Hvorfor vi ikke har fået „den dag og time“ at vide
„Hold jer derfor vågne, for I ved ikke på hvilken dag jeres Herre kommer.“ — Matt. 24:42.
1. (a) Hvad vil den kommende „store trængsel“ betyde for jordens indbyggere? (b) Hvornår kommer ’Menneskesønnen på himmelens skyer’, som forudsagt i Mattæus 24:30?
DEN tid kommer da alle jordens indbyggere vil blive stillet i en situation som vil betyde enten liv eller død for dem. Jesus Kristus forudsagde denne situation da han sagde: „Der vil da være så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen.“ Til den tid vil „alle jordens stammer . . . se Menneskesønnen komme på himmelens skyer med magt og megen herlighed“, idet de føler virkningen af hans ødelæggende kraft, og de vil slå sig selv af sorg over hvad dette medfører for dem. — Matt. 24:21, 22, 30.
2. Hvordan ved vi at nogle vil overleve denne „store trængsel“?
2 Men selv om dette vil gælde „alle jordens stammer“ som helhed, vil det ikke gælde hvert enkelt menneske. Det behøver ikke at gå dig sådan. Hvorfor ikke? Fordi Jesus i den samme profeti forudsagde at noget „kød“ ville blive frelst. Han fremholdt et storslået håb idet han gjorde kendt at nogle ville blive skånet og få mulighed for at opnå „evigt liv“. (Matt. 24:22; 25:46) Og over tres år efter at han havde givet denne profeti, åbenbarede han for apostelen Johannes at der „af alle nationer og stammer og folk og tungemål“ ville være nogle som ville ’komme ud af den store trængsel’, overleve den. (Åb. 7:9-14) Ved at handle på rette måde nu, kan du blive en af dem der overlever. — Zef. 2:2, 3.
Hvornår vil det ske?
3, 4. Hvad havde Jesu Kristi apostle i tanke da de stillede spørgsmålet i Mattæus 24:3?
3 Af hensyn til både vores egen og vor families sikkerhed er det kun naturligt at vi spørger: Hvornår vil denne „store trængsel“ komme? Siger Bibelen noget om det?
4 Apostlene stillede Jesus Kristus et lignende spørgsmål: „Hvornår vil disse ting ske, og hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ (Matt. 24:3; Mark. 13:3, 4) Hvad tænkte de på da de stillede dette spørgsmål? Forhørte de sig om den tid vi lever i? Det kan vi se af de foregående vers i Bibelen. Dér læser vi at apostlene lige havde været sammen med Jesus på tempelområdet i Jerusalem, hvor han havde sagt til skarerne: „I skal afgjort ikke se mig fra nu af og indtil I siger: ’Velsignet er den der kommer i Jehovas navn!’“ Og idet de var gået bort fra tempelområdet havde han sagt til disciplene, med henblik på templets bygninger: „Her vil afgjort ikke blive efterladt en sten oven på en sten som ikke vil blive revet ned.“ Dette ville åbenbart betyde afslutningen på den jødiske tingenes ordning. (Matt. 23:38 til 24:2) Det var disse ting apostlene havde i tanke da de stillede deres spørgsmål.
5. (a) Drejede Jesu svar sig om afslutningen på den jødiske tingenes ordning? (b) Hvordan ved vi at hans svar omfattede mere end det?
5 Jesus svarede på det de spurgte om, men hans svar rakte også videre. Han talte om mere end det der ville berøre den jødiske tingenes ordning. Ordvalget i Mattæus 24:21, 22 viser at han tænkte på en ’stor trængsel’ af et sådant omfang at intet i menneskehedens historie nogen sinde ville komme på højde dermed. Desuden viste han, i vers 30, at det ikke blot ville berøre jøderne men „alle jordens stammer“. Og i kapitel 25, vers 32, bragte han „alle nationerne“ ind i billedet.
6. (a) Hvor stor en del af Mattæus, kapitel 24, har mere end én opfyldelse? (b) I hvilken del af verden har den nutidige opfyldelse især fundet sted?
