Der er en mening med livet

 1. Hvorfor er der mange som ikke finder livet særlig tilfredsstillende? (Prædikeren 1:14, 15; 2:17, 18)

VELSTAND, fred, et meningsfyldt liv! Hvem ønsker ikke at have det? Men hvordan føler De at Deres liv er? Mange forsørgere har et arbejde de ikke bryder sig om, og så skal de måske endda være glade for at de ikke er arbejdsløse som så mange andre. Mange husmødre finder ringe tilfredsstillelse ved at gøre det samme arbejde dag efter dag i hjemmet. Mange unge finder det lidet tillokkende at vokse op med udsigt til et sådant liv. Selv de få der synes at livet har behandlet dem mere rundhåndet, må indrømme at fremtiden ser usikker ud i dag.

 2. Hvordan ser menneskehedens fremtid ud? (Esajas 60:2)

² Er det ikke svært at få øje på nogen dybere mening med en sådan tilværelse? Uanset hvor vi ser hen i verden i dag, viser systemet alle tegn på alvorlig sygdom. Verden plages af energikriser og løbsk inflation, fødevareknaphed og miljøforurening, revolutioner, kolde og varme krige, kernevåbenoprustning, raceproblemer og bølgende utilfredshed i store befolkningsgrupper. Intet sted på jorden er unddraget disse problemer, som ikke alene forringer kvaliteten af menneskets tilværelse men endog truer selve dets eksistens.

 3. Hvorfor bør vi være interesseret i fremtiden? (Åbenbaringen 3:10)

³ Nogle synes at mene: ’Hvorfor bekymre sig om det så længe det ikke berører mig?’ Men det er en kortsynet indstilling, for sagen er den at problemerne meget snart vil berøre alle.

 4, 5. (a) Hvilken holdning til livet synes flertallet at have, og hvorfor? (b) Hvorfor mener vi at Bibelen kunne indeholde løsningen? (2 Timoteus 3:16, 17; Romerne 15:4; 1 Korinter 10:11)

⁴ De ledende har foreslået alt muligt — internationale løsninger, økonomiske, videnskabelige og politiske løsninger. Men er deres forsøg ikke hidtil slået fejl? Har der været noget projekt til afhjælpning af problemerne som har været virkelig tilfredsstillende? De fleste planer er aldrig kommet til udførelse. Ingen af verdens ledere har en pålidelig, langsigtet løsning som kan realiseres. Det ser derfor heller ikke ud til at flertallet af menneskene har fundet nogen dybere mening med tilværelsen; den almindelige holdning synes at være: „Lad os spise og drikke, for i morgen skal vi dø.“

⁵ Disse ord står at læse i Bibelen, i Første Korinterbrev 15:32,a men i en sammenhæng der tilskynder til en anderledes positiv holdning til livet. Kunne det tænkes at Bibelen indeholder løsningen på menneskenes problemer? Der er ganske vist mange som pure afviser Bibelen. Men måske er tiden inde til at tage Bibelen op til fornyet overvejelse — ikke mindst i betragtning af den kritiske udvikling i verden. Trods alt er det en meget gammel bog, idet noget af den blev skrevet for over 3400 år siden. Den har vundet respekt blandt mennesker af alle racer på jorden. Ingen anden bog er blevet oversat til så mange talte sprog og trykt i så stort et oplag; dens udbredelse er enestående i historien. Kan den vise os at der er en mening med livet?

Giver svar på livets store spørgsmål

 6. Hvordan betragter Bibelen meget af det der kaldes kristent? (Jakob 1:27; 5:3-5)

⁶ Nogle afviser Bibelen idet de henviser til at kristenheden har undertrykt de fattige og udgydt meget uskyldigt blod i forbindelse med korstogene, inkvisitionen og krigene her i det tyvende århundrede. ’Hvis det er sådan Bibelen får folk til at handle, har den ingen interesse for os,’ siger de. Sandheden er imidlertid at de mennesker der har pådraget sig blodskyld ved at bære sig sådan ad, blot har brugt Bibelen som skalkeskjul for ukristne handlinger. Bibelen fordømmer selv kraftigt deres handlemåde og afslører dem som falske kristne. Bibelen anbefaler en livsform med en høj moral.

 7, 8. (a) Hvilke spørgsmål mener vi at Bibelen giver svar på? (Mattæus 7:7) (b) På hvilken måde har Bibelen hjulpet mange? (Salme 119:105, 165)

⁷ Andre afviser Bibelen som uvidenskabelig og forældet, som en bog der beskæftiger sig med myter. Men forholder det sig virkelig sådan? Det vi har brug for i dag, er et overbevisende svar på de spørgsmål der er grundlæggende med hensyn til vor tilværelse, nemlig blandt andet: Hvor er mennesket kommet fra? Hvad betyder de nuværende forhold på jorden? Vil menneskelivet gå til grunde på jorden? Hvilken fremtid venter der menneskeheden?

⁸ Bibelen besvarer disse og mange andre spørgsmål som vi alle stiller. Det er ikke myter den beskæftiger sig med, men tværtimod særdeles livsnære realiteter. Det er en kendsgerning at den har hjulpet mennesker i alle dele af verden til at bruge deres liv på en måde der bringer dem ægte glæde og tilfredshed. Ved at undersøge Bibelen vil De erfare at den også besvarer Deres spørgsmål og at den på en praktisk måde hjælper os mennesker til at få en lykkelig tilværelse, et liv med mening.

Hvordan blev universet til?

