Hvor er dine værdier?
„Dér hvor jeres værdier er, dér vil jeres hjerte også være.“ — Luk. 12:34.
1. Hvad har de fleste mennesker altid været mest interesseret i? (Sl. 49:6-11, NW, v. 7-12 ifølge da. aut; 144:12-14; Matt. 6:31, 32)
GENNEM tiderne har mange mennesker ladet deres tilværelse dreje sig om hvordan de kunne skaffe sig materielle ejendele — guld, sølv, ædelstene, huse, mægtige fåre- og kvægflokke, og så videre. Folk har kæmpet og stridt for at øge deres gods, i håb om at deres anstrengelser ville komme deres børn og børnebørn og endnu senere generationer til gode. Men er det materielle værdier Guds tjenere først og fremmest skal have øje for?
2. Hvem ville en kristen ligne hvis han hovedsagelig søgte det materielle, og hvorfor?
2 Hvis en kristen hovedsagelig søgte det materielle, ville han så ikke stå i et modsætningsforhold til dem der tjener Gud? Jo, han ville ligne dem den inspirerede salmist David talte om — „mænd af denne tingenes ordning, mænd hvis andel er i dette liv, . . . som er mætte med sønner og lægger det de levner til side til deres børn“. (Sl. 17:14, NW) Intet er af så stor betydning for disse „mænd af denne tingenes ordning“ som det at få deres personlige ønsker opfyldt. De lever kun for at skaffe sig et godt udkomme, stifte familie og efterlade sig en arv. Deres forpligtelse over for Jehova Gud skænker de ikke en tanke.
3. Hvad betød mest for David? (Sl. 16:5-8)
3 David havde et helt andet syn på livet. Han erklærede: „Men jeg skal i retfærd skue dit åsyn, mættes ved din skikkelse, når jeg vågner.“ (Sl. 17:15) Ja, David ville først og fremmest gerne forblive retfærdig så han kunne se Guds åsyn, det vil sige nyde Guds gunst og velsignelse, som stod han foran sin Skaber. Når han ’vågnede’, det vil sige fik en forvisning fra Gud, ville han glæde sig over at Jehova var ham nær. Salmistens hjerte hang i sandhed ved de åndelige værdier som ikke forgår.
4. Hvad er afgørende for hvor vore værdier er?
4 Hvad med os i dag? Hvor er vore værdier, at dømme efter vores indstilling, vore ord og vore handlinger? Er de her på jorden, eller er de i himmelen? Det afhænger af i hvilken retning vort hjerte driver os. Jesus Kristus sagde: „Dér hvor jeres værdier er, dér vil jeres hjerte også være.“ (Luk. 12:34) Hvis vi overvejer det Guds søn ellers sagde i den forbindelse, og lever efter det, kan det hjælpe os til at lede vort hjertes følelser derhen hvor de bør være.
Vurdér materielle rigdomme rigtigt
5. (a) Hvorfor afslog Jesus Kristus at blande sig i en arvestrid? (b) Hvilken advarsel gav han dengang, og hvorfor? (c) Hvilken lignelse fortalte han for at understrege hvor tåbeligt det er at tillægge det materielle for stor betydning?
5 Undersøger vi i hvilken sammenhæng Jesu ord står, ser vi at en stor skare mennesker havde lyttet til Guds søn, og at én fra folkemængden havde sagt: „Lærer, sig til min broder at han skal skifte arven med mig.“ (Luk. 12:13) Eftersom det var fastsat i Moseloven at den førstefødte søn skulle have en dobbelt del af arven, var der faktisk ikke grundlag for en strid. (5 Mos. 21:17) Den mand der bad Jesus om at gribe ind, ville åbenbart have mere end han var berettiget til ifølge Loven. Det forstod Guds søn; han afslog derfor at blande sig i sagen men advarede folkemængden imod at begære andres ejendom. Han sagde: „Hold jeres øjne åbne og vogt jer for enhver form for havesyge, for selv om et menneske har overflod, hidrører hans liv ikke fra det han ejer.“ (Luk. 12:15) Ligegyldigt hvor rig man er, kan man ikke holde sig i live for evigt. Man vil dø som enhver anden og efterlade det hele til andre. Det understregede Jesus med følgende lignelse:
„En rig mands jord havde båret godt. Og han begyndte at overveje ved sig selv, idet han sagde: ’Hvad skal jeg gøre nu da jeg ikke har noget sted at samle mine afgrøder?’ Så sagde han: ’Jeg vil gøre dette: Jeg vil rive mine forrådshuse ned og bygge nogle større, og dér vil jeg samle alt mit korn og alle mine gode ting; og jeg vil sige til min sjæl: „Sjæl, du har mange gode ting liggende til mange år; gør dig det behageligt, spis, drik, vær glad.“’ Men Gud sagde til ham: ’Du ufornuftige, i denne nat kræver de din sjæl af dig. Hvem skal så have de ting du har oplagret?’“ — Luk. 12:16-20.
