Det sidste store angreb på al falsk religion
1. Hvad havde de gamle hebraiske skrifter profeteret, og hvordan reagerede mange hedninger på Paulus’ forkyndelse?
ALLEREDE de gamle inspirerede hebraiske skrifter havde i profetierne antydet at sandhedens lys til Guds fastsatte tid skulle bekrige den falske religions mørke. Apostelen Paulus citerede en sådan profeti da han, elleve år efter at Kornelius var blevet omvendt til den sande gudsdyrkelse, talte til folk der var samlet i den jødiske synagoge i Antiokia i Pisidien. Han sagde: „Se, [vi vender] os nu til hedningerne. Thi således har Herren befalet os: ’Jeg har sat dig til hedningers lys, at du skal blive til frelse indtil jordens ende.’“ Efter at apostelen Paulus havde citeret denne profeti for sine tilhørere der bestod af både jøder og hedninger, hvad skete der så? Jo: „Da hedningerne hørte dette, blev de glade og priste Herrens ord, og de kom til troen, så mange, som var bestemt til [ret indstillet over for, NW] evigt liv. Og Herrens ord udbredtes over hele egnen.“ — Ap. G. 13:14-49; Es. 42:6.
2. Hvordan var hedningernes reaktion et vidnesbyrd om at Paulus havde foretaget et heldigt angreb med sin forkyndelse?
2 Kunne man kalde det et heldigt angreb på falsk religion? Ja, for det resulterede i at nogle ofre for falsk religion virkelig blev befriet og hjulpet ind på vejen til „evigt liv“ i Jehova Guds nye tingenes ordning, hvor der ikke vil være nogen falsk religion. Folk blev udfriet fra den magt som al falsk religions gud udøver, og de opnåede frihed til at tilbede og tjene den sande religions Gud, han som er den største modstander af al falsk religion. Det væsentlige i den opgave der var blevet givet apostelen Paulus, bestod i at skænke folk en sådan frihed. Det var den opstandne Herre Jesus Kristus der gav apostelen Paulus denne opgave da han viste sig for ham og sagde til ham: „Netop derfor har jeg vist mig for dig, for at udkåre dig til tjener og vidne . . . Jeg vil udfri dig fra dit eget folk og fra hedningerne; til dem udsender jeg dig for at åbne deres øjne, så de må omvende sig fra mørke til lys, fra Satans magt til Gud, for at de kan få syndernes forladelse og arvelod sammen med dem, som er helligede ved troen på mig.“ — Ap. G. 26:14-18.
3. Hvordan udøver Satan sin magt, og hvornår begyndte han at gøre det på denne måde?
3 Læg mærke til ordlyden; Paulus fik til opgave „at åbne deres øjne, så de må omvende sig fra mørke til lys, fra Satans magt til Gud“. Satan Djævelen udøver sin „magt“ ved hjælp af falsk religion, ved hjælp af religiøst „mørke“. I overensstemmelse med sit navn Satan, der betyder „modstander, fjende“, modstår han den levende og sande Gud, hvis navn er Jehova. (Sl. 83:18, NW) Satan begyndte at modstå Jehova Gud i Edens have dengang den fuldkomne Adam og Eva var der, og ved hjælp af bedrag indførte han falsk religion i Edens have. (1 Mos. 3:1-15) Efter at den oprørske Adam og Eva var blevet udvist af Edens have, sørgede Satan for at falsk religion kom til at florere uden for Edens have indtil vandfloden i profeten Noas dage gjorde en ende på den vold og ondskab som jorden da var fyldt med på grund af den falske religion. — 1 Mos. 6:1 til 8:22; 2 Pet. 2:5; 3:5, 6.
4. (a) Hvordan blev den falske religion reorganiseret efter vandfloden på Noas tid? (b) Hvem tilbedes som en gud i det babyloniske verdensimperium af falsk religion?