 9, 10. (a) Hvad siger Bibelen om universets oprindelse? (Esajas 45:12, 18) (b) Hvilken slutning må drages på grundlag af at universet er til? (Hebræerne 3:4)

⁹ Hvis vi vil finde ud af hvad meningen med livet er, må vi blandt andet have svar på det fundamentale spørgsmål: Hvordan er livet opstået? Eller med andre ord: Hvor kommer vi fra? Er der en hensigt med at vi er til? Bibelen siger: „I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.“ (1 Mosebog 1:1) I dag vil mange drage dette i tvivl — at der skulle være en almægtig Gud, en Skaber. De mener at universet er blevet til ved en udvikling.

¹⁰ Har De haft lejlighed til at besøge et planetarium og beundre den fine mekanisme der gør det muligt så nøjagtigt at gengive stjernehimmelen på det hvælvede loft? Måske så De også en model af vort solsystem som viste planeternes indbyrdes bevægelser ganske præcis. Er det ikke forbløffende hvad mennesker med fotografisk og teknisk snilde kan frembringe? Men lad os tænke os om et øjeblik. Hvis der skal intelligente mennesker til at lave en sådan efterligning af universet, hvor langt større må den Intelligens så ikke være der har frembragt selve det umådelige univers?

11. Hvad har nogle verdslige tænkere følt sig tvunget til at indrømme? (Romerne 1:20-23)

¹¹ Det var i det nittende århundrede Charles Darwin fremsatte sin teori som senere har fået nogle til at tro at universet udelukkende er et resultat af en udvikling. Tror De at det forholder sig sådan? At ingen har skabt alt det vi ser omkring os? At livet er blevet til ved et tilfælde? Mange lærde indrømmer at udviklingsteorien er mangelfuld. Historikeren Arnold Toynbee har for eksempel sagt:

„Jeg tror ikke at Darwins udviklingsteori har givet en sikker, alternativ forklaring på hvordan universet kan være blevet til.“¹

Selv Darwin har i en behandling af livets oprindelse indrømmet:

„Noget andet som virker overbevisende om Guds eksistens, og som taler til fornuften og ikke til følelserne, gør indtryk på mig. . . . Det er en følge af hvor yderst vanskeligt, eller snarere umuligt, det er at opfatte det umådelige og vidunderlige univers, omfattende mennesket og dets evne til at se langt tilbage og langt frem i tiden, som resultat af et blindt tilfælde eller en blind nødvendighed. Når jeg tænker på dette, føler jeg mig tvunget til at regne med en Førsteårsag.“²

12. Hvad bør vi ydmygt erkende, og hvorfor? (Apostelgerninger 14:15-17)

¹² Ja, simpel logik siger os at der må være en stor Førsteårsag, en Skaber — Gud! Og når vi tænker på at mennesket med sine kraftigste teleskoper kun lige kan begynde at udforske hans storslåede univers, bør vi ydmygt erkende at menneskets visdom og kunnen er meget uanselig i sammenligning med Guds overvældende visdom og kraft. Som vi senere skal komme nærmere ind på, kan man ikke lade Gud ude af betragtning hvis man vil finde frem til grundlaget for en lykkelig og meningsfyldt tilværelse. Han må have haft en hensigt med at skabe universet, inklusive vores jord. Viden om denne hensigt vil få os til at se livet i et nyt, storslået perspektiv!

Hvordan begyndte livet på jorden?

13. Hvad er det der gør jorden til noget særligt i Guds skaberværk? (Salme 104:24)

¹³ Lad os nu vende vor opmærksomhed mod dette lille støvgran i det udstrakte univers — selve jordkloden. Denne planet ejer en særlig skønhed. Den har smukke farver og rigt varierede livsformer. Der er liv på den. En af de astronauter der har foretaget en rejse til månen, beskriver jorden med disse ord:

„I hele universet, uanset hvorhen vi så, var det kun tilbage på jorden der var farver at se. Der kunne vi se de kongeblå have, landjordens brunlige farver, og de hvide skyer. . . . Det var det smukkeste der var at se i hele himmelrummet. Folk hernede forstår ikke virkelig hvad det er de har.“³

Jorden er virkelig en enestående planet i universet. Den er fyldt med liv. Der må være en hensigt med alt dette liv! Lad os gå videre og prøve at finde ud af hvad denne hensigt er.

14. Hvordan er livet blevet til og i hvilken form? (Salme 104:30, 31)

¹⁴ Det er egentlig ikke svært at finde ud af hvor livet er kommet fra. For 3000 år siden udtrykte en bibelskribent sin tro på hvem der er ophav til livet, idet han sagde:

„Hvor dyrebar er dog din miskundhed, Gud! . . . thi hos dig er livets kilde, i dit lys skuer vi lys!“ — Salme 36:8, 10.

Ikke så få skarpe modstandere af Bibelen har måttet bøje sig for den tanke at Gud må være livets kilde. Selv evolutionisten Darwin kunne forlige sig med at livet måske — som han udtrykte det — „af Skaberen oprindelig er bleven nogle faa eller en enkelt Form indblæst“.⁴ Men hvis Gud kan have indblæst liv i „nogle faa eller en enkelt Form“, hvorfor kan han så ikke på samme måde have indblæst liv i hundreder af skabte „arter“ hver for sig? Det er dét Bibelen siger at han har gjort. Han skabte alle de levende arter hver for sig — „efter deres arter“. (1 Mosebog 1:12, 21, 24, 25) Guds skabelse af det første menneske beskrives således:

„Da dannede Gud [Jehova]b mennesket af agerjordens muld og blæste livsånde i hans næsebor, så at mennesket blev et levende væsen.“ — 1 Mosebog 2:7.

