glemmer at man selv har svagheder, der ikke behøver at være identiske med dem man kritiserer andre for. Jesus advarede: „Døm ikke, for at I ikke skal dømmes.“ (Matt. 7:1-5) Guds sandhedsord er en rettesnor for hvordan man skal anvende sin styrke og magt.
11. Hvordan ser en moden kristen på et godt helbred?
11 Det er en velsignelse at have et godt helbred, og det menneske der har det, burde vise Gud sin taknemmelighed ved at anvende sin kraft til ære for Skaberen. (Præd. 12:1) En Guds tjener venter ikke at være fuldkommen sund og rask, men han bestræber sig for at bevare et nogenlunde godt helbred så han kan bruge sine aktiver til ære for Gud. Alle mennesker har arvet synden fra Adam, og efterhånden som årene går vil den bevirke at organismen svækkes og at smerter melder sig og øges. Det bliver en prøve på vor sunde fornuft. Det kan være at nogle ikke længer kan udrette alt hvad de kunne tænke sig at gøre, men i stedet for at tabe modet burde de være optimistiske og glæde sig over at de kan udrette noget i det hele taget, idet de erindrer sig Job. Hvert enkelt menneske bestemmer selv hvad der tjener hans eller hendes helbred bedst. Man skal ikke dømme et andet menneske på grund af hvad det spiser eller drikker. (Rom. 14:3, 4) Det væsentligste for Jehovas tjenere er Guds rige. „Thi Guds rige består ikke i, hvad man spiser og drikker, men i retfærdighed og fred og glæde i Helligånden.“ (Rom. 14:17) Hvis man begynder at ride en „kæphest“ og går så meget op i at spise den rigtige mad og at få tilstrækkelig frisk luft at man forsømmer de kristne møder og stævner eller forsømmer at yde en indsats i forkyndelsen af den gode nyhed, kan det ende med at man mister sin uangribelighed. Fremfor ustandselig at tale om behandlinger, diæter og vitaminer, bør kristne bestandig holde sig den store strid om Riget for øje, samt i tanke og tale lade sig lede af apostelen Paulus’ råd i Romerne 14:19: „Lad os altså stræbe efter det, der fører til fred og indbyrdes opbyggelse.“ Gør man det, vil man bidrage til at alle i menigheden har et godt åndeligt helbred, hvad der er langt vigtigere end at være sund på legemet.
Forkyndelse
12. Hvorledes er tjenesten for Riget en velsignelse for mennesker rent fysisk?
12 Kristne kan være taknemmelige for at et af Guds krav til dem er at de skal forkynde fra hus til hus, for det giver dem den tiltrængte motion og friske luft, hvilket så mange mennesker går glip af i vore dage fordi de lever et stillesiddende liv. Med en forstandig og fornuftig indstilling til denne verdens skadelige vaner kan den kristne bevare sit helbred og sin styrke. I det mål man har sit helbred i behold kan man bruge dette aktiv i forkyndelsen af den gode nyhed om Guds rige. — Matt. 10:7, 12; 1 Kor. 6:9, 10.
13. Hvordan kan den som har naturlige evner og anlæg bedst gøre brug af disse aktiver?
13 Medfødte evner og talenter er en stor velsignelse. Nogle har naturlige anlæg for kunst og musik. Andre har skarpe hjerner og stærke organismer og har kunnet uddanne sig til at virke på specielle felter. Medfødte evner skal ikke betragtes som en selvfølge. Det er gaver Gud har betroet den kristne for at denne skal anvende dem til Guds ære. De kan bruges til gavn for andre kristne og til styrkelse af menigheden og organisationen. Det hænder ikke sjældent at der skal udføres et stykke arbejde i rigssalen eller ved et af Jehovas vidners stævner. Skulle man ikke anvende sine medfødte evner til ære for Jehova og til velsignelse for hans tjenere, hvordan skulle de så anvendes? Naturlige evner får mennesker i verden til at blive opblæste, men sådan vil de ikke virke på ydmyge kristne, der sammenligner sig selv med Kristus Jesus, det fuldkomne menneske. Hvad enten en kristen er læge, sagfører, ingeniør, landmand, kunstner eller maskinarbejder, vil han kunne finde anvendelse for sine evner til fremme af Guds gerning. Det hører med til den kristne indvielse. Vær aldrig påholdende med dine medfødte evner når du kan anvende dem til gavn for de teokratiske interesser. — 2 Mos. 35:30-35.
14. Hvordan får et menneske størst gavn af sin kundskab og tænkeevne?
14 Kundskab, tænkeevne og en hurtig opfattelse af betydningen af Guds ord og principper, vil komme såvel den der ejer disse aktiver som andre, til gode. Enhver som flittigt overværer menighedens studiemøder og dér deltager i drøftelsen af Guds hensigter, vil udvide sin kundskab og udvikle sin tænkeevne. Men de ting man har lært, får først værdi når de tages i anvendelse. Paulus indprentede Timoteus, i 2 Timoteus 2:1, 2: „Og nu du, mit barn! hent kraft fra nåden i Kristus Jesus; og hvad du hørte af mig i mange vidners nærværelse, skal du betro til pålidelige mennesker, som vil være duelige til også at lære andre.“ Og det er virkelig sandt at det er en kilde til stor glæde og lykke at anvende sin kundskab i et uselvisk øjemed.
15, 16. (a) Hvordan kan økonomiske og materielle midler blive et passiv? (b) På hvilken måde kan en kristen der ejer rigdommens aktiv, anvende det med størst fordel? (c) Hvorledes kan ejeren af et hjem, af maskiner eller udstyr få velsignelse af disse aktiver?
