Kapitel 16
„En stor skare“ hylder Kongen
1, 2. (a) Hvordan har Jehova opfyldt sin profeti i Esajas 60:22? (b) Hvilken guddommelig sandhed blev åbenbaret i 1935?
VED sin profet erklærede Jehova: „Den mindste bliver en stamme, den ringeste et talrigt folk. Jeg er [Jehova]; når tid er inde, vil jeg fremme det i hast.“ (Esajas 60:22) Denne profeti er på vidunderlig vis blevet opfyldt i dag. Jehova har i sandhed ’fremmet det i hast’. I 1935 var Jehovas vidner samlet til et stævne i Washington, D.C., og det blev her bekendtgjort at Jehova nu var ved at indsamle „en stor skare“ bestående af „andre får“ — gudfrygtige mennesker der som følge af Guds riges komme ville opnå evigt liv i et jordisk paradis. — Johannes 10:16; Åbenbaringen 7:9.
2 Åbenbaringen, kapitel 7, beskriver det således: „Efter“ at Rigets arvinger, der udgør en „lille hjord“ på 144.000 medlemmer, er blevet beseglet, ser apostelen Johannes „en stor skare, som ingen var i stand til at tælle, af alle nationer og stammer og folk og tungemål“ stå foran Guds trone. De anerkender Jehovas suverænitet der udøves gennem hans Messias. Med glæde tilskriver de Gud og Lammet deres frelse. Som skare betragtet vil de aldrig behøve at dø, for „det er dem der kommer ud af den store trængsel“ og arver evigt liv på den rensede jord. — Åbenbaringen 7:4, 9, 10, 14; Lukas 12:32.
3. (a) Er „den mindste“ virkelig blevet „en stamme“? (b) Hvordan kan du få del i opfyldelsen af Åbenbaringen 7:15-17?
3 Har du sluttet dig til denne ’store skare’ der tilbeder Gud i dag? Er du en af de over 2.000.000 i hele verden der ’yder Gud hellig tjeneste’? Sandt nok er du stadig omgivet af Satans onde verden, og i hverdagen må du sikkert udholde pres fra mange sider. Men hvis du er et af Herrens „får“, kan du stole på Guds beskyttende omsorg. Du behøver ikke længere at sulte eller tørste fordi du mangler åndelig næring. Du behøver ikke længere at frygte Guds brændende mishag, for Lammet er din hyrde og leder dig „til kilder med livets vand“. Du erfarer allerede nu en billedlig opfyldelse af løftet: „Og Gud vil tørre hver tåre af deres øjne.“ — Åbenbaringen 7:15-17.
KONGEN VELSIGNER SINE „FÅR“
4. Hvordan er forholdet mellem Jesus og hans „lille hjord“?
4 På Bibelens tid — og det gælder for øvrigt den dag i dag — havde en østerlandsk hyrde et meget nært forhold til sine får. Han kaldte hvert enkelt ved navn, og de kendte hans stemme og fulgte beredvilligt med når han førte dem ind i folden eller ud af den. I Johannes, kapitel 10, benyttede Jesus dette til at belyse det nære og kærlige forhold der består mellem ham og hans „lille hjord“ af 144.000 salvede disciple, idet han sagde: „Jeg er den rigtige hyrde, og jeg kender mine får, og mine får kender mig, ligesom Faderen kender mig og jeg kender Faderen; og jeg sætter min sjæl til for fårene.“ Disse „får“ bliver en del af „Abrahams sæd“, gennem hvem „alle jordens slægter“ skal velsignes. — Johannes 10:14, 15; 1 Mosebog 12:3; Galaterne 3:28, 29.
5. (a) Hvilket forhold henvises der til i Johannes 10:16? (b) Hvilke forrettigheder nyder ’de andre får’ nu, og hvilke fremtidsudsigter har de?
