Bevar den rette kristne ligevægt
„Kristus led for jer og efterlod jeg et forbillede, for at I skal gå i hans fodspor.“ — 1 Pet. 2:21.
1. Hvilken foranstaltning har Gud truffet, og hvad kræves der for at vi kan få gavn af den?
JEHOVA Gud har gjort det muligt for menneskene at opnå evigt liv i en retfærdig ny tingenes ordning. Det var med dette for øje at han „gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham; ikke skal fortabes, men have evigt liv“. (Joh. 3:16) Men dersom vi skal opnå denne storslåede belønning, livet, må vi bevare den rette kristne ligevægt. Det gjorde Guds søn, Jesus Kristus, og dermed satte han os et fuldkomment eksempel eller mønster. Derfor må alle som fortsat ønsker at vandre med Gud, „gå i hans fodspor“. (1 Pet. 2:21) Vi må dog indrømme at det ikke er let at bevare den rette kristne ligevægt.
2. Hvad vil det sige at bevare ligevægten?
2 For bedre at forstå hvad ligevægt vil sige, er det værd at lægge mærke til hvordan Ordbog over det danske Sprog beskriver denne egenskab: „Det forhold, at to eller flere ting opvejer hinanden, eller at et enkelt legemes tyngde er ligelig fordelt i henseende til et tyngdepunkt, saaledes at stillingen uden ydre paavirkning forbliver uforandret.“ En mand der glider på isen så han får overbalance og benene ikke længere understøtter ham, har således mistet ligevægten og falder, hvilket kan få alvorlige følger. At miste ligevægten når man kører på cykel eller motorcykel kan ligeledes være en smertefuld, ja skæbnesvanger oplevelse. Værdien af fysisk ligevægt er således indlysende.
Hvordan vi kan lære kristen ligevægt
3. Hvorfor er åndelig ligevægt så betydningsfuld? Er det en nedarvet egenskab?
3 Den rette åndelige ligevægt er imidlertid af endnu større betydning, for den er en absolut nødvendighed for at vi kan få Guds velsignelse og opnå det evige liv. De første mennesker, Adam og Eva, mistede deres åndelige ligevægt; de vendte sig i ulydighed bort fra Gud og fulgte deres egen vej. Det betød deres død og en uligevægtig start i livet for alle deres efterkommere, deriblandt os i dag. Ja, vi er alle undfanget i synd og født i misgerning, med en naturlig tilbøjelighed til at gøre det der er forkert. — Sl. 51:7; Rom. 5:12.
4. Hvordan kan man opnå åndelig ligevægt, og kan man miste den når man først har tilegnet sig den?
4 Eftersom ingen af os er født med en kristen ligevægt, må vi tilegne os den. Ligesom et lille barn der begynder at gå, opnår den fysiske ligevægt ved flittigt at øve sig, sådan må vi lægge initiativ og udholdenhed for dagen for at tilegne os den kristne ligevægt. Mange er så at sige kommet op at stå på benene og er som kristne gået i deres Herres, Jesu Kristi, fodspor. De har taget imod genløsningsofferet, har skilt sig ud fra denne onde verden og dens urette handlemåde og har indviet sig til at tjene Jehova Gud. (Matt. 20:28; Joh. 17:16; Hebr. 10:7) Men så har et eller andet bragt dem ud af ligevægt og fået dem til ikke længere at gå i Kristi fodspor.
5. Hvilke spørgsmål bør enhver kristen stille sig selv?
5 Spørgsmålet er derfor: Kan vi, efter at have opnået den kristne ligevægt, trofast bevare denne ligevægt, uanset de omstændigheder der opstår i vort liv? Kan vi vedblivende gå i Kristi fodspor? Vort evige liv i Guds retfærdige nye tingenes ordning afhænger af om vi gør det! — 2 Pet. 3:13; Åb. 21:3, 4.
Ligevægt i vort forhold til Gud
6. Hvad er den første betingelse for at opnå kristen ligevægt? Hvilket eksempel satte Kristus os med sin indstilling over for Gud?