6 Det der omtales i Mattæusevangeliet, kapitel 24, versene 4 til 22, gik alt sammen i opfyldelse i det første århundrede, mellem år 33 og år 70. Men det gælder også vor tid, tiden siden 1914, et år som både Bibelen og verdensbegivenhederne har markeret som et mærkeår i historien. Opfyldelsen af Jesu profeti har især været tydelig i de lande der udgør modstykket til det gamle utro Jerusalem, nemlig de såkaldt kristne lande eller kristenheden, som hævder at stå i et pagtsforhold til Bibelens Gud.
7. Giv eksempler på at der siden 1914 har været bedragere som har sagt: „Jeg er Messias.“
7 Som Jesus forudsagde, har der siden 1914 været bedragere som har givet sig ud for at udfylde en messiansk rolle og som derved i realiteten har sagt: „Jeg er Messias.“ (Matt. 24:4, 5; Mark. 13:5, 6) Nogle af disse har været religiøse ledere, som for eksempel den mand i New York der i 1930rne benævnte sig selv „Father Divine“ (Guddommelige Fader) og blev kaldt „kongers Konge og herrers Herre“. Andre har været politikere — for eksempel den tidligere ghanesiske leder Nkrumah, der omformede Jesu Kristi ord og sagde til sit folk: „Søg først det politiske rige.“ Også den russiske kommunisme har gjort krav på at kunne hidføre en messiansk velsignelse, nemlig ved at skabe et „paradis“ til folket.
8. (a) Sigtede Jesus til forskellige ting da han forudsagde „krige og rygter om krige“ og derefter nævnte at „nation skal rejse sig mod nation og rige mod rige“? (b) Sigter ordene om at „nation skal rejse sig mod nation og rige mod rige“ nødvendigvis til verdenskrige?
8 I samme periode har man hørt „krige og rygter om krige“ idet ’nation har rejst sig mod nation og rige mod rige’. (Matt. 24:6-8; Mark. 13:7, 8) Vi tænker navnlig på de to verdenskrige, som har været uden sidestykke i menneskehedens historie. Dog må vi huske at Jesu ord om ’nation mod nation og rige mod rige’ også fik en opfyldelse i det første århundrede, og derfor ikke nødvendigvis hentyder til verdenskrige. Med krigene er der fulgt alvorlige tilfælde af hungersnød og sygdom, nøjagtig som forudsagt. Frygtelige jordskælv „det ene sted efter det andet“ har også kendetegnet vor tid. Vi er alle klar over dette, for det hører til de almindelige, dagligdags nyheder i vor generation.
9. (a) I hvilket omfang er ’den gode nyhed om riget’ blevet forkyndt i vor tid? (b) Hvorfor er Jesu disciple blevet genstand for alle nationernes had på grund af hans navn?
9 Til trods for de vanskelige forhold, der også omfatter en stigende lovløshed, har Jehovas kristne vidner udbredt forkyndelsen af ’den gode nyhed om riget’ til „hele den beboede jord“, ja til over to hundrede lande og områder. Millioner af mennesker har med glæde lyttet til dem, men samtidig har de været „genstand for alle nationernes had“ på grund af deres Herres navn. Også dette var forudsagt. (Matt. 24:9-14; Mark. 13:9-13) Det er ikke selve det at de bruger navnet „Jesus“ der har ført dette had over dem; der er jo mange som hævder at tro på Jesus uden at de bliver forfulgt for det. Jehovas kristne vidner henviser imidlertid til Jesus som den der af Gud er salvet til at være jordens nye konge og den eneste hvorigennem mennesker kan nærme sig Gud på en antagelig måde. (Luk. 19:11-23; Joh. 14:6; Apg. 4:12) Det er dette, altså det som ’navnet’ står for eller indebærer, der irriterer de mennesker som selvisk søger at følge deres egne planer.
10. (a) Hvad var i det første århundrede signalet til at Jesu disciple skulle flygte fra Jerusalem? (b) Hvad viste „afskyeligheden“ sig at være, og ’det hellige sted’ som den stod på?
