Kapitel 32

„Lykkelige er de fredsommelige“

KENDER du nogen der altid går rundt og spiller stor og stærk? — Kan du lide at være sammen med den slags? Eller vil du hellere lege med en der er fredsommelig? —

Den store Lærer ved hvilken slags mennesker Gud synes om. Han sagde: „Lykkelige er de fredsommelige, for de vil blive kaldt ’Guds sønner’.“ Det er den slags vi gerne vil høre til, ikke også? — Vi vil gerne være fredsommelige. — Mattæus 5:9, NW.

Men det kan ske at andre gør noget vi bliver vrede over. Og så tænker vi måske ved os selv: ’Det skal de få betalt.’ Dette skete engang for Jesu disciple.

De var på rejse sammen med Jesus, på vej til Jerusalem. Da de var kommet et stykke vej, sendte Jesus nogle i forvejen til en landsby for at finde et sted hvor de kunne hvile sig. Men folk dér ville ikke have dem i byen. De havde en anden tro. Og de kunne ikke lide nogen der rejste til Jerusalem for at tilbede.

Hvis dette nu var sket for dig, hvad ville du så have gjort? Ville du være blevet vred? Ville du have tænkt på at gøre gengæld? —

Det gjorde disciplene Jakob og Johannes. De sagde til Jesus: „Vil du, at vi skal byde ild fare ned fra Himmelen og fortære dem?“ Men Jesus sagde til dem at det ikke var rigtigt at behandle andre på den måde. — Lukas 9:51-56.

Selvfølgelig kan det ske at andre er rigtig onde ved dig. Andre børn vil måske ikke have dig med når de leger. Måske siger de endda: „Du har ikke noget at gøre her. Gå med dig!“ Når sådan noget sker, kan man godt blive gal, ikke? — Måske pønser man på hævn af en slags. Men er det rigtigt at gøre dét? —

Jeg synes du skulle tage din bibel. Så kan vi sammen slå op i Ordsprogene, kapitel 24, og læse vers 29. Her står der: „Sig ikke: ’Jeg gør mod ham, som han gjorde mod mig, jeg gengælder hver hans gerning.’“

Hvad kan vi lære af dette skriftsted? At vi ikke skal prøve at gøre gengæld. Vi skal ikke være onde mod andre fordi de er onde mod os. Gud ønsker ikke vi skal være sådan.

Men hvad nu hvis en eller anden prøver at komme i slagsmål med dig? Måske prøver han at gøre dig vred ved at råbe øgenavne efter dig. Måske ler han ad dig og siger at du er bange. Måske kalder han dig en bangebuks. Hvad vil du så gøre? Vil du begynde at slås med ham? —

Jesus siger: „Modstå ikke den der er ond; men uanset hvem der giver dig en lussing på din højre kind, så vend også den anden til.“ — Mattæus 5:39, NW.

Hvad mon Jesus mente med det? Lad os sige at en eller anden slår dig med en knytnæve på den ene side af hovedet. Mente Jesus så at du blot skulle vende den anden side til og lade ham slå dig igen? — Nej, det mente Jesus ikke.

Der er forskel på en lussing og et knytnæveslag. Den er snarere som et skub eller et puf. En der vil slås begynder med det for at gøre dig gal. Og hvis det lykkes ham og du selv begynder at skubbe, hvad sker der så? — I vil sikkert komme op at slås.

Jesus ønskede ikke at hans disciple skulle bære sig sådan ad. Derfor sagde han at hvis en eller anden giver os en lussing, så skal vi ikke slå igen. Vi skal ikke blive vrede og begynde at slås. Hvis vi gør det, viser vi at vi ikke er bedre end den der begyndte.

Hvis der opstår vanskeligheder, så gå hellere din vej. Den anden skubber og puffer måske endnu nogle gange, men så sker der sandsynligvis ikke mere. At du går din vej betyder ikke at du er svag. Det viser at du er stærk, ja så stærk at du gør det rigtige.

Men hvad skal man gøre hvis man ser andre slås? Skal man blande sig i slagsmålet og holde med enten den ene eller den anden? —

Bibelen fortæller hvad man skal gøre. Slå op på Ordsprogene, kapitel 26, og lad os læse vers 17: „Den griber en hund i øret, som blander sig i uvedkommende strid.“

Hvad ville der ske hvis du greb en hund i øret? Det ville gøre ondt på hunden, og den ville snappe efter dig, tror du ikke? — Jo mere hunden prøvede på at komme løs, jo fastere ville du holde den i øret, og jo mere ophidset ville hunden blive. Hvis du slap den, ville den sikkert bide dig. Men du kan jo ikke stå dér og holde den i øret for evigt, vel? —

Det er den slags vanskeligheder man kommer ud for hvis man blander sig i en strid mellem andre. Måske ved man slet ikke hvem der begyndte og hvad striden drejer sig om. Den ene får måske klø, men det kan være at han har stjålet noget fra den anden. Hvis vi hjalp ham, ville vi hjælpe en tyv. Det ville ikke være godt, vel? —

Hvad kan man da gøre hvis man ser nogen slås? — Hvis det er i skolen kan man løbe hen og sige det til læreren, og hvis det er et andet sted kan man få fat i en politibetjent.

Selv om andre slås, kan vi være fredsommelige. Måske ønsker de at slås, men vi kan vise at vi er så stærke at vi gør det rette.

[Flere gode råd om hvordan man kan undgå at komme i slagsmål findes i Romerne 12:17-21; Salme 34:15 og 2 Timoteus 2:24.]