Hvad kendetegner nu den gode nyhed der skal forkyndes?
1, 2. (a) Hvilket betydningsfuldt budskab nu i tiden er blevet føjet til den gode nyhed som Jesus og hans apostle forkyndte? (b) Hvordan gav himlene udtryk for denne tilføjelse til den gode nyhed efter at Satan Djævelen var kastet ud?
SIDEN udløbet af hedningernes tider i 1914 er et budskab af meget stor betydning nu i tiden, blevet føjet til den „gode nyhed“ som Jesus Kristus i sin tid forkyndte i mellemøsten. Han bestræbte sig for at forkynde for så mange byer som muligt, for ved en lejlighed sagde han: „Jeg bør også forkynde evangeliet [den gode nyhed, NW] om Guds rige for de andre byer; thi dertil blev jeg udsendt.“ (Luk. 4:43; 8:1; 16:16) Efter Jesu død, opstandelse og herliggørelse i himmelen forkyndte hans apostle og trofaste disciple den gode nyhed om det kommende Guds rige. (Ap. G. 20:24, 25; 28:30, 31) Hvad er det for et betydningsfuldt budskab der nu er blevet føjet til den gode nyhed om det Guds rige som Jesus Kristus og hans nidkære apostle forkyndte for nitten hundrede år side? Dette, at Guds messianske rige blev født i himmelen ved udløbet af hedningernes tider i 1914. Efter den påfølgende krig i de usynlige himle og efter at Satan Djævelen og hans dæmoner var blevet kastet ud af himmelen og ned til jorden, er denne begivenhed blevet forkyndt som en tilføjelse til den gode nyhed, hvilket også fremgår af Åbenbaringen 12:9-12:
2 „Fra nu af er frelsen og kraften og Riget vor Guds, og magten hans Salvedes; thi nedstyrtet er vore brødres anklager, som anklagede dem for vor Gud dag og nat. . . . Glæd jer derfor, I Himle, og I, som bor i dem! Ve jorden og havet! thi Djævelen er kommen ned til jer; hans harme er stor, fordi han ved, hans tid er kort.“
3. (a) Siden hvornår er disse vidunderlige oplysninger blevet føjet til den gode nyhed? (b) Hvad er det for en generation i hvis levetid den gode nyhed først skal forkyndes?
3 Hvilken glædelig tilføjelse til eller udvidelse af den gode nyhed der nu skal forkyndes! Nu er vor Guds sejrende rige kommet og magten overdraget hans Kristus, hans Messias! Satan Djævelen og hans dæmoner har kun en kort tid tilbage inden de bindes og lænkes i afgrunden efter „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon. Disse vidunderlige oplysninger er blevet føjet til den gode nyhed siden afslutningen på „nationernes fastsatte tider“ i 1914, og især siden den første verdenskrig sluttede i 1918. Den gode nyhed om det nyfødte eller nyoprettede himmelske rige, som tilhører Gud og hans Messias, kunne ikke forkyndes før „nationernes fastsatte tider“ var udløbet i efteråret 1914. Dette må derfor være den gode nyhed som Jesus Kristus i sin profeti sagde „først“ skulle forkyndes blandt alle nationerne. (Mark. 13:10, NW) Det er den generation der har set og oplevet verdensbegivenhederne efter hedningetidernes udløb i 1914, som ikke skal forgå før alt det der er forudsagt, er sket, heri indbefattet den gode nyhed som først skulle forkyndes blandt alle nationerne.
4. Siden hvornår har Markus 13:10 fået sin opfyldelse, og hvornår begyndte man at forstå det?
4 Jesu profeti i Markus 13:10 (NW): „Og den gode nyhed skal først forkyndes blandt alle nationerne,“ er ikke blevet opfyldt i de forgangne nitten hundrede år. Det er først efter det andet tiår af vort tyvende århundrede at denne profeti er blevet opfyldt. Dette begyndte de internationale bibelstudenter og deres selskab, Watch Tower Bible & Tract Society, at forstå ved slutningen af det andet tiår af vort århundrede. The Watch Tower and Herald of Christ’s Presence for 1. juli 1920 (Vagt-Taarnet, oktober 1920) indeholdt en artikel, „Rigets Evangelium“, der som tema havde skriftstedet: „’Og Rigets Evangelium skal prædikes i hele Verden til et Vidnesbyrd for alle Folkeslagene; og da skal Enden komme.’ — Matt. 24, v. 14.“ I de sidste seks paragraffer hed det:
5-7. Hvad sagde omtalte nummer af Vagt-Taarnet om den nye forståelse af Mattæus 24:14?
