Efter de nuværende „sidste dage“ — Guds rige ved Messias
1. (a) Hvilken konsekvens må vi drage af udtrykket „de sidste dage“? (b) Kom der en afslutning på den jødiske ordnings „sidste dage“?
DAGE der kaldes „de sidste“ må givetvis have en afslutning. For jøderne og deres genopbyggede tempel i Jerusalem endte „de sidste dage“ i år 70 e.v.t. Hvis de ikke endte, hvorfor skulle de så kaldes „de sidste dage“? Historien viser da også at der kom en ende (teʹlos) på dem. Da Jesus talte om disse sidste dage for den jødiske tingenes ordning, sagde han: „Der vil da være så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen. Ja, blev de dage ikke afkortet, ville intet kød blive frelst; men på grund af de udvalgte vil de dage blive afkortet.“ — Matt. 24:21, 22; Mark. 13:19, 20.
2. (a) Hvem var „de udvalgte“, for hvis skyld „den store trængsel“ over Jerusalem blev afkortet? (b) Hvad må man sige om Jesu profetiske ord, hvis opfyldelsen kun gjaldt Jerusalem i år 70? Hvorfor?
2 Beretninger viser at 97.000 jøder inde i Jerusalem overlevede belejringen og ødelæggelsen af deres hellige by og dens tempel, det tempel som kong Herodes havde bygget. Det var imidlertid ikke dem der var „de udvalgte“, for hvis skyld denne „store trængsel“ blev afkorter. Nej, den blev afkortet på grund af de kristne der, så snart den første belejring af byen blev hævet i år 66, fulgte Jesu råd i Mattæus 24:16-20 og flygtede fra den dødsdømte by, væk fra provinsen Judæa. Det der skete dengang var i og for sig slemt nok; men hvis det Jesus sagde ifølge Mattæus 24:21, 22 og Markus 13:19, 20 kun gjaldt Jerusalems ende (teʹlos) i år 70, da var hans ord stærkt overdrevne. Trængselen dengang var ikke den største der nogen sinde var indtruffet eller ville indtræffe i menneskehedens historie.
3. Hvilken synsvinkel er den eneste vi kan se Jerusalems ødelæggelse under, hvis Jesu ord skal stå i det rette forhold til virkeligheden?
3 Jesu ord står kun i det rette forhold til virkeligheden hvis vi opfatter Jerusalems ødelæggelse som et forbillede på eller et glimt af en kommende „stor trængsel“ uden sidestykke, nemlig ødelæggelsen af kristenheden, der hævder at være kommet op på en milliard medlemmer. Med kristenhedens ødelæggelse begynder ødelæggelsen af hele den falske religions verdensimperium. Og kort tid efter følger ødelæggelsen af alt det i denne verden der har skilt sig ud fra den falske babyloniske religions verdensimperium uden dog at være gået ind for Guds rige ved Messias. De menneskeliv der bliver udslettet i den „store trængsel“ vil talmæssigt langt overgå dem der gik til grunde i vandfloden på Noas tid, i årene 2370-2369 f.v.t.
4. (a) I hvilken tidsperiode skulle de „krige og rygter om krige“ som Jesus profeterede om, indtræffe? (b) Hvad antydes ved at de kaldes „en begyndelse til veer“?
4 De „krige og rygter om krige“ som Jesus omtalte i sin profeti i Mattæus 24:4-22 var begrænset til en bestemt tidsperiode. I forbindelse med den jødiske tingenes ordning, som første del af hans disciples spørgsmål gjaldt, var det perioden af „sidste dage“ fra år 29 til år 70. De år var i høj grad præget af „krige og rygter om krige“ tillige med hungersnød, pest og jordskælv. Jøderne berørtes af disse ulykker. Men Jesus sagde at de kun var „en begyndelse til veer“. (Matt. 24:8) Det var ikke de sidste og endelige krampetrækninger.
