Advarsler man bør lytte til

DET var i foråret 1902. På den smukke caraibiske ø Martinique gik alt som det plejede. Sukkerrørshøsten syntes lovende, og i øens folkerigeste by, St. Pierre, var politikerne travlt optaget af valgkampen.

Men sent i marts måned viste der sig et fænomen der så ud til at skulle forstyrre idyllen. Vulkanen Mont Pelée, der lå omkring otte kilometer fra St. Pierre, kom i aktivitet. I begyndelsen tog befolkningen ikke så megen notits af det. Men da vulkanen i april begyndte at udspy røg, aske og sten sammen med ildelugtende gasarter, blev folk i byen ængstelige. I slutningen af april skrev en kvinde til sin søster i USA:

„Hele byen er dækket med aske. Lugten af svovl er så stærk, at hestene prustende standser op midt på gaden. Mange mennesker er nødt til at holde våde lommetørklæder for ansigtet som værn mod de stærke svovldampe.“

Tidligt i maj øgedes den vulkanske aktivitet, og der hørtes hyppigt kraftige eksplosioner. St. Pierres dagblad, Les Colones, skrev at „asken regner ned uden ophør . . . man hører ikke længere vognene i gaderne. Lyden af hjulene dæmpes“. En af byens indbyggere skrev til sin broder i Marseilles:

„Jeg skriver dette med bange anelser, selv om jeg håber at min frygt er overdreven og ubegrundet. Min mand ler ad mig, men jeg kan se, at også han er ængstelig. . . . Heden er kvælende. Vi kan ikke lade døre eller vinduer stå åbne, for asken trænger ind overalt; den svier i øjnene og brænder i ansigtet. Alle afgrøder er ødelagt.“

Det burde have været tydeligt for enhver at faren var overhængende. Men lyttede man til de advarsler der kom fra Mont Pelée?

Holdningen hos de ledende i byen

Eftersom sukkerrørshøsten nærmede sig, forsikrede St. Pierres forretningsmænd befolkningen om at der ikke var nogen fare på færde. Politikerne, som var stærkt optaget af det forestående valg, ønskede heller ikke at folk flygtede, så de anslog de samme toner. Der kom endda en borgmester fra en anden by til St. Pierre for at overbevise folk om at der ikke var nogen grund til ængstelse. De religiøse ledere, de katolske gejstlige, støttede forretningsmændene og politikerne i forsøget på at overbevise indbyggerne om at alt var som det skulle være.

Men så, den 8. maj, klokken lidt i otte om morgenen, eksploderede Mont Pelée med et kæmpemæssigt brag. Gigantiske, overophedede, sorte skyer kom væltende ned ad bjergsiden og nærmede sig byen i rasende fart. En forfatter skriver:

„De mange tusind lig i ruinerne fortalte alle næsten samme historie: en praktisk talt øjeblikkelig død da den svidende orkanvind fra Mont Pelée ramte byen. Der har ikke været tid til at forsøge at flygte, eller blot at kæmpe imod; hundreder er simpelt hen døde på stedet. De varme gasarter gjorde deres arbejde hurtigt og udslettede tusinder af liv i løbet af to-tre minutter.“

Praktisk talt alle i St. Pierre døde — omkring 30.000 eller flere. Der blev kun fundet tre overlevende, og to af dem døde kort efter af deres forbrændinger. Den eneste der klarede sig igennem i live var en ung fange. Han var låst inde i et fangehul i bunden af fængselet, hvor han blev fundet flere dage efter eksplosionen.

I dag er der stadig mange ruiner i St. Pierre, fængselscellen indbefattet, som vidner om denne katastrofe. Der er også en mindetavle som fortæller om mange hundrede der mistede livet i en katolsk kirke mens de overværede messen.

Almindelig sund fornuft burde have sagt folk at de skulle have forladt St. Pierre da luften blev så dårlig at det var vanskeligt at ånde. Og hvis forretningsmændene, politikerne og de gejstlige havde bekymret sig mere om folks liv end om deres egen umiddelbare fordel, så ville de, i stedet for at forsøge at overtale befolkningen til at blive, være flygtet fra byen sammen med dem. Det ville have reddet deres liv.

Advarsler der lyder i dag

I den sidste tid har der vidt og bredt lydt advarsler om en endnu større ødelæggelse. Hvilke advarsler taler vi om? Ikke om de advarsler som Mount St. Helens i staten Washington i USA udsendte sidste år. En af beboerne i dette område skrev da: „Bjerget ’skabte sig’ mere og mere, næsten som om det advarede os om at være parate til den virkelige eksplosion.“ Statslige og lokale embedsmænd hævede også deres røst og advarede om den store fare folk i omegnen af vulkanen befandt sig i.

