Hvordan vi kan styrke andre
„Når du engang er vendt tilbage, da styrk dine brødre.“ — Luk. 22:32.
1, 2. (a) Hvorfor er der i dag et særligt behov for at vi hjælper andre? (b) Bliver Guds tjenere nogen sinde modløse så de har behov for at blive styrket?
DER er i sandhed behov for at vi hjælper andre. På intet andet tidspunkt i historien har så mange mennesker været grebet af modløshed på grund af de ulykkelige forhold i verden — fordomme, uretfærdigheder, dårlige boligforhold, overbefolkning med mere. Andre er blevet modløse på grund af bitre skuffelser, dårligt helbred, eller fordi de føler at de ikke slår til eller tror at ingen bryder sig om dem.
2 Guds tjenere kan også blive grebet af mismod, og når det sker, bliver de måske forbavsede og rådvilde over det der er hændt dem. Der har været tilfælde hvor kristne fortvivlet har spurgt: „Hvorfor overgår dette mig? Hvad har jeg gjort? Jeg burde styrke andre, men jeg kan ikke engang styrke mig selv. Har jeg begået en utilgivelig synd? Har Gud forstødt mig?“
3, 4. (a) Hvilke eksempler har vi på at Guds tjenere før den kristne tidsalder havde behov for styrkende hjælp? (b) Hvilke vidnesbyrd findes der om at kristne i det første århundrede også trængte til at blive styrket?
3 En kristen der har det på denne måde skal imidlertid ikke blive alt for overrasket og tro at denne følelse er noget helt usædvanligt. Andre af Guds tjenere har haft det på samme måde og har også haft brug for at blive styrket. En af Bibelens salmister følte sig engang så bedrøvet og forladt at han skrev: „Jeg siger til Gud, min klippe: Hvorfor har du glemt mig, hvorfor skal jeg vandre sorgfuld, trængt af fjender?“ (Sl. 42:10) Elkanas elskede hustru Hanna var så nedtrykt over sin ufrugtbare tilstand og så oprevet over sin medbejlerskes krænkelser at hun „græd og ikke ville spise“. — 1 Sam. 1:5-7.
4 Der var også kristne i det første århundrede som havde behov for at blive styrket, og det fik apostelen Paulus til at skrive følgende formaning til menigheden i Tessalonika: „Trøst de modfaldne sjæle, støt de svage.“ (1 Tess. 5:14) Efter Jesu Kristi død var Kleopas og hans ledsager meget modløse. På vej til Emmaus „standsede [de] og så bedrøvede ud“, og de gav udtryk for deres skuffelse; de havde håbet at Jesus var den der skulle befri Israel. Og hvem husker ikke hvordan Peter, efter at have fornægtet Kristus tre gange, „gik udenfor og græd bitterligt“? Han var så elendig til mode fordi han havde givet efter for menneskefrygt og havde fornægtet sin Herre. — Luk. 24:13-21; 22:62.
5. Hvilken befaling gav Jesus Peter, og hvorfor var det på sin plads at give ham den?
5 På grund af sin gudgivne forudviden vidste Jesus imidlertid i forvejen at Peter ville fornægte ham. Ja, blot nogle få timer forinden havde Jesus talt med Peter herom og sagt: „Jeg har bedt for dig, for at din tro ikke må svigte; og du, når du engang er vendt tilbage, da styrk dine brødre.“ (Luk. 22:32) Som følge af sin forfærdelige oplevelse kunne Peter fuldt ud forstå hvordan det føles at være modløs og at have behov for at blive styrket. Det var derfor i høj grad på sin plads at det var til ham Jesus havde givet befalingen: „STYRK DINE BRØDRE!“
Kan du styrke andre?
6. Hvorfor kan man sige at denne befaling gælder alle sande kristne?
6 Under de foreliggende omstændigheder var Jesu befaling rettet til Peter. Men den gælder alle sande kristne. Når Jesus gav instruktioner talte han ofte blot til en enkelt eller nogle få, idet han så at sige benyttede dem som en klangbund der kunne videregive hans befalinger til andre. Ved en anden lejlighed sagde han direkte til Peter: „Vær hyrde for mine små får.“ Den samme vejledning gjaldt de andre apostle der var til stede, og den blev gentaget for alle kristne hyrder. (1 Pet. 5:1, 2; Apg. 20:28) Og selv om det kun var til sine første disciple at Jesus gav befalingen: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne,“ gælder denne befaling alle sande kristne. — Joh. 21:15-17; Matt. 28:19.