5. (a) Endte trængslerne dengang med Kristi „nærværelse“ og „afslutningen på tingenes ordning“? (b) Blev Riget forkyndt i den udstrækning Jesus havde forudsagt? Begrund svaret.
5 Disse ulykker dannede optakt til enden (teʹlos) på den jødiske tingenes ordning i Palæstina. Men som det ses i dag, viste de sig ikke at være „tegnet på [Kristi] nærværelse og afslutningen på tingenes ordning“, noget som disciplenes spørgsmål også gjaldt. (Matt. 24:3; Mark. 13:4) I den jødiske ordnings „sidste dage“ blev „denne gode nyhed om riget“ desuden kun til en vis grad „forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne“. Det kunne ikke være anderledes, for der var ikke ret mange forkyndere, og forkyndelsen foregik under forfølgelse. (Matt. 24:9-14) Imidlertid var hele verden naturligvis en åben mark, for Riget skulle ikke kun forkyndes blandt de omskårne jøder. Efter Jesu opstandelse fra de døde fik hans disciple befaling til at gå ud og ’gøre disciple af folk af alle nationerne’. (Matt. 28:19, 20) Så forkyndelsen af Riget skulle nå ud overalt på jorden, men dengang måtte det være noget der lå ude i fremtiden, efter år 70.
6. (a) Hvad skulle der ifølge profetien overgå jøderne efter trængselen dengang? (b) Hvorfor ville „de udvalgte“ ikke sørge sammen med „alle jordens stammer“?
6 Under henvisning til „den store trængsel“ over Jerusalem i år 70 fortsatte Jesus med at tale om det der skulle ske „straks efter de dages trængsel“. (Matt. 24:29) Da skulle „Menneskesønnens tegn vise sig“; desuden var der nogle som ville sørge, og det var ikke blot de kødelige jøders 12 spredte stammer, men „alle jordens stammer“. Ydermere skulle „hans udvalgte“ samles fuldtalligt ind. Disse „udvalgte“ ville ikke sørge over den truende verdenskatastrofe sammen med „alle jordens stammer“. De ville tværtimod glæde sig over at „Menneskesønnens tegn“ viste sig i himmelen. (Matt. 24:30, 31) De ville glæde sig over tegnet på at de levede i „de sidste dage“ for den gamle verdensordning. Siden det sørgelige år 1914, da menneskehedens første verdenskrig brød ud, har vi haft dette tegn, og det så tydeligt at det vanskeligt kan overses.
7. Hvad kan vi i overensstemmelse med Fadervor forvente efter „de sidste dage“ for den nuværende verdensordning?
7 „De sidste dage“ for et eller andet må nødvendigvis efterfølges af noget andet. Hvad følger der efter „de sidste dage“ for den nuværende verdensordning? Uanset hvordan verdslige mennesker forestiller sig jordens tilstand efter en forventet tredje verdenskrig, forudser Jehovas Vidner Guds rige ved Messias, det rige Jesus lærte sine disciple at bede om i Fadervor. — Matt. 6:9, 10.
8. Hvorfor beder kristne stadig Fadervor til trods for det Paulus skrev i Kolossenserbrevet 1:13 omkring år 60-81?
8 Vi beder stadig denne bøn, til trods for det apostelen Paulus skrev i Kolossenserbrevet 1:13 omkring år 60-61. Han skrev dengang: „Han [den himmelske Fader] har udfriet os fra mørkets myndighed og overført os til sin elskede søns rige.“ Dette refererer til et åndeligt rige som de kristne i Kolossæ var blevet overført til mens de endnu befandt sig i kødet her på jorden, i en religiøst formørket by i Lilleasien. Ingen kan med rette påstå at disse kristnes åndelige stilling på jorden under Satan Djævelens herredømme var opfyldelsen af Jesu bøn: „Fader, lad dit navn blive helliget. Lad dit rige komme.“ (Luk. 11:2; Matt. 6:9, 10) For at denne bøn kunne blive opfyldt fuldstændigt måtte Guds elskede søn være indsat på tronen, og hans rige måtte være mere end et åndeligt rige over hans jordiske disciple.
