Hvornår kommer Guds rige?

„Jeg skuede videre i nattesynerne: Og se, med himmelens skyer kom en, der så ud som en menneskesøn. . . . og magt og ære og herredom [et rige, AS] gaves ham.“ — Dan. 7:13, 14.

 1. Hvad har Jehova skabt mennesket med, og hvilken brug gør nogle af denne gave?

JEHOVA GUD har skabt mennesket med evnen til at tænke. Det sætter mennesket i stand til at ræsonnere. Han kan bedømme andres meninger og afgøre, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Det vil sige, at han kan gøre fremskridt, mens han lærer, og samtidig forkaste forældede slutninger, som har vist sig at være urigtige. Mange gør imidlertid ikke brug af deres tænkeevne, men overlader det til andre at tænke for sig. Når nye ideer og tanker fremholdes, bliver de som regel straks forkastet. I begyndelsen af det fjortende århundrede levede folk i stor uvidenhed sammenlignet med vor tid. De var helt afhængige af deres professorer og teologer, som igen stolede på tidligere generationers fund og opdagelser, der i mange tilfælde savnede ethvert grundlag. Når en eller anden ny tanke blev fremholdt, forkastede datidens teologer den.

 2. Hvordan reagerede folk i tidligere tider over for visse videnskabsmænds teorier?

² I året 1543 udgav Kopernikus et værk, hvori han tilbageviste den gamle påstand om, at solen og stjernerne drejer rundt om jorden med den som centrum, en anskuelse, der blev doceret ved alle universiteter på den tid. Skønt han havde ret, blev hans teori forkastet. Galilei beviste, at Aristoteles havde taget ynkeligt fejl på mange punkter, og alligevel blev hans beviser ikke accepteret. Hans værker vakte anstød hos dem, som satte deres lid til Aristoteles, deriblandt teologerne, og skønt Galilei havde ret, blev han stillet for inkvisitionsdomstolen og flere af hans teorier fordømt af kirkemyndighederne. Han blev erklæret for inkvisitionens fange og holdt under observation lige til sin død. Folket fulgte trop, og de, såvel som deres forgængere, levede og døde i troen på den forældede og falske verdensanskuelse og forkastede de nye velfunderede værker.

 3, 4. Hvilken brug gør folk af deres tænkeevne i dag, og hvilke forhold råder der blandt nationerne?

³ Ejendommeligt nok oplever vi de samme forhold i dag. Mange mennesker tænker ikke selvstændigt, men overlader det til andre at tænke for sig. Når de stilles over for sund logik, der modbeviser den gængse opfattelse af en ting eller af noget, andre har belært dem om, nægter de at anerkende den. De lever og dør, stadig klyngende sig til en falsk opfattelse.

⁴ Når vi kaster blikket rundt om os, ser vi klart, hvilken tilstand menneskene i almindelighed befinder sig i. Hver eneste nation er knuget af frygt og uro og optændt af et brændende ønske om at få lov at leve i fred og fordragelighed. I kristenheden hører menneskene lige fra barnsben om et rige, der skal komme, en bedre regering, Gudsriget. Verdens ende er på mange forskellige måder blevet forudsagt i tidligere generationer. Visse selvbestaltede profeter forkyndte, at verdens ende var for hånden, og mange forlod hus og hjem for at søge tilflugt andetsteds.

 5. Hvilken holdning indtager folk i almindelighed over for Guds rige?

⁵ Den almindelige holdning over for og forståelse af Guds rige er i sandhed forvirrende. Det står for mange som et abstrakt begreb. De har hørt noget om et „rige“, men meget mere ved de ikke. Nogle mener, når de tænker på Guds rige, at de skal tages til himmelen og der opleve dette rige. Andre venter, at mennesker skal indføre dette rige på jorden, og mange tror, at verden skal omvendes til evangeliet, og at Guds rige da vil blive indført. Atter andre påstår, at Kristus vil vise sig synligt for alle og derpå oprette Guds rige på jorden. Og dog tror disse samme mennesker, at de skal tages til himmelen. Nogle tror, at Guds rige er inden i mennesket. Alt i alt et meget tåget og forvirret billede, hvor de enkelte har hver sin opfattelse. De vil leve og dø med deres egne meninger, men det vil ikke sige, at disse er rigtige. Det vil heller ikke sige, at Riget ikke eksisterer, eller at det aldrig vil blive en virkelighed.

 6. Hvorledes vises der her ved et eksempel, hvor forskelligt folk kan opfatte ting, og hvordan kan der bringes harmoni i uoverensstemmelserne?