5 „Vi maa lægge Mærke til, at han ikke siger, at det er det Evangelium, der har været prædiket for de sagtmodige i hele Evangeliealderen, der skal forkyndes. Hvilket Evangelium kunde han da mene? Evangelium betyder et godt Budskab. De gode Budskaber her drejer sig om den gamle Samfundsordens Ende og Messiasrigets Oprettelse. Det betyder, at den mørke Syndens og Sorgens Nat er ved at ophøre. Det betyder, at Satans Rige er ved at styrte sammen for aldrig at rejse sig igen. Det betyder, at Retfærdighedens Sol hastigt gaar op, at dens lægende Straaler trænger igennem Mørket og bortdriver det, som fordunkler Sandheden, og bringer Folkene det, som vil velsigne, trøste, styrke og opløfte dem . . .
6 Vi maa lægge Mærke til, at i den nævnte Orden skal dette Budskab forkyndes i Tiden mellem den store Verdenskrig og Tiden for den ’store Trængsel’, som Mesteren omtalte i Matthæus 24, 21. 22 Mt 24:21, 22. Dette Budskab kunde ikke være blevet forkyndt forud for Verdenskrigens Begyndelse. Det er derfor klart, at Mesteren vilde tilkendegive for os, at der skulde komme en Tid, da Menigheden maatte forkynde for Verden som et Vidnesbyrd, at den gamle Samfundsorden er endt og snart vil forsvinde for bestandig. . . .
7 Hvilket herligt Privilegium det er for Menigheden at være Ambassadør for Herrens Rige og at være optaget af at forkynde dette gode Budskab.“ — Danske udgave, side 152.
8. (a) Hvad bekræfter denne forståelse af den „gode nyhed“ om Riget? (b) Hvem fortjente at høre en sådan „god nyhed“ og hvorfor?
8 Efter offentliggørelsen af denne nye, tidssvarende forståelse af Jesu Kristi profetiske ord, har begivenhederne og forholdene i verden, samt de internationale bibelstudenters erfaringer, givet flere og flere beviser på at Guds messianske rige virkelig blev født i himmelen til den fastsatte tid i 1914, og at „denne gode nyhed om riget“ betyder den friske, helt nye oplysning om at Guds rige er blevet oprettet. Ingen anden nyhed kunne være bedre for menneskene. Af den grund fortjente hele verden at høre denne gode nyhed, „dette evangelium om Riget“. (Matt. 24:14) Ifølge Jesu Kristi ord skulle alle mennesker også høre den. „Den gode nyhed skal først forkyndes blandt alle nationerne,“ sagde han. — Mark. 13:10, NW.
„Blandt alle nationerne“
9, 10. (a) Hvilket arbejde er blevet udført i lydighed mod denne profetiske befaling? (b) Hvordan er dette arbejde blevet udvidet siden midten af den anden verdenskrig?
9 I lydighed mod den profetiske befaling til Jesu disciple har Jehovas vidner gjort sig de ihærdigste bestræbelser for at forkynde for alle nationerne.
10 Midt under krigen, i 1943, det år da Jehovas vidner (tidligere kendt som de internationale bibelstudenter) oprettede Vagttårnets bibelskole Gilead til uddannelse af missionærer, var der fireoghalvtreds lande der rapporterede til Watch Tower Bible & Tract Society of Pennsylvania om forkyndelsen af „denne gode nyhed om riget“. Siden da er der opstået flere nye politiske nationer, og i dag tæller De forenede Nationers organisation 119 medlemslande, deriblandt Pakistan, Burma, Indonesien, Jordan, Israel, Zambia, Malawi og Ghana. Men nu, sidst i 1967, rapporterer Jehovas vidner deres forkyndelse af „denne gode nyhed om riget“ fra 197 lande. Også bag det kommunistiske jerntæppe, i fascistiske diktaturstater og trods religiøs forfølgelse, nationalisme og militarisme forkyndes der.
11. (a) Hvorfor er det rigtigt at forsøge at nå alle nationer med den „gode nyhed“? (b) Hvordan forholder det sig med opfyldelsen af Markus 13:10?
11 Jehovas kristne vidner er besluttede på oprigtigt og modigt at bestræbe sig for at nå ud til alle andre lande med „denne gode nyhed om riget“ mens der endnu er tid. Jesus Kristus udelukkede ikke nogen nation fra at høre den gode nyhed om Guds oprettede rige; han sagde at den skulle forkyndes „blandt alle nationerne“. Det er derfor ret og rimeligt at prøve at nå ud til alle nationer, til flere og flere, alt efter som tiden og mulighederne tillader det. I betragtning af det antal nationer og lande der allerede har hørt den gode nyhed forkyndt af Jehovas vidner, hvem kan da sige at Jesu Kristi profeti ikke opfyldes nu i tiden eller at opfyldelsen ikke hastigt nærmer sig sit kulminationspunkt? Intet ærligt eller velunderrettet menneske vil benægte at det sker nu.