10 Treogtredive år efter at Jesus havde udtalt sin profeti, indtraf der en begivenhed som var et signal til at hans disciple skulle forlade Jerusalem og området deromkring. Jerusalem blev „omringet af lejrede hære“ fra netop den nation hvis kejser jøderne havde valgt som deres hersker i stedet for Jesus Kristus. (Joh. 19:12-15) Den forudsagte ’afskyelighed der forårsager ødelæggelse’, de romerske hære under Cestius Gallus, stod på „et helligt sted“, nemlig omkring Jerusalem, jødernes „hellige by“. Dét angav at tiden var inde til at de der troede på Jesu Kristi ord skulle flygte, uden at søge at redde deres materielle ejendele. En ’stor trængsel’ var overhængende nær, en trængsel uden sidestykke i Jerusalems historie. Ved forsynets styrelse åbnede der sig en mulighed for flugt da de romerske hære midlertidigt trak sig tilbage. — Matt. 24:15-22; Luk. 21:20-22; Mark. 13:14-20.
11. (a) Hvad har „afskyeligheden“ og ’det hellige sted’ vist sig at være i det tyvende århundrede? (b) Hvordan vil det gå kristenheden fordi den har sat sin lid til menneskers herredømme i stedet for til Guds søns rige?
11 Ligesom de øvrige dele af „tegnet“, er også denne del gået i opfyldelse i det tyvende århundrede. I 1918 hyldede Kristi Kirkers Fællesråd Folkeforbundet som „det politiske udtryk for Guds rige på jorden“ og viste derved at, de i virkeligheden foretrak menneskers styre fremfor at underlægge sig den myndighed som Guds søn, Jesus Kristus, i himmelen havde fået over nationerne. (Åb. 11:15; 12:10) En afskyelighed i Jehova Guds øjne! Folkeforbundets efterfølger, De forenede Nationer, er blevet overøst med lignende „æresbevisninger“ og er således blevet anbragt på et sted der af kristenheden anses for at være helligt. Men Bibelen forudsiger at denne ’afskyelighed’, De forenede Nationer, vil forårsage ødelæggelse for dem der har stolet på den, først for kristenheden (som ofres størst opmærksomhed i Jesu store profeti) og derefter for den øvrige del af det store Babylon, den falske religions verdensimperium. (Åb. 17:1-5, 16-18) Det vil ikke gå stille af. Da Jesus beskrev det, sagde han at „der vil da være så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen“.
12. Hvad må vi hver især gøre nu for at undgå at blive udslettet i „den store trængsel“?
12 For ikke at blive udslettet i denne trængsel er det bydende nødvendigt at flygte nu, at forlade kristenheden, at overskære alle bånd til dens kirker. Ikke alene i ord men også i handling må man vise Gud at man ikke billiger hykleriet i kristenheden, som siger at den tror på Kristus men som ikke følger hans lære og i stedet har ladet sig implicere i denne verdens politiske anliggender. For at være blandt de overlevende må man ’ikke elske verden eller noget af det der er i verden’, men derimod trofast følge Guds søn. — 1 Joh. 2:15-17.
13. Hvad har den første opfyldelse af Mattæus 24:4-22 betydet for de sande kristnes forventninger?
13 Lad os huske at hele dette afsnit af Jesu profeti, fra vers 4 til vers 22 i Mattæus-evangeliets 24. kapitel, har en dobbelt anvendelse, sådan som det fremgår af de begivenheder der har fundet sted. Den første opfyldelse bestyrkede de sande kristne i deres overbevisning om at de øvrige ting i profetien også ville blive opfyldt.
Efter trængselen over Jerusalem
14. (a) Hvilken periode i historien gælder det der er forudsagt i Mattæus 24:23-28? (b) Hvad er således forskellen mellem advarselen mod „falske messias’er“ i Mattæus 24:24 og advarselen i versene 4 og 5?
14 Det der omtales fra vers 23 til 28 i Mattæus-evangeliets 24. kapitel, angår udviklingen fra år 70 og frem til og ind i tiden for Kristi usynlige nærværelse (parousia). Advarselen mod „falske messias’er“ er ikke blot en gentagelse af det der siges i versene 4 og 5. Der er nu tale om en længere tidsperiode — hvor for eksempel jøden Bar Kochba førte an i et oprør mod de romerske undertrykkere i 131-135 e.v.t., og hvor lederen af Bahai-religionen langt senere gjorde krav på at være Kristus som var kommet igen, og hvor lederen af dukhobortserne i Canada hævdede at være Kristus, Frelseren. Jesus advarede her sine disciple om ikke at lade sig vildlede af noget menneske der gav sig ud for at være Messias.