Det er sådan Bibelen siger at menneskelivet begyndte her på jorden for blot 6000 år siden — direkte skabt af Gud. At forstå dette som et faktum er af stor betydning for erkendelsen af at livet har en mening.

15. Kan livet være opstået ved et tilfælde? (Salme 100:3)

¹⁵ I modsætning til Bibelens enkle og klare beretning om skabelsen lyder det nogle gange som rene fantasihistorier når evolutionister skal prøve at forklare hvordan de forestiller sig livets opståen. En kendt videnskabsmand skriver for eksempel:

„Engang for meget længe siden, måske for to og en halv milliard år siden, under en brændende sol, i et ammoniakholdigt hav og med en giftig atmosfære ovenover, midt i en suppe af organiske molekyler, skete det ved et tilfælde at der opstod et nukleinsyre-molekyle som på en eller anden måde var i stand til at frembringe et andet eksemplar magen til sig selv — og fra dette fulgte alt andet!“ (Vor kursivering)⁵

Virker det særlig overbevisende? Evolutionisten Lecomte du Noüy har beregnet sandsynligheden for at ét proteinmolekyle kunne dannes af sig selv, under gunstige betingelser, i en stofverden på størrelse med jordkuglen. Han har sagt at det kun ville kunne ske én gang i løbet af 10²⁴³ (det er et ettal efterfulgt af 243 nuller) milliarder år.⁶ Nu består en levende celle imidlertid ikke af ét men af hundreder af proteinmolekyler og desuden af mange andre komplicerede stoffer. Livet kan afgjort ikke være opstået ved et tilfælde!

16. Hvorfor kan evolutionsteorien med rette betegnes som „en myte“? (1 Timoteus 1:3, 4)

¹⁶ Der er meget i evolutionsteorien som ikke stemmer med kendsgerningerne. For eksempel er det en uomgængelig lov for alt levende, planter, dyr og mennesker, at hver art kun kan formere sig i overensstemmelse med sin egen art. Der kan opstå varianter inden for arten — der er for eksempel mange hundetyper — men ikke mellem arterne — arten hund frembringer altid kun hunde. En hund kan ikke krydses med en kat eller med andre arter. Til evolutionisternes store skuffelse har man heller ikke fundet fossiler af de „manglende led“ man formoder har eksisteret mellem arterne. Og mutationer (ændringer i cellens arvemasse), som hævdes at have spillet en væsentlig rolle i udviklingen, viser sig næsten altid at have skadelige virkninger på afkommet, i menneskets tilfælde i form af mongolisme og andre handicap. Det er ikke så mærkeligt at flere fremtrædende videnskabsmænd nu er begyndt at omtale udviklingsteorien som „en myte“,⁷ „oplyst gætteri“⁸ og „den største eventyrfortælling der nogen sinde har optrådt i videnskabelig forklædning“.⁹

17. På hvilke måder adskiller mennesket sig fra dyrene? (1 Mosebog 1:27, 28)

¹⁷ Mennesket selv er imidlertid ikke nogen „myte“. Mennesket lever. Alene dets intelligens og moralske egenskaber, at det er skabt „i Guds billede“, som Bibelen siger, og er udrustet med en samvittighed, adskiller det fuldstændig fra alle andre livsformer. Det er derfor rimeligt at antage at meningen med menneskelivet skulle være mere end at mennesket blot skulle eksistere som dyrene. En uoverstigelig afgrund skiller mennesket fra dyrene. Hvilket dyr bruger så meget som tyve år til at opdrage og sørge for hver af sine unger? Det er kun mennesket der kan vise kærlighed og venlighed, kan tænke langt frem i tiden, kan gøre opfindelser og har sans for skønhed, for eksempel i billedkunst og musik. Har alle der elsker livet ikke grund til at takke Gud for disse rige gaver? Vi kan sige ligesom kong David: „[Jehova], . . . Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt.“ — Salme 139:1, 14.

Hvilken virkning har udviklingsteorien haft på menneskers tilværelse?

18, 19. Hvordan har evolutionsteorien påvirket (a) moralnormerne? (Salme 10:3, 4) (b) holdningen hos de herskende? (1 Johannes 3:15)

¹⁸ Hvorfor har udviklingstanken haft så let ved at blive accepteret af mange mennesker i dag? Blandt andet fordi det er blevet gjort „moderne“ at tro på den. Men også fordi denne opfattelse af livet har været bekvem for mennesker der ønskede at være uafhængige af en Skaber og hans morallove. I sin verdenshistorie, The Outline of History, gør H. G. Wells den iagttagelse at udviklingsteoriens antagelse skabte et moralsk tomrum: „Den nye biologiske videnskab kunne endnu ikke bidrage med noget opbyggende til erstatning for de gamle moralske støtter. En virkelig demoralisering fulgte efter.“¹⁰ Denne livsanskuelse bidrog ikke til at gøre menneskets tilværelse bedre.