Men vi tænker ikke her på nogen lokal ødelæggelse. Derimod tænker vi på advarsler der nu bliver udsendt over hele jorden om en forestående verdensødelæggelse — Harmagedon. Jesus Kristus forudsagde denne ødelæggelse med ordene: „For der vil da være så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen.“ (Matt. 24:21) Ifølge Jesu beskrivelse vil denne ’store trængsel’ ødelægge flere menneskeliv end alle naturkatastrofer i menneskets historie tilsammen.

„Umuligt!“ vil nogle måske sige. Men Guds profet Jesus Kristus har aldrig fremsat fejlagtige profetier. „Krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“, også kaldet Harmagedon, vil med sikkerhed komme. (Åb. 16:14-16) Denne krig vil være den sidste del af ’den store trængsel’. Vil det da ikke være fornuftigt i det mindste at overveje de advarsler der nu lyder om at Harmagedon er nær og vil indtræffe inden for vor generations levetid?

Harmagedon - hvornår?

I forbindelse med ’den store trængsel’, som indbefatter Harmagedon, sagde Jesus videre i sin livsvigtige profeti: „For ligesom Noas dage var, sådan vil Menneskesønnens nærværelse være. For som de var i de dage før vandfloden, de spiste og drak, mænd giftede sig og kvinder bortgiftedes, indtil den dag Noa gik ind i arken, og de gav ikke agt før vandfloden kom og rev dem alle bort, sådan vil Menneskesønnens nærværelse være.“ — Matt. 24:37-39.

Hermed gjorde Jesus det klart at den kommende verdensødelæggelse — som ville overgå selv Vandfloden i omfang — ville have forbindelse med hans nærværelse, den tid hvor han ville ’komme i sin herlighed og sætte sig på sin herligheds trone’ for at herske som konge. (Matt. 25:31) Har vi nogen mulighed for at lære tidspunktet for Harmagedon at kende?

Ja, vi har. Jesu disciple var også interesseret i dette. De spurgte ham derfor om det. Det var i virkeligheden deres spørgsmål der gav anledning til hele den redegørelse hvori Jesus talte om ’den store trængsel’. De spurgte: „Hvornår vil disse ting ske, og hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ (Matt. 24:3) Det bør være os magtpåliggende at undersøge det ’tegn’ som Jesus gav.

I din egen bibel kan du selv læse om dette ’tegn’. Det er omtalt i Mattæus, kapitlerne 24 og 25, Markus, kapitel 13, og Lukas, kapitel 21. Som du vil se, sagde Jesus at hans nærværelse og ’den store trængsels’ nærhed ville være kendetegnet af store problemer på jorden. Der ville være krige, ja, nation ville rejse sig mod nation, der ville komme store jordskælv, fødevaremangel, pestsygdomme, og tillige en sådan stigning af lovløsheden at kærligheden ville kølnes hos de fleste. Jesus forudsagde også at hans disciple ville blive forfulgt, men alligevel ville „denne gode nyhed om riget . . . blive forkyndt på hele den beboede jord“, hvorefter enden (Harmagedon indbefattet) ville komme.

I en anden profeti blev apostelen Paulus inspireret til at skrive: „I de sidste dage vil der være kritiske tider som er vanskelige at klare. For menneskene vil være egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, gudsbespottere, ulydige mod forældre, utaknemmelige, illoyale, uden naturlig hengivenhed, uforsonlige, bagvaskere, uden selvbeherskelse, vilde, uden kærlighed til godhed, forrædere, egenrådige, opblæste, venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud, idet de har en ydre form for gudhengivenhed, men viser sig falske når det gælder dens kraft.“ — 2 Tim. 3:1-5.

Mener du at Jesu Kristi og apostelen Paulus’ profetier om „de sidste dage“ opfyldes i vor tid? Det mener og tror over to millioner Jehovas vidner, og det er grunden til at de overalt lader advarselen lyde om at Harmagedon er nær. De opfordrer folk til selv at undersøge vidnesbyrdene, så de selv kan afgøre om advarslerne har noget reelt grundlag.

Bør man lytte til advarslerne?

Somme tider gives der advarsler uden grund, og sådanne advarsler vil det naturligvis være tåbeligt at lytte til. Men at mange — heriblandt nogle prominente medlemmer af samfundet — hånligt afviser og forklejner advarsler, er ikke tilstrækkeligt grundlag for at ignorere dem. Tænk på tilfældet med Mont Pelée. Den 5. maj, tre dage før vulkanen for alvor brød ud, udspyede den en flod af skoldhede stoffer som dræbte i snesevis af mennesker på sin vej. Mange betragtede dette som en betimelig advarsel til at flygte, som Peter Francis skriver i sin nylig udkomne bog Volcanoes:

„Mange forsøgte at forlade St. Pierre for at begive sig til Fort-de-France, Martiniques anden by. De lokale myndigheder hilste imidlertid ikke udsigten til en storstilet evakuering velkommen. Ud over problemet med at skulle tage sig af et stort antal opskræmte flygtninge, skulle der være valg den 10. maj, og de politiske partier i byen var opsat på at intet skulle komme i vejen for det; der blev derfor gjort en samlet indsats for at bagatellisere den eventuelle fare. Man nedsatte en ’videnskabelig kommission’ bestående af nogle af øens mest lærde folk som udarbejdede en rapport med det formål at neddæmpe folks frygt.“

Det lykkedes dem til en vis grad. Folk blev — og de omkom alle på nær én!