7. Hvilke spørgsmål stiller vi her?
7 Hvis det derfor er dit ønske og du selv er stærk, kan du styrke andre. Jesus har jo aldrig bedt sine disciple om at gøre noget de ikke var i stand til. Men hvad mente Jesus med befalingen: „Styrk dine brødre“? På hvilken måde mente han at vi skulle styrke vore kristne brødre?
8, 9. (a) Hvad mente Jesus med sin befaling: „Styrk dine brødre“? (b) Hvordan bekræftes dette af de græske ord der er oversat med „styrke“?
8 Jesus tænkte ikke først og fremmest på at vi skulle yde fysisk hjælp, for eksempel i form af mad der kan styrke legemet. (Apg. 9:19) Nej, det han mente var at vi skulle hjælpe vore brødre med det de trænger til for at blive styrket mentalt og åndeligt. Han tænkte på at vi skulle tale eller handle sådan at vi styrkede vore trosfællers tillid og håb, trøstede dem, grundfæstede dem i deres kristne livsførelse. De ord der fra den græske grundtekst er oversat med „styrke“ i Bibelen indeholder denne tanke.
9 Da Jesus for eksempel sagde til Peter: „Styrk dine brødre,“ brugte han det græske ord stērizō, der betyder „at gøre fast, befæste, afstive, støtte“. I Ny Verden-oversættelsen er det også oversat med ’gøre stærke’ og ’gøre faste’. (Rom. 1:11; 16:25; 2 Tess. 2:17; 1 Pet. 5:10) Andre græske ord som i Bibelen er oversat med „at styrke“ har betydningen „at indgive kraft, at støtte, at bestyrke“, og „at trøste“, hvilket vi skal se. Men lad os først undersøge hvordan det gik til at Peter fik brug for at blive styrket åndeligt. En sådan undersøgelse kan hjælpe os til at undgå lignende fejltagelser.
Hvordan Peter kom til kort
10. Hvordan afslørede Peter at han var for selvsikker med hensyn til sin åndelige styrke, men hvad forudsagde Jesus?
10 Lad os rette vor opmærksomhed mod de begivenheder der indtraf lige før Peter fornægtede Kristus. Dengang Jesus, den sidste aften han var sammen med sine apostle før sin henrettelse, sagde til dem: „I denne nat vil I alle blive bragt til snublen og fald i anledning af mig,“ havde Peter pralende sagt: „Selv om alle de andre bringes til snublen og fald i anledning af dig, vil jeg aldrig blive bragt til snublen og fald!“ (Matt. 26:31-35) Ifølge Lukas’ beretning advarede Jesus ham i de andre apostles påhør: „Simon, Simon, se, Satan har forlangt at få jer for at sigte jer som hvede.“ Men Peter forsikrede: „Herre, jeg er parat til at gå med dig både i fængsel og i døden.“ Jesus svarede imidlertid: „Jeg siger dig, Peter: En hane skal ikke gale i dag før du tre gange har nægtet at du kender mig.“ (Luk. 22:31-34) Det er interessant at lægge mærke til hvordan Jesu ord blev opfyldt den selv samme nat.
11, 12. Hvordan undlod Peter og de andre apostle gentagne gange at adlyde Jesus i Getsemane have?
11 Efter en længere bøn forlod Jesus og hans apostle det værelse hvor de havde fejret påsken, og de gik ud til Getsemane have. (Joh. 16:33 til 18:1) Dér sagde Jesus til Peter og to andre af sine apostle, før han forlod dem for at bede for sig selv: „Bliv her og hold jeg vågne.“ Men gjorde de det? Bibelen siger videre: „Han kom og fandt dem sovende.“ Jesus henvendte sig da til Peter og sagde: „Simon, sover du? Magtede du ikke at holde dig vågen én time? Bliv ved med at holde jer vågne og bed fortsat, så I ikke kommer ind i fristelse.“ — Mark. 14:32-38.