⁶ Sæt for eksempel, at du overværer behandlingen af en retssag og hører forskellige vidner aflægge forklaring vedrørende en ulykke. Den ene siger, at han så damen, der kom til skade, stige op i bussen. En anden siger, at han også så damen, da hun kom til skade, men at hun ikke var ved at stige op i bussen, men derimod ved at stige af. En tredje sværger på, at han så det hele, men der var overhovedet ingen dame, der steg på eller af bussen. En anden igen siger, at det slet ikke var en dame, men en gammel mand. De påstår alle, at de så ulykken, men hver især kommer de med en forklaring, der afviger fra de andres. Selv om helhedsbilledet tager sig noget forvirret ud, vil det ikke sige, at ulykken ikke har fundet sted. Den skete. Der er beviser for det. Der var en, der kom til skade. Vanskeligheden ligger i de enkeltes fortolkninger af det skete. Hvordan kan der bringes harmoni i uoverensstemmelserne? Ved at tage alle beviserne i betragtning og ved at undersøge hele sagen til bunds, så man med det samlede bevismateriale som grundlag kan drage en logisk slutning. Nogle af vidnerne har uret, ja, måske er alle vidnernes forklaringer unøjagtige; det må dommeren finde ud af. Han er kompetent til det.

 7, 8. a) Hvad kan man sige om det forvirrede billede, mange har dannet sig vedrørende Guds rige, og hvordan kan vi finde ud af, hvad der er rigtigt? b) Hvilke spørgsmål stilles der os her hver især?

⁷ Sådan er det også med Guds rige. Det billede, kristenheden har dannet sig deraf, er forvirrende. Men vil det sige, at Riget ikke eksisterer? Betyder det forvirrede billede, kristenhedens talsmænd har indprentet i folks bevidsthed, at Guds ord, Bibelen, ikke er sandt, at Riget ikke er en virkelighed? Nej! Nogle har uret, måske alle kristenhedens talsmænd, men i den sag er du selv dommer, og du kan være det. Hvordan det? Ved at undersøge de forskellige påstande. Ved med sund dømmekraft at veje bevismaterialet. Ved at gå til selve oplysningskilden, Bibelen, og således komme til en nøjagtig og logisk slutning.

⁸ Når vi vender os til Bibelen, finder vi, at mange beder Fadervor uden den rette forståelse. Hvordan forholder det sig med dig? Forstår du, hvad du beder om? Er du købmand eller måske landmand eller statsmand, embedsmand eller arbejdsmand? Hvad end dine levekår er, bliver spørgsmålet dog: Hvad betyder Guds rige så for dig? Hvornår kommer det? Hvad er Guds hensigt med det? Hvad stiller Riget dig i udsigt? Hvor står du i forhold til Guds hensigt med sit rige? Hvad forstår du ved det hele?

 9. a) Hvad var Guds oprindelige hensigt med at skabe mennesket? Hvad skete der, og hvilken ordning traf Gud med henblik på menneskets fremtidige tilstand? b) Hvem var den forudsagte „sæd“, og hvordan kan vi vide det?

⁹ En undersøgelse af Bibelen vil vise os, at mennesket blev skabt og anbragt i Edens have. Det var Guds hensigt, at mennesket for evigt skulle leve under fuldkomne forhold. Men så syndede mennesket, og derved trængte døden igennem til alle mennesker, og de er alle født i synd. (Sl. 51:7; Rom. 5:12) Det var Guds beslutning, at menneskeslægten skulle løskøbes fra denne tilstand. Men hvordan ville han gøre det? Gennem sit rige. Derfor taler Gud i 1 Mosebog 3:15 om dette rige og forudsiger, at der skal komme en „sæd“, der vil udvirke dette og bringe hele menneskeheden fred. Det nævnes også i 1 Mosebog 12:3, 7, hvor der står: „Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og forbande dem, der forbander dig; i dig skal alle jordens slægter velsignes! Men Jehova åbenbarede sig for Abraham og sagde til ham: Dit afkom [din sæd, AS] giver jeg dette land!“ Denne „sæd“ eller dette „afkom“, der her omtales, blev senere i Romerne 1:1, 3 og Galaterne 3:16 påvist at være Kristus Jesus, „der ifølge sin kødelige herkomst er født af Davids slægt [sæd, NW]“. Denne Guds søn satte lydigt sit jordiske liv til og blev oprejst i ånden.

10. Hvilke omstændigheder vedrørende Kristi opstandelse forstår mange ikke? Hvad tilkendegiver disse omstændigheder?

¹⁰ At Kristus blev oprejst i ånden fremgår klart af Bibelen. Lad det her være nok at sige, at der findes mange modstridende meninger om Kristi opstandelse. Mange fremhæver, at Jesus ved forskellige lejligheder viste sig i synlig skikkelse. De indser ikke, at dersom Jesus var blevet oprejst i kødet, havde det ikke været nødvendigt for ham at materialisere sig. Læg mærke til beretningen, der siger, at „otte dage efter var hans disciple atter derinde, og Tomas sammen med dem. Da kommer Jesus, mens dørene var lukkede; og han stod midt iblandt dem“. (Joh. 20:26) Hvordan kunne Jesus gå gennem lukkede døre, hvis han var blevet oprejst i kødet? Den omstændighed, at han viste sig i et aflåset rum efter at være gået gennem lukkede døre, tilkendegiver, at han var en ånd, og at han blot iklædte sin åndeskikkelse et kødeligt legeme for at overbevise disciplene om, at han var i live.