Messias og hans undersåtter
9, 10. (a) Hvor omfattende var det kongedømme Jesus sigtede til i sin lignelse om fårene og bukkene? (b) Hvilken bedrift udførte Jesus før adskillelsesarbejdet, og hvad indebar eller betød den?
9 I sin profeti om „afslutningen på tingenes ordning“ sigtede Jesus til sin kongeværdighed i fuldstændig forstand. Ifølge apostelen Mattæus’ beretning sluttede Jesus sin profeti med lignelsen om fårene og bukkene. Han indledte den sådan: „Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed, og alle englene med ham, da vil han sætte sig på sin herligheds trone. Og alle nationerne skal samles foran ham, og han vil skille folk [ikke nationer] fra hinanden, ligesom en hyrde skiller fårene fra bukkene.“ (Matt. 25:31, 32) Dette finder sted efter at den indsatte konge Jesus Kristus har frataget Satan Djævelen og dæmonerne deres privilegier og trængt dem bort fra deres opholdssted i himmelen, ned til jordens nærhed. Alt dette er profetisk skildret i Åbenbaringen 12:5-9. Hvad denne bedrift indebar, forstår vi af de efterfølgende vers:
10 „Og jeg [Johannes] hørte en høj røst i himmelen sige: ’Nu er frelsen og magten og riget som tilhører vor Gud, og myndigheden som tilhører hans Messias, blevet til virkelighed, for vore brødres anklager, som anklager dem dag og nat for vor Gud, er kastet ned! Og de har sejret over ham på grund af Lammets blod og på grund af deres vidnesbyrds ord, og de har ikke elsket deres sjæle, selv ikke over for døden. Derfor, glæd jer, I himle og I som bor i dem! Ve jorden og havet, for Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.’“ — Åb. 12:10-12.
11. (a) Hvornår red de „fire apokalyptiske ryttere“ ud, at dømme efter de foreliggende vidnesbyrd? (b) Hvilken begrænset periode i Jesu profeti om „de sidste dage“ svarer perioden med krige fra og med 1914 til?
11 Intet velinformeret menneske kan benægte at et sådant usædvanligt „ve“ over „jorden og havet“ har præget vort 20. århundrede siden 1914, det år da de såkaldte „fire apokalyptiske ryttere“, efter alle vidnesbyrd at dømme, red ud. (Se Åbenbaringen 6:1-8.) Dette må være et umiskendeligt tegn på at „de sidste dage“ for den nuværende tingenes ordning er begyndt i 1914 og at vi er kommet ind i „afslutningen på tingenes ordning“. Lige siden Satan Djævelen og dæmonerne blev fortrængt fra himmelen har det også været „de sidste dage“ for dem, de sidste dage før de styrtes i afgrunden og Jesus Messias’ 1000-årsrige begynder. (Åb. 20:1-3, 7) Den første verdenskrig fra 1914, den anden verdenskrig fra 1939, og den række af krige der har været siden 1945 rundt omkring på jorden, er tydeligvis en moderne parallel til de „krige og rygter om krige“ der (tillige med hungersnød, pest og jordskælv) skulle markere at årene 29 til 70 var „de sidste dage“ for den jødiske tingenes ordning med Jerusalem og dets genopbyggede tempel som midtpunkt.
12. Hvis det Jesus forudsagde ifølge Mattæus 24:21, 22 ikke kom over Jerusalem i år 70, hvordan vil det da gå i opfyldelse?