6 Den første betingelse for at vi kan opnå den rette kristne ligevægt er at vi bevarer et ret forhold til vor Skaber, Jehova Gud. Men hvad vil et ret forhold til Gud sige? Tænk på det fuldkomne eksempel Kristus. Han fremstillede sig villigt for at gøre sin Faders vilje. Tilbedelsen af Gud var for Kristus altid det midtpunkt hvorom hans liv drejede sig. Det vigtigste for ham var altid at behage sin Fader. På samme måde må vi også forstå betydningen af at tjene vor Skaber, og at vi står i gæld til ham. Jehova har i sandhed sørget for alt hvad der er nødvendigt for at vi kan opretholde livet; han har givet os solen, regnen, den luft vi indånder og den mad vi spiser, ligesom han også har sørget for de vigtige åndelige fornødenheder. (Matt. 5:45; Ap. G. 14:15-17) Ligesom salmisten må vi erkende at Gud er „livets kilde“. — Sl. 36:10.
7. Hvad vil det sige at have et ligevægtigt syn på det vi skylder Gud?
7 Men eftersom Gud ejer alt, hvad kan vi så give ham til gengæld for hans godhed? Vi er moralsk frit stillede skabninger, så vi kan vælge at tilbede Jehova Gud, vi kan elske ham af hele vort hjerte og sind og af hele vor sjæl og styrke. (Matt. 22:37, 38) Der er ikke noget uligevægtigt ved en sådan helhjertet hengivenhed. Den er medvirkende til at man kan bevare et ret forhold til Gud. Jesus Kristus sagde selv: „Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.“ (Matt. 4:10) Dersom vi skal bevare vor kristne ligevægt er det vigtigt at vi viser Gud absolut hengivenhed.
8. Hvilket eksempel viser at det kan være vanskeligt at vise Gud absolut hengivenhed?
8 Det er imidlertid meget lettere at tale om at elske Gud og at skrive til andre om at følge Kristi eksempel og vise Gud absolut hengivenhed under alle forhold, end det er at praktisere det. For eksempel skrev kong Salomon dengang han trofast tjente Jehova: „Frygt Gud og hold hans bud!“ (Præd. 12:13) Men senere blev Salomon forledt til at lade hånt om Guds bud og undlod at praktisere det han skrev. Hvorfor? Hvad er det der gør det så vanskeligt at bevare den rette kristne ligevægt?
9. Hvorfor er det vanskeligt at bevare den rette kristne ligevægt?
9 Det er ikke alene menneskets syndige tilbøjelighed til at handle forkert der gør det vanskeligt. (Rom. 7:20, 21) En anden betydningsfuld faktor er den onde indflydelse som udøves af den usynlige åndeskabning Satan Djævelen, som Bibelen kalder „denne verdens gud“. (2 Kor. 4:4) Formålet med Satans bestræbelser er at ødelægge menneskers rette forhold til Gud, at skabe situationer eller omstændigheder der bringer kristne ud af ligevægt. Dette fremgår af Jesu Kristi ord da han den sidste nat før sin død, henvendt til apostelen Simon Peter, sagde: „Simon, Simon! se, Satan begærede jer for at sigte jer som hvede.“ (Luk. 22:31) En nærmere undersøgelse af hvordan Satan søgte at rive Peter ud af Guds gunst vil være en virkelig hjælp til at vi i dag kan bevare den rette kristne ligevægt.
Frygt gør uligevægtig
10. (a) Hvilken religiøs fest mødtes Jesus og hans disciple til for at fejre den 14. nisan i år 33? (b) Hvilket grundlag har vi for at tro at det var nær ved midnat da de drog ud til Getsemane have?
10 Lad os først betragte skuepladsen for de vigtige begivenheder der fandt sted. Det var tidligt om foråret år 33 og tidspunktet for den årlige påskefest der blev fejret i nisan måned. Jesus og hans tolv apostle mødtes i den anledning i et værelse ovenpå, et eller andet sted i Jerusalem efter klokken 18 da den jødiske dag begyndte. Ifølge Guds vejledning skulle jøderne holde påskelammet gående indtil den 14. nisan og slagte det „ved aftenstid“ [„mellem de to aftener“, NW], hvilket nogle mener var tiden mellem solnedgang og indtil det var mørkt. Efter at lammet var slagtet blev det stegt helt. (2 Mos. 12:6-10) Det ville måske tage fire til fem timer at stege et sådant dyr helt, og det var derfor sandsynligvis nær midnat før påskemåltidet var forbi og Kristus indstiftede højtiden til minde om sin død. Derefter gik Jesus og hans disciple ud til Getsemane have, hvor Jesus blev arresteret og taget til fange. — Mark. 14:17-46.
