Tiden er ved at udløbe!
Vi lever i en alvorlig tid! Hvad må vi gøre?
TIDEN er ved at udløbe! Udløbe for hvem og for hvad? For den nuværende generation, for den nuværende onde tingenes ordning og for den måde tingene gøres på i dag. Den tid er med andre ord ved at være forbi hvori jorden har været behersket af selviskhed, ondskab, uretfærdighed og vold. Hvordan kan vi være sikre på det?
Vi kan være sikre på det fordi Skaberen, Jehova Gud, er en retfærdig, viis og kærlig Gud. Selv om det har behaget ham at tolerere disse uretfærdige forhold i mere end 4000 år, vil han ikke blive ved med at tolerere dem, for „alt har sin stund og hver en ting under himmelen sin tid“. Der er en tid hvor han vil tolerere disse forhold og en tid hvor han vil bringe dem til afslutning, og den tid vil snart komme, for vi læser: „En liden stund, og den gudløse er ikke mere.“ — Præd. 3:1; Sl. 37:10.
Hvad vil det betyde? Det vil betyde en verdensomvæltning der er lige så udslettende som den jordomspændende vandflod der kom på Noas tid, og som apostelen Peter omtalte med ordene: „De nuværende himle og jorden er gemt ved det samme ord og forbeholdt ilden på den dag, da de ugudelige mennesker skal dømmes og fortabes.“ Det vil betyde afslutningen på den falske religions verdensimperium, der i Bibelen kaldes „Babylon, den store“, og det vil betyde afslutningen for alle dem der støtter det. Det vil betyde afslutningen for nationerne med deres militarisme og korrupte regeringsførelse, og afslutningen for hensynsløs og grådig handelspolitik. Vil nogen overleve på jorden? Ja, men forholdsvis få, som tilfældet var i Noas dage. — 2 Pet. 3:6, 7; Åb. 18:2.
Men nogen vil måske gøre indvendinger og sige: De ord om at den gudløse om en liden stund ikke er mere, blev skrevet for cirka tre tusind år siden, så hvordan kan vi vide at afslutningen på denne onde tingenes ordning er nær nu? Vi kan være sikre på det fordi visse af Bibelens profetier nu bliver opfyldt, for eksempel Jesu Kristi profeti om afslutningen på den tingenes ordning vi lever under.
Den sidste generation i denne tingenes ordning
Ja, da Jesus Kristus besvarede spørgsmålene om hvornår han ville komme igen og hvornår den nuværende tingenes ordning ville ende, forudsagde han en række begivenheder som alle skulle finde sted inden for én generation. I denne profeti forudsagde han at der ville udbryde verdenskrige. Han forudsagde også hungersnød, jordskælv, stigende lovløshed og forkyndelsen af den gode nyhed om Guds oprettede rige — alt sammen noget der har fundet sted i et omfang som aldrig før i den korte periode siden 1914, og det viser klart at hans ord begyndte at få deres opfyldelse i det år. Videre sagde han: „Denne slægt [generation, NW] skal ikke forgå, førend alt dette er sket.“ — Mark. 13:30; Matt. 24:7-14.
Hvilken generation henviste Jesus til? Ikke til den der levede på hans tid men til den der ville opleve de ting han forudsagde: det vi har været vidne til siden 1914. Jesus fortæller os at begivenhederne vil nå deres højdepunkt i „’en stor trængsel, hvis lige ikke har været fra verdens begyndelse indtil nu’ og heller ikke senere skal komme“. — Matt. 24:21.
Det er sandt at der nu er gået tooghalvtreds år siden dette begyndte at ske, og derfor har nogle i deres magelighed ladet sig lulle i søvn i den formening at tiden stadig er langt borte. Men at disse år er gået har ikke udskudt den forudsagte udslettelse af denne onde tingenes ordning; det har tværtimod bragt den nærmere, meget nærmere. Ifølge Jesu ord ville i det mindste et repræsentativt antal — ja måske mange — i den generation der levede når hans store profeti begyndte at få sin opfyldelse, se „alt dette ske“, også udslettelsen af den falske religion og denne verdens politiske systemer med alle deres venner og tilhængere. — Jak. 4:4; Dan. 2:44.
Forventningen — et væsentligt træk ved kristendommen
Det er en kendsgerning at kristendommen lige fra begyndelsen var præget af at der var et presserende arbejde at udføre; der var ikke noget mageligt ved den. Jesus følte at hans hverv var presserende. Han vidste at han kun havde begrænset tid at udføre sit arbejde i: „Vi må gøre hans gerninger, som har sendt mig, så længe det er dag; der kommer en nat, da ingen kan arbejde.“ — Joh. 9:4.