12 Den kvalfulde trængsel der kom over Jerusalem i år 70, kunne ikke måle sig med det Jesus beskrev i sin profeti i Mattæus 24:21, 22. Men i dag styrer det modbilledlige Jerusalem (kristenheden), ja hele verdensimperiet af falsk religion, ja hele verdensordningen, mod det der kaldes „så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen“. Det er derfor ikke så mærkeligt at vi ser opfyldelsen af den profeti apostelen Paulus udtalte omkring år 65 og som han nedskrev i Andet Timoteusbrev 3:1. Dér læser vi: „Du [Timoteus] kan være helt sikker på at der kommer vanskelige tider i de sidste dage.“ — Jerusalem-Bibelen.
Den endelige forkyndelse på hele jorden!
13. Nævn endnu et karakteristisk træk ved Jesu profeti, et træk der ved sin opfyldelse skulle gøre „afslutningen på tingenes ordning“ til noget enestående. Hvor i Bibelen omtales dette træk også?
13 Efter at Satan Djævelen var blevet fordrevet fra himmelen ville de kristne, som profeteret i Åbenbaringen 12:11, ’sejre over ham’, blandt andet „på grund af deres vidnesbyrds ord“. Med opfyldelsen af dette har vi set endnu et af de karakteristiske træk som Jesus sagde skulle gøre „afslutningen på tingenes ordning“ til noget enestående. Hvilket træk? „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden [teʹlos] komme.“ (Matt. 24:14) Denne forkyndelse går altså forud for enden på „de sidste dage“.
14. Hvilken langt større udbredelse har forkyndelsen af Riget nu, i forhold til hvad den fik i „de sidste dage“ for den jødiske tingenes ordning?
14 Et sådant vidnesbyrd er Jehovas Vidner optaget af at aflægge, og siden den første verdenskrig sluttede den 11. november 1918 er deres budskab kommet langt videre omkring end det der gik ud til nationerne i „de sidste dage“ for den jødiske tingenes ordning i årene 29 til 70. Dengang blev der forkyndt i en del af Asien, Europa og Afrika. I dag bliver der ikke alene forkyndt på disse kontinenter, men også i Nord-, Mellem- og Sydamerika, i Australien og på øerne i Stillehavet, ja over hele jorden.
15. Hvordan vil spottere muligvis prøve på at forklejne denne indsats med det de siger om kristenhedens missionærer?
15 Spottere vil muligvis prøve på at forklejne denne indsats og fremhæve at kristenhedens missionærer i de forløbne århundreder er nået ud til alle disse områder længe før Jehovas kristne vidner. Det er også rigtigt; men det budskab om Riget som Jehovas Vidner har forkyndt siden 1914 er meget anderledes end det kristenhedens missionærer har forkyndt både før og efter 1914.
16, 17. (a) I hvilken henseende er det vidnesbyrd Jehovas Vidner har aflagt om Riget siden den første verdenskrig endte i 1918, anderledes end det budskab kristenhedens missionærer har forkyndt? (b) Hvad skrev Vagttårnet således allerede i 1920?
16 „Anderledes“ — hvordan? Jo, det har ikke været et budskab om det rige der nævnes i Kolossenserbrevet 1:13, „[Guds] elskede søns rige“, som de 144.000 „beseglede“ åndelige israelitter allerede er blevet overført til. (Åb. 7:1-8) Det Jehovas Vidner har forkyndt overalt i verden siden 1918 er noget enestående, noget der har markeret vor tid som „de sidste dage“ for den politiske, sociale, retslige og militaristiske tingenes ordning. Det er et verdensomspændende vidnesbyrd om en konges regering, oprettet i himmelen og bemyndiget til at drive Djævelen og dæmonerne væk fra det sted hvor regeringssædet er. (Åb. 12:5-9) Mindre end to år efter at den første verdenskrig hørte op, bragte Vagt-Taarnet og Forkynder af Kristi Nærværelse (den engelske udgave for 1. juli 1920, den danske for oktober 1920) hovedartiklen „Rigets Evangelium“, hvori man i afsnittet „Arbejde for alle“ citerede Mattæus 24:14 og skrev:
17 „Evangelium betyder et godt Budskab. De gode Budskaber her drejer sig om den gamle Samfundsordens Ende og Messiasrigets Oprettelse. Det betyder, at den mørke Syndens og Sorgens Nat er ved at ophøre. Det betyder, at Satans Rige er ved at styrte sammen for aldrig at rejse sig igen.“ — Siderne 151, 152.