¹⁹ Om evolutionsteoriens moralske følger siger historikeren Wells videre: „De herskende folk ved udgangen af det nittende århundrede troede at de havde vundet deres fremtrædende plads i kraft af ’kampen for tilværelsen’, i hvilken den stærke og udspekulerede besejrer den svage og godtroende. . . . derfor forekom det dem rigtigt at de store hunde blandt menneskene hundsede med og undertrykte de andre.“¹¹ Folk i kristenheden fandt således heri en undskyldning for at føre hensynsløs krig. Bogen Evolution and Christians hævder at Darwins lære medvirkede til den ulyksalige første verdenskrig og senere til nazismens uhyrligheder.¹² På samme måde må evolutionsteorien bære sin del af ansvaret for kommunismens opsving. Det siges at Karl Marx syntes godt om Darwins Arternes Oprindelse, og han skal have sagt at den gav Gud „dødsstødet“.¹³ Han sagde også:

„Darwins bog er meget betydningsfuld og hjælper mig til at underbygge historiens klassekamp.“¹⁴

Til den dag i dag har de kommunistiske nationer forsøgt at opnå verdensherredømmet på grundlag af teorien om at „de bedst egnede overlever“. Andre nationer deltager også i denne kamp for at overleve, og resultatet har været et voldsomt rustningskapløb i denne kernevåbentidsalder. Hele menneskehedens eksistens er blevet bragt i fare.

20. Hvordan påvirker det ens liv om man tror på evolutionsteorien eller ej? (Kolossenserne 2:8)

²⁰ Vi kan altså ikke komme uden om at det berører vort liv hvad vi tror på. Hvis vi accepterer evolutionsteorien som sand, afviser vi dermed at livet skulle have en dybere mening; så er tilværelsen blot en kamp for at overleve, „rotteræset“ er livets naturlige vilkår, og døden er afslutningen på alt. En sådan opfattelse kan få alvorlige moralske følger. Troen på at „de bedst egnede overlever“ er ikke noget solidt grundlag for næstekærlighed og moralsk retskaffenhed. Udviklingslæren har fortalt mennesket at det blot er et dyr, og virkningen har været aldeles negativ. Denne filosofi kan ikke besvare et eneste af livets store spørgsmål tilfredsstillende. Men Bibelen kan.

Hvorfor er livet så fyldt med problemer?

21, 22. (a) Hvordan kan menneskets nuværende situation anskueliggøres med et billede? (b) Hvad var det for en „advarselstavle“ Adam ikke rettede sig efter, og hvad blev resultatet? (1 Mosebog 2:15-17; 3:17-19)

²¹ Lad os bruge et billede: En familie er på rejse. De kører på en god landevej gennem et smukt landskab. Alt tyder på at det vil blive en god rejse. Så får de imidlertid øje på en sidevej med skiltet: „Advarsel — adgang forbudt — fare.“ De giver efter for nysgerrighed og en selvrådig indstilling og drejer ind på den forbudte vej. De kommer længere og længere væk fra hovedvejen, og til sidst går det stejlt ned ad bakke. Det er umuligt at vende om. Bremserne svigter, og det går hurtigere og hurtigere ned ad bakke. Til sidst styrter de i en afgrund og mister livet.

²² Bibelen viser at det er sådan det er gået menneskeheden. Gud opstillede for den første mand i Edens have en „advarselstavle“ som lød: ’Du må ikke spise af denne ene frugt.’ Det blev forlangt af manden og hans hustru at de viste deres kærlighed til Gud ved at adlyde dette enkle påbud. Men de var ulydige. De valgte at forlade den vej Gud havde anvist dem, og slog i stedet ind på syndens vej der fører til død og udslettelse ifølge Guds dom. I Romerbrevet 5:12 læser vi: „Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden . . . trængte igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.“ Da vi alle er efterkommere af den ulydige Adam, er vi alle blevet bragt ind på denne ulydighedens vej, som har bragt os langt væk fra den fuldkommenhed menneskeslægtens første forældre nød i Paradiset. Denne vej er blevet mere og mere ujævn at færdes på, ikke mindst i de senere år. Det er en bred, ensrettet vej, og ingen af verdens politikere eller rådgivere har været i stand til at vise menneskeheden hvordan man vender om fra den ulyksalige kurs som for det enkelte menneske altid er endt med døden og som nu rummer en reel fare for at udslette hele menneskehedens verden.

23, 24. (a) Hvad er tanken i Johannes 14:6? (b) På hvilken måde vil det gavne os at vende tilbage til den rette vej? (Johannes 3:16)

²³ Men, se! Der er en oplyst sidevej, en smal vej der fører tilbage til hovedvejen. Ved første øjekast ser den ud til at være meget vanskelig at færdes på. Det synes ikke nemt at slå ind på den. De fleste i den store menneskefamilie vælger at ignorere den smalle vej. De foretrækker at følge med strømmen og sammen med flertallet blive på den bekvemme brede vej og nyde dens flygtige glæder. De giver ikke agt på gentagne advarsler om fare forude. Nogle få årvågne ændrer imidlertid kurs og slår ind på den smalle vej. Den byder dem visse strabadser, og de må færdes med agtpågivenhed, men efterhånden finder de det velgørende at færdes der. Og til sidst fører den dem ind i et genoprettet paradis. Det smukke og fredfyldte paradis vil i sandhed være et syn der fylder dem med glæde!

²⁴ Det er Bibelen der viser at selv om de fleste mennesker fortsætter selvrådigt ad den brede vej som fører til undergang, er der åbnet en vej som fører til livet. Jesus, Guds søn, omtalte dette da han var på jorden: „Jeg er vejen og sandheden og livet.“ (Johannes 14:6) Fordi Jesus trofast gjorde Guds vilje på jorden og endda ofrede sit liv for menneskenes skyld, gjorde Gud ham til „livets hovedformidler“. Han kom også til verden for at „vidne om sandheden“ og gøre Guds hensigter kendt. (Apostelgerninger 3:15; Johannes 18:37) Han er den eneste der kan anvise menneskene den rette vej tilbage til et lykkeligt liv i det jordiske paradis som Gud har lovet.