I sin store profeti om vor tid illustrerede han dette på en magtfuld måde. Han sagde: „Det er som med en mand, der drog udenlands; han forlod sit hus og overgav styret til sine tjenere; han gav enhver sin gerning, og dørvogteren bød han at våge. Våg derfor! thi I ved ikke, når husets herre kommer, om det bliver ved aften eller ved midnat eller ved hanegal eller ved daggry. Lad ham ikke finde jer sovende, når han pludselig kommer! Hvad jeg siger til jer, det siger jeg til alle: våg!“ — Mark. 13:33-37.
At de kristne hele tiden skulle være lysvågne og på vagt, at de skulle forstå tidens alvor, at de skulle være i forventning, ses tydeligt af Jesu apostles skrifter. Læg mærke til Paulus’ ord: „I ved, at tiden er inde: den time er allerede kommet, da I skal stå op af søvne; thi frelsen er os nærmere nu, end da vi blev troende. Natten lider, dagen er nær. Så lad os da aflægge mørkets gerninger og iføre os lysets våben.“ — Rom. 13:11, 12.
Apostelen Paulus henviste også til tidens alvor da han gav sin vejledning om ugift stand og ægteskab: „Tiden er knap; derfor skal herefter de, der har hustru, være, som om de ingen havde, . . . thi verden i sin nuværende skikkelse går mod sin undergang.“ Og da han rådede kristne til ikke at svigte deres egen menighedsforsamling som nogle havde for skik, men at opmuntre hverandre, tilføjede han derfor også: „Og det så meget mere, som I ser dagen nærme sig.“ — 1 Kor. 7:29, 31; Hebr. 10:24, 25.
Der er ingen tvivl: Hvis de kristne dengang hele tiden skulle være i forventning, hvis de hele tiden skulle være årvågne og på vagt, hvad de ovennævnte skriftsteder viser de skulle være, så bør de være det endnu mere i dag i betragtning af den tid vi nu lever i, set på baggrund af opfyldelsen af Bibelens profetier.
Ligesom Noas og Lots dage
Jesu ord om endens tid hjælper os til at forstå hvor alvorlig og vigtig tiden er og at den er ved at udløbe for denne generation: „Som de levede i dagene før syndfloden: de åd og drak, tog til ægte og gav til ægte lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og de ænsede intet, før syndfloden kom og rev dem alle bort — sådan skal det også gå ved Menneskesønnens komme.“ Ikke at der er noget forkert ved at spise og drikke eller ved at gifte sig, men det Jesus understregede, var at folk ville være så optaget af disse ting at de ikke lagde mærke til hvilken tid de levede i før det var for sent! — Matt. 24:38, 39.
Jesus sammenlignede også vore dage, hvor tiden er ved at udløbe, med den tid patriarken Abrahams nevø Lot levede på. Da tiden kom hvor Jehova Gud ville udslette de onde byer Sodoma og Gomorra, sendte han sine engle for at de i en fart skulle føre Lot og hans familie ud af dem: „Da morgenen så gryede, skyndede englene på Lot og sagde: ’Tag din hustru og dine to døtre, som bor hos dig, og drag bort, for at du ikke skal rives bort ved byens syndeskyld!’“ Da Lot tøvede tog de ham og hans familie ved hånden og førte dem i hast ud, idet de sagde: „Det gælder dit liv! Se dig ikke tilbage og stands ikke nogetsteds i Jordan-egnen, men red dig op i bjergene, for at du ikke skal omkomme!“ Jesus sagde at endens tid ville være ligesom Lots tid, lige så alvorlig! — 1 Mos. 19:15-17; Luk. 17:28-30.
Jesu befaling til de kristne der lever i dag, understreger yderligere hvor alvorlig vor tid er: „Den, der er på taget, skal ikke stige ned for at hente det, der er i huset; og den, der er ude på marken, skal ikke gå hjem for at hente sin kappe! . . . bed om, at jeres flugt ikke skal ske om vinteren, ej heller på en sabbat.“ (Matt. 24:16-20) Hvor magtfuldt understreger disse illustrationer ikke tidens alvor! Vi lever i en tid der er lige så alvorlig som den Noa og den Lot levede i.
Vær ikke som Lots to vordende svigersønner. Da Lot fik at vide at byerne snart skulle udslettes, opsøgte han sine svigersønner og opfordrede dem indtrængende: „Stå op, gå bort herfra, thi [Jehova] vil ødelægge byen!“ Men Lots svigersønner „troede, at han drev spøg med dem“, og derfor blev de udslettet sammen med de andre onde indbyggere i Sodoma og Gomorra. — 1 Mos. 19:12-14.