18. (a) Hvad skal der ifølge Jesu profeti ske før enden kommer? (b) Hvad er de nuværende „sidste dage“ en parallel til, set på baggrund af Joel 3:1, 2?
18 Når den gode nyhed om Guds rige ved Messias, oprettet i himmelen i 1914, er blevet forkyndt i den udstrækning Gud ønsker det, „så vil enden [teʹlos] komme“. (Matt. 24:14) Rigets endelige forkyndelse på hele jorden foregår altså inden udløbet af „de sidste dage“ for den nuværende tingenes ordning. Det er derfor i de samme dage den endelige opfyldelse af profetien i Joel 3:1, 2 finder sted, hvilket er i overensstemmelse med at der var en første opfyldelse af denne profeti på apostelen Peters tid, som han selv forklarede på pinsedagen i år 33. „De sidste dage“ nu er altså en parallel til „de sidste dage“ på apostlenes tid.
19. Hvilken hændelse i „de sidste dage“ på apostlenes tid må også have sin parallel nu, hvis sammenligningen af de to perioder kaldet „de sidste dage“ skal passe i alle henseender?
19 Hvis sammenligningen imidlertid skal passe i alle henseender, må der også være sket en udgydelse af den hellige ånd „over al slags kød“ i de nuværende „sidste dage“. (Apg. 2:16-19) Vi kan uden tøven sige at der er sket en tydelig opfyldelse af Joel 3:1, 2 siden 1914, det år da verden blev rystet. Under den første verdenskrig lykkedes det Messiasrigets fjender, i særdeleshed kristenhedens præsteskab, at lamme Jehovas salvede tjeneres forkyndelse af Riget, eller at få den forbudt. Situationen var den samme som i de 51 dage der gik fra Jesu død den 14. nisan til pinsemorgen den 6. sivan år 33. Den 50. dag efter Jesu opstandelse fik hans få disciple, forsamlet i Jerusalem, kraft ovenfra da salvelsesånden blev udgydt over dem og de blev hans vidner.
20. Hvad skete der efter at Vagttårnsselskabets ledende mænd blev løsladt fra fængselet i 1919, svarende til det der står i Åbenbaringen 11:7-13?
20 Noget tilsvarende skete da Vagttårnsselskabets ledende mænd og deres fængslede trosfæller blev løsladt fra forbundsfængselet i Atlanta, Georgia, USA, i marts i efterkrigsåret 1919. Da begyndte den hellige ånd at virke kraftigt på resten af Jehovas indviede, døbte tjenere på jorden. Drevet af ånden tog de fat på det arbejde der var anvist dem i Mattæus 24:14 nemlig at aflægge det endelige vidnesbyrd om Guds oprettede rige indtil „enden“. Dette svarer til hvad der billedligt blev fremstillet i Åbenbaringen 11:7-13.
21. (a) Hvad skete der på pinsedagen i år 33 med tusinder af jøder som var til højtid i Jerusalem? (b) Hvilket bemærkelsesværdigt træk, svarende hertil, kendetegnede stævnerne fra 1919 og fremefter?
