Dåb efter at man er blevet en discipel
1. Hvad vil det sige at blive døbt, og hvordan foregik dåben i Jesu tilfælde?
DER var ingen tvivl om hvad Jesus mente da han gav sine efterfølgere befaling om at gøre disciple og døbe dem. Johannes Døber var den første der fik bemyndigelse til at udføre vanddåb. Nogle af apostlene havde tidligere været Johannes’ disciple og var derfor blevet døbt af ham. Johannes døbte Jesus. Gjorde Johannes det ved at stænke vand på den der skulle døbes? Beretningen viser at Jesus blev døbt i Jordanfloden, og den viser at „da Jesus var blevet døbt, steg han straks op af vandet“. I Bibelen betyder dåb det samme som nedsænkning, for det græske ord baptisma betyder neddypning eller -dykning, det vil sige at den der døbes sænkes ned under vandet og derefter rejses op igen. Det der sker ved dåben er således at den der døbes, midlertidigt bliver „begravet“ under vandet og derefter rejses op igen. — Matt. 3:13-16; Joh. 1:33; se også Romerbrevet 6:3-4.
2. Hvorfor døbte Johannes Døber?
2 Johannes Døber blev sendt for at døbe medlemmer af Israels nation. De var indviede til Jehova Gud og derfor forpligtede til at holde Lovpagten, men de havde begået synder mod Guds ordning og måtte derfor angre eller ændre sind. Når han fik israelitterne til at angre eller ændre sind, så de kunne blive renset for deres synder, og han derefter døbte dem offentligt som symbol på denne sindsændring, beredte han Guds pagtsfolks vej til Kristus eller Messias. — Luk. 3:3, 4, NW; Ap. G. 19:4, NW.
3, 4. Hvorfor var Jesu dåb forskellig fra andres, og hvad betød hans dåb?
3 Det vil dog ikke sige at Jesus kom til Johannes for at blive døbt fordi han havde nogen synder at angre. Af Første Petersbrev 2:22 fremgår det at Jesus aldrig havde begået en synd. Det var åbenbart denne dåb som symbol på sindsændring Johannes tænkte på da han gjorde indsigelse imod at døbe Jesus i Jordanfloden, men Jesus tilkendegav at der i hans tilfælde var tale om noget andet, for han sagde: „Lad det ske denne gang, for på denne måde sømmer det sig for os at gennemføre alt hvad der er ret.“ — Matt. 3:13-15, NW.
4 Hvad betød dåben da i Jesu tilfælde? Et senere skrift, nemlig Hebræerbrevet, viser at Jesus, da han ’trådte ind i verden’, det vil sige da han kom for at påbegynde sin tjeneste og ofre sit eget ’beredte’ legeme i lydighed mod Jehovas vilje, sagde de ord der står i Salme 40:7-9 (som disse vers lyder i Septuaginta): „Til slagt- og afgrødeoffer havde du ej lyst; men et legeme beredte du mig; . . . ’Se, jeg er kommen (i bogrullen er der skrevet om mig) for at gøre din vilje, min Gud!’“ (Hebr. 10:5, 6) Eftersom Jesus var medlem af en nation der var indviet til Jehova Gud og som stod i pagtsforhold til ham, var hans dåb ikke et symbol på indvielse, men i dåben fremstillede han sig for at gøre Jehovas vilje. At Jehova anerkendte og tog imod ham, fremgår af at han blev salvet med hellig ånd og at der lød en stemme fra himmelen som sagde: „Du er min Søn, den elskede, i dig har jeg velbehag.“ — Mark. 1:11.