Ja, lad dem der vil, spotte tidens alvor, sådan som Lots svigersønner gjorde. Deres spot beviser ikke at de har ret, men tværtimod at de har uret, for det er også forudsagt at en sådan spot ville lyde i endens tid: „I de sidste dage skal der lyde spot fra spottere, der lever efter deres egne lyster og siger: ’Hvad bliver det til med hans komme, som var forjættet? Fra den dag, vore fædre sov hen, er alt jo blevet ved at være, som det var fra skabelsens begyndelse.’“ Men alt er ikke blevet ved at være „som det var fra skabelsens begyndelse“, hvad vi lige har set. — 2 Pet. 3:3-7.
Vær på vagt over for magelighed
Det er tydeligt at tiden ikke er til at være mageligt anlagt, men til at være vågen og på vagt, og derfor må man tugte sig selv, som Jesus videre sagde i sin advarsel om vor tid: „Men vogt jer, at jeres hjerter ikke nogen sinde sløves af svir og drukkenskab og timelige bekymringer, så den dag kommer pludselig over jer. Thi som en snare skal den komme over alle dem, der bor på hele jordens flade. Men våg og bed til enhver tid, så I må blive i stand til at undfly alt dette, som skal ske, og til at bestå for Menneskesønnen.“ — Luk. 21:34-36.
Hvor er disse ord af Jesus betimelige i betragtning af den vestlige verdens materielle velstand! Denne velstand frister i sandhed til at spise og drikke for meget og til at gøre sig unødige bekymringer om penge. Nogle er måske tilbøjelige til at anvende for megen tid på at opnå materielle besiddelser, som om den nuværende tingenes ordning skulle bestå i mange år endnu. Men Jesus advarede imod at bekymre sig for meget om det materielle: „Se til, at I vogter jer for alskens havesyge; thi selv om et menneske har overflod, afhænger hans liv ikke af det, han ejer.“ „Livet er jo mere end maden, og legemet mere end klæderne.“ Disse ord har større vægt i dag end nogen sinde før, fordi vi lever så nær afslutningen på denne tingenes ordning. Mere end nogen sinde før er det dårskab at gå imod Jesu ord. — Luk. 12:15, 23; Matt. 6:19-21.
Nu mere end nogen sinde før er det klogt at vi søger Riget og Guds retfærdighed først, og at vi ’ser nøje til, hvorledes vi vandrer, at det ikke er som uvise, men som vise, så vi udnytter det gunstige øjeblik, thi dagene er onde’, mens vi samtidig søger at „forstå, hvad der er Herrens vilje“. Udnyt det gunstige øjeblik ved at tage tid fra noget som er mindre væsentligt og bruge den til det der er af altoverskyggende betydning, nemlig studiet af Guds ord og samværet med andre kristne; og lad så alle dine handlinger være i harmoni med det du lærer er Guds vilje. — Matt. 6:33; Ef. 5:15-17.
Den kendsgerning at tiden er ved at udløbe for denne generation og for denne tingenes ordning, skulle få kristne til at tage sig i agt for at blive for rodfæstet i den. Ligesom den vise spiser for at leve, og ikke lever for at spise, bør de kristne betragte alt det materielle som midler til at nå et mål og ikke som målet i sig selv. Det indbefatter deres valg af verdsligt arbejde, det sted de bor, den slags tøj de går i, den slags mad de spiser, den slags litteratur de læser, den slags fjernsynsprogrammer de ser, såvel som hvor megen tid de bruger til at se fjernsyn. Som apostelen Paulus udtrykte det: „De, der benytter denne verden, [skulle være] som om de ikke udnyttede den; thi verden i sin nuværende skikkelse går mod sin undergang.“ Ja, den nuværende tingenes ordning vil snart blive bragt til afslutning! — 1 Kor. 7:31.
Guds ord fortæller os om en tid da der vil komme „’nye himle og en ny jord’, hvor retfærdighed bor“. Til den tid vil Gud ’tørre hver tåre af menneskenes øjne, og der vil hverken være død eller sorg, skrig eller pine mere’. Det vil være en tingenes ordning uden vold, uretfærdighed, ondskab og undertrykkelse. Der vil ingen fattigdom være mere, men folk ’bygger huse og bor der selv, de planter vin og spiser dens frugt’. Ja, de vil endog opleve at være med til at byde de milliarder der er døde siden Abel, den første trofaste Guds tjener der led martyrdøden, velkommen tilbage fra gravene. Hele jorden vil blive et paradis. — 2 Pet. 3:13; Åb. 21:4; Es. 65:21; Åb. 20:13.
Det er en ny ordning der er værd at håbe på, vente på og arbejde for, især nu da tiden virkelig er ved at udløbe!