25. Hvor attråværdigt vil det være at leve i det genoprettede paradis på jorden? (Åbenbaringen 21:3, 4)

²⁵ Vil De ikke foretrække at følge en vej som fører til en lykkelig tilværelse på en paradisisk jord, en vej som giver Dem udsigt til at leve evigt og bevare et fuldkomment helbred? Dét vil i sandhed være et liv med mening!

26. Hvor stor betydning har det at man virkelig lærer sandheden at kende? (Johannes 8:31, 32)

²⁶ Det er ved at tro på den „livets hovedformidler“ som Gud har udpeget at vi kan finde „vejen“ til et sådant liv. Det er helt anderledes at leve når ens liv har en mening, når man ser fremtiden i møde med et solidt håb om at leve et langt, tilfredsstillende liv. Hvordan dette håb kan realiseres, har Jesus fremhævet i en bøn til sin Fader: „Dette er ensbetydende med evigt liv at de tilegner sig kundskab om dig, den eneste sande Gud, og om den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Johannes 17:3) Ved flittigt studium af Bibelen kan vi lære sandheden at kende; og ved at indrette vort daglige liv efter den kan vi allerede nu begynde virkelig at leve.

Verdensforhold som berører vort liv

27. I hvilken situation befinder menneskeheden sig i dag? (2 Timoteus 3:1)

²⁷ Det må indrømmes at forholdene i verden bliver værre og værre. Ikke mindst de store byer plages mere og mere af slum og kriminalitet. Uanset hvor man lever stiger leveomkostningerne foruroligende. Mange steder har lovløsheden gjort folk bange for at færdes på gaden. Øgede voldshandlinger og endda krig synes at kunne bryde løs når som helst. Det virker næsten som om det er lige før menneskeheden er ved vejs ende hvor ødelæggelsen venter.

28. Hvem står bag alle disse vanskeligheder, og hvilket mål har han? (2 Korinter 4:4)

²⁸ Hvilken magt står bag alt dette? Det gør en ond skabning i den åndelige verden, en som Bibelen kalder „den store drage . . ., slangen fra fortiden, der kaldes Djævelen og Satan, som vildleder hele den beboede jord“. Det er ham der sidder bagved og trækker i trådene. Nu er Guds tid imidlertid inde til at fjerne Satan fra denne selvbestaltede magtstilling og i stedet give menneskeheden et harmonisk og kærligt styre ved hjælp af Kristi himmelske rige. Guds tid er inde til at føre dem der elsker livet, tilbage til den oprindelige vej hvor de kan opnå evigt liv i lykke. Satan overgiver sig imidlertid ikke godvilligt. Derfor oplever vi i dag de forudsagte veer på jorden — „for Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.“ (Åbenbaringen 12:9, 12) Det er hans mål at føre menneskeheden i undergang.

29. Hvad er det Guds hensigt at gøre i vor tid? (Salme 37:9-11)

²⁹ Det er ikke til at komme udenom. Overalt på jorden i dag ser vi vidnesbyrd om at „hele verden ligger i den ondes magt“, i Satans magt. (1 Johannes 5:19) Gud vil imidlertid ikke lade Satan gennemføre sine onde hensigter. Den bestående verdensordning står ganske vist foran sin afslutning, men Gud har til hensigt at redde menneskeliv. I profetierne i Bibelen viser han på hvilken måde han vil gøre det.

Hvordan Bibelens profetier kan være med til at redde menneskeliv

30. Hvorfor kan vi nære tillid til at de profetier i Bibelen der gælder vor tid vil gå i opfyldelse? (2 Peter 1:19-21; Daniel 9:24-27)

³⁰ Mange af Bibelens profetier har allerede fået en bemærkelsesværdig opfyldelse. Flere hundrede år før Jesu fødsel var det for eksempel forudsagt i hvilket tidsrum — fra år 29 til år 33 e.v.t. — han skulle udføre sin forkyndelse, samt utallige andre detaljer angående hans liv og død. Alt dette blev opfyldt. Jesus fremsatte også selv nogle vigtige profetier. En af dem gælder „afslutningen på tingenes ordning“. Den fik en iøjnefaldende opfyldelse på den jødiske tingenes ordning i det første århundrede.

31, 32. Hvordan var profetien med til at redde menneskeliv i år 70? (Lukas 21:20-24)

³¹ Ifølge Mattæus 24:3, 15-22 forudsagde Jesus at Jerusalem ville blive belejret af „afskyeligheden“, som viste sig at være en romersk hær. I sin profeti sagde han at når de kristne så dette, skulle de „flygte til bjergene“. Treogtredive år senere kom en romersk hær virkelig imod Jerusalem. Mange detaljer i Jesu profeti gik i opfyldelse, idet for eksempel byen blev indesluttet og soldaterne trængte helt frem til templets vestmur og således kom til at stå på „et helligt sted“. (Mattæus 24:15) Men hvordan ville de kristne kunne flygte fra byen i denne tilsyneladende håbløse situation?

³² Pludselig, og uden iøjnefaldende grund, trak de romerske soldater sig tilbage! I lydighed mod Jesu befaling kunne de kristne nu flygte for livet til bjergene på den anden side af Jordanfloden. Senere vendte romerne tilbage under feltherren Titus, og i år 70 blev Jerusalem og templet jævnet med jorden. Belejringen, hungersnøden og sværdet gjorde det af med 1.100.000 patriotiske jøder, og 97.000 blev taget til fange og gjort til slaver, ifølge historikeren Josefus. Men de der elskede livet så meget at de havde adlydt bibelprofetien og var flygtet i tide, havde reddet deres liv.