4 Efter denne jordomspændende vandflod lykkedes det Djævelen at få genoprettet og organiseret den falske religion, især på den tid da et af Noas oldebørn grundlagde byen Babylon (Babel) og optrådte som en „mægtig jæger i opposition til Jehova“. (1 Mos. 10:8-10, NW; 1 Krøn. 1:10) Babylon blev det stærke center for al falsk religion på jorden, og med dette sted som udgangspunkt opbyggedes efterhånden et helt verdensimperium af falsk religion. Det er dette religiøse imperium der i Bibelen omtales som en hemmelighed, som „Babylon, den store, moder til jordens skøger og vederstyggeligheder“. (Åb. 17:1-5) Dette religiøse imperium af babylonisk oprindelse er endog kommet til også at omfatte kristenheden. Gennem dette religiøse imperium bliver Satan Djævelen tilbedt som gud. Dette er ikke en overdrivelse, for apostelen Paulus siger: „Selv om der også ligger et dække over vort evangelium, så er det for dem, der fortabes, det er tildækket, for de vantro, hvis tanker denne verdens gud har slået med blindhed, så de ikke skuer ind i det lys, der stråler fra evangeliet om Kristi herlighed, han, som er Guds billede.“ — 2 Kor. 4:3, 4.
5. Hvorfor har de politiske herskere prøvet at beskytte falsk religion?
5 Den der her omtales som „denne verdens gud“ har også magt over de politiske herskere. Det vidste Jesus Kristus, og han kaldte derfor Satan Djævelen „denne verdens fyrste“. (Joh. 12:31; 14:30; 16:11) Dette forklarer hvorfor denne verdens politiske herskere har prøvet at beskytte og begunstige falsk religion. Dette har gjort det vanskeligere for dem der dyrker den sande religion at angribe den falske religions babyloniske verdensimperium og vende mennesker „fra Satans magt til Gud“. Dog føres denne krig med held blandt alle folkene.
Eksemplet for et heldigt gennemført angreb
6, 7. Hvilken metode brugte israelitterne da de gik til angreb på falsk religion, og skal kristne gå frem på samme måde?
6 Jesu Kristi apostle satte eksemplet for hvordan denne krig mod falsk tilbedelse skal føres. De var ikke billedstormere sådan som fortidens israelitter var det da de underlagde sig det forjættede land under ledelse af Josua, Nuns søn, fra og med året 1473 f.v.t. Da israelitterne rykkede ind i landet, var det fyldt med afguder, billeder af falske guder som de hedenske indbyggere tilbad, og disse hedningers moral var meget lav og fordærvet, uren.
7 „Derved blev landet urent,“ siger Jehova, „og jeg straffede det for dets brøde, og landet udspyede sine indbyggere.“ (3 Mos. 18:21-30) Israelitterne skulle ikke alene udrydde de mennesker som dyrkede de falske guder i landet, men, som Jehova sagde: „Deres gudebilleder skal I opbrænde; du må ikke lade dig friste til at tage sølvet eller guldet på dem, for at du ikke skal lokkes i en snare derved, thi det er [Jehova] din Gud en vederstyggelighed, og du må ikke føre nogen vederstyggelighed ind i dit hus, for at du ikke skal hjemfalde til band ligesom den.“ — 5 Mos. 7:23-26.
8. Hvorfor skulle israelitterne gå så drastisk til værks, og gennemførte de aktionen helt?
8 De gik i sandhed drastisk til værks, men ikke for drastisk. Formålet var ikke blot at udrydde falsk religion og dem der dyrkede den, således at det forjættede land blev renset, men også at beskytte israelitterne imod at blive besmittet af denne religion og falde som ofre for den og blive ligesom landets hedenske indbyggere. Kun på den måde kunne Jehova Gud, der er al falsk religions værste modstander, gøre det forjættede land til et land uden falsk religion. Israelitterne svigtede med hensyn til at gennemføre denne drastiske aktion helt, og den bibelske beretning beskriver de sørgelige følger det fik for israelitterne.
