Salmerne
Til den der leder musikken. Af Koras sønner.+ En sang.
49 Hør dette, alle folkeslag!
5 Hvorfor skulle jeg være bange når tiderne er svære,+
når jeg er omringet af de onde der prøver at kaste mig omkuld?*
6 Nogle stoler på deres velstand+
og praler af deres store rigdom,+
7 men ingen af dem kan nogensinde løskøbe en bror
eller give Gud en løsesum for ham+
8 (den pris ville være så høj*
at de aldrig kunne betale den)
10 Man ser jo at selv de kloge dør;
de dumme og de ufornuftige dør sammen,+
og de må efterlade deres rigdom til andre.+
11 Det er deres store ønske at deres huse vil stå til evig tid,
deres telte fra generation til generation.
De opkalder deres ejendomme efter sig selv.
12 Men selvom et menneske bliver æret, vil han ikke blive i live;+
det går ham ikke bedre end dyrene, der dør.+
De gode vil herske over dem+ om morgenen.
16 Vær ikke bekymret fordi en mand bliver rig,
fordi hans bolig bliver mere og mere prangende,
17 for når han dør, kan han ikke tage noget med sig;+
hans luksus følger ikke med ham i graven.+
19 Men til sidst slutter han sig til sine forfædres generation.
De ser aldrig mere lyset.