12 Adlød Peter og de andre apostle? Den bibelske beretning fortsætter: „Han gik igen væk og bad, idet han sagde de samme ord. Og atter kom han og fandt dem sovende.“ De havde ikke hørt efter! Før Jesus igen gik bort for at bede, var han uden tvivl endnu mere indtrængende i sin formaning til dem om at holde sig vågne og bede. Men Jesus „kom tredje gang og sagde til dem: ’På en tid som denne sover I og hviler jer! Det er nok! Timen er kommet! Se, Menneskesønnen forrådes i synderes hænder.’“ — Mark. 14:39-41.
13. (a) Hvad gjorde Peter da Jesus blev arresteret og ført bort? (b) Under hvilke omstændigheder fornægtede Peter Kristus, og hvordan havde Peter det bagefter?
13 Kort efter viste Peter sig at være lysvågen. Han trak sit sværd og huggede øret af Malkus, ypperstepræstens træl, der var sammen med dem der kom for at arrestere Jesus. (Joh. 18:10, 11) Jesus blev pågrebet og ført bort, og apostlene flygtede. Peter fulgte imidlertid efter i god afstand, øjensynlig splittet mellem frygten for sit eget liv og sin store ængstelse for hvad der ville ske med Jesus. De kom til ypperstepræstens hus, og mens Peter opholdt sig her i gården var det at han i tre forskellige situationer benægtede at han overhovedet kendte Jesus, ja han gav endog udtryk for ønsket om at han selv måtte blive forbandet eller fordømt hvis han kendte Jesus. I samme øjeblik galede en hane, og Jesus vendte sig og så på Peter, som gik udenfor og græd bitterligt. — Luk. 22:47-62; Mark. 14:71, 72, Kalkar; Jerusalem-Bibelen.
Hvad vi kan lære
14. (a) Hvilken bibelsk advarsel understreges af Peters svigten, og hvad kan vi lære heraf? (b) Hvilket vidnesbyrd har vi om at Peter lærte dette?
14 Peter havde været så sikker på sin åndelige styrke, men alligevel snublede han og kom bort fra den vej en trofast kristen må følge. Hans erfaring understreger i sandhed betydningen af denne advarsel: „Lad derfor den der mener at han står, se til at han ikke falder“! (1 Kor. 10:12) Ja, noget vi alle bør lære af dette, er at ingen af os nogen sinde bør blive for selvsikre med hensyn til vor åndelige styrke, og tro at der ikke er nogen mulighed for at vi kan falde. Vi kan falde. Det lærte Peter, og han skrev derfor senere til sine kristne brødre: „Vær ædru, hold jer vågne. Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger nogen at opsluge.“ — 1 Pet. 5:8.
15. (a) Hvad kan vi ellers lære af denne erfaring? (b) Fra hvem kan vi i første række få styrkende hjælp?
15 Noget andet vi kan lære af det der skete den nat, er at vi alle har brug for styrkende hjælp. I Getsemane have søgte Jesus at yde denne nødvendige hjælp ved at tilskynde sine disciple til at bede. De havde et særligt behov for den hjælp Gud kan give. Som apostelen Paulus sagde, kan Gud ’styrke os’; han kan gøre os stærke så vi kan modstå ethvert pres. (Rom. 16:25) Selv Jesus Kristus havde brug for at blive styrket på denne måde, hvilket fremgår af det der skete i haven mens apostlene sov.
16, 17. (a) Hvad skete der mens Jesus i Getsemane have bad til Gud? (b) Hvordan styrkede engelen øjensynlig Jesus?
16 Som nævnt var Jesus optaget af at bede. Den bibelske beretning siger at han „lagde sig på knæ og begyndte at bede idet han sagde: ’Fader, hvis du vil, så tag dette bæger bort fra mig. Dog, lad ikke min men din vilje ske.’ Da viste en engel fra himmelen sig for ham og STYRKEDE [eniskhúō] HAM.“ (Luk. 22:41-43) Ja, Jehova Gud sørgede for at en engel kom Jesus til undsætning på dette yderst kritiske tidspunkt i hans liv!