9, 10. (a) Hvad havde de kristne ikke fået bemyndigelse til, og hvorfor? (b) Hvilken metode brugte de kristne når de gik til angreb på falsk religion, ifølge Paulus’ første brev til tessalonikerne, kapitel 1, vers 9 og 10?
9 Jesu Kristi apostle og de andre åndelige israelitter skulle ikke optræde som billedstormere. De havde ikke fået bemyndigelse eller befaling til at drage ud i hedenske lande og dér tilintetgøre afgudsbillederne og templerne for den falske religion. De fik ikke besked på at drage ud og fjerne al falsk religion fra jordens overflade, og de regnede heller ikke med at det var deres opgave. Det er et hverv som den almægtige Gud Jehova har forbeholdt sig selv, og som han vil tage sig af i nær fremtid. Og dog lykkedes det de tolv apostle og andre åndelige israelitter som samarbejdede med dem, at fjerne falsk religion fra utallige af dens ofres liv. Apostelen Paulus skrev til den kristne menighed i den umoralske og afgudsdyrkende by Korint i Akaja: „I ved, at dengang I var hedninger, droges I til de stumme afguder uden at gøre modstand.“ (1 Kor. 12:2) Til menigheden i den makedonske by Tessalonika skrev apostelen:
10 „Thi man fortæller selv om os, hvilken indgang vi fandt hos jer, og hvordan I vendte om til Gud fra afguderne for at tjene den levende og sande Gud og fra Himlene vente hans Søn, som han opvakte fra de døde, Jesus, der frier os fra den kommende vrede.“ — 1 Tess. 1:9, 10; se også Apostlenes Gerninger 14:14-16; 17:1-10.
11, 12. (a) Gengiv Paulus’ beskrivelse af den kristnes åndelige våben. (b) Hvad sagde Paulus om den kristnes kamp?
11 Hvilken indgang fandt apostelen Paulus og hans medarbejdere Silas og Timoteus hos Tessalonikas hedninger? De kom ikke med billedstormernes kødelige våben, men med „Herrens ord“, „Guds evangelium“, „Guds ord“. (1 Tess. 1:8; 2:8-13) I deres krig mod falsk religion brugte de således åndelige våben. Apostelen Paulus skrev til Korintermenigheden: „For selv om vi vandrer i kødet, fører vi ikke krig efter hvad vi er i kødet. For vore kampvåben er ikke kødelige, men mægtige ved Gud til at nedbryde det som er stærkt befæstet. For vi nedbryder ræsonnementer og alt hvad der stolt rejser sig mod kundskaben om Gud; og vi tager enhver tanke til fange for at gøre den lydig imod Kristus.“ (2 Kor. 10:3-5, NW) Det passer derfor glimrende når apostelen Paulus sammenligner Guds ord med et sværd. Når apostlene og deres medarbejdere trængte ind i den falske religions fæstninger, udsatte de sig naturligvis for dæmoners angreb. Med en åndelig rustning og et åndeligt sværd kunne de beskytte sig. Apostelen Paulus beskriver denne beskyttelse i sit brev til menigheden i det hedenske Efesus:
12 „Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. Thi den kamp, vi skal kæmpe, er ikke mod kød og blod, men mod magterne og myndighederne, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet. . . . Så stå da med sandheden spændt som bælte om jeres lænder, og iførte ’retfærdigheden som brynje’, tag som sko på jeres fødder villighed til at forkynde fredens evangelium, løft i al jeres færd troens skjold, hvormed I kan slukke alle den Ondes gloende pile, tag imod ’frelsens hjelm’ og Åndens sværd, som er Guds ord.“ — Ef. 6:11-17.