11. Hvad gjorde Peter da Jesus blev taget til fange?
11 Bibelen beretter følgende om hvad der hændte i disse tidlige, mørke morgentimer: „Så førte de Jesus hen til ypperstepræsten; og der forsamles alle ypperstepræsterne og de ældste og de skriftkloge. Og Peter fulgte ham i frastand helt ind i ypperstepræstens gård; dér sad han iblandt tjenerne og varmede sig ved ilden. Ypperstepræsterne og hele rådet søgte nu at skaffe vidnesbyrd mod Jesus for at få ham dømt til døden, men de fandt intet. Mange kom ganske vist med falske vidnesbyrd mod ham, men vidnesbyrdene stemte ikke overens.“ — Mark. 14:53-56.
12. Hvordan blev Jesus behandlet?
12 Disse ondsindede, falske vidner stillede Jesus i et helt forkert lys. Ikke nok hermed, men den inspirerede beretning siger videre: „Og nogle gav sig til at spytte på ham, og de dækkede hans ansigt til og slog ham med knytnæver og sagde til ham: ’Profetér!’ Også retstjenerne slog ham med stokke.“ (Mark. 14:65) Hvor uretfærdigt! Denne pøbel var inspireret af Djævelen! Det var Satan der var ansvarlig for at have ophidset disse mænd og fået dem til fysisk at mishandle Jesus og forhåne ham. Hvordan ville alt dette berøre Peter? Ville han efterligne sin Herre og bevare den rette ligevægt under disse prøvende omstændigheder?,
13. Hvilken virkning havde den behandling Jesus fik, på Peter?
13 Vi lades ikke i tvivl om hvad er skete, for i Bibelens beretning hedder det videre: „Medens Peter nu var nedenfor i gården, kommer en af ypperstepræstens piger, og da hun får øje på Peter, der sad og varmede sig, ser hun hen på ham og siger: ’Du var også sammen med nazaræeren, denne Jesus.’ Men han nægtede og sagde: ’Jeg hverken ved eller forstår, hvad du mener;’ og han gik ud i den ydre gård . . . Og da pigen så ham, begyndte hun igen at sige til de omkringstående: ’Han dér er en af dem.’ Atter nægtede han det. Lidt efter sagde de omkringstående igen til Peter: ’Sandelig, du er en af dem; du er jo også en galilæer.’ Da begyndte han at bande og sværge: ’Jeg kender ikke det menneske, I taler om.’“ — Mark. 14:66-71.
14. Hvad fik Peter til at fornægte Kristus?
14 Men det var ikke sandt. Peter kendte så afgjort Jesus. Nogle få timer forinden, mens han var sammen med Jesus, havde han endda bedyret: „Herre! med dig er jeg rede til at gå både i fængsel og i døden.“ „Om så alle forarges på dig, vil jeg dog ikke gøre det.“ (Luk. 22:33; Matt. 26:33) Hvad havde forårsaget denne pludselige forandring i Peters indstilling? Årsagen var frygt. Omstændighederne havde overrumplet Peter. Jesus blev fremstillet som en ondartet forbryder. Sandheden blev forvansket. Det der var ret blev fremstillet som forkert, og den uskyldige som skyldig. På grund af det pres Peter blev udsat for ved denne lejlighed, mistede han ligevægten. Hans forståelse af hvad det vil sige at være loyal blev pludselig bragt ud af ligevægt, og det til hans store sorg. Bibelen siger at han „brast i gråd“. — Mark. 14:72.
Det kan ske i dag
15. (a) Hvorfor kan vi forvente at stå over for omstændigheder i lighed med dem der mødte Peter? (b) Havde Peter for bestandig mistet ligevægten på grund at denne oplevelse?
15 I dag kan der opstå lignende omstændigheder. Satan Djævelen er stadig virksom og søger at bringe de kristne ud af ligevægt og ødelægge deres forhold til Gud. Vi kan være sikre på at de metoder der viste sig at være så virkningsfulde over for Peter, også vil blive taget i brug over for kristne i vor tid. Det er sandt at Peter hurtigt genvandt sin åndelige ligevægt. Han angrede dybt og fik den tilgivelse han så inderligt bad om. Han blev en af den upopulære Jesu Kristi mest frygtløse forkyndere og døde trofast mod Jehova Gud. Men hvor var det dog beskæmmende at han således fornægtede sin Herre Jesus tre gange! Hvor langt bedre havde det ikke været om dette slet ikke var sket! Er vi parate til at møde omstændigheder i lighed med dem Peter stod over for? De kan opstå og vil højst sandsynligt opstå.
