Ifølge Matthæus
22 Endnu en gang talte Jesus til dem ved hjælp af lignelser: 2 “Himlenes rige kan sammenlignes med en konge der holdt en bryllupsfest+ for sin søn. 3 Han sendte sine trælle ud for at bede de indbudte komme til bryllupsfesten, men de ville ikke komme.+ 4 Så sendte han andre trælle ud og sagde til dem: ‘Sig til de indbudte: “Jeg har tilberedt middagen, tyrene og fedekvæget er slagtet, alt er parat. Kom til bryllupsfesten.”’ 5 Men de var ikke interesserede og gik deres vej, én ud på sin mark, og en anden til sin forretning.+ 6 Resten greb fat i hans trælle, mishandlede dem og dræbte dem.
7 Kongen blev vred og sendte sine hære ud og dræbte disse mordere og brændte deres by af.+ 8 Så sagde han til sine trælle: ‘Bryllupsfesten er parat, men de indbudte var ikke værdige.+ 9 Gå derfor ud på vejene der fører ud af byen, og invitér alle dem* I finder, til bryllupsfesten.’+ 10 Så gik trællene ud på vejene og samlede alle dem de fandt, både onde og gode, og bryllupssalen blev fyldt med gæster.*
11 Kongen kom ind og så rundt på gæsterne, og han fik øje på en mand der ikke havde bryllupstøj på. 12 Han sagde til ham: ‘Ven, hvordan er du kommet herind uden at have bryllupstøj på?’ Manden vidste ikke hvad han skulle sige. 13 Så sagde kongen til sine tjenere: ‘Bind ham på hænder og fødder og kast ham ud i mørket udenfor. Der skal han græde og skære tænder.’
14 Mange er nemlig indbudt, men kun få er udvalgt.”
15 Så gik farisæerne, og de lagde planer om at få ham til at sige noget de kunne fange ham i.+ 16 De sendte derfor deres disciple hen til ham, sammen med nogle tilhængere af Herodes’ parti,+ og de sagde: “Lærer, vi ved at du taler sandt og lærer andre sandheden om hvad der er Guds vilje, og du tager dig ikke af hvad andre mener, for du ser ikke på folks ydre. 17 Sig os derfor hvad du mener: Er det tilladt* at betale skat til kejseren, eller er det ikke?” 18 Men Jesus vidste at deres motiver var onde, og sagde: “Hyklere, hvorfor udfordrer I mig? 19 Vis mig den mønt man betaler skatten med.” De rakte ham en denar. 20 Han spurgte dem: “Hvis billede og titel er det?” 21 De svarede: “Kejserens.” Så sagde han til dem: “Så giv kejseren det der er kejserens, og Gud det der er Guds.”+ 22 Da de hørte det, blev de forbløffede, og de lod ham være og gik deres vej.
23 Nogle saddukæere – det er dem der siger at der ikke er nogen opstandelse+ – kom samme dag og spurgte ham:+ 24 “Lærer, Moses har sagt: ‘Hvis en mand dør uden at have børn, skal hans bror gifte sig med hans enke og give sin døde bror efterkommere.’+ 25 Der var syv brødre hos os. Den første giftede sig og døde, og fordi han ikke havde nogen børn, efterlod han sin hustru til sin bror. 26 Det samme skete med den anden og den tredje, ja, alle syv. 27 Til allersidst døde kvinden. 28 Hvem af de syv skal have hende til hustru i opstandelsen? De har jo alle været gift med hende.”
29 Som svar sagde Jesus til dem: “I tager fejl fordi I hverken kender Skrifterne eller Guds kraft,+ 30 for i opstandelsen gifter mænd sig ikke, og kvinder bliver ikke giftet bort, men de er som engle i himlen.+ 31 Hvad angår de dødes opstandelse, så har I vel læst hvad Gud sagde til jer: 32 ‘Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.’+ Han er ikke de dødes, men de levendes Gud.”+ 33 Folkemængden der hørte det, blev imponeret over hans undervisning.+
34 Da farisæerne hørte at han havde lukket munden på saddukæerne, kom de i samlet trop. 35 En af dem, en lovkyndig, stillede et spørgsmål for at udfordre ham: 36 “Lærer, hvad er det største bud i Loven?”+ 37 Han sagde til ham: “‘Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og hele din sjæl og hele dit sind.’+ 38 Det er det største og vigtigste* bud. 39 Derefter kommer der et der ligner det: ‘Du skal elske dit medmenneske som dig selv.’+ 40 Det er de to bud hele Loven og Profeterne bygger på.”+
41 Mens farisæerne nu var samlet, spurgte Jesus dem:+ 42 “Hvad mener I om Kristus? Hvis søn er han?” De sagde: “Davids.”+ 43 Han spurgte dem: “Hvordan kan det så være at David under inspiration+ kalder ham Herre og siger: 44 ‘Jehova sagde til min Herre: “Sæt dig ved min højre hånd indtil jeg lægger dine fjender under dine fødder”’?+ 45 Når David kalder ham Herre, hvordan kan han så være hans søn?”+ 46 Ingen kunne svare ham med et ord, og fra den dag var der ikke nogen der turde stille ham flere spørgsmål.