13. Hvad gjorde apostlene og deres medarbejdere udover at forkynde den gode nyhed om Riget? Giv et eksempel.
13 Iførte „Guds fulde rustning“ var apostlene og disciplene således beskyttet imod den falske religions dæmonguder og kunne føre krig mod den falske religion med „Åndens sværd, som er Guds ord“. Det gjorde de ikke blot ved at forkynde, proklamere og bekendtgøre den gode nyhed eller evangeliet om Guds rige, men også ved at undervise de lydhøre. Det afholdt dem fra hurtigt at flytte fra sted til sted, fra by til by, især i betragtning af at de ikke havde det trykte ord som vi nu har, der kan hjælpe bibellæsere med at forstå Guds skrevne ord. For at kunne undervise og ’gøre disciple af folk af alle nationer’, måtte de blive tilstrækkelig længe hvert sted. Det var det apostelen Paulus og hans medarbejdere gjorde i Tessalonika i Makedonien. De underviste intensivt i tre uger i træk, og de ville være blevet ved endnu længere med denne undervisning hvis ikke misundelige religiøse modstandere havde skabt optøjer så det blev nødvendigt for disse lærere i Guds ord at rejse bort om natten og tage til den næste by på deres missionsrejse. — Ap. G. 17:1-10.
14. Hvorfor behøvede apostelen Paulus ikke at tiltvinge sig adgang til folks hjem for at ødelægge trolddomsbøger og afguder?
14 I byen Efesus i Lilleasien varede apostelen Paulus’ undervisning i tre år. (Ap. G. 20:31) Han kunne være blevet ved endnu længere hvis ikke der var sket det at man i denne by med templet for Artemis (Diana) rejste et oprør på grund af at Paulus’ undervisning havde været så ødelæggende for den falske religion. Paulus havde ikke behøvet at tiltvinge sig adgang til de dæmondyrkende indbyggeres hjem for at få fat i deres bøger med falsk religion og brænde dem til aske. Nej, de der kom til troen som følge af Paulus’ undervisning, gjorde selv dette: „Adskillige af dem, som havde øvet trolddom, kom også bærende med deres bøger og brændte dem op for alles øjne; . . . Så vældigt havde Herrens ord fremgang og viste sin magt.“ Paulus behøvede ikke at gribe en stridsøkse og en stridshammer og gå i gang med at slå de smukt udhugne afgudsbilleder og de små sølvtempler i stykker for at fjerne falsk tilbedelse fra efesernes liv. De der tog imod Paulus’ lære og blev troende, gjorde selv dette, billedligt talt, idet de opgav disse ting, fjernede dem fra deres liv. Det skete i et sådant omfang at afgudsbilledindustrien blev ramt føleligt derved!
15. Hvordan ved vi at ikke så få lyttede til Paulus og rettede sig efter hvad han sagde?
15 Det var derfor ikke så mærkeligt at Demetrius, en sølvsmed i Efesus, begyndte en voldsom protestaktion og på et møde for sølvsmede sagde: „Ikke alene i Efesus, men næsten i hele provinsen Asien har denne Paulus vildledt en hel mængde ved sin tale, idet han siger, at guder, som laves med hænder, ikke er guder.“ Paulus havde vundet en hel mængde for troen ved at forblive i dette gode distrikt og undervise dér uge efter uge så længe som han nu kunne. Først da sølvsmeden Demetrius iværksatte de store optøjer i byen blev det tilrådeligt for Paulus at tage bort og begynde krigen mod den falske religion i et nyt distrikt. — Ap. G. 19:8 til 20:1.
I dag mens vi nærmer os en verden uden falsk religion
16. Hvordan viste Jehova at den sande religion ville findes i dag?
16 I kampen mod falsk religion var de åndelige våben således meget virkningsfulde i det første århundrede. Det skulle de derfor også være nu, i dette tyvende århundrede. De er lige så virkningsfulde i dag, ja udretter endog mere end nogen sinde. Det er ikke kommunisterne og heller ikke folk i kristenheden, men kun dem der dyrker den sande religion i dag der finder at det forholder sig således. Ja, vi siger „den sande religion i dag“; Gud kan have den sande religion på jorden i dag, trods den religiøse forvirring i hele verden, ligesom han kunne have den sande religion på jorden i det første århundrede. Han lovede at den sande religion ville blive praktiseret i denne „endens tid“, her ved „verdens ende“, og han har holdt sit løfte, opfyldt sin profeti. I harmoni hermed forudsagde Jesus Kristus at der ved tiden for hans andet komme og under hans anden nærværelse ville være en ’tro og klog tjener’, som han ville sætte over alt hvad han ejer. Alle de vidnesbyrd der i dag foreligger, viser at han har fundet denne „tro og kloge tjener“, ikke et enkelt menneske men en skare, den rest der nu er tilbage af hans trofaste efterfølgere. — Matt. 24:3, 45-47.