5 Hvordan er så forholdet mellem „den rigtige hyrde“ og de slægter der skal leve evigt på jorden? Det er også et godt og lykkeligt forhold, for Jesus siger:
„Og jeg har andre får, som ikke hører til denne fold [med ’den lille hjord’]; dem bør jeg også føre, og de vil høre efter min stemme, og de vil blive én hjord, én hyrde.“
I dag kan man se „en stor skare“ af disse „andre får“ på græsgangene sammen med ’den lille hjord’ — og de adlyder alle i forening deres hyrdes stemme, idet de forkynder „denne gode nyhed om riget . . . på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne“. Er det din lykkelige lod at høre til disse „får“? (Johannes 10:16; Mattæus 24:14) Under Rigets herredømme vil antallet af „andre får“ vokse til milliarder når de døde oprejses fra gravene og Guds hensigt — at befolke jorden med retfærdige mennesker — gennemføres i fuldt omfang. — 1 Mosebog 1:28.
6. Hvornår skulle opmærksomheden rettes mod ’de andre får’, ifølge Jesu profeti?
6 At opmærksomheden i særlig grad skulle rettes mod ’de andre får’ ved „afslutningen på tingenes ordning“, fremgår af den lignelse hvormed Jesus slutter sin profeti om „tegnet“ på sin nærværelse. (Mattæus 24:3) Han siger her:
„Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed, og alle englene med ham, da vil han sætte sig på sin herligheds trone. Og alle nationerne skal samles foran ham, og han vil skille folk fra hinanden, ligesom en hyrde skiller fårene fra bukkene. Og han vil stille fårene ved sin højre side og bukkene ved den venstre.“ (Mattæus 25:31-33)
Hvordan udfører den herliggjorte konge dette adskillelsesarbejde, eftersom han og hans engle jo er usynlige for det menneskelige øje?
7. (a) Hvordan ledes adskillelsesarbejdet? (b) Hvad må du gøre for at få en gunstig dom, og hvorfor?
7 Arbejdet udføres under ledelse af hellige engle. (Åbenbaringen 14:6-12; jævnfør Apostelgerninger 8:26-29; 10:1-8.) Og her på jorden er det de resterende medlemmer af ’den lille hjord’, dem der kaldes Kongens „brødre“ i Mattæus 25:40, der fører an i arbejdet. Kongen bedømmer folk på grundlag af deres stillingtagen til hans „brødre“ og „den gode nyhed om riget“ som de forkynder. Det der bliver gjort mod hans „brødre“, regner han for gjort mod ham selv. De der tager gæstfrit imod Kongens „brødre“ har mulighed for at blive velsignet. Hører du til dem der gør dette? Så må du naturligvis gå videre og helhjertet tage imod Rigets budskab og blive en indviet og døbt tjener for Jehova på grundlag af Jesu navn — for „der er ikke frelse i nogen anden“. — Apostelgerninger 4:12; Mattæus 25:35-40.
8. Hvilke velsignelser og løfter kan du få del i?
8 Hvad kan du se frem til hvis du er et af Herrens „andre får“? Hvad bliver resultatet for dig hvis du adlyder Kongens, ’den rigtige hyrdes’, stemme? Når Kongen afsiger dommen, siger han til de ydmyge „får“ der stilles ved hans højre side: „Kom, min Faders velsignede, arv det rige som har været jer beredt fra verdens grundlæggelse.“ Du kan forvente at få del i de velsignelser som Faderen skænker gennem Riget, eftersom ’de retfærdige går bort til evigt liv’. (Mattæus 25:34, 46) Ja, du kan forvente at få del i opfyldelsen af mange profetiske løfter, som for eksempel dette løfte hos Esajas, der siger om Jehova: „Han opsluger døden for stedse. Og den Herre [Jehova] aftørrer tåren af hver en kind og gør ende på sit folks skam på hele jorden, så sandt [Jehova] har talet.“ Onde mennesker vil kun spotte dig en kort tid endnu. For Gud har lovet at alle der bier på ham snart vil opleve et veritabelt „gæstebud“ på „den ny jord“. Har du ikke lyst til at få del i dette „gæstebud“? — Esajas 25:6-9; 66:22.
„BUKKE“ OG FORFØLGELSE
9, 10. (a) Hvorfor er det ikke nemt at følge retfærdighedens vej i dag? (b) Hvordan bør du betragte dem der modstår Rigets budskab, og hvilken hjælp kan du vente fra Gud?