6. Hvad forstod den rige mand i Jesu lignelse ikke, og hvordan anvendte Jesus lignelsen?
6 Den rige mand i lignelsen havde ikke tanke for hvordan han kunne bruge sin rigdom til hjælp for andre. Han havde kun interesse for sit eget velbefindende og håbede at få gavn af sin ophobede rigdom i årene der skulle komme. Han glemte at tænke på at hans liv kunne få ende meget hurtigt, og derfor forsømte han at bruge sine midler til at skabe sig et ry for gode gerninger hos Jehova Gud. Da han døde havde han derfor ingen værdier i form af gode gerninger som hans Skaber kunne belønne. Som Jesus udtrykte det: „Således går det den der samler værdier til sig selv men ikke er rig hos Gud.“ — Luk. 12:21.
7. Med hvilke ord viser disciplen Jakob at kristne kan blive besnæret ligesom den rige mand i Jesu lignelse?
7 Jesu Kristi disciple er ikke immune over for at blive besnæret af en indstilling som den der prægede den rige mand i lignelsen. Den kristne discipel Jakob fandt det for eksempel nødvendigt at revse nogle af sine trosfæller: „Hør nu, I som siger: ’I dag eller i morgen vil vi rejse til den og den by og tilbringe et år dér, og vi vil gøre forretninger og opnå fortjeneste,’ I som ikke ved hvad jeres liv vil være i morgen. For I er en tåge der viser sig for en kort tid og derefter forsvinder. I stedet burde I sige: ’Hvis Jehova vil, skal vi leve og også gøre dette eller hint.’ Men nu er I stolte over jeres pralerier. Al sådan stolthed er ond.“ — Jak. 4:13-16.
8. Hvorfor ville det være overmodigt at sætte sig et materialistisk mål på langt sigt?
8 Det er i virkeligheden topmålet af overmod og stolthed at sætte sig et materialistisk mål der skal nås langt ude i fremtiden og samtidig lade Guds vilje i sagen ude af betragtning. Vi kan ikke engang vide hvad morgendagen bringer. Selv de bedste planer kan mislykkes, eller døden kan komme pludseligt og uventet. Menneskelivet er skrøbeligt og usikkert; det er som en flygtig tåge og er derfor ikke en pålidelig grundvold at bygge sit håb på. Den der pralende taler om sine fremtidsplaner, glemmer at han er afhængig af Gud og ser bort fra at Guds velsignelse er nødvendig hvis hans planer skal lykkes. Som disciplen Jakob ganske rigtigt siger, er en sådan stolthed ond.
9. Hvad lærer vi af Første Timoteusbrev 6:9, 10 angående faren ved at stræbe efter rigdom?
9 Den der ubekymret fortsætter med sine materialistiske planer og skubber Guds vilje i baggrunden, bringer sig selv i alvorlig åndelig fare. Den kristne apostel Paulus advarede: „De der er besluttede på at ville være rige, falder i fristelse og en snare og mange uforstandige og skadelige ønsker, som styrter mennesker i undergang og ødelæggelse. For kærligheden til penge er en rod til alle slags skadelige ting, og ved at række ud efter denne kærlighed er nogle blevet ført vild fra troen og har gennemstukket sig selv overalt med mange smerter.“ — 1 Tim. 6:9, 10.
10. (a) Hvad bør vi gøre når vi lægger planer for fremtiden, og hvorfor? (b) Skal vi udelukkende bruge vore materielle midler til behag for os selv, og hvad siger Bibelen om dette?
10 Hvis vort hjerte derimod leder os i den rigtige retning, vil vi bestandig holde os livets usikkerhed og vor fuldstændige afhængighed af Jehova Gud for øje. Og når vi lægger planer for fremtiden vil vi altid under bøn overveje hvordan vore planer stemmer overens med Guds hensigt. Det vil hindre at vi bliver så opslugt af materialistiske ønsker at vi får mindre og mindre tid til at opbygge en stærk tro. At vi således i bøn tager Gud med i vore overvejelser, vil desuden hjælpe os til at forstå at materielle midler ikke skal hobes op for at vi senere kan få fornøjelsen af dem selv, men bør bruges til gavn for vore medmennesker som er i trang. Vil man være en sand kristen har det grundlæggende betydning at man bruger sine penge på denne uselviske måde. Det hedder i Bibelen: „Lad den der stjæler, ikke stjæle mere, men hellere slide i det og med sine hænder udføre godt arbejde, så han har noget at dele ud af til den som er i nød.“ (Ef. 4:28) „Den form for tilbedelse der er ren og ubesmittet for vor Gud og Fader er denne: at se til faderløse og enker i deres trængsel, og at holde sig uplettet af verden.“ — Jak. 1:27.