17. Hvad sagde Jesus ville blive udført trods vanskeligheder i verden, og af hvem?
17 I sin profeti om „verdens ende“ sagde Jesus at trods verdenskrig, hungersnød, pest, jordskælv og religionsforfølgelse ville „dette evangelium om Riget [blive prædiket] over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene; og så skal enden komme“. (Matt. 24:14) Det er den „tro og kloge tjener“ der har det absolutte ansvar for som „tjener“ eller „træl“ at sørge for at denne profetiske befaling bliver adlydt.
18. Hvem har aflagt dette verdensomspændende vidnesbyrd for alle nationer, og hvordan vidner deres officielle organ herom?
18 I næsten et halvt århundrede, nemlig siden 1919, er denne profeti blevet opfyldt, idet der er aflagt et verdensomspændende vidnesbyrd blandt alle nationer. Det afgørende spørgsmål er nu: Hvem har gjort det? Vor tids historie giver os svaret: Det har Jehovas kristne vidner. Ifølge den officielle beretning i Yearbook of Jehovah’s Witnesses for 1968 virker de i 197 lande og områder og forkynder alle disse steder Jehova Guds rige som det eneste håb for menneskeheden. I overensstemmelse hermed står der på forsiden af deres officielle tidsskrift, som udkommer på tooghalvfjerds sprog i et oplag på 5.450.000: „Vagttårnet — Forkynder af Jehovas rige“.
19. Hvad viser at resten af den sande menighed i dag har den sande religion?
19 Den levende Guds kristne menighed i det første århundrede vidste at den havde sandheden og den rene ubesmittede religion eller gudsdyrkelse. Hvorfor skulle det derfor være mærkeligt eller selvretfærdigt når resten af den samme menighed i dag hævder at den ejer den sande religion? Denne rest af indviede, døbte Jesu Kristi efterfølgere har adlydt den guddommelige befaling i Åbenbaringen 18:4 og er kommet ud af Babylon den Store, den falske religions verdensimperium, som også omfatter kristenheden. Efter at være kommet ud af Babylon den Store har de ikke sluttet sig til antireligiøse organisationer eller retninger, såsom ateister, fritænkere, evolutionister eller kommunister. Nej, efter at de er kommet ud af den falske religions verdensimperium, har de sluttet sig til det folk der ejer den sande religion, det folk som Jehova Gud kalder „mit folk“. De fører krig mod al falsk religion, men ikke i selskab med eller på samme måde som de gudløse antireligiøse grupper i denne verden; nej, de gør det på den måde som Jesu Kristi apostle gjorde det, med „Åndens sværd, som er Guds ord“, det eneste våben der duer.
20. (a) Hvordan har Jehovas vidners samfund vist sig at være en „sandhedens søjle og grundvold“? (b) Hvad har de udrettet ved at forkynde og undervise ud fra Bibelen?