16. Hvad kan være grunden til at nogle kristne i vor tid mister ligevægten?
16 Der er så mange situationer hvor en forkert frygt kan få en indviet kristen til at miste ligevægten og glemme sit rette forhold til Jehova Gud. Det kan være frygt for hvad naboerne vil tænke hvis de ser en gå fra hus til hus med Rigets budskab. Ja, hvad om ens arbejdsgiver så en! Hvilken frygtindgydende tanke dette kan synes den der har glemt at det der virkelig betyder noget er hvad Gud mener om en! Det er især de ganske unge der er tilbøjelige til at være bange for hvad folk tænker om dem.
17, 18. Hvilken drøftelse i en skoleklasse kunne udvikle sig til en situation i lighed med den Peter befandt sig i?
17 Lad os forestille os at du er en ung kristen der sidder sammen med din klasse i et af skolens klasseværelser. Så kommer Jehovas vidners tro på tale i klassen, hvor der måske hersker stærke fordomme og en patriotisk ånd. „Jehovas vidner er samfundsnedbrydende. De er imod regeringen,“ påstår en af eleverne. Denne anklage ligner den der blev rettet mod Jesus den dag han blev henrettet. (Luk. 23:2) „Jehovas vidner vil ikke stemme, og de vil ikke kæmpe for deres land,“ siger en af de andre elever. Men Jesus Kristus og de første kristne indtog netop en strengt neutral holdning over for nationernes politiske anliggender. (Joh. 6:15; 15:17-19; Jak. 4:4) Som det hedder i en af vor tids lærebøger: „De nidkære kristne tjente ikke i de væbnede styrker eller tog imod politiske embeder.“a Men eleverne og læreren kender ikke Bibelens lære herom og ved ikke hvad de første kristne troede og gjorde. Diskussionen bliver mere og mere ophidset.
18 „Jehovas vidner er anti-kristne,“ påstår en pige, „for de fejrer ikke engang jul!“ Modviljen imod Jehovas vidner vokser. De tilstedeværende forstår ikke at julen er en hedensk fest der ikke støttes af Bibelen og ikke blev fejret af de første kristne. De ved heller ikke hvad almindelige opslagsbøger siger om julen. Derpå kommer en anden af eleverne med følgende anklage: „Jehovas vidner elsker ikke deres børn. De vil hellere lade dem dø end give dem en livreddende blodtransfusion!“ Hvor må Jehovas vidner dog være nogle forfærdelige mennesker! Sådan føler hele forsamlingen efterhånden. Eleverne er ikke klar over at Bibelen strengt forbyder at man spiser blod, og at de første kristne fuldstændig afholdt sig fra både dyre- og menneskeblod.b — 3 Mos. 17:10; Ap. G. 15:20, 29.
19. (a) Hvilke spørgsmål må en ung kristen tage stilling til i en sådan situation? (b) Hvornår bør man forberede sig på en sådan mulighed?
19 På dette tidspunkt er der en i klassen der vender sig om imod dig og siger: „Du er et af Jehovas vidner, ikke sandt?“ Nu befinder du dig i en situation der ligner den apostelen Peter befandt sig i. Hvad vil du sige? Hvordan vil du klare situationen? Vil du bevare den rette kristne ligevægt? Vil du ligesom Jesus Kristus tjene som et trofast vidne for Jehova Gud? (Joh. 17:6; Åb. 1:5) Ja, tiden er nu inde til at vi forbereder os på at møde sådanne situationer. Tiden er nu inde til at vi tager en fast beslutning om at efterligne Jesu Kristi frygtløse eksempel i sådanne situationer. Dette vil hjælpe os til ikke at miste ligevægten.
Forbered dig nu
20. Hvad kræves der for at vi kan bevare den rette kristne ligevægt, og hvordan viste Jesus at han var sig dette behov bevidst?
20 For at kunne have et ret forhold til Jehova Gud og således bevare vor kristne ligevægt må vi gøre brug af bønnen og regelmæssigt studere Guds ord. Jesus forstod at dette var nødvendigt. I de sidste betydningsfulde timer han levede her på jorden var han sig det især bevidst. Da han den sidste aften var sammen med sine disciple i salen ovenpå, talte han derfor opmuntrende til dem om trosstyrkende, åndelige spørgsmål og sluttede med at sige: „I verden har I trængsel; men vær frimodige, jeg har overvundet verden.“ Derpå bad han en lang bøn sammen med sine disciple hvorefter de gik ud til Getsemane have. — Joh. 16:33–18:1.