15. Hvordan kunne forståelsen af at Jesu nærværelse ville være usynlig, beskytte hans disciple mod at blive vildledt?
15 Han sagde til sine disciple at hans nærværelse ikke ville være en lokal begivenhed. Eftersom han ville være en usynlig konge der rettede sin opmærksomhed mod jorden fra himmelen, ville hans nærværelse være som lynet der „udgår fra øst og lyser over til vest“. Derfor opfordrede han dem til at være skarpsynede som ørne og erkende at den sande åndelige føde kun ville være at finde hos Jesus Kristus. Det var ham de skulle samles om som den sande Messias når han var usynligt nærværende, hvilket han har været fra og med 1914. — Matt. 24:23-28; Mark. 13:21-23; se Guds tusindårsrige er kommet nær, siderne 319-322.
Fra og med 1914
16. I hvilken periode opfyldes det der beskrives i Mattæus 24:29 til 25:46?
16 Når man sammenligner profetien med de historiske begivenheder, ser man at de ting der beskrives fra vers 29 i Mattæusevangeliets 24. kapitel og frem til afslutningen af det 25. kapitel, når deres højdepunkt i perioden efter 1914. Nogle af tingene begyndte at udvikle sig i det første århundrede, men det endelige udfald der peges frem til, ses i det tyvende århundrede. Dette gælder det der siges om „den trofaste og kloge træl“ og ligeledes billederne med de ti jomfruer og talenterne. — Matt. 24:45-47; 25:1-30.
17. (a) Hvad er det for en „trængsel“ der omtales i Mattæus 24:29? (b) Hvordan kan det siges at begivenhederne fra og med 1914 er indtruffet „straks efter“ det der skete i år 70?
17 I Mattæus 24:29 omtales nogle ting som skulle ske „straks efter de dages trængsel“. Der sigtes her til begivenheder efter 1914, hvilket må siges at være efter den „store trængsel“ der kom over Jerusalem i år 70. Det er sandt at mennesker, med deres korte levetid, sikkert ikke vil opfatte begivenheder i vor tid som kommende „straks efter“ det der fandt sted i år 70. Men Gud, for hvem tusind år blot er „som dagen i går, der svandt“, ser anderledes på tingene. — Sl. 90:4; jævnfør betydningen af ordet „snart“ i Åbenbaringen 1:1.
18. Forklar opfyldelsen af Mattæus 24:29.
18 Siden 1914 er det gået som forudsagt: „Solen [skal] formørkes, og månen skal ikke give sit lys, og stjernerne vil falde ned fra himmelen, og himlenes kræfter skal rystes.“ Med udbruddet af den første verdenskrig kom menneskeheden i sandhed ind i en mørk og dyster periode. Der var intet lys for fremtiden fra de kilder man var vant til at se hen til. Og mens man hidtil havde betragtet den bogstavelige himmel som fuglenes domæne, lykkedes det tidligt i det tyvende århundrede at få en flyvemaskine på vingerne, og snart blev sådanne maskiner brugt i krigens tjeneste. Det førte til opfindelsen af dødbringende raketter, og til rumskibe som har bragt mennesker til månen, med det resultat at månen er blevet omtalt som en mulig militærbase hvorfra man kan beherske jorden. I samme periode har den øgede viden om at jorden bombarderes af kosmiske stråler fra solen og stjernerne, også bidraget til menneskets frygt. Ikke fordi himlene i sig selv har forandret sig, men på grund af det menneskene har udrettet og den viden de har opnået vedrørende kræfter fra rummet som de ikke kan øve nogen indflydelse på, er de bogstavelige himle kommet til at virke afskrækkende på mange i vor generation. — Matt. 24:29; Mark. 13:24, 25.
19. Hvilken begivenhed som er beskrevet i Mattæus 24:30 fører alt dette frem til?
19 Alt dette fører frem til enden på den nuværende tingenes ordning, den tid da, som der siges i Mattæus 24:30, ’Menneskesønnens tegn vil vise sig i himmelen og alle jordens stammer skal slå sig selv af sorg’. Den tid er nu meget nær! — Mark. 13:26.