21 I år 33 blev omkring 3000 jøder som fejrede pinse i Jerusalem, døbt „i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn“ og med løfte om at den hellige ånd ville blive udgydt over dem. Senere nåede tallet på dem der havde fået den hellige ånd op på omkring 5000. (Apg. 2:37-41; 4:4; Matt. 28:19, 20) I nutidens „sidste dage“, og mindre end et halvt år efter at medlemmerne af staben på Vagttårnsselskabets hovedkontor var blevet løsladt fra fængselet i Atlanta, Georgia, blev der holdt et stævne i Cedar Point, Ohio. Det holdtes den 1.-8. september 1919, og i forbindelse med stævnet blev over 200 døbt i Eriesøen. Disse nærede håbet om at de ved dåben kom til at høre med til Kristi åndelige legeme. Ved det andet stævne i Cedar Point tre år senere, blev 361 døbt som vordende medlemmer af Kristi åndelige legeme med det håb at skulle i himmelen. Ved stævnet i Columbus (Ohio) i 1924 blev 485 døbt.
22. Hvordan anvendte man Joel 3:1, 2 ved stævnet i Indianapolis i 1925, og hvad har, i forbindelse med denne profeti, vist at Gud profeterer korrekt og opfylder sine profetier til tiden?
22 Ved stævnet i Indianapolis, Indiana, i 1925 var der ikke alene mange som blev døbt, men der blev også holdt et meget vigtigt foredrag med titlen „Den hellige Aands Udgydelse“. Heri blev Joel 3:1, 2 anvendt på noget nutidigt. Ifølge rapporterne nød mange tusind flere end nogen sinde før symbolerne, brødet og vinen, ved den årlige fejring af Herrens aftensmåltid. (Siderne 7-12 i Vagttaarnet for 1. januar 1926.) I disse „sidste dage“ siden 1914 er den hellige ånd altså blevet udgydt særlig tydeligt som bevis for at Jehova trofast holder tiden og ufejlbarligt opfylder sine profetier. Inden længe vil de nuværende „sidste dage“ nå deres ende (teʹlos) i verdens største trængsel.
23. Hvilken regering vil der være når det vi her har nævnt er sket, og hvilke goder vil den skænke dem der overlever trængselen og alle dem der er genløst men som ligger i graven?
23 Og hvad følger så efter alt dette? Åbenbaringen 19:11 til 20:6 svarer: Jehova Guds tusindårsrige ved Messias, riget der bringer ’fred på jorden blandt mennesker der har Guds velvilje’. De første der erfarer denne fred er dem der overlever „den store trængsel“, nemlig en rest af dem som den hellige ånd er blevet udgydt over i „de sidste dage“, og ’den store skare’ af mennesker der er som får og som trofast holder sig til resten lige til enden (teʹlos). (Luk. 2:14; Matt. 24:21; Åb. 7:9, 14, 15) Dernæst, når tiden er inde, og alt imens de tusind år på storslået vis skrider frem til deres lykkelige afslutning, vil freden brede sig til alle de døde som hører Messias’, kongen Jesu, stemme og opstår takket være Guds lam, der gav sit fuldkomne menneskeliv som løsesum for dem alle. — Åb. 20:11 til 21:4; Joh. 5:28, 29.
[Tekstcitat på side 18]
Nok var det slemt at Jerusalem blev ødelagt i år 70 e.v.t., men det var ikke historiens største „trængsel“. — Matt. 24:21
[Ramme på side 21]
Jehovas Vidners forkyndelse af Riget siden 1914 adskiller sig meget fra den forkyndelse kristenhedens missionærer har udført, for:
Den foregår i „de sidste dage“ for den nuværende fordærvede tingenes ordning
Den gør opmærksom på at oprettelsen af Guds rige er sket i 1914
Den præges af en umiskendelig udgydelse af Guds ånd siden 1919 som en fuldstændig opfyldelse af Joel 3:1, 2
Den når sit højdepunkt i verdens største trængsel ved „enden“, teʹlos, på „de sidste dage“
Den fremholder det storslåede håb at den salvede rest og „den store skare“ vil overleve og komme ind i Messiasʹ tusindårsrige
Den peger på en snarlig opfyldelse af Guds løfte om at de døde skal opstå og leve i et paradis på jorden