33. Hvilken situation i dag svarer til situationen i de sidste dage for den jødiske ordning? (Lukas 21:25, 26)

³³ Jesus benyttede disse forudsagte begivenheder i det første århundrede som et profetisk mønster af de begivenheder der skulle ryste verden i en generations levetid fra 1914. Også i dag vil der være behov for at redde menneskeliv! Nu er vi nemlig for alvor nået til „afslutningen på tingenes ordning“, hele den verdensordning der er i Satans magt. Alt hvad der er sket siden 1914 viser meget klart at det forholder sig sådan. Som en endelig opfyldelse af Jesu profeti blev dette år vidne til „en begyndelse til veer“, idet ’nation rejste sig mod nation’ i den første verdenskrigs blodbad, hvilket efterfulgtes af „store jordskælv, . . . pest og hungersnød“. Siden fulgte endnu en verdenskrig, værre end den første, og jorden hjemsøges i dag af „tiltagende lovløshed“. (Mattæus 24:7-13; Lukas 21:10, 11) Nationerne befinder sig i en fortvivlet situation, og ingen af dem ved hvordan de skal klare den.

34. Hvad gør Gud nu for at redde menneskeliv? (Daniel 2:44)

³⁴ Men Gud har sin egen løsning. Han har sagt at han vil dømme de selviske riger eller nationer på jorden og at han vil „oprette et rige, som aldrig i evighed skal forgå“, og som skal „knuse og tilintetgøre alle hine riger“. (Daniel 2:44) Dernæst vil Gud gennem dette rige skænke liv under fredelige forhold til alle der har taget imod Jesus Kristus som den konge der udøver rigets magt. For at hjælpe alle der kunne tænke sig et sådant liv, er sande kristne i dag optaget af et livredningsarbejde som er en opfyldelse af endnu en del af Jesu store profeti: „Og denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ — Mattæus 24:14.

35. (a) Hvornår og hvordan vil enden komme? (b) Hvorfor er det klogt at give agt på profetien? (Lukas 21:34-36)

³⁵ Vi vil naturligvis meget gerne vide nøjagtig hvornår ’enden vil komme’. Det er jo vort liv det drejer sig om. I Job 24:1 læser vi: „Regnskabets dag er ingen hemmelighed for den Almægtige, skønt de der kender ham intet ved om hvornår den kommer.“ (The New English Bible) I dag skønner vi imidlertid at den må være nær! Om dem der oplevede ’begyndelsen til veer’ i 1914 har Jesus nemlig sagt: „Denne generation skal afgjort ikke forsvinde før alt dette sker.“ (Mattæus 24:34) Indbefattet i „alt dette“ er også fjernelsen af det fordærvede samfund vi ser i dag, en begivenhed som Jesus netop havde forudsagt med ordene: „Der vil da være så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen. Ja, blev de dage ikke afkortet, ville intet kød blive frelst; men på grund af de udvalgte vil de dage blive afkortet.“ (Mattæus 24:21, 22) Hvis den ’store trængsel’ ikke blev afkortet, ville menneskeheden ikke kunne overleve men ville blive udslettet fra jorden. Lykkeligvis er det imidlertid blevet lovet at alle som elsker Gud kan blive bevaret i live. „[Jehova] vogter alle, der elsker ham, men alle de gudløse sletter han ud.“ (Salme 145:20) Hvis De giver agt på bibelprofetien kan De også blive bevaret i live.

Hvad der skal til for at overleve og opnå evigt liv

36. Hvordan mener De det ville virke på Deres daglige liv at følge Første Johannesbrev 2:15-17? (Markus 12:28-31)

³⁶ For at overleve må man forlade den brede vej, den der fører til undergang. Man må slå ind på den vej der fører til livet, og på denne vej gælder visse „trafikregler“ som man må overholde. Det er ikke uoverkommelige krav for den der virkelig ønsker at vinde livet. Grundlæggende drejer det sig om at lære at elske Gud og næsten. Som Første Johannesbrev 5:3 siger: „Dette er hvad kærligheden til Gud vil sige, at vi holder hans bud.“ Nogle af de krav Gud stiller til os er nævnt tidligere i det samme brev (2:15-17):

„Elsk ikke verden eller det der er i verden. Hvis nogen elsker verden, er Faderens kærlighed ikke i ham; for alt det der er i verden — kødets begær og øjnenes begær og praleriet med de midler man har at leve af — er ikke af Faderen, men er af verden. Og verden er ved at forsvinde, og det er dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“

For at blive beskyttet af Gud gennem ’den store trængsel’ og blive godkendt til liv i det genoprettede paradis, må vi vende os fra alt hvad Gud hader — umoralitet, grådighed, uærlighed, løgn, tyveri og verdens ufred. Ved at gøre dette kan vi allerede nu få et liv med mere mening.