12. (a) Hvad er denne forkyndelse af den „gode nyhed“ i så mange lande et bevis for? (b) Hvilken del af ulykkeskvalerne vil vi opleve om kort tid?
12 Kristi trofaste efterfølgeres forkyndelse i 197 lande og områder er en fremtrædende del af det ’tegn’ der viser at vi nu lever i „endens tid“, da alt det Jesus forudsagde, skal opfyldes. (Dan. 12:1-4) De uomstødelige kendsgerninger viser at vi nærmer os afslutningen på denne „endens tid“ for „alle nationerne“. De ulykkelige forhold der har rådet i verden siden „begyndelsen til ulykkeskvalerne“, den første verdenskrig og dens eftervirkninger i form af hungersnød, pest og jordskælv, som blev efterfulgt af den anden verdenskrig og omsiggribende lovløshed og voldshandlinger, vil være forbi om kort tid når afslutningen på ulykkeskvalerne indtræffer. Det vil blive en trængsel af et omfang og en intensitet som menneskene aldrig før har oplevet og aldrig siden vil opleve. Det er inden dette sker at „den gode nyhed . . . først [skal] forkyndes blandt alle nationerne“.
„Først“ — før hvad?
13. Hvad ligger der i ordet „først“, og hvorfor gælder det nu?
13 Der ligger noget meget presserende i ordet „først“. Hvorfor? Fordi „alle nationerne“, siden udløbet af hedningernes tider i 1914 og siden de anerkendte Folkeforbundet og senere De forenede Nationer som midlet til verdensfred og sikkerhed, i stedet for fredeligt at tage mod Guds rige, marcherer mod „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon. — Åb. 16:13-17.
14. (a) Hvad må nationerne underrettes om? (b) Hvem har begrænset tiden til dette arbejde, og hvorfor må det udføres før han griber ind?
14 Ifølge den måde hvorpå Gud handlede med nationerne på Bibelens tid, må de verdslige nationer underrettes om den kommende krig og om deres visse tilintetgørelse ved Guds salvede domsfuldbyrders, Jesu Kristi, hånd. Den gode nyhed må derfor forkyndes blandt alle nationerne. Nationerne må stilles over for den kendsgerning at Guds rige, den retmæssige regering over hele jorden, er oprettet. Nationerne må på forhånd underrettes, ikke blot om den kommende ødelæggelse, men også om hvorfra og gennem hvem den evige tilintetgørelse vil ramme alle de politiske nationer i Harmagedon. Den tid hvori nationerne skal underrettes herom er begrænset af Jehova Gud, som overholder tider og stunder, og det betyder at det haster med at forkynde advarselen. Den almægtige Gud vil ikke gribe ind før dette arbejde er blevet udført. Han vil ikke udsætte sig for at blive anklaget for at have udnyttet sine fjenders stilling.
15. (a) Hvordan ved vi om det er en „god nyhed“ for alle? (b) Til gavn for hvem må den „gode nyhed“ derfor først forkyndes?
15 Budskabet om det messianske rige er ikke et „evangelium“ eller en „god nyhed“ for alle folk på jorden. For dem der afviser Guds rige, er det budskab Jehovas vidner forkynder, ikke en god nyhed. Det er derfor ikke mærkeligt at mange prøver at ignorere budskabet og ikke tager det alvorligt, og at andre igen modstår det eller stiller det i et dårligt lys. De der har politisk magt prøver at undertrykke budskabet, så andre der måske gerne ville lytte, ikke får det at høre. For dem der har mistet tilliden til menneskelige regeringer og som sørger over de moralske, religiøse, sociale og politiske tilstande i verden, er budskabet om Guds oprettede messianske rige den gode nyhed som de har længtes efter. Det er sådanne mennesker der får gavn af forkyndelsen af den gode nyhed. De tager imod budskabet, handler efter det og står i en begunstiget stilling så de kan undslippe den visse tilintetgørelse, der vil ramme dem der modstår Riget. Det er til evig gavn for dem der tager imod budskabet som en god nyhed, at det bliver forkyndt, så de kan tage deres forholdsregler til at undgå tilintetgørelsen.