17 Engelen talte øjensynlig til Jesus og fortalte ham noget der styrkede ham og indgød ham nyt mod. Det ligger i det græske ord eniskhúō der her er oversat med „styrkede“. Det forekommer kun ét sted mere i Bibelen, i Apostelgerninger 9:19, hvor der siges at apostelen Paulus „styrkedes“ idet han tog føde til sig. Jesus blev dog ikke styrket af bogstavelig føde, men af engelens nærværelse og uden tvivl af engelens opmuntrende ord. Men apostlene sov og kunne således ikke blive styrket på denne måde.
18. (a) Hvad må vi have for at opnå åndelig styrke, og hvor kan vi få det? (b) Hvilke spørgsmål kan vi stille os selv?
18 Hvordan forholder det sig med os? Er vi vågne så vi kan modtage åndelig føde der kan styrke os? Husk at Bibelen siger: „Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hver udtalelse der kommer fra Jehovas mund.“ (Matt. 4:4) De styrkende udtalelser fra Guds mund bliver normalt ikke overbragt af en engel, sådan som det skete i Jesu tilfælde. De findes derimod i Guds ord, Bibelen, som regelmæssigt studeres og drøftes ved Jehovas Vidners kristne møder. Er vi vågne og opmærksomme når vi overværer disse møder? Giver det der bliver sagt ved disse møder, os den åndelige styrke vi har brug for? Vort liv afhænger af den styrke vi får fra denne åndelige føde.
Hvordan Peter genvandt sin styrke
19, 20. (a) Hvilken situation befandt Peter sig i fordi han havde fornægtet Jesus? (b) Hvad gjorde Jesus for at Peter kunne vende tilbage?
19 Ved at fornægte Jesus flere gange frasagde Peter sig ikke alene forbindelsen med Jesus men også med Jehova Gud. Men Jesus havde tillid til at Peter ville vende tilbage. Han vidste at Peter inderst inde havde et godt hjerte, men at han simpelt hen var bukket under for menneskefrygt. Så hvad gjorde Jesus? Forventede han at Peter ville vende tilbage af sig selv, uden nogen hjælp og opmuntring?
20 Nej, Jesus gjorde hvad han kunne for at hjælpe Peter. For det første bad han for ham, for at hans tro ikke måtte svigte. (Luk. 22:32) Efter sin opstandelse viste han sig desuden specielt for Peter, en begivenhed hvorom disciplene begejstret berettede: „Herren er virkelig blevet oprejst og har vist sig for Simon!“ (Luk. 24:34) Af apostelen Paulus’ ord fremgår det at det øjensynlig var en af de første gange Jesus viste sig efter sin opstandelse. (1 Kor. 15:4-8) Hvorfor viste Jesus denne særlige opmærksomhed over for Peter, der så hårdnakket havde fornægtet ham?
21. (a) Hvad var hensigten med at Jesus viste Peter særlig opmærksomhed? (b) Hvordan bør dette berøre os?
21 Det var for at styrke ham, for at forsikre Peter om at han stadig elskede ham og ønskede at han skulle være hans discipel. Er det ikke gribende at læse om den barmhjertighed der blev vist Peter? Jesu handlemåde minder os om den fortabte søns fader, der med åbne arme bød sin angrende søn velkommen tilbage. (Luk. 15:11-32) Hvilken virkning tror du Jesu handlemåde havde på Peter? Hvordan ville den have virket på dig? Peter blev styrket; han blev åndeligt stærkere end nogen sinde. Han vendte tilbage. Og husker du hvad det var Jesus ønskede at Peter, såvel som alle vi andre, skulle gøre? „STYRK DINE BRØDRE,“ sagde Jesus. Med andre ord: hjælp dem så de kan blive grundfæstede, stærke i troen. Hvordan kan vi gøre det?
Eksempler vi kan efterligne
22. Hvordan kan vi bedst styrke vore brødre?
22 Vi kan bedst styrke vore brødre ved at følge Jesu eksempel og efterligne den måde hvorpå han behandlede Peter og andre der trængte til at blive styrket. Som vi kan se var Jesus barmhjertig og tilgivende. Vi kan styrke vore brødre, gøre dem stærke i troen, ved at være på samme måde. Vi må følge Bibelens vejledning: „Vær venlige over for hinanden, inderligt medfølende, idet I frit tilgiver hinanden ligesom også Gud ved Kristus frit har tilgivet jer.“ — Ef. 4:32.