5. Hvilken slags dåb udførte Jesu efterfølgere endnu mens Jesus var her på jorden?
5 Apostlene vidste besked hermed, og på et tidligt tidspunkt under Jesu tjeneste var disciplene med til at døbe i vand under Jesu ledelse. Den dåb de udførte blev foretaget på medlemmer af den israelitiske nation som havde syndet, og den blev foretaget som symbol på sindsændring i lighed med Johannes’ dåb. (Joh. 3:25, 26; 4:1, 2) Johannes’ dåb skulle imidlertid ikke vare ved, for Johannes havde sagt om Kristus Jesus: „Han bør vokse, men jeg blive mindre.“ (Joh. 3:30) Det der skulle afløse Johannes’ dåb, var den kristne dåb som Jesus omtalte i Mattæus 28:19. Hvornår skulle dette ske? Johannes’ dåb var kun for dem som ved Lovpagten stod i pagtsforhold til Jehova, og den pagt var kun i kraft indtil år 33 e.v.t.
6. Hvornår ophørte Johannes’ dåb med at tjene sit formål, og hvordan ses dette at det der skete i Efesus?
6 At Johannes’ dåb ikke længere havde nogen gyldighed efter den tid og ikke skulle praktiseres i hele den såkaldte kristne tidsalder, fremgår tydeligt af det der skete i menigheden i Efesus. Apollos havde forkyndt for dem der kom til at udgøre denne menighed, men han kendte kun til Johannes’ dåb. Da Paulus kom til Efesus traf han tolv disciple som var blevet døbt med Johannes’ dåb i stedet for at være blevet døbt i Faderens, Sønnens og den hellige ånds navn. Derfor havde de ikke fået den hellige ånd. Da Paulus havde forklaret hvordan det forholdt sig, blev de døbt i Jesu navn, hvorefter de kunne modtage den hellige ånd ved at Paulus lagde hænderne på dem. — Ap. G. 18:25; 19:1-7.
Den kristne dåb
7. (a) Hvad er forskellen mellem Johannes’ dåb og den kristne dåb efter Pinsedagen? (b) Bortvasker den kristne dåb synder?
7 Den dåb i vand som Jesus Kristus skitserede i Mattæus 28:19 er forskellig fra Johannes’ dåb; den udføres i Faderens, Sønnens og den hellige ånds navn. Kort efter at Jesus havde udtalt disse ord, nemlig på Pinsedagen, henledte apostelen Peter, da han talte til den forsamlede skare om tilgivelse og den kristne dåb, specielt opmærksomheden på hvad de som jøder og proselytter havde behov for, idet han sagde: „I skal ændre sind, og lad jer hver især døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders tilgivelse, og I vil modtage den hellige ånds frie gave.“ Derefter vidnede han for dem „med mange andre ord“, og han tilskyndede dem idet han sagde: „Lad jer frelse ud af denne forkvaklede generation.“ Således fik de mere at vide om Jehovas hensigter og kunne se at der ikke ville være nogen frelse forbundet med at forblive under den jødiske tingenes ordning. For at modtage hellig ånd måtte de anerkende Jehovas foranstaltning gennem hans søn. De kunne personligt tage bestemmelse om at gøre Jehovas vilje. Som følge heraf blev på den dag tre tusind døbt „i Jesu Kristi navn“. Det vil ikke sige at dåben bortvaskede deres synder. Nej, det var Kristi Jesu udgydte blod, som de nu troede på, der rensede dem for deres synder. — Ap. G. 2:38-41, NW; 3:19; 1 Joh. 1:7.
8. (a) Hvordan førte Filips arbejde til at der blev døbt disciple? (b) Hvorfra ved vi at Filip ikke forsømte at gøre sine børn til disciple?
8 Da der udbrød stor forfølgelse i Jerusalem, og Filip tog til Samaria for at forkynde, var der store skarer der lyttede til ham. De blev disciple på grund af det de hørte, og brød enhver forbindelse med spiritisme. Som følge af at Filip forkyndte den gode nyhed om Guds rige og Jesu Kristi navn, kunne mænd og kvinder se hvad Jehovas vilje var og beslutte sig til at gøre den, og de blev døbt i vand. (Ap. G. 8:5-12) Filip var også årsag til at andre blev disciple, for snart ledte Jehovas engel ham til en ætiopisk hofmand som prøvede at forstå en profeti hos Esajas. Filip gav ham undervisning og besvarede hans spørgsmål, så han kunne forstå den gode nyhed om Jesus og blive en Kristi Jesu discipel. Da de kom til et sted hvor der var vand nok til at hofmanden kunne sænkes ned i det og dækkes af det, blev han døbt. (Ap. G. 8:26-39) Filip gjorde uden tvivl også sine egne børn til disciple, for hans fire døtre havde profetisk gave. — Ap. G. 21:8, 9.
