-
Frembringelsen af Guds herredømmes hovedformidlerVagttårnet – 1973 | 15. februar
-
-
sin hellige ånd over Jesus efter dennes dåb og lod sin stemme høre fra himmelen og sagde: „Denne er min Søn, den elskede; i ham har jeg velbehag.“ (Matt. 3:16, 17) Derefter præsenterede Johannes Døber den salvede Jesus som „Guds lam, som borttager verdens synd“. (Joh. 1:28-36, fodnoten; Ap. G. 10:37, 38) Jesus udførte Guds vilje lige til afslutningen på sit jordiske liv. Den sidste nat han var på jorden i sit kødelige legeme, bad han til Gud og sagde: „Min Fader! hvis denne kalk ikke kan gå mig forbi, men jeg skal drikke den, så ske din vilje!“ (Matt. 26:39-44) Den følgende eftermiddag omkring klokken tre sagde Jesus, da han hang på marterpælen: „’Det er fuldbragt!’ og han bøjede hovedet og opgav ånden.“ (Joh. 19:30) Således blev Jesu legeme ofret én gang for alle, i overensstemmelse med Guds vilje.
27. (a) Hvilken slags opstandelse fik Jesus Kristus, og hvorfor? (b) Hvordan kom han dengang til at eje hele menneskeheden, og hvad har de døde derfor i vente?
27 I harmoni med at Jesus Kristus havde ofret sit fuldkomne menneskelegeme, blev han på den tredje dag ikke oprejst i et legeme af kød og blod, men i et åndeligt legeme. (1 Pet. 3:18; 1 Kor. 15:42-45) På den fyrretyvende dag efter sin opstandelse steg han op til himmelen og fremlagde værdien eller fortjenesten af sit opofrede menneskeliv for Gud, til gavn for hele menneskeheden. Han sagde, da han var på jorden, at han var kommet for at „tjene og give sit liv som løsesum for mange“. (Matt. 20:28) Apostelen Paulus siger at Jesus „led døden . . . for at det ved Guds nåde skulle komme alle til gode, at han havde smagt døden“. Paulus taler også om „mennesket Kristus Jesus, der gav sig selv som løsesum for alle“. (Hebr. 2:9; 1 Tim. 2:5, 6) Således genløste Jesus Kristus hele menneskeheden ved at frembære værdien af sit opofrede menneskeliv for Gud; han købte og genløste menneskene uden at de bad ham om at gøre det. Af denne grund vil der under hans himmelske rige „ske en opstandelse både af retfærdige og uretfærdige“. (Ap. G. 24:15) Jesus Kristus ejer dem alle.
28. (a) Hvad blev den opstandne Jesus Kristus således i forbindelse med menneskehedens frelse? (b) Hvad som er større tjener han også som hovedformidler for?
28 På denne måde blev Jesus Kristus, Guds søn, i overensstemmelse med Guds vilje hovedformidler af frelse for hele menneskeheden. Det er det der menes når der i Hebræerbrevet 2:9, 10 står: „Ham, som ’en kort tid var blevet gjort ringere end englene’, Jesus, ham ser vi, fordi han led døden, ’kronet med herlighed og ære’, for at det ved Guds nåde skulle komme alle til gode, at han havde smagt døden. Thi når han, for hvis skyld alt er til, og ved hvem alt er blevet til, ville føre mange sønner til herlighed, sømmede det sig for ham at føre deres frelses banebryder [hovedformidler, NW] til fuldendelse gennem lidelser.“ Og i Hebræerbrevet 5:9, 10: „Og da han havde nået fuldendelsen, blev han ophav til evig frelse for alle, som er lydige mod ham, og blev af Gud kaldt ypperstepræst ’på Melkisedeks vis’.“ Han viste sig at være værdig til at tjene som Guds herredømmes hovedformidler.
-
-
En figenviserVagttårnet – 1973 | 15. februar
-
-
En figenviser
● Engang gav Johannes Døber nogle soldater følgende vejledning: „I må ikke plage nogen eller rette falske anklager mod nogen.“ (Luk. 3:14, NW) Da Lukas skrev dette, brugte han et græsk udtryk som bogstaveligt betyder „at tage ved figenvisning“. Hvad er en „figenviser“?
Forskellige autoriteter giver den forklaring at det i det gamle Athen var forbudt at føre figner ud af provinsen. En som angav andre ved at beskylde dem for at prøve at eksportere figner, blev kaldt en „figenviser“. Ordet kom til at betegne en ondartet stikker, en der for selvisk vindings skyld rettede anklager mod andre, en falsk anklager, en pengeafpresser.
-