21, 22. På hvilken måde undlod disciplene i Getsemane have at følge Kristi eksempel?
21 Ude i haven fortsatte Jesus med at bede til sin himmelske Fader om hans vejledning og hjælp. Før Jesus forlod disciplene for at bede privat sagde han til Peter og to andre disciple: „Bliv her og våg!“ Men gjorde de det? Fulgte de Jesu vejledning? Bibelen fortæller: „Og han kommer og finder dem sovende.“ Hvilken skuffelse! Det var ikke på den måde de kunne forberede sig på det der ventede. Jesus vendte sig derpå til Peter og sagde: „Simon, sover du? Kunne du ikke våge én time? Våg og bed, for at I ikke skal falde i fristelse! ånden er villig, men kødet er skrøbeligt.“ (Mark. 14:32-38) Det var ganske vist sent, sandsynligvis langt over midnat. Kødet var træt. Alligevel skulle de have fulgt Jesu eksempel. Tiden var inde til at vise de åndelige ting mere end almindelig opmærksomhed. Guds kvindes lovede sæd skulle hugges i hælen. Hvilket betydningsfuldt øjeblik! — 1 Mos. 3:15; Gal. 3:16.
22 Tog Peter og de andre disciple da Jesu indtrængende formaning alvorligt denne anden gang? Markus beretter: „Og han gik atter bort og bad med de samme ord. Og han vendte tilbage og fandt dem igen sovende; thi deres øjne var tunge, og de vidste ikke, hvad de skulle svare ham.“ (Mark. 14:39, 40) Peter og de andre disciple havde ikke hørt efter! De var ikke opmærksomme over for Jesu vejledning. Før Jesus for tredje gang gik bort for at bede formanede han uden tvivl atter sine disciple til at våge og bede. Men heller ikke denne gang gav de agt på hans formaning. For Jesus „kommer tredje gang og siger til dem: ’Sover I stadig og hviler jer? Det er nok; timen er kommet; se, Menneskesønnen forrådes i synderes hænder.’“ — Mark. 14:41.
23. (a) Hvad medvirkede utvivlsomt til at disciplene forlod Jesus, og hvad kan vi derfor ikke understrege stærkt nok? (b) Hvilket grundlag er der for at tro at Satan er endnu mere virksom i vor tid?
23 Er det ikke sandsynligt at denne sløve, sovende tilstand var medvirkende til at disciplene nogle få øjeblikke senere forlod Jesus og flygtede, sådan som profetien havde forudsagt de ville gøre? (Mark. 14:50; Matt. 26:31; Zak. 13:7) Det kan ikke understreges stærkt nok: Hvis en kristen skal bestå de trosprøver der venter ham, må han i tide have forberedt sig på dem og have tilegnet sig åndelig styrke. Dette er lige så sandt nu som det var dengang. Ja, vi lever endda på en tid hvor Satan er endnu mere virksom. Bibelens profetier viser tydeligt at han og hans dæmoner i vor tid, i denne generation, er blevet kastet ud af himmelen, hvilket, ifølge den himmelske røst, betyder følgende: „Ve jorden og havet! thi Djævelen er kommen ned til jer; hans harme er stor, fordi han ved, hans tid er kort.“ (Åb. 12:12) Vi lever netop nu i denne korte tidsperiode med veer! Satan gør alt hvad der står i hans magt for at bringe kristne ud af ligevægt og rive dem ud af Guds gunst.
24. Hvad må alle kristne gøre for at bevare ligevægten?
24 Vi kan derfor ikke tillade os at blive åndeligt sløve. Vi må holde os åndeligt vågne og forberede os på de trosprøver der ligger umiddelbart forude. Lad os ikke indtage den holdning at da vi har været aktive kristne i så og så mange år er der ingen fare for at vi sætter vort forhold til Jehova på spil og mister hans gunst. Lad os ikke tro at vi har råd til at undvære menighedens møder eller være uopmærksomme når der drøftes åndelige spørgsmål. (Hebr. 2:1; 10:24, 25) Vi har alle behov for at holde os åndeligt vågne og regelmæssigt studere Guds ord privat og sammen med vore trosfæller dersom vi skal bevare den rette kristne ligevægt. Vi må heller ikke forsømme bønnen. Et nært forhold til Gud, næret af regelmæssig forbindelse med ham, er en absolut betingelse for ligevægt. Efterlign Kristi eksempel! Selv om han åndeligt set var det stærkeste menneske der nogen sinde har levet på jorden, var han udholdende i bønnen, især den sidste nat han levede. Det må vi også være hvis vi skal bevare vor åndelige ligevægt.