Bliv ikke ført vild af dagliglivets bekymringer
11. Hvilken vejledning gav Jesus Kristus angående bekymring for de daglige fornødenheder?
11 Mange kristne kan måske godt se hvor tåbeligt det er at hobe rigdomme op udelukkende til gavn og fornøjelse for sig selv, men overser måske samtidig at dagliglivets bekymringer lige så let kan hindre dem i helhjertet at tjene Jehova Gud. Det var det Jesus specielt understregede da han henvendt til sine disciple sagde:
„Af denne grund siger jeg jer: Hold op med at nære bekymring for jeres sjæl med hensyn til hvad I skal spise, eller for jeres legeme med hensyn til hvad I skal tage på. For sjælen er mere værd end maden og legemet mere end tøjet. Læg nøje mærke til at ravnene hverken sår eller høster, og de har hverken magasin eller forrådshus, og dog giver Gud dem føde. Hvor meget mere er I ikke værd end fuglene? Hvem af jer kan ved at bekymre sig lægge en alen til sin livslængde? Derfor, hvis I ikke kan gøre den mindste ting, hvorfor så være bekymrede for de øvrige ting? Læg nøje mærke til hvordan liljerne vokser; de hverken slider eller slæber, og de spinder ikke; men jeg siger jer: Ikke engang Salomon i al sin herlighed var klædt som en af dem. Når Gud nu således klæder planterne på marken, som er her i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor langt snarere vil han da ikke sørge for tøj til jer, I småttroende! Spørg derfor ikke efter hvad I skal spise og hvad I skal drikke, og vær ikke ængstelige; det er jo alt sammen det folk fra nationerne i verden så ivrigt stræber efter, men jeres Fader ved at I behøver disse ting. Men bliv ved med at søge hans rige, og disse ting vil blive givet jer i tilgift.“ — Luk. 12:22-31.
12. Hvorfor er det fornuftstridigt at bekymre sig overdrevent om føde og klæder, og at begynde at slække på sine åndelige interesser?
12 I en tid med økonomiske vanskeligheder eller øget inflation gør vi især klogt i at overveje hvad Jesus her siger. Om vi ængstes eller bekymrer os aldrig så meget, vil det ikke gøre sagen bedre. Bogstavelig føde kan ikke holde os i live evigt, og den kan heller ikke sikre os et godt navn hos Jehova Gud. Den der gør maden til genstand for en sådan bekymring at han glemmer sin tjeneste for Gud, tillægger altså i virkeligheden maden større betydning end selve livet. Og den der bekymrer sig unødigt om sit tøj og begynder at slække på sine åndelige interesser, tillægger tøjet større betydning end selve legemet. Går man alt for højt op i hvordan man får de daglige fornødenheder, er det udtryk for at man ikke tror på at Gud kan sørge for sine tjenere.
13. Hvorfor skulle det Jehova har gjort for ravnene og for markens liljer være til opmuntring for os?
13 I betragtning af Jehovas uforlignelige ry som Forsørger, har ingen grund til at forfalde til en sådan mangel på tro. Som Jesus påpegede, bekymrer ravnene sig ikke om hvor de får det næste måltid fra, og liljerne går ikke op i deres udseende. Alligevel finder ravnene nok til at holde sig i live når de søger efter føde, og liljerne vokser bare og iklædes en strålende farvepragt som end ikke den smukt klædte kong Salomon kom på højde med. Ja, Jehova Gud har tilrettelagt det sådan at ravnene kan finde den føde de trænger til og planterne blive iklædt et blomsterflor af enestående skønhed. Kan vi så forestille os at han hjerteløst ville lade sine tjenere sulte til døde eller gå omkring uden det nødvendige tøj? Bestemt ikke. Som en generel regel kan det derfor siges at sande kristne kan være forvissede om at de vil få det nødvendige hvis de ikke lader dagliglivets bekymringer hindre dem i at tjene Gud. I realiteten er de bedre stillet end verdslige mennesker under de samme økonomiske vilkår. Kristne klarer sig bedre fordi de ikke øder deres midler på spil, tobak, drikkeri og lignende.