23. (a) Hvad bør de ældste især lægge mærke til i forbindelse med Jesu eksempel? (b) Hvordan kan de ældste vise at de følger Jesu eksempel?
23 De ældste i den kristne menighed har et særligt ansvar for at yde deres brødre styrkende hjælp, og de må derfor omhyggeligt studere Jesu eksempel. Han var helt anderledes end de religiøse farisæere, der ’bandt tunge byrder sammen og lagde dem på folks skuldre’. Jesus sagde: „Mit åg er skånsomt og min byrde er let.“ (Matt. 23:4; 11:28, 30) I ældste, efterlign derfor Jesus ved ikke at opstille regler for jeres brødre, regler som blot genspejler jeres personlige synspunkter vedrørende visse spørgsmål og som kunne virke ligesom „tunge byrder“ på deres skuldre. Opelsk derimod i jeres brødre en ægte værdsættelse af Jehova, så de af hjertet føler sig tilskyndet til at behage ham. Det vil gøre dem stærke i troen.
24. (a) Hvordan styrkede Peter sine brødre? (b) Hvordan styrkede andre kristne deres brødre?
24 Peter satte et godt eksempel med hensyn til at styrke sine brødre. For eksempel var hans frimodighed og frygtløshed i forkyndelsen, trods hån og modstand, en kilde til opmuntring for dem. (Apg. 2:14 til 5:42) Hvor styrkende var ikke også hans opbyggende breve, hvoraf det første netop tog sigte på „at opmuntre“! (1 Pet. 5:12) Andre ældste i det første århundrede styrkede også deres brødre ved at opmuntre dem; om Paulus og Barnabas siger Bibelen: „De [vendte] tilbage til Lystra og til Ikonium og til Antiokia, idet de styrkede disciplenes sjæle og opmuntrede dem til at forblive i troen.“ Også Judas og Silas „opmuntrede . . . brødrene med mangt et foredrag og styrkede dem“. Senere rejste Paulus „gennem Syrien og Kilikien og styrkede menighederne“. — Apg. 14:21, 22; 15:32, 41.
25. (a) Hvad ligger der her i ordet „styrkede“? (b) Hvordan kan de ældste i vor tid styrke deres brødre?
25 Det græske ord epistērizō (en udvidet form af stērizō), der her i Apostelgerninger er oversat med „styrkede“, indeholder tanken om at bestyrke eller støtte. Steven Byingtons oversættelse The Bible in Living English, gengiver Apostelgerninger 14:22 således: „Idet de befæstede de omvendtes sjæle.“ Jerusalem-Bibelen siger: „De indgød disciplene nyt mod.“ I der er ældste bør ønske at gøre det samme. Ved jeres nidkære eksempel i tjenesten på arbejdsmarken, ved jeres frygtløshed når I står over for modstand, ved den opmuntring I giver og ved jeres opildnende foredrag, kan I styrke jeres brødre, indgyde dem nyt mod og gøre dem stærke i troen.
26. Hvordan kan alle medlemmer af den kristne menighed styrke deres brødre?
26 Men det er ikke kun de ældste der bør styrke deres brødre. Hver enkelt kristen bør stræbe efter at styrke andre. Hvordan kan du gøre det? Først og fremmest ved at sætte et godt eksempel, ved lydigt at opfylde de krav Jehova stiller, for eksempel ved regelmæssigt at overvære de kristne møder. Når du er til møde kan du blot med et venligt smil eller en glad hilsen styrke en modløs broder. De svar du giver under mødet kan virke meget opbyggende. Hvis de kommer fra hjertet, vil de, uanset hvor ubetydelige du måske synes de er, nå ind til dine brødres hjerte og styrke dem. (Hebr. 10:23-25) Også ved at forkynde den gode nyhed om Guds rige til trods for sådanne vanskeligheder som dårligt vejr eller fysiske svagheder, kan du opmuntre andre til at efterligne dit gode eksempel.
27. Hvordan var apostelen Paulus’ tre medarbejdere „en styrkende hjælp“ for ham, sådan som det fremgår af det græske ord der bruges her?