9. Nævn nogle af de ting Peter sagde til Kornelius og hans husstand før deres dåb.
9 Peter havde en andel i at gøre Kornelius og medlemmer af dennes husstand til disciple. Kornelius troede på Jehova; han bad til stadighed til ham idet han ønskede at tjene Gud. Gennem en engel blev Kornelius sat i forbindelse med Peter, og da Peter ankom til hans hus var alle forsamlede for Guds åsyn for at høre alt hvad Jehova havde befalet. Mens de hørte på Peters oplysende og belærende tale, som er gengivet i Apostlenes Gerninger 10:34-43, fik de den hellige ånd og blev derefter døbt.
10. Hvordan gjorde Paulus disciple i Filippi, som fortalt i Apostlenes Gerninger, kapitel 16?
10 Paulus havde mange lejligheder til at gøre disciple. I Filippi talte han til en gruppe kvinder ved en flod. Blandt dem var Lydia, en gudfrygtig kvinde. Hun lyttede til det Paulus sagde, hvorefter hun og hendes husstand blev døbt. (Ap. G. 16:14, 15) På grund af den forfølgelse der udbrød dér, kom Paulus og Silas til at forkynde Jehovas ord for en fangevogter og hans husstand, som derefter blev døbt. — Ap. G. 16:27-34.
11. Hvordan var Paulus’ arbejdsmetode da han gjorde disciple i Korint?
11 I Korint, hvor Paulus for en tid måtte sy telte, plejede han regelmæssigt at holde belærende foredrag på sabbaten; i begyndelsen foregik det i synagogen, hvor han var stærkt optaget af at forkynde ordet, idet han vidnede for jøder. Synagogeforstanderen Krispus og mange korintere fik tro og blev døbt. Paulus blev der i alt ét år og seks måneder for at lære dem at overholde Guds ord og Kristi Jesu befalinger. — Ap. G. 18:1-11.
12. (a) Hvad viser de bibelske eksempler at der sker før dåben? (b) Hvorfor findes der ingen beretning om dåb af spædbørn, og hvorfor er det ikke rigtigt at foretage en sådan dåb blandt kristne?
12 Ovennævnte eksempler på hvordan man i de tidligste tider gjorde disciple og derefter døbte dem, viser at det skete i den rækkefølge Jesus havde angivet i sin befaling, som vi læser i Mattæus 28:18-20. Den gode nyhed om Riget, Jesu Kristi navn og Guds ord blev forkyndt og der blev givet undervisning. De som modtog denne undervisning viste tro på Jehova og Kristus Jesus og ønskede at tjene Gud. Det var først efter at de havde lært Jehovas vilje at kende og var blevet klar over deres forhold til ham at de blev døbt „i Jesu Kristi navn“. (Ap. G. 10:48) Efter dåben fortsatte de med at lære om Jesu Kristi befalinger og at overholde dem. Der findes ingen beretning om at spædbørn blev døbt, og det med rette, for hvordan kunne det være i overensstemmelse med Jesu befaling om at gøre disciple før man udførte nogen dåb? Hver enkelt måtte tage ansvaret for sine egne handlinger og gøre det fuldt vidende om hvad det indebar.
13. (a) Hvordan har dåben forbindelse med at man får en god samvittighed? (b) Hvad er de døbte kristnes mål, som påpeget i Første Petersbrev 4:1-3?