20. Hvorfor er det ikke alle der vil „slå sig selv af sorg“, og hvordan ses dette af det følgende vers?
20 Det er dog ikke alle der vil sørge når ’Menneskesønnen kommer med magt’ for at tilintetgøre den onde tingenes ordning. På det tidspunkt vil alle „de udvalgte“, Jesu Kristi 144.000 salvede disciple, være blevet indsamlet, sådan som Jesus forudsagde. (Matt. 24:31; Mark. 13:27) Mange andre tager nu standpunkt sammen med disse salvede og er med til sammen med dem at aflægge vidnesbyrd for alle nationerne om Guds messianske rige. — Zak. 8:23.
21. Hvorfor kan vi være sikre på at tiden for Menneskesønnens komme er meget nær?
21 De er ikke i tvivl om at alt hvad Jesus forudsagde, vil opfyldes. Jesus sagde: „Lær følgende af billedet med figentræet: Så snart dets unge gren bliver blød og skyder blade, ved I at sommeren er nær. Således ved I også, når I ser alt dette, at han [Menneskesønnen] er nær for døren.“ „Alt dette“, alt det Jesus forudsagde, ses nu så klart at det ikke er til at tage fejl af. — Matt. 24:32-34; Mark. 13:28, 29.
Hvad vi ved om tidspunktet
22. Hvilken „generation“ ville ifølge Jesus se ham „komme“ med ødelæggende kraft?
22 Hvornår vil Menneskesønnen da komme med sin ødelæggende kraft og rense jorden for alle som elsker uretfærdighed? Jesus svarer selv: „Jeg skal sige jer en sandhed: Denne generation skal afgjort ikke forsvinde før alt dette sker.“ (Matt. 24:34; Mark. 13:30) Hvilken generation? Den generation der har set de begivenheder som har opfyldt profetien siden 1914. Der er ingen tvivl om at Jesu ord er sande. Han tilføjede magtfuldt: „Himmelen og jorden skal forsvinde, men mine ord skal afgjort ikke forsvinde.“ — Matt. 24:35; Mark. 13:31; jævnfør Mattæus 5:18.
23. Var der ifølge Jesus nogen som kendte „den dag og time“ da dette ville ske?
23 Gik Jesus mere i detaljer? Fortalte han sine disciple det nøjagtige tidspunkt da dette skulle ske? Nej, han sagde tværtimod til dem at ingen skabning kendte ’dagen og timen’, og han understregede dette igen og igen — i alt fem gange. „Om den dag og time ved ingen, hverken himlenes engle eller Sønnen, kun Faderen alene,“ sagde han. — Matt. 24:36 til 25:13.
24. Da profetien om „den store trængsel“ gik i opfyldelse i det første århundrede, fik Jesu disciple da i forvejen at vide nøjagtig hvornår trængselen ville bryde løs?
24 Husk at da Jesu profeti om „den store trængsel“ gik i opfyldelse i det første århundrede, havde disciplene ikke i forvejen fået nogen dato at vide for hvornår de skulle flygte fra Jerusalem. Der var derimod et tegn de skulle holde udkig efter — at ’afskyeligheden som var omtalt ved profeten Daniel stod på et helligt sted’. (Matt. 24:15, 16) Det skete i år 66. Lydigt drog Jesu disciple ud af byen, og ifølge de historiske beretninger slog de sig ned i bjerglandet på den anden side af Jordanfloden, i byen Pella. Derefter gik der imidlertid flere år før „den store trængsel“ kom over Jerusalem i år 70. Der er ikke noget som tyder på at Jesu disciple i forvejen fik at vide nøjagtig hvornår denne trængsel ville komme. De var allerede i sikkerhed; der var ingen grund til at de fik tidspunktet at vide.
25, 26. Hvorfor kan vi ikke vente at få ’dagen og timen’ for den kommende „store trængsel“ at vide i forvejen, på det grundlag at Noa på forhånd fik at vide hvilken dag vandfloden ville begynde?