Hold blikket rettet mod belønningen
25. Hvad hjalp Jesus til at bevare ligevægten?
25 Det der hjalp Jesus til at bevare sin åndelige ligevægt, var at han altid først og fremmest tænkte på glæden ved at behage sin himmelske Fader og ved at modtage hans gave, det evige liv. Vi formanes derfor til at ’rette vort blik mod Jesus, troens banebryder og fuldender, som for at få den glæde, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse skammen, og som nu har taget sæde på højre side af Guds trone’. (Hebr. 12:2) For at bevare ligevægten må vi altså følge Jesu eksempel. Vi må holde blikket rettet mod den forret det er at ære Skaberen og blive belønnet med det evige liv.
26. Hvorfor er det ikke altid let at sætte Guds interesser først i livet?
26 Det er imidlertid ikke altid let at sætte Jehovas, den usynlige Guds, interesser først i livet. Især ikke når der er så mange synlige ting denne verden lokker med, for eksempel penge og de mange fristende ting man kan købe for dem. Mange kristne har mistet ligevægten på grund af et umætteligt begær efter materielle ting. (2 Tim. 4:10) De har ikke efterlignet Jesus Kristus der altid satte sin Faders interesser først i livet. Ja, Jesu personlige bekvemmeligheder indtog en så sekundær plads i hans liv at han engang sagde: „Ræve har huler, og himmelens fugle reder; men Menneskesønnen har ikke det sted, hvor han kan lægge sit hoved til hvile.“ — Luk. 9:58.
27. Hvilket udmærket eksempel har vi i Moses og David?
27 I patriarken Moses har vi også et udmærket eksempel på en der satte tilbedelsen af Gud først i livet. Han blev opdraget som en søn af Faraos datter og nød uden tvivl at færdes i den mægtige herskers pragtfulde palads. Alligevel valgte Moses at lide ondt som en Jehova Guds tjener fremfor at nyde alle Ægyptens skatte. Hvorfor? Bibelen siger: „Thi han holdt ud, som om han så den usynlige.“ (Hebr. 11:23-27) Ja, hans opmærksomhed var rettet mod hans usynlige Gud, Jehova. Moses’ eksemplariske åndelige ligevægt skyldtes at han bevarede det rette forhold til Jehova. Han forstod at alt tilhører Jehova og at mennesker ikke har andet at give ham end deres tilbedelse og hengivenhed. Senere finder vi den samme ligevægtige indstilling hos salmisten David, der skrev: „Jeg har altid [Jehova] for øje.“ — Sl. 16:8.
28. Hvilken formaning bør vi derfor flittigt bestræbe os for at følge?
28 For at bevare den rette kristne ligevægt må vi også have denne indstilling. Dette gælder især nu hvor vi overalt er omgivet af så mange materielle fristelser. Hvis vi tillægger dem for stor værdi kan vi miste ligevægten. Lad os derfor rette blikket mod det som er oventil, mod vor usynlige Gud, og lad os ikke først og fremmest være interesseret i en selvisk stræben efter materielle ting. (Kol. 3:2) Ja, for at bevare en kristen ligevægt og blive belønnet med det evige liv må vi efterligne Jesus Kristus, der ’efterlod os et forbillede, for at vi skal gå i hans fodspor’. — 1 Pet. 2:21.
[Fodnoter]
a World History, The Story of Man’s Achievements, 1962, Habberton, Roth og Spears, s. 117.
b M’Clintock and Strong’s Cyclopædia, bind 1, s. 834, siger om de første kristnes stilling til blodet: „Da det var ulovligt for dem at drikke selv fornuftløse dyrs blod, lå det dem meget fjernt at drikke menneskeblod. Talrige vidnesbyrd med samme indhold foreligger fra senere tider.“
[Illustration på side 32]
Peter mistede ligevægten og fornægtede Herren