9 Det vil muligvis ikke være nemt for dig at følge retfærdighedens vej her i „de sidste dage“. Satan og hans håndlangere vil uden tvivl håne og latterliggøre dig mens de gør deres sidste desperate forsøg på at ødelægge jorden og menneskene på den. (2 Peter 3:3, 4; 2 Timoteus 3:1) Når du besøger folk med budskabet om Riget, vil du måske opdage at nogle af dem reagerer som var de bukke. Du vil støde på ligegyldighed eller uhøflighed, eller endda direkte modstand. — Mattæus 25:33, 42-45.
10 Men som et af Herrens „får“ skal du ikke forsøge at afgøre hvem der er „bukke“. Det er Kongen, og ikke hans „får“ på jorden, der afsiger dommen. (Jævnfør Romerbrevet 14:10-12.) Og selv om du møder modstand fordi du forkynder „den gode nyhed“, vil Gud styrke dig til at gøre hans vilje, sådan som apostelen Peter gav udtryk for med disse ord: „Al ufortjent godheds Gud . . . [vil] selv fuldende jeres oplæring, han vil gøre jer faste, han vil gøre jer stærke.“ (1 Peter 5:10; jævnfør Andet Korinterbrev 12:10.) Og apostelen Paulus giver denne gode tilskyndelse: „Vær ikke nølende i jeres iver [for Riget]. Vær brændende i ånden. Træl for Jehova. Glæd jer i håbet. Hold ud under trængselen. Vær vedholdende i bønnen.“ — Romerne 12:11, 12.
11. Hvad kan blive det lykkelige resultat af en eksemplarisk kristen opførsel?
11 Din loyale tjeneste og dine inderlige bønner til Jehova, i forening med din eksemplariske kristne opførsel, kan føre til at nogle der i begyndelsen syntes at være „bukke“ viser sig at være „får“. Kristne hustruer har ofte ved deres tålmodige, respektfulde optræden været i stand til at vinde deres ikke-troende mand „uden et ord“. (1 Peter 3:1, 2) Vi ønsker afgjort ikke at se nogen „gå bort til evig afskærelse“, men derimod at hjælpe dem til at aflægge de bukkeagtige karaktertræk så de kan opnå evigt liv. — Mattæus 25:41, 46.
LOYALE „FÅR“ BEVARER DERES UANGRIBELIGHED
12. Hvordan har Kongens „brødre“ og „fårene“ støttet hinanden i nutiden?
12 Læg mærke til at „fårene“ i Jesu lignelse gjorde noget for at hjælpe Kongens „brødre“ mens disse var syge og i fængsel. I vor tid er det ikke kun medlemmerne af ’den lille hjord’ der har lidt afsavn og været ude for forfølgelse, sygdom og fængsling, men også ’de andre får’, der tjener enigt og loyalt sammen med dem. Fra 1933 til 1945, da Hitler stræbte efter verdensherredømmet, blev Jehovas vidner for eksempel udsat for bitter forfølgelse — først i de nazistiske og fascistiske lande, og senere i alle de krigsførende nationer. Mange, både af ’den lille hjord’ og af Herrens „andre får“, blev dræbt. Men de sejrede stort ved at bevare deres uangribelighed over for Kongen og hans rige!
13, 14. Hvilken kontrast har historikere bemærket mellem de navnkristne kirkers holdning og Jehovas vidners holdning?