Forkyndelse og undervisning
16. Hvad sagde Jesus at der skulle ske i forbindelse med den „gode nyhed“, og hvad bør vi ikke mene?
16 Har du lagt mærke til at Jesus Kristus sagde at den gode nyhed først skulle forkyndes blandt alle nationerne? Han sagde ikke at alle nationerne først skulle undervises i den gode nyhed. Hvad er forskellen? Eller hvad forskel gør det? Ordet „forkyndes“ bør ikke nødvendigvis få os til at tænke på en præst som i sin præstekjole træder op på prædikestolen for at holde en prædiken for kirkegængerne. Hvorfor ikke?
17. (a) Hvad betyder det græske ord der er oversat med „forkynde“? (b) Hvad skulle forkynderne ikke nødvendigvis være?
17 Det græske verbum der er oversat med „at forkynde“ er kerys’sein. Dette græske verbum, der findes mange steder i de inspirerede kristne græske skrifter, betyder først og fremmest „at proklamere som herold; at være herold; at fungere som herold; at være forkynder; at indkalde ved herold; at proklamere (som sejrherre)“. Det beslægtede navneord er ke’ryx, der betyder „herold; offentlig budbringer; udsending; udråber (som proklamerede og holdt orden i forsamlinger, osv.)“. Et andet beslægtet navneord er ke’rygma, der betyder „det der udråbes af en herold; proklamation; kundgørelse (af sejr i sportskampe); befaling; indstævning“. Det er således korrekt når The New English Bible (1961) oversætter Markus 13:10: „Men før enden skal evangeliet proklameres for alle nationer.“ (Se også Youngs og Rotherhams oversættelser.) Det betyder at de der proklamerer, virker som herolder. De skulle ikke nødvendigvis være lærere og lede bibelstudier.
18. Hvad profeterede Jesus derfor, ifølge Markus 13:10, at der skulle gøres?
18 Jesus profeterede således at den gode nyhed skulle kundgøres, forkyndes eller proklameres efter det messianske riges oprettelse, og på denne måde ville alle nationerne blive underrettet. Den gode nyhed ville i det mindste blive forkyndt, og så kunne de der ville låne øre til den, tage imod den, og de der ville vende det døve øre til, forkaste den. Vidnesbyrdet ville i hvert fald blive aflagt for alle nationerne. De ville ikke kunne sige at de i denne „endens tid“ før Harmagedon aldrig havde hørt om den „gode nyhed“.
19. Som hvad skulle „dette evangelium om Riget“ forkyndes, ifølge Mattæus 24:14?
19 Det er grunden til at udtalelsen i Mattæus 24:14, der svarer til Markus 13:10, lyder: „Denne gode nyhed om riget skal forkyndes [eller kundgøres, proklameres] på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så skal enden komme.“ (NW) „Dette evangelium om Riget skal proklameres ud over jorden som et vidnesbyrd for alle nationer; og så skal enden komme.“ (New English Bible) Da Jesus Kristus profeterede om vor tid sagde han intet om at kundgørelsen, proklamationen eller forkyndelsen af den gode nyhed om Riget for alle nationerne tjente det formål at omvende dem til kristendommen, så de alle kunne stille sig på Guds riges side.
20. (a) Har præsteskabets og Jehovas vidners forkyndelse ført til en verdensomvendelse? (b) Hvad skulle derfor udgøre en bemærkelsesværdig del af „tegnet“ i forbindelse med „enden“?
20 Den forkyndelse der i mere end seksten hundrede år har lydt fra kristenhedens præsteskab, har ikke ført til en verdensomvendelse, og den har heller ikke givet folk en ret forståelse af Guds rige. Jehovas vidners forkyndelse siden 1919 af den gode nyhed om Guds oprettede rige, har lige så lidt ført til en verdensomvendelse, men det havde de heller ikke forventet. I sin profeti sagde Jesus Kristus intet om at en verdensomvendelse til kristendommen, forårsaget af forkyndelsen af „denne gode nyhed om riget“, skulle være en del af det ’tegn’ der ville vise at den fuldstændige afslutning på denne tingenes ordning kom inden for denne generation. Derimod sagde han at aflæggelsen af vidnesbyrdet om det oprettede messianske rige skulle udgøre en bemærkelsesværdig del af „tegnet“ på at vi hurtigt nærmede os „enden“.
21. Hvad ville forkynderne ønske at gøre, eftersom dette var den eneste „gode nyhed“?
21 Eftersom dette budskab om Riget ville være den eneste gode nyhed der fandtes, ville de der kundgjorde, proklamerede eller forkyndte den, ønske at dele den med så mange som muligt „blandt alle nationerne“, og for nogle ville den i det mindste komme som en „god nyhed“.