20 Som en „sandhedens søjle og grundvold“ holder de sig til den lære som apostlene og deres inspirerede kristne medarbejdere havde, sådan som den er forklaret i De kristne græske Skrifters syvogtyve bøger og De inspirerede hebraiske Skrifters niogtredive bøger. Ligesom de kristne i den apostolske tid i det første århundrede læser de hele Bibelen fra Første Mosebog til Åbenbaringen, holder fast ved den og følger den. Som apostlene selv gjorde det, forkynder de fra hus til hus, og i vor tid distribuerer de samtidig bibler foruden bøger og skrifter udgivet af Watch Tower Society på 167 sprog til forklaring af Bibelen. (Ap. G. 5:41, 42; 20:20, NW) Da Jesus i en bøn til sin Fader i himmelen sagde: „Dit ord er sandhed,“ indbefattede han også heri de inspirerede skrifter som da forelå. (Joh. 17:17; Sl. 119:160) Hele Bibelen, og den alene, er den sande religions bog. Gennem den forkyndelse og undervisning som Jehovas vidner udfører fra hus til hus ud fra denne bog, udbredes den sande religion vældigt og den falske religion trænges tilbage. Gud står i sandhed bag dette arbejde.
21, 22. (a) Hvad er det forholdsvis ringe antal sande tilbedere i dag blot forløbere for? (b) Hvad er den falske religions største modstander, Jehova, besluttet på at gøre?
21 Nærved en million døbte tilbedere af Jehova Gud har allerede sluttet sig til den salvede rest i dette nutidige angreb på al falsk religion. At alle disse mennesker nu hjælper resten, viser at denne rest, Kristi „tro og kloge tjener“, har haft stort held med at angribe den falske religion. Men hvad er en million sande tilbedere imod to milliarder eller flere som dyrker Babylon den Stores falske religion? Sandt nok, men de styrker som Gud har sat ind i angrebet på falsk religion, har aldrig været mange i tal her på jorden, og forholdsvis er de heller ikke mange i dag. Den falske religions vældige kirkesamfund håner den lille flok der angriber dem, og de prøver at slutte sig sammen for at beskytte sig, men de bør huske at det ubetydelige antal kristne Jehovas vidner som nu virker, kun er forløbere for det kommende angreb som virkeligt og for bestandig vil fjerne falsk religion fra jordens overflade. Vi tænker her på den krig som den almægtige modstander af falsk religion selv vil føre imod Babylon den Store og dens politiske elskere. Han siger i profetien i Esajas 28:21, 22:
22 „Thi som på Perazims bjerg vil [Jehova] stå op, som i Gibeons dal vil han vise sin vrede for at gøre sin gerning — en underlig gerning, og øve sit værk — et sælsomt værk. Derfor hold inde med spot, . . . om hele landets visse undergang hørte jeg.“
23. Hvordan vil Jehova snart gå til aktion mod den falske religion, dens politiske elskere og Satan Djævelen, og hvor er dette forudsagt?
23 Underligt og sælsomt vil det i sandhed være når Jehova Gud, den Almægtige, ved hjælp af sine himmelske styrker og de angrebsstyrker han har på jorden (de ti horn og dyret) bringer hastig undergang over den falske, babyloniske religions verdensimperium, og kort tid derefter i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon tilintetgør de politiske magter som Babylon den Store har samarbejdet med. (Åb. 17:15 til 19:21) Umiddelbart, derefter vil den falske religions gud, Satan Djævelen, blive bundet, og sammen med ham alle hans dæmoner, og de vil blive styrtet i den dødlignende uvirksomheds afgrund for at være der i den tid Guds rige ved hans søn Jesus Kristus regerer. (Åb. 20:1-6; 21:26, 27) Alt dette er profetisk skildret i Guds skrevne ord, og Gud vil aldrig bryde sit ord men trofast holde det og opfylde alt — alt det vi længes efter.
24. Hvad vil, til menneskehedens evige gavn, følge efter den falske religions tilintetgørelse?
24 Kun på denne måde vil Gud frembringe en verden uden falsk religion. Hans vidner på jorden som nu er optaget af at forkynde den gode nyhed om en sådan verden, vil han beskytte og bevare, og det vil være med dem at han lader den lovede verden med sand religion begynde. Da skal jorden „fyldes af kundskab om [Jehovas] herlighed, som vandene dækker havets bund“. — Hab. 2:14.
[Illustration på side 63]
Som følge af Paulus’ forkyndelse omvendte mange sig til kristendommen og brændte deres trolddomsbøger