13 Kontrasten mellem de navnkristne kirkers villighed til at gå på kompromis og Jehovas vidners urokkelige uangribelighed under pres er ofte blevet kommenteret af historikere. For eksempel siger Paul Johnson i bogen A History of Christianity (udgivet i London, 1976) følgende om den katolske kirke og de evangeliske kirker i Hitlers Tyskland: „Begge kirker ydede for størstedelen regimet massiv støtte. De katolske biskopper hilste ’den nye, kraftige betoning af myndighed i den tyske stat’ velkommen; i Trier domkirke sagde biskop Bornewasser til de unge katolikker: ’Med løftede hoveder og faste skridt er vi trådt ind i det nye rige, og vi er rede til at tjene det af al magt, med hele vort legeme og hele vor sjæl.’ I januar 1934 mødtes Hitler med tolv evangeliske ledere, og efter mødet . . . udsendte de et communiqué der forpligtede ’den tyske evangeliske kirkes ledere til enigt at erklære det tredje rige og dets ledere deres ubetingede loyalitet.’“
14 Med henvisning til de få trosretninger der var „principfaste“ siger Paul Johnson derefter videre: „De tapreste var Jehovas Vidner, der fra begyndelsen erklærede deres klare religiøse modstand og kom til at lide for det. De nægtede at samarbejde på nogen måde med den nazistiske stat, hvilken de fordømte som helt igennem ond. . . . Mange blev dømt til døden fordi de nægtede at gøre militærtjeneste . . .; eller de endte i Dachau eller på sindssygehospitaler. En tredjedel blev dræbt; 97 procent blev forfulgt på en eller anden måde. Det var den eneste kristne gruppe der vakte Himmlers beundring.“
15. (a) Hvordan reagerer du når du læser det brev der er gengivet her? (b) Hvad forsøgte Satan på under den anden verdenskrig, og hvordan kan vi se at det ikke lykkedes ham?
15 Ikke som pacifister, men som neutrale kristne der støttede Guds kommende rige, lod unge Jehovas vidner sig fængsle og henrette fremfor at bryde deres uangribelighed, som det bevidnes af et typisk ’afskedsbrev, der er gengivet her. I hele verden, både i aksemagterne og i de allierede lande, blev Kongens „brødre“ og deres medarbejdere af ’de andre får’ overfaldet, pryglet, fængslet og mishandlet. Men de sejrede i den åndelige krig. Djævelen kunne ikke knække dem i deres loyalitet mod Guds rige. Ligesom Jesus havde gjort før dem, viste de at de ikke var en del af Satans verden. — Johannes 15:19.
RIGETS UNDERVISNINGSPROGRAM
16, 17. (a) Hvilket undervisningsprogram og hvilken udvidelse af vidnearbejdet begyndte nu? (b) Hvordan ser vi i dag frugterne af dette arbejde?
16 Vagttårnsselskabets præsident gennem 25 år, J. F. Rutherford, døde i 1942, og blev efterfulgt af Nathan H. Knorr. Kort efter blev der i alle Jehovas Vidners menigheder indført en teokratisk skole, som har gjort uvurderlig gavn ved at lære både mandlige og kvindelige vidner at fremholde Rigets budskab på en mere virkningsfuld og overbevisende måde. I årenes løb er der udarbejdet forskellige lærebøger til brug i denne skole. Missionærmarken blev heller ikke overset. Den 1. februar 1943 blev Vagttårnets bibelskole Gilead oprettet i staten New York. Fra mange lande blev i hundredvis af erfarne heltidstjenere (pionerer) hentet til USA, oplært og sendt ud for at forkynde „denne gode nyhed om riget“ overalt i verden. — Mattæus 24:14; Romerne 10:18.
17 Denne verdensomspændende undervisningskampagne har båret en storartet frugt. Nu da vi er trådt ind i firserne, er antallet af dem der nyder brødet og vinen ved den årlige højtid til minde om Jesu død, og som derved giver udtryk for deres håb om at blive forenet med Kristus i hans himmelske rige, faldet til under 10.000, idet flere og flere af Kongens „brødre“ afslutter deres jordiske livsløb i uangribelighed. Men antallet af de øvrige der overværer denne højtid, og som ser frem til at leve evigt på jorden som Rigets undersåtter, er nået op på over 5.700.000. I flere end 43.000 menigheder af Jehovas Vidner i hele verden udfører ’den store skare’ „andre får“ nu langt den overvejende del af vidnearbejdet. Du har den storslåede mulighed at være med i dette arbejde!
18. (a) Hvordan har „den trofaste og kloge træl“ fortsat sin tjeneste? (b) Hvilket betydningsfuldt arbejde har du nu mulighed for at være med i?