15 De aktiver vi indtil nu har nævnt, er af langt højere værdi end penge og materielle ejendele. For verdens rige mennesker synes penge snarere at være et passiv end et aktiv. Det er ikke overraskende i betragtning af at Jesus sagde: „Ja, jeg siger jer: en kamel går lettere gennem et nåleøje, end en rig går ind i Guds rige.“ (Matt. 19:24) Vil det sige at penge og materielle besiddelser vil afskære alle mennesker fra at komme ind i Guds rige? Jesu udtalelse gav anledning til følgende spørgsmål: „Hvem kan så blive frelst?“ Jesus svarede: „For mennesker er dette umuligt, men for Gud er alle ting mulige.“ (Matt. 19:25, 26) En ung mand havde spurgt Jesus hvad han skulle gøre for at vinde det evige liv. Han holdt alle Guds love, men én ting manglede han: At vi sit alt til tjenesten for Jehova og hjælpe de fattige at lære sandheden at kende og således blive en Jesu efterfølger. Det ville den unge mand ikke, for han havde meget gods, og han gik bedrøvet bort. Mange rige mennesker i verden bliver hovmodige, selvhævdende og æresyge. Men det er ikke ensbetydende med at ingen af dem kan lære sandheden at kende og indvi deres aktiver til tjenesten for Gud. Åbenbart var der nogle rige mennesker der blev kristne, for Paulus skriver til Timoteus: „Byd dem, der er rige i den nuværende verden, ikke at være hovmodige eller sætte deres håb til den usikre rigdom, men til Gud, som i rigt mål giver os alt, for at vi må nyde godt deraf; byd dem at øve godgørenhed, være rige på gode gerninger, gerne give og dele med andre og således samle sig skatte, der kan blive en god grundvold for den kommende tid, så de kan gribe det virkelige liv.“ — 1 Tim. 6:17-19.
16 Dette bibelske råd viser hvordan Gud ser på materielle rigdomme. Hvad mennesker end har, det være sig lidt eller meget, bør de bruge det bedst muligt, og de bør være gavmilde og rede til at dele med andre. Paulus roste de kristne i Filippi fordi de havde understøttet ham mens han sad fængslet og led forfølgelse. (Fil. 4:14-16) Lige fra de første kristnes tid er penge blevet anvendt til fremme af forkyndelsen. (2 Kor. 11:8, 9) I vore dage vidner de tusinder af rigssale der er blevet bygget for at der kan afholdes kristne møder og foredrag, om hvordan kristne kan benytte deres midler til fremme af Guds gerning. Hjem, store og små, stilles til rådighed for bibelstudiemøder. Familier åbner deres hjem for rejsende repræsentanter for den nye verdens samfund af Jehovas vidner, og giver dem gæstfrit mad og husly. Biler, både og andre befordringsmidler tages i anvendelse for at udbrede den gode nyhed. Maskiner og udstyr af forskellig slags stilles til rådighed hvis der bliver brug derfor til et stykke arbejde. Gennem Jehovas organisation udsendes heltidsforkyndere. Der udføres missionsarbejde. Jehova Gud velsigner sine tjenere i deres endrægtige bestræbelser for at anvende deres aktiver, som de har modtaget fra ham, til understøttelse af den sande tilbedelse i hele verden. — 1 Krøn. 29:1-9, 14-16.
Fordelene ved at benytte de teokratiske aktiver
17. Hvordan kan et menneske personligt høste gavn af de teokratiske aktiver det er i besiddelse af?
17 Hvilke fordele vil man høste af at anvende sine aktiver i Guds tjeneste? Hvis man med den rette indstilling gør brug af disse aktiver vil man vokse til kristen modenhed, og dermed følger muligheden for mange forrettigheder. Guds organisation vokser hurtigt i hele verden, og der er et stort behov for modne, kvalificerede mænd der kan virke som tilsynsmænd i organisationen. Nye menigheder dannes fra dag til dag. I løbet af tjenesteåret 1962 oprettedes 609 nye menigheder blandt Jehovas vidner. Indviede mænd varetager ledelsen af dem, og indviede kvinder yder deres indsats. I forståelse af indvielsens virkelige betydning tager de alle deres evner i brug, hvilket behager Gud. Hvorfor skulle nogen vige tilbage for at gøre det gode? Hvor dåragtigt ville det ikke være at yde den gamle verden det bedste man har, mens man mådeholdent støtter den nye verdens samfund! Materielle midler kan nyttiggøres. Familier kunne måske ofre nogle få materielle ting til fordel for Guds gerning og på den måde gøre det muligt for et eller flere medlemmer af familien at opnå den store forret at kunne forkynde den gode nyhed hver dag. Andre kan måske tilrettelægge deres forhold således at de kan rejse hjemmefra og udføre missionærarbejde hvor behovet er stort. Det er udmærket at der ydes økonomisk støtte til arbejdet, men den personlige støtte man yder med sine egne teokratiske aktiver er det der er mest brug for nu da det sidste vidnesbyrd om Riget skal aflægges. „Høsten er stor, men arbejderne er få; bed derfor høstens Herre om at sende arbejdere ud til sin høst.“ (Matt. 9:37, 38) Tænk på alle de midler Gud har givet os i hænde. Hvad enten du er rig eller fattig på materielle besiddelser, så husk at tid, indflydelse, styrke, magt, helbred, evner, talenter, tænkeevne, kundskab, talens gave og selve livet er langt mere værd. Dersom du nu i fuldeste mål anvender dine aktiver efter Guds vilje og til hans ære, har du foretaget en forstandig værdianbringelse. Til dine aktiver vil Jehova føje det evige liv, således som han har lovet, og Jehova holder altid ord. — Mark. 10:29, 30.