13 Disse dåbskandidater indså at de ikke havde noget godt forhold til Jehova på grund af Adams synd, hvis virkninger var gået i arv til dem, og de måtte gøre noget som kunne give dem en god samvittighed over for Gud. Peter beskriver hvordan dåben virker til menneskers frelse — „dåben, som ikke er fjernelse af legemets smuds, men en bøn til Gud om en god samvittighed ved Jesu Kristi opstandelse“. (1 Pet. 3:21, fodnoten) Målet er at blive som Kristus: „Da nu Kristus har lidt i kødet, skal også I væbne jer med det samme sind (thi den, som har lidt i kødet, har brudt med synden), så I ikke i den tid, I endnu har tilbage i kødet, lever efter menneskers lyster, men efter Guds vilje. Thi det er nok, at I tidligere har gjort hedningernes vilje og levet jeres liv i tøjlesløshed, onde lyster, fylderi, svir, drik og skammelig afgudsdyrkelse.“ (1 Pet. 4:1-3) Dette viser at døbte kristne er viet til Jehova, til at gøre Guds vilje og ikke hedningernes vilje.
14. Hvordan illustrerer et åg det forhold der består mellem en discipel og Kristus Jesus, og hvorfor er det til opmuntring for os?
14 Jesus Kristus var i sit sind indstillet på at gøre Jehovas vilje. Det vil sige at de der bliver hans disciple må være indstillet på det samme også selv om der er lidelse forbundet med det. De skal i virkeligheden gøre nøjagtig det samme som han, idet de følger hans eksempel, hvis de skal være sande disciple af ham, for han sagde: „Tag mit åg på jer [Stil jer under mit åg sammen med mig, fodnoten] og bliv mine disciple, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle. For mit åg er skånsomt og min byrde er let.“ (Matt. 11:29, 30, NW) Hvis det „åg“ som Jesus her hentyder til, var det åg som blev lagt på ham af Jehova, betyder det at man må gøre det samme arbejde som Jesus, eller, i realiteten, at man må arbejde sammen med ham, fordi det dobbelte åg vil gøre det muligt for to personer at bære én byrde i forening. Den der tjener under åg med Jesus vil finde byrden let og vil få en vidunderlig hjælp til at klare arbejdet som en tjener eller træl for Jehova Gud.
15. (a) Hvilket forhold til Jehova Gud træder de der kan håbe på frelse under genløsningsforanstaltningen, ind i? (b) Hvad bør de gøre i betragtning af dette forhold?
15 Sagen er at der kun kan opnås frelse i kraft af Kristi Jesu genløsningsoffer. Jesus har betalt denne pris til sin Fader i himmelen. Alle som kommer ind i Jehovas hjord som følge af tro på Kristi udgydte blod og ved at indvi sig og lade sig døbe, er som trælle der er købt for en vis pris på et slavemarked. Til kristne tilsynsmænd sagde Paulus: „Giv agt på jer selv og på hele den hjord i hvilken den hellige ånd har sat jer som tilsynsmænd til at vogte Guds menighed, som han købte med blodet af sin egen søn.“ Til korinterne sagde han: „I tilhører ikke jer selv, for I blev købt for en pris. Herliggør fremfor alt Gud i jeres legeme.“ (Ap. G. 20:28, NW; 1 Kor. 6:19, 20, NW) En der er træl, gør det hans ejer befaler ham. Derfor sagde Paulus til romermenigheden: „Thi ingen af os lever for sig selv, og ingen dør for sig selv; thi når vi lever, lever vi for Herren [Jehova, NW], og når vi dør, dør vi for Herren [Jehova, NW]; vi hører altså Herren [Jehova, NW] til, hvad enten vi lever eller dør.“ (Rom. 14:7, 8) Og til korinterne: „Thi Kristi kærlighed tvinger os; vi er nemlig overbevist om dette: Én er død i alles sted, altså er alle døde; og han døde i alles sted, for at de, der lever, ikke mere skal leve for sig selv, men for ham, som døde og opstod for dem.“ — 2 Kor. 5:14, 15. (Se også Lukas 17:7-10.)