18 Selv om den salvede rest af Jesu „lille hjord“, ’den trofaste og kloge trælleskare’, stadig svinder ind, fortsætter den med at føre tilsyn med Rigets gerning. (Mattæus 24:45-47) Med dette for øje virker den gennem et styrende råd, en ordning som svarer til den der fandtes i den kristne menighed i det første århundrede. (Apostelgerninger 15:6; Lukas 12:42-44) Da N. H. Knorr døde i 1977, blev Frederick W. Franz i en alder af 83 år Vagttårnsselskabets fjerde præsident. Og den 1. juli 1979 var bladet Vagttårnet udkommet i 100 år! I et helt århundrede har det nu vidnet om Guds rige. Ja, både ved det talte og det trykte ord er „den gode nyhed“ om det oprettede rige blevet forkyndt på hele jorden til et vidnesbyrd. Deltager du i dette betydningsfulde arbejde, efter det forbillede Jesus efterlod os? Apostelen Paulus tilskyndede:
„Lad os gennem ham altid bringe Gud et lovprisningsoffer, det vil sige frugt af læber som offentligt bekender hans navn.“ — Hebræerne 13:15.
19. (a) Hvad tilskyndede Paulus os til at gøre, noget som indbefatter både hjertet og munden? (b) Hvilke betimelige spørgsmål stiller vi her, og hvad svarer du på dem?
19 I et andet brev erklærede Paulus: „Med hjertet tror man til retfærdighed, men med munden bekender man offentligt til frelse.“ (Romerne 10:10) Tror du på „den gode nyhed“, der nu i første række drejer sig om Guds rige som har været oprettet i himmelen siden 1914? Bekender du „offentligt til frelse“, idet du beder om at Guds rige må komme i al sin kraft og fjerne Satans organisation fra jorden? Fortæller du ivrigt andre, både „offentligt og fra hus til hus“, om de velsignelser der vil tilflyde hele menneskeheden under Guds rige når Guds vilje inden længe sker på jorden som den sker i himmelen? Støtter du loyalt ’den trofaste og kloge trælleskare, af salvede kristne mens de fortsat fører an i arbejdet med at lade Rigets budskab lyde „over hele jorden, . . . til den beboede jords fjerneste egne“, og med at ’gøre disciple af folk af alle nationerne, idet de døber dem og lærer dem’? — Mattæus 6:10; 24:14, 45-47; 28:19, 20; Apostelgerninger 5:42; 20:20; Romerne 10:18.
20. Hvilket storslået privilegium har du mulighed for at nyde nu?
20 På denne måde kan du i dag nyde det storslåede privilegium at ’yde hellig tjeneste dag og nat foran Guds trone’. Derved slutter du op i ’den store skare’ som arver evigt liv på en forskønnet jord. (Åbenbaringen 7:9-17) Men først må Riget komme og udkæmpe Harmagedonkrigen! Hvad vil Harmagedon betyde for menneskene og jorden?
[Ramme på side 159]
NEUTRAL TIL DØDEN
Under den anden verdenskrig betalte mange unge Jehovas vidner med livet for deres neutralitet. Følgende brev er et typisk eksempel på de afskedsbreve sådanne modige vidner skrev til deres familie. Dette brev blev skrevet af den 24-årige Marcel Sutter fra Alsace-Lorraine få timer før han blev halshugget i Torgau-fængselet i Tyskland i august 1942.
„Mine elskede forældre og søstre!
Når I modtager dette brev, er jeg ikke længere i live. Kun få timer skiller mig fra døden. Jeg beder jer om at være stærke og modige; græd ikke, for jeg har sejret. Jeg har fuldført løbet og bevaret troen. Måtte Jehova Gud hjælpe mig indtil enden. Kun en kort tidsperiode skiller os fra vor Herre Jesu Kristi rige. Snart skal vi se hinanden igen i en bedre verden hvor der råder fred og retfærdighed. Jeg glæder mig ved tanken om den dag hvor der ikke længere vil være noget at sukke over. Hvor vil det blive storslået! Jeg længes efter fred. I de sidste få timer har jeg tænkt meget på jer, og jeg er lidt bitter i hjertet ved tanken om at jeg ikke kan kysse jer farvel. Men vi må være tålmodige. Tiden er nær da Jehova vil hævde sit navn og vise al skabningen at han er den eneste sande Gud. Jeg vil nu hellige ham mine sidste få timer, så jeg vil slutte dette brev og sige farvel indtil vi snart mødes igen. Priset være vor Gud Jehova! Jeg sender de allerkærligste hilsener.
Jeres elskede søn og broder
Marcel“