25 Men sammenlignede Jesus ikke selv tiden for sin nærværelse med Noas dage? (Matt. 24:37-39) Og fik Noa ikke på forhånd at vide nøjagtig hvilken dag vandfloden ville begynde? Jo, men grunden til at Noa fik ’dagen’ at vide, kan ikke overføres på vores situation. Noa og hans familie måtte vide hvornår vandfloden ville begynde, for at de kunne nå at få alle de grundlæggende dyrearter i sikkerhed i arken og derefter selv gå ind før vandene begyndte at falde. De kunne ikke have gjort dette mange måneder i forvejen, for så ville de oplagrede levnedsmidler være sluppet op for tidligt. Det er grunden til at Gud sagde til Noa, da tiden var inde: „Om syv dage vil jeg lade det regne på jorden i fyrretyve dage og fyrretyve nætter og udslette alle væsener, som jeg har gjort, fra jordens flade.“ — 1 Mos. 7:4.
26 Vi behøver imidlertid ikke at kende „den dag og time“ da Gud vil begynde at fuldbyrde den kommende ødelæggelse. Vi har ikke fået til opgave at sørge for at dyrene overlever, og de gudfrygtige mennesker der nu findes i over to hundrede lande og områder på jorden behøver ikke at samles på ét sted og gå ind i en bogstavelig bygning eller ark for at overleve. Gennemførelsen af Guds hensigt, som indbefatter at han vil bevare sit folk, kræver ikke at de i forvejen har fået ’dagen og timen’ at vide.
Hvad de overlevende kan se frem til
27. Hvad kræves der for at overleve „den store trængsel“?
27 At nogle vil overleve den kommende „store trængsel“ fremgår klart af Bibelen, og den viser også hvad der kræves for at være blandt de overlevende. Åbenbaringen 7:14 siger om ’den store skare’ der overlever: „De har vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.“ Det vil sige at når „den store trængsel“ bryder løs, står de rene og antagelige i Jehova Guds øjne. Hvad kræver dette af dem? At de tror på Jesu udgydte blod som grundlaget for at få deres synder tilgivet, og at de til stadighed anstrenger sig for at gøre Guds vilje. — Joh. 3:36; Jak. 2:26.
28. Hvilke storslåede muligheder venter der dem som overlever denne „store trængsel“?
28 Det vil i sandhed være en vidunderlig fremtid der venter ’den store skare’ som overlever. Lammet Jesus Kristus vil „lede dem til kilder med livets vand“. (Åb. 7:17) Befriet for alle de undertrykkende systemer der har været med til at gøre livet på jorden ubehageligt, vil ’den store skares’ medlemmer have ideelle muligheder for at blive befriet for deres menneskelige svagheder og ufuldkommenheder. Jesus Kristus vil fuldt ud anvende sit sonoffer til gavn for dem. Idet de lydigt tager imod denne hjælp vil de vokse frem til fuldkommenhed. På denne måde vil sygdom, alderdom og død som følge af den nedarvede synd og ufuldkommenhed til sidst blive fjernet for evigt. (Åb. 21:3-5) Selv de skader døden har forvoldt vil der blive rådet bod på, idet milliarder oprejses fra de døde. (Joh. 5:28, 29) De opstandne vil ligeledes få mulighed for at opnå evigt liv.
29. Hvordan kan vi hver især handle forstandigt nu?
29 „Den dag og time“ trængselen bryder løs, kan betyde enten liv eller død for dig. Vil det da ikke være forstandigt at leve nu som om ’dagen og timen’ kunne komme i morgen? Vi ved ikke hvilken „dag og time“ „den store trængsel“ vil begynde. Men det ændrer ikke noget ved den kendsgerning at den hastigt nærmer sig. Perioden er tydeligt afmærket i Guds ord. Den generation som ifølge Jesus ikke alene ville se begivenhederne i 1914 men også „den store trængsel“, er nu oppe i årene. Dette er med til at understrege tidens alvor, og det bør få os til omhyggeligt at overveje om vi personligt lever vort liv i fuld erkendelse af at ’dagen og timen’ for Guds dom er nær.
[Illustration på side 344]
Jesus Kristus beskrev for sine disciple de begivenheder der ville føre frem til enden på tingenes ordning
[Illustration på side 347]
Da de kristne var flygtet i sikkerhed havde de ikke noget behov for at vide nøjagtig hvornår „den store trængsel“ ville ramme Jerusalem