16. Hvordan betegner dåbshandlingen udmærket den forandring der sker i ens forhold til Gud?
16 Når en bliver døbt, er det derfor som om han bliver begravet under vandet og dermed afslutter sit tidligere livsløb, hvorefter han bliver oprejst som et menneske der har viet sig til at gøre sin himmelske ejers vilje.
Hvem kan være en discipel?
17. Hvad understregede Jesus i Lukas 14:25-33?
17 Undertiden samledes store folkeskarer om Jesus, og derfor lod han dem vide hvad det indebar at blive en discipel: „Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin fader og moder og hustru og børn og brødre og søstre, ja endog sit eget liv, kan han ikke være min discipel. Den, som ikke bærer sit kors og går i mit spor, kan ikke være min discipel. Thi hvis nogen af jer vil bygge et tårn, sætter han sig så ikke først hen og regner ud, hvad det vil koste — om han har nok til at få det færdigt? For har han lagt grunden uden at kunne fuldføre det, så vil alle, som ser det, give sig til at spotte ham og sige: ’Den mand begyndte at bygge og kunne ikke fuldføre det.’ . . . Således kan da ingen af jer være min discipel, uden at han giver afkald på alt, hvad han har.“ (Luk. 14:25-33) Hvad understregede Jesus over for dem? At hvis nogen vil være en Kristi discipel må han være villig til og i stand til at sætte denne discipelgerning først, foran alt andet af værdi i livet, og være villig til at udholde alle slags lidelser og prøver som følger med dette privilegium. Lige fra begyndelsen må man kunne acceptere alt hvad der følger med at være en discipel og gøre regning på at man kan fuldføre discipelgerningen, ligesom en mand der vil bygge et tårn vil beregne omkostningerne for at kunne fuldføre det.
18. (a) Hvorfor er det i betragtning heraf praktisk at der går en undervisning forud for dåben? (b) Hvorfor må man afbryde enhver forbindelse med falsk religion?
18 Det er grunden til at der må gå en undervisning forud for dåben. Den der vil være en træl for Jehova må lære og få forståelse af alt hvad det indebærer og må være villig til at foretage alle nødvendige forandringer og aflægge alt hvad hans nye ejer ikke synes om. Kun hvis han kan lægge hele sin sjæl i indvielsen bør han tage skridtet og lade sig døbe. I Filipperbrevet 3:4-8 beskriver apostelen Paulus den fordelagtige stilling han havde i den jødiske religion, men som han gav afkald på da han tog den kristne discipelgerning op, og derpå tilføjer han: „For hans [Kristi] skyld har jeg lidt tab på alt og regner det for skarn, for at jeg kan få Kristus i eje.“ (Se også Apostlenes Gerninger 22:3; Galaterbrevet 1:14.) Enhver forbindelse med falsk religion må brydes. — 2 Kor. 6:17, 18; Åb. 18:4.
19. Nævn nogle af de dårlige vaner og uacceptable handlinger som man ifølge Bibelen må have aflagt før dåben.
19 Eleven må erkende nødvendigheden af at angre og vende om fra alle urene handlinger som han måske tidligere har givet sig af med. „I skal derfor gøre jeres lemmer som er på jorden, døde med hensyn til utugt, urenhed, seksuel lidenskab, skadeligt begær, og havesygen, som er afgudsdyrkelse. På grund af disse ting kommer Guds vrede. I dem vandrede I også engang, da I plejede at leve i dem. Men nu skal I virkelig aflægge dem alle: vrede, harme, slethed, spot og skamløs tale af jeres mund. Lyv ikke for hinanden. Affør jer den gamle personlighed sammen med dens forehavender, og ifør jer den nye personlighed, som gennem nøjagtig kundskab fornys efter billedet af ham som skabte den.“ (Kol. 3:5-10, NW) Mange som nu er ved at lære Guds krav at kende har ikke tidligere forstået at alt det der nævnes her er ondt i Guds øjne, men når de får kundskab herom og i hjertet er indstillet på rette måde, holder de straks op med det og lader sig vaske rene på grundlag af Kristi Jesu offer. (1 Kor. 6:9-11; Gal. 1:4) Dette må gå forud for dåben.