37. (a) Hvordan må vi sørge for at vi „ikke er en del af verden“? (Johannes 15:17-19) (b) Hvordan kan man vise at man støtter Guds rige? (Mattæus 6:33)

³⁷ Jesus har om sine disciple sagt: „De er ikke en del af verden, ligesom jeg ikke er en del af verden.“ (Johannes 17:16) Hvad vil det indebære at efterleve dette? Det må betyde at man ikke engagerer sig i det verden stræber efter og arbejder for, en verden der i virkeligheden har Satan, „den onde“, til gud og konge og som styrer mod sin undergang. Man må i sit daglige liv afholde sig fra verdslige aktiviteter der er i konflikt med Guds lov. Som det fremgår af Mattæus 24:3 og 25:31 er tegnet på „afslutningen på tingenes ordning“ samtidig tegnet på Jesu „nærværelse“ i himmelen med magt som konge. Siden året 1914 har profetien derfor været opfyldt som siger: „Verdensherredømmet er nu blevet vor Herres [Guds] og hans Messias’, og han skal herske som konge i evighedernes evigheder.“ (Åbenbaringen 11:15) Tiden er nu inde da vi må vise at vi støtter dette rige! Vor fremtid afhænger af Guds rige. Kan vi da med god samvittighed støtte vor tids krige, revolutioner, politiske bevægelser eller verdslige planer? Alt dette vil med sikkerhed slå fejl. Det verden hævder at ville gøre er nemlig noget som kun Guds rige kan gøre. Hele det bestående system er dømt til undergang. Hvorfor da være med til at prøve at lappe på det? Lad os hellere helhjertet støtte et sikkert hjælpemiddel — Guds rige!

38. Hvordan bør vor indstilling være til de bestående myndigheder? (Lukas 20:25)

³⁸ Betyder dette at vi må blive anarkister? Nej, langtfra! „Gud er ikke uordenens men fredens Gud.“ (1 Korinter 14:33) Så længe de bestående myndigheder udøver deres magt, forventer Gud at vi adlyder samfundets love og respekterer øvrighedens repræsentanter. Romerbrevet 13:1 siger: „Lad enhver sjæl underordne sig under de højere myndigheder.“ Det vil sige at vi må give „kejseren“ (øvrigheden) det der tilkommer ham ved at betale skat og overholde alle lovene, forudsat de ikke er i modstrid med Guds lov. — Markus 12:17.

39. Hvordan kan vi vise næstekærlighed? (1 Korinter 13:4-7)

³⁹ Foruden at elske Gud må vi også elske vor næste. Kan vi begynde noget bedre sted end i vor egen familie?

Men hvordan? Bibelen giver nogle enkle råd i Kolossenserbrevet 3:18-21:

„I hustruer, I må fortsat underordne jer under jeres mænd, som det passer sig i Herren. I mænd, bliv ved med at elske jeres hustruer og vær ikke bitre imod dem. I børn, vær lydige mod jeres forældre i alt, for dette er velbehageligt i Herren. I fædre, I må ikke opirre jeres børn, for at de ikke skal blive mismodige.“

Disse grundlæggende principper er en stor hjælp til opbygning af en forenet familie. Dog er det ikke kun i familien men i forholdet til alle mennesker vi kan fremelske egenskaber som „inderlig medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed“. Og som det største „skal I iføre jer kærligheden, for den er enhedens fuldkomne bånd“. — Kolossenserne 3:12, 14.

40. Hvilken slags mennesker er Jehovas vidner? (Johannes 13:34, 35)

⁴⁰ Det er naturligt hvis De med nogen skepsis spørger om der findes en gruppe mennesker på jorden i dag der virkelig praktiserer denne kærlighed til Gud og næsten. Og vi må svare at det gør der faktisk. Måske findes der endda en rigssal hvor de holder deres møder, i nærheden af hvor De bor. I et antal på nogle millioner udgør disse mennesker et internationalt samfund på jorden. I det store og hele drejer det sig om folk hvis miljømæssige baggrund og daglige levevis ikke adskiller sig meget fra andres. Men det er mennesker som har gjort Gud til det centrale i deres liv. De ser frem til at hans vilje kommer til at ske på jorden, og i overensstemmelse med det lever de deres liv. De lægger vægt på at læse og undersøge Bibelen, anvende dens principper i dagliglivet og bringe dens budskab ud til deres medmennesker. Det er Jehovas kristne vidner vi tænker på. Hvorfor ikke prøve at overvære nogle af deres møder? Der er ingen ritualer, intet formvæsen, og der optages ikke kollekt. Der er en varm og hjertelig atmosfære, for det er mennesker som allerede nu føler stor tilfredshed i livet og som glæder sig til at leve evigt på jorden, fuldkommengjorte i et genoprettet paradis.

41. Hvordan har Jehovas vidner løst nogle af menneskets store problemer? (Apostelgerninger 10:34, 35)

⁴¹ Kunne De ikke tænke Dem at komme sammen med mennesker der nærer et sådant håb og lever i harmoni med det? Jehovas vidner har opbygget et globalt fællesskab ved at leve efter Bibelens principper. Inden for deres egne rækker har de løst problemer som nationerne i århundreder har lidt under — krig, racehad og nationalisme. Ved at leve efter Bibelen har de praktisk talt fjernet vold, kriminalitet, uærlighed og umoralitet fra deres kreds. Hvis nogen begår alvorlige fejltrin — hvilket er ret sjældent — hjælpes de kærligt på fode igen, dersom de angrer oprigtigt. Da Jehovas vidner ved at Gud „ud af ét menneske“ har „dannet hver nation af mennesker til at bo på hele jordens flade“, lader de ikke deres syn på det enkelte menneske påvirke af vedkommendes sociale status, uddannelsesniveau, nationalitet eller hudfarve. — Apostelgerninger 17:26.

Der er altså en mening med livet!