Udtalelser fra Jehovas mund opretholder liv
14. Kunne israelitterne have klaret sig i ørkenen uden Jehovas direkte hjælp, og hvad viser Moses’ ord?
14 Tænk også på hvad Jehova Gud gjorde for israelitterne i ørkenen. Moses sagde til dem: „Du skal komme i hu, hvorledes [Jehova] din Gud i disse fyrretyve år har ført dig i ørkenen . . . Han ydmygede dig og lod dig sulte og gav dig så manna at spise, en føde, som hverken du eller dine fædre før kendte til, for at lade dig vide, at mennesket ikke lever af brød alene; men ved alt, hvad der udgår af [Jehovas] mund [men af hver udtalelse fra Jehovas mund, NW], lever mennesket.“ (5 Mos. 8:2, 3) De omkring tre millioner israelitter kunne simpelt hen ikke i egen kraft have klaret sig i 40 år i den uopdyrkede ørken. Men Jehova Gud lod det komme dertil at de troede de skulle dø af sult. De råbte til Moses og Aron: „I har ført os ud i denne ørken for at lade hele denne forsamling dø af sult.“ (2 Mos. 16:3) Israelitterne mente at de var dømt til at forgå når de ikke kunne få det de var vant til at leve af, nemlig brød.
15. Hvorfor lod Jehova israelitterne prøve at sulte, og i hvilken forstand var mannaen en „udtalelse fra Jehovas mund“?
15 Ja, Jehova ydmygede dem ved at lade dem erfare en sådan hjælpeløshed. Hans hensigt med det var at lære dem at mennesket kunne leve af udtalelserne fra Jehovas mund når der ikke var tilstrækkelige mængder af den føde man normalt fik. Den mirakuløse manna var en sådan udtalelse, for Jehova befalede, og mannaen blev til. Eftersom Jehova Gud holdt et helt folk i live i ørkenen i 40 år, kan vi nære fuldstændig tillid til at udtalelserne fra hans mund også kan holde os i live i dag.
16. Nævn nogle af Jehovas udtalelser om at han vil sørge for sine tjenere. (Sl. 37:3, 4, 23-26; 145:14-19)
16 Med hvilke udtalelser har Jehova lovet at sørge for sine tjenere? Den inspirerede salmist skrev: „[Jehova] bortstøder ikke sit folk og svigter ikke sin arvelod.“ (Sl. 94:14) Og Jesus Kristus sagde: „Vær derfor aldrig bekymrede og sig: ’Hvad skal vi spise?’ eller: ’Hvad skal vi drikke?’ eller: ’Hvad skal vi tage på?’ . . . Jeres himmelske Fader ved nemlig at I behøver alt dette. Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift.“ — Matt. 6:31-33.
17. Hvilken håndgribelig form kan udtalelsen fra Jehovas mund antage når det gælder opretholdelsen af hans tjeneres liv?
17 Alle der oprigtigt søger Guds rige og hans retfærdighed først, vil derfor erfare at Gud tager sig af dem. Selv om de skulle komme til at stå i en situation der forekommer dem håbløs, vil udtalelserne fra Jehovas mund holde dem oppe. Som mannaen var en håndgribelig udtalelse fra Jehovas mund og holdt israelitterne i live i ørkenen, således vil Jehovas løfte om at han vil sørge for sine tjenere i dag, antage en håndgribelig form. For eksempel har Jehova til tider taget sig af sine nødstedte tjenere ved at bevæge deres trosfæller eller endog ikke-troende til at komme dem til hjælp. Eftersom vi ved at bekymre os unødigt om de daglige fornødenheder kan ødelægge vort åndelige udsyn, gør vi klogt i at bevare en stærk tro på at Jehova formår at sørge for os. — Hebr. 13:5, 6.
18. (a) Hvorfor bør vi alvorligt overveje om vi samler os værdier i himmelen? (b) Hvilke spørgsmål kunne vi stille os selv for at konstatere hvor vores virkelige værdier er?
18 Vi bør ikke tage let på spørgsmålet om hvorvidt vi samler os værdier i himmelen. Vore udsigter til liv og velsignelser i fremtiden afhænger fuldstændig deraf. (Jævnfør Lukas 12:45-48.) Det vil derfor være godt om vi hver især spørger os selv: Lader jeg virkelig Rigets interesser komme først i mit liv? Bruger jeg min tid, mine kræfter og mine midler på en måde der er til ophøjelse af Guds navn og til gavn for mine medmennesker? Indser jeg at det materielle ikke er det vigtigste i livet og at det er tjenesten for Jehova Gud der giver mig den største glæde? Kun hvis vore virkelige værdier er i himmelen kan vi besvare disse spørgsmål med et ja.
[Illustration på side 15]
Manna, en udtalelse fra Jehova der opretholdt et folk