20. Hvad vil det sige at man ikke er „af verden“?
20 Enhver forbindelse med denne verdens politiske anliggender må også afbrydes, for Jesus sagde i en bøn til Gud om sine disciple: „Jeg har givet dem dit ord; og verden har hadet dem, fordi de ikke er af verden, ligesom jeg ikke er af verden.“ (Joh. 17:14) Og over for Pilatus sagde Jesus: „Mit rige er ikke af denne verden. Havde mit rige været af denne verden, så havde mine tjenere kæmpet for, at jeg ikke skulle overgives til jøderne; men nu er mit rige ikke af denne verden.“ — Joh. 18:36; se også Esajas 2:4.
21. (a) Skal vi forvente at alle som vi kender vil synes om at vi tager tjenesten for Gud op? (b) Hvordan viste Jesus, som det berettes i Mattæus, kapitel 10, at man kan møde modstand selv fra den nærmeste familie, og hvad skal man gøre ved det?
21 Man må være forberedt på at ens nye religion eller ens ændrede livsførelse sikkert ikke vil falde i tidligere kammeraters eller venners smag, for Peter sagde: „Derover undrer de sig nu og spotter jer, når I ikke med de andre styrter jer ud i den samme strøm af udsvævelser.“ (1 Pet. 4:4) Men her er det en trøst og opmuntring for os at se hvordan Jesus sejrrigt fuldførte sit løb: „Ja, på ham, som har tålt en sådan modsigelse af syndere, skal I tænke, for at I ikke skal blive trætte og modløse i jeres sjæle.“ (Hebr. 12:3) Man kan endog møde modstand fra ens egen familie. (Matt. 10:35, 36) Dette stemmer med hvad Jesus sagde om at beregne discipelgerningens omkostninger.
22. Hvorfor skal vi ikke blive overraskede når vi oplever forfølgelse, og hvordan bør vi betragte forfølgelsen?
22 Eleven må også vide besked med at der kan komme forfølgelse. Jesus forklarede: „Var I af verden, så ville verden elske sit eget; men fordi I ikke er af verden, men jeg har udvalgt jer af verden, derfor hader verden jer. Kom det ord i hu, som jeg har sagt jer: en tjener er ikke større end sin herre. Har de forfulgt mig, vil de også forfølge jer; har de holdt fast ved mit ord, vil de også holde fast ved jeres. Men alt dette vil de gøre mod jer for mit navns skyld, fordi de ikke kender ham, som har sendt mig.“ (Joh. 15:19-21; 16:1, 2) Apostlene forstod hvad det alt sammen drejede sig om, og da de blev forfulgt glædede de sig fordi de var blevet „agtet værdige til at vanæres for navnets skyld“. (Ap. G. 5:41) Kendskab til alt dette hjælper den der vil være en Kristi discipel til at beregne discipelgerningens omkostninger, til at se ’om han kan fuldføre den’. Han må spørge sig selv om han er rede til at følge den samme vej som Jesus og hans trofaste apostle i tjenesten for Gud, ikke alene ved at gøre disciple men også ved at stå fast for retfærdighedens sag, selv når han trænges af verden.