I dag opfyldes Bibelens profetier om „de sidste dage“. Alle de enkelte dele af det sammensatte ’tegn’ som Jesus gav, kan nu iagttages. Ja, alt det der ifølge Jesus og hans apostle ville indtræffe umiddelbart forud for ’den store trængsel’, sker nu. Vidnesbyrdene er overvældende. Som Jesus forudsagde, er der „på jorden angst blandt nationerne, som ved hverken ud eller ind“. Og „mennesker besvimer af frygt og forventning med hensyn til det der kommer over den beboede jord.“ — Luk. 21:25, 26.

At alt dette går i opfyldelse nu, bekræftes af en udtalelse af Jim Hampton, der er redaktør for Miami-avisen Herald. Ganske vist betragter han ikke Harmagedon helt under den bibelske synsvinkel. Men han skrev den 4. maj 1980:

„Føler De, dybt i Deres indre, den samme uro nu om dage som jeg føler? Denne rædselsfulde uro der holder én vågen om natten og siger én at der er noget skrækkeligt i vejen med ens land, ja med hele verden? Den uro der somme tider får én til at ryste over det hele fordi det går op for én at Harmagedon ikke kun er en allegori man læser om i Bibelen, men noget virkeligt? Og at tændstikken for første gang i ens liv er så tæt ved lunten at Harmagedon virkelig er mulig?

Jeg har denne uro i mig. Og jeg skammer mig ikke over at indrømme det, for jeg har spurgt en halv snes af mine venner, og ingen af dem er fri for den.“

Der findes dem som hånende vil afvise tanken om at Gud vil gøre ende på ondskaben. Andre vil forklejne vidnesbyrdene om at Bibelens profetier er ved at blive opfyldt. Men netop dette har Bibelen også forudsagt, idet den siger: „I de sidste dage vil der komme folk som latterliggør med latterliggørelse og som vandrer efter deres egne ønsker og siger: ’Hvor er denne hans lovede nærværelse? Fra den dag vore forfædre sov ind i døden, er alt jo forblevet ganske som det var fra skabelsens begyndelse.’“ — 2 Pet. 3:3, 4.

Men de som således latterliggør tager fejl. Faktum er at forholdene har ændret sig. Bibelens profetier bliver opfyldt nu. Beviserne for at Harmagedon er nær, er lige så tydelige som beviserne var for at Mount St. Helens ville komme i udbrud. Dengang var der mange som nægtede at lytte til advarslerne om at holde sig uden for farezonen. De måtte bøde med livet. En kvinde der blev interviewet i fjernsynet udtrykte sin modvilje mod de trafikrestriktioner man havde gennemtvunget for at holde folk væk fra området. Efter udbruddet kom hun igen i fjernsynet, denne gang for at udtrykke sin ydmyge tak for de samme restriktioner, der, som hun sagde, havde reddet hendes liv.

Hvor kan vi finde sikkerhed?

Stillet over for et vulkanudbrud er det helt tydeligt hvor man kan finde sikkerhed — langt borte fra vulkanen. I forbindelse med St. Helens’ udbrud dækkede „dødszonen“ et område på 380 kvadratkilometer. I tre retninger blev træerne væltet så langt som 23 kilometer borte, og alt blev afsvedet adskillige kilometer længere væk! Men hvor kan vi finde sikkerhed under den nær forestående ’store trængsel’?

Man kan ikke ty til et bestemt geografisk sted. Ligesom ved Vandfloden vil Jehova Gud have midler til at udslette de onde uanset hvor de måtte søge skjul. På samme måde vil han være i stand til at bevare hvem han måtte vælge, uanset hvor de lever. Apostelen Johannes viser os nøglen til sikkerhed når han siger: „Verden [den ulydige menneskehed] er ved at forsvinde, og det er dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ — 1 Joh. 2:17.

Det eneste sted man kan finde sikkerhed er i sit eget gode forhold til Jehova, og et sådant forhold kan man kun opnå ved at gøre hans vilje. Men inden vi kan gøre Jehovas vilje må vi lære hvad han kræver af os. Det indebærer at vi må studere hans ord og leve efter det. Er du villig til det? Jehovas vidner vil med glæde hjælpe dig. Afvis ikke de advarsler der lyder om at Harmagedon nærmer sig. Disse advarsler er grundlagt på Bibelen, de fortjener en omhyggelig undersøgelse — og man bør lytte til dem.

[Illustration på side 4]

Hundreder som afslog at lytte til advarslerne mistede livet mens de opholdt sig i kirken