27 Selv de der er stærke i troen kan trænge til at blive styrket, sådan som det var tilfældet med Jesus selv. (Luk. 22:43) Når vi giver en sådan hjælp følger vi det eksempel som Aristarkus, Justus og Markus satte. Dengang apostelen Paulus var fængslet i Rom skrev han om dem: „Disse er blevet en styrkende hjælp for mig.“ (Kol. 4:10, 11) Ja, de var en virkelig hjælp for Paulus. Hvordan? Det græske ord parēgoria, der her er oversat med „styrkende hjælp“, betegner noget som er lindrende eller trøstende. „En verbalform af ordet betegner lægemidler der mildner irritation,“ hedder det i An Expository Dictionary of New Testament Words af W. E. Vine. Så ved at disse mænd forblev trofaste mod Paulus, idet de trøstede og opmuntrede ham, var de „en styrkende hjælp“ for ham.
28. På hvilke måder kan vi, i overensstemmelse med dette bibelske eksempel, styrke vore brødre?
28 På samme måde i dag: Ved at trøste og opmuntre dem der er modløse eller som lider trængsel, kan du være en styrkende hjælp for dem. Blot det at du lader dem forstå at du tænker på dem, at du elsker dem, vil opbygge dem. Det sker ofte at nogen føler behov for en at tale med, en ven som han eller hun kan lette sit hjerte for. Ved blot at være en forstående tilhører kan du altså styrke dine brødre. Eftersom vi alle kan høste gavn af opmuntring, vil det være godt om vi ofte siger til os selv: „Lad mig huske at gøre i det mindste én kærlig gerning mod nogen i dag — måske sige et venligt ord, eller vise medfølelse med en der er ude af balance, mismodig eller som trænger til opmuntring.“ Ja, hvor vigtigt er det ikke at vi gør som Bibelen siger: „Bliv derfor ved med at trøste hinanden og opbygge hinanden.“ — 1 Tess. 5:11.
Styrk dine brødre nu!
29. Hvorfor er det særlig vigtigt nu at vi styrker vore brødre?
29 Det er særlig vigtigt at vi nu gør en bevidst indsats for at styrke hinanden, for ligesom Peter og de andre apostle i det første århundrede pludselig blev udsat for store trængsler, sådan kan vi meget vel komme ud for endnu større trosprøver efterhånden som vi nærmer os afslutningen på denne tingenes ordning. Det er derfor vigtigere end nogen sinde at vi yder vore brødre styrkende hjælp og får den samme hjælp fra dem. Læg derfor mærke til dem i menigheden der gør meget for at opbygge og styrke andre, og følg deres eksempel. Men tænk først og fremmest på det eksempel Jehova Gud og hans søn har sat os.
30, 31. (a) Hvordan er Jehova Gud og hans søn glimrende eksempler for os med hensyn til at styrke andre? (b) Hvad bør vi være besluttede på at gøre, og hvad kan vi vente til gengæld?
30 Det vi lægger særlig mærke til når vi betragter deres eksempel er den styrkende virkning uselvisk kærlighed har på andre. Og læg mærke til hvordan Gud har taget initiativet til at vise kærlighed. Bibelen siger: „Gud anbefaler sin egen kærlighed til os derved at Kristus døde for os mens vi endnu var syndere.“ (Rom. 5:8) Ja, mens vi endnu gjorde det der var ondt i Guds øjne, måske endog fornægtede hans eksistens og skamløst overtrådte hans love, elskede Gud os og traf foranstaltning til at vi kunne opnå evigt liv. (Joh. 3:16) Og hans søn handlede på samme måde over for menneskene. Selv om Peter fornægtede Jesus, holdt denne ikke op med at elske ham. Som nævnt viste han sig senere specielt for Peter, så apostelen kunne være forvisset om hans kærlighed.
31 Vær derfor ligesom Jehova Gud og hans søn. Styrk dine brødre. Elsk dem inderligt af hjertet. Tag initiativet til at gøre det. Så vil de også elske og styrke dig. Hvor opbyggende vil det ikke være!
[Illustrationer på side 416]
Jesu befaling: „Styrk dine brødre“, gjaldt alle kristne. Styrker du andre?