42. Hvilken fremtid stilles i udsigt for dem der elsker livet? (Salme 72:1-8)

⁴² De der elsker livet og nu gør noget for at blive bevaret i live, har udsigt til en vidunderlig fremtid. Alt det der berøver så mange mennesker glæden ved livet i dag, vil være borte. „De tidligere ting“ — sorgen, døden og smerten som hører den nuværende ordning til — „er forsvundet.“ For Gud har selv sagt: „Se! jeg gør alting nyt.“ (Åbenbaringen 21:4, 5) I den nye tingenes ordning vil den himmelske konge Jesus Kristus kærligt lede og styre hele menneskefamilien som dens „Evigheds-Fader“. „Stort bliver herredømmet, endeløs freden.“ Ret og retfærdighed vil være den grundvold hans rige hviler på. (Esajas 9:6, 7) Under sådanne forhold vil det i sandhed være en glæde og tilfredsstillelse at leve! Livet vil have en mening for os mennesker; nemlig at vi gør Guds vilje på jorden i næstekærlighed. Jesus har forsikret os om at selv de der ligger i gravene „skal høre hans stemme“ og komme frem til livet i det genoprettede paradis. — Johannes 5:28, 29.

43. Hvordan kan den enkelte redde sit liv? (Zefanias 2:1-3)

⁴³ „Den nuværende onde tingenes ordning“ står umiddelbart foran sin undergang. Men det enkelte menneske kan undgå at dele skæbne med dem der ikke vil forlade den brede vej. Ved at slutte sig til Guds eget folk — som består af mennesker der virkelig elsker livet — kan man blive bevaret i live når Gud kommer for at tilintetgøre de blodskyldige nationer på jorden:

„Mit folk, gå ind i dit kammer og luk dine døre bag dig; hold dig skjult en liden stund, til vreden er draget over. Thi [Jehova] går ud fra sin bolig for at straffe jordboernes brøde; sit blod bringer jorden for lyset og dølger ej mer sine dræbte.“ — Esajas 26:20, 21.

44. Hvilken storslået mulighed har vi nu foran os? (5 Mosebog 30:19, 20)

⁴⁴ Ved at begynde at leve det virkelige liv nu, efter de bibelske normer, har vi mulighed for at komme levende gennem ’den store trængsel’ sammen med Guds folk, der ivrigt og forventningsfuldt tjener ham. Vi har derefter mulighed for at leve evigt her på jorden; ja i dag kan det med tillid siges at „en stor skare“ nulevende mennesker aldrig vil behøve at dø!

45. (a) Hvad er det der giver livet mening nu og i fremtiden? (1 Timoteus 6:11, 12) (b) Hvordan kan vi vise at vi virkelig forstår og anerkender dette? (1 Timoteus 6:17-19)

⁴⁵ I det samfund af mennesker der træder frem som vidner for Jehova Gud på hele jorden, har han vist at han kan give menneskets liv en mening. Allerede under de nuværende livsvilkår kan De komme til at erfare dette i Deres eget liv. Og i særlig grad vil menneskets liv blive meningsfyldt i det genoprettede paradis på jorden, når „alt hvad der ånder“ priser den store Livgiver, Jehova Gud. (Salme 150:6) Der er altså en mening med livet!

HENVISNINGER

 1. Intellectual Digest, december 1971, s. 59.

 2. Charles Darwin: His Life, kapitel 3, s. 66.

 3. The Yomiuri, Tokyo, 17. januar 1969.

 4. Charles Darwin, Arternes Oprindelse, afslutningen.

 5. Isaac Asimov, The Wellsprings of Life, 1960, s. 224, 225.

 6. Lecomte du Noüy, Menneskets Bestemmelse, 1948, s. 48

 7. Prof. John N. Moore, Michigan State University, skrivelse af 27. december 1971, s. 5.

 8. Isaac Asimov, The Wellsprings of Life, 1960, s. 85.

 9. M. S. Keringthan, The Globe and Mail, Toronto, 26. november 1970, s. 46.

10. H. G. Wells, The Outline of History, 3. udgave, 1921, s. 956.

11. Samme, s. 957.

12. Philip G. Fothergill, Evolution and Christians, 1961, s. 17.

13. Himmelfarb, Darwin and the Darwinian Revolution, s.398.

14. J. D. Bernal, Marx and Science, 1952, s. 17.

[Fodnoter]

[Billede på side 6]

Dygtige videnskabsmænd har konstrueret modeller af vort solsystem. Må det ikke logisk set være en person med langt større intelligens der har konstrueret selve det umådelige univers?

[Billede på side 8]

En astronaut har beskrevet jorden som „det smukkeste der var at se i hele himmelrummet“. På jorden er der nemlig liv, skabt af Gud

[Billeder på side 10]

Hunde af alle mulige typer kan krydses med hinanden. Men hunden kan ikke krydses med en anden „art“, for eksempel en kat

[Billede på side 11]

Har Darwin alligevel taget fejl?

Videnskabsmænd siger at Gud, ikke evolutionen, har skabt mennesket

[Billeder på side 12, 13]

Kløften mellem mennesket og dyrene er uoverstigelig. Mennesket er en „art“ som er skabt for sig selv

[Billede på side 15]

Mennesket blev skabt til at leve i et paradis. Men for at få lov til at blive der måtte mennesket vise lydighed

[Billede på side 20]

Dette relief på Titusbuen (i Rom) bevidner Jerusalems ødelæggelse i år 70

[Billede på side 21]

Kristne i det første århundrede reddede livet ved at give agt på Bibelens profetier. På samme måde kan vi redde vort liv i dag

[Billede på side 23]

„Den første verdenskrig indvarslede i den totale krigs århundrede selve den globale krig . . . Aldrig før havde nedslagtningen været så omfattende og vilkårlig.“ — „Den første verdenskrig“, H. W. Baldwin.

[Billede på side 23]

Det anslås at 400.000.000 er alvorligt underernærede

[Billede på side 29]

Det nye samfund af gudfrygtige mennesker vil opnå det virkelige liv og prise Gud i al evighed