22, 23. (a) Hvilket andet oplysningsarbejde forudsagde Jesus, og hvad gjorde han derfor selv? (b) Hvilket arbejde befalede han sine disciple at udføre før han forlod dem?
22 Rapporterne bekræfter at Jehovas kristne vidner ikke alene kundgør, proklamerer eller forkynder budskabet til et vidnesbyrd, men at de også underviser alle der tager imod budskabet om Riget som en god nyhed. Dette undervisningsarbejde blev også forudsagt af Jesus, selv om han ikke udtrykkeligt omtalte det i sin profeti om „afslutningen på tingenes ordning“. (Matt. 24:3 til 25:46) Lige efter at Jesus havde udtalt denne profeti siges der at „om dagen opholdt han sig i helligdommen og lærte, men om aftenen gik han ud til det bjerg, som hedder Oliebjerget“. (Luk. 21:37) Han blev ofte kaldt Mester, der betyder lærer, og han brugte meget af sin tid til at undervise. (Matt. 8:19; Mark. 4:38; Luk. 9:38; Joh. 13:13, 14) Han både underviste og forkyndte. (Matt. 4:23) To uger eller mere efter at han havde udtalt sin profeti om „afslutningen på tingenes ordning“ viste han sig for sine disciple på et bjerg i provinsen Galilæa og gav befaling om et fremtidigt undervisningsarbejde idet han sagde:
23 „Al myndighed er blevet givet mig i himmelen og på jorden. Gå derfor og gør disciple af folk af alle nationer, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, idet I lærer dem at holde alt det som jeg har befalet jer. Og se! jeg er med jer alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning.“ — Matt. 28:18-20, NW.
24. Hvori adskiller en lærers arbejde sig fra en herolds?
24 En der lærer (didas’kein) er forskellig fra en herold, der blot forkynder eller proklamerer. En lærer (græsk didas’kolos) instruerer, forklarer og underbygger det han siger med argumenter og beviser, og det er netop hvad det græske ord didas’kein betyder. At undervise indebærer derfor alt dette, samtidig med at man bruger det budskab der er blevet forkyndt. Dette undervisningsarbejde har som mål, ikke blot at aflægge et vidnesbyrd, i lighed med det hverv en herold eller en udråber har, men at gøre disciple, og derpå, efter at disse Jesu Kristi disciple er blevet døbt, at hjælpe dem til at forblive hans disciple eller lærlinge.
25. (a) Hvorfor har dette undervisningsarbejde ikke været noget usædvanligt? (b) Hvorfor må dette undervisningsarbejde fortsætte?
25 I de århundreder der er gået siden Jesu og hans apostles tid, er arbejdet med at gøre disciple gået for sig, lige indtil vor tid, hvor vi oplever „afslutningen på tingenes ordning“, og dette arbejde er derfor ikke noget usædvanligt. For at der stadig kan gøres disciple inden det store religiøse Babylon (det modbilledlige Jerusalem, kristenheden indbefattet) tilintetgøres og inden „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ udkæmpes ved Harmagedon, må det kristne undervisningsarbejde ved hjælp af Bibelen fortsætte. Under udførelsen af dette undervisningsarbejde har Jehovas vidner i det forløbne tjenesteår 1967 ugentlig ledet 867.009 private bibelstudier i folks hjem.
26. (a) Hvorfor har forkyndelsen af „denne gode nyhed om riget“ været et bemærkelsesværdigt kendetegn ved arbejdet i vor tid? (b) Hvordan vil det blive bevist at Jesu profeti i Markus 13:10 var sand, og hvem kan nu være lykkelige?
26 På den anden side udgør forkyndelsen, kundgørelsen eller proklamationen af „denne gode nyhed om riget“ et bemærkelsesværdigt kendetegn, der udelukkende gælder dette tyvende århundrede, idet Guds rige ved hans Messias først blev oprettet da hedningernes tider udløb i 1914. Denne gode nyhed, der giver menneskene et virkeligt håb, må forkyndes „først“, „før enden“ (New English Bible; AT; Mo); Jehovas vidner har indtil nu forkyndt den i stigende omfang og med voksende intensitet, og de vil fortsætte med at forkynde den lige til enden, som en opfyldelse af Jesu profeti. Denne forkyndelse af Riget er et pålideligt tegn på at enden nærmer sig og at den kommer om kort tid. Lykkelige er alle de der, før det sker, tager del i forkyndelsen af denne gode nyhed!