23. Hvilken forsikring om hjælp får de der tager tjenesten for Gud op?
23 Når en elev indvier sig og lader sig døbe kan han sætte sin lid til at Jehova og Kristus Jesus vil hjælpe ham til at forblive trofast. Guds ord forsikrer os om hans kærlige omsorg: „Men al nådes Gud, som kaldte jer til sin evige herlighed i Kristus Jesus, han vil, efter at I en kort tid har måttet lide, selv fuldt ud berede, styrke, bekræfte, grundfæste jer!“ (1 Pet. 5:10) Det er vigtigt at bede, sådan som Paulus understregede: „Vær . . . udholdende i bønnen!“ Han sagde også: „Bed for os, at Herrens [Jehovas, NW] ord må få frit løb og komme til ære hos andre ligesom hos jer, og at vi må fries fra de vanartede og onde mennesker; thi troen er ikke alles. Men trofast er Herren; han vil styrke jer og bevare jer fra det onde.“ — Rom. 12:12; 2 Tess. 3:1-3.
24. Hvilken kundskab skal eleven have før dåben?
24 Man holder ikke op med at være elev og at lære når man er blevet døbt. Det betyder at disciplen ikke behøver at vide alt før han kan foretage sin indvielse og lade sig døbe i vand. Apostlene lærte meget mere efter at de var blevet Jesu Kristi efterfølgere, og han gav dem løftet: „Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alle ting og minde jer om alt, hvad jeg har sagt jer.“ (Joh. 14:26; se også Ordsprogene 4:18.) Det vigtigste er at disciplen har tilstrækkelig kundskab til at forstå hvad Guds vilje er, har tro, viser at han har angret sin tidligere færd, i hjertet beslutter at blive en indviet Kristi Jesu efterfølger, og så lader sig døbe i vand. Derefter kræver Gud af ham at han tjener med samme indstilling som Jesus lagde for dagen i alting; Jesus sagde jo: „Ske ikke min vilje, men din!“ — Luk. 22:42.
25. (a) Hvordan ved vi at Jehova ønsker at vi skal nærme os ham og indvi os til ham? (b) Hvilke grundlæggende spørgsmål kan den der påtænker at lade sig døbe, overveje? (c) Hvad bør man gøre hvis man ønsker at blive døbt?
25 Hvis du er en af dem der har taget imod undervisning og du gerne vil gøre det Jesus Kristus har befalet, tænker du måske nu på, efter at have overvejet det der er sagt på de foregående sider, hvad du skal gøre. Peter minder dig om at vejen ligger åben foran dig; Jehova ønsker at du skal bringe dit forhold i orden: „Jehova . . . er tålmodig med jer, da han ikke ønsker at nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring.“ (2 Pet. 3:9, NW; se også Andet Korinterbrev 5:18 til 6:2; Åbenbaringen 22:17.) Efter at ætioperen havde taget imod undervisning af Filip spurgte han: „Hvad er der til hinder for, at jeg kan blive døbt?“ (Ap. G. 8:36) Hvis du føler det samme med hensyn til at tjene Jehova Gud og tage Kristi åg på dig, foreslår vi at du overvejer følgende to spørgsmål, som stilles til dåbskandidaterne umiddelbart før dåben:
(1) Har du angret dine synder og omvendt dig, idet du over for Jehova Gud erkender at du er en strafskyldig synder der har frelse behov, og har du erkendt over for ham at denne frelse udgår fra ham, Faderen, gennem hans søn Jesus Kristus?
(2) Har du på grundlag af denne tro på Gud og på hans frelsesforanstaltning indviet dig uforbeholdent til Gud for at gøre hans vilje fra nu af, sådan som han åbenbarer den for dig gennem Jesus Kristus og gennem Bibelen ved den hellige ånds oplysende kraft?
Hvis du mener at du kan svare JA på disse spørgsmål, vil det være på sin plads at du taler med den præsiderende tilsynsmand i den menighed af Jehovas vidner som du kommer i, med henblik på at blive døbt. Efter dåben kan du også se frem til at have en andel i det verdensomspændende arbejde med at gøre disciple og at have Kristi Jesu velsignelse til det, idet han lovede at være med sine efterfølgere „indtil afslutningen på tingenes ordning“. — Matt. 28:18-20, NW.
[Illustration på side 351]
I lydighed mod Jesu befaling døbte hans apostle dem der blev disciple