11. a) Er det at materialisere sig noget ualmindeligt? Hvad ville Kristi opstandelse i kødet betyde? b) Hvilket apostolsk vidnesbyrd har vi, som viser hvilken opstandelse, Kristus erfarede?

¹¹ Det var ikke helt ualmindeligt. Før ham havde engle materialiseret sig, og dem omtaler vi dog ikke som menneskeskabninger, men som åndeskabninger. (1 Mos. 19:1-11; 32:1, 2; Joh. 20:12) Sådan må det forholde sig; hvad var det ellers for kød, Jesus ofrede? Hvis han var blevet oprejst i kødet, var der jo ikke blevet ofret noget kød. Husk, at Kristus ved at ofre sit kød tilvejebragte genløsningen for menneskeheden. Hvad ville der være blevet af selve genløsningens værdi, hvis han tog dette liv igen, og hvis han stadig var i kødet? At han virkelig blev oprejst i ånden, fortælles der os i 1 Peter 3:18, hvor der siges: „Thi også Kristus døde een gang for synder, en retfærdig for uretfærdige, for at han kunne føre jer til Gud. Han led døden i kødet, men blev vakt til live i ånden.“ Videre står der i 1 Korinter 15:50, at „kød og blod kan ikke arve Guds rige“. Ingen højere videnskab eller nogen filosofisk lære, fremholdt af vore religiøse kritikere, kan bortforklare de enkle sandheder i Guds ord, som selv et barn kan forstå.

12. Hvad henleder Johannes 6:48-51 vor opmærksomhed på?

¹² I Johannes 6:48-51 bliver vi oplyst om Jesu egne ord i denne sag: „Og det brød, jeg vil give, er mit kød, til liv for verden,“ og „om nogen spiser af det brød, han skal leve til evig tid.“ Her pålægger Jesus sine efterfølgere, at de skal spise hans kød. Hvordan kan de spise det, hvis han ikke ofrede det? Han ofrede det. Derfor må han være blevet oprejst i ånden.

Nogle indvendinger

13. Hvilken indvending vil nogle komme med, og hvordan imødegås den?

¹³ Men hvad betyder alt dette? Det betyder, at Kristi opstandelse fandt sted i ånden; derfor må hans andet komme ligeledes ske i ånden. Her vil en eller anden måske gøre indvending og henvise til Apostlenes Gerninger 1:11, hvor der står: „I galilæiske mænd, hvorfor står I og ser op imod himmelen? Denne Jesus, som er optaget fra jer til himmelen, han skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare til himmelen.“ Læg mærke til, at beretningen siger, at han vil komme igen på samme måde. Jesus forsvandt for deres øjne. De stod og så op mod himmelen, og så så de ham ikke mere. Han var forsvundet, og alligevel vedblev de med at se op mod himmelen. Derfor sagde engelen: Hvad står I og ser efter? Denne samme Jesus, som I har set fare til himmelen, vil komme igen på samme måde. De talte ikke om Jesu skikkelse, men om måden, hvorpå han forsvandt. Det skete stille og ubemærket af verden. Verden så ikke hans himmelfart, og sådan ville det også være, når han kom igen.

14. a) Hvordan forklares Åbenbaringen 1:7, der siger, at de, som gennemborede ham, skulle se ham? b) Hvordan „ser“ nogle nu Kristus, og hvilke andre skriftsteder støtter denne tanke?

¹⁴ Andre igen vil måske henvise til Åbenbaringen 1:7, hvor der siges: „Se, i skyerne kommer han, og alles øjne skal se ham, også deres, som har gennemstunget ham, og alle jordens stammer skal jamre ved hans komme.“ Står der ikke her, at de skal se ham? Når vi undersøger skriftstedet, ser vi, at der her bruges billedtale. De religiøse ledere, som har gennemstunget ham, skal også se hans komme. Den her omtalte gennemboring kan ikke vise tilbage til de religiøse ledere, der for længst er døde og begravede, og kan derfor ikke være gjort direkte mod Kristus. Mattæus 25:40 viser os, hvorledes denne gennemboring kunne og ville finde sted over for Kristus, for der står: „Hvad I har gjort imod en af mine mindste brødre dér, har I gjort imod mig.“ De svarede, at de aldrig havde set Kristus eller fundet nogen af hans brødre i den beskrevne tilstand. Sandheden er den, at hvad de gjorde, gjorde de, som var det mod ham, og derfor gennemborede de ham ved at forfølge hans efterfølgere og på anden måde mishandle dem. Den gennemboring, der omtales i Åbenbaringen 1:7, er altså billedlig. Og udtrykket, at de „skal se“ ham, hentyder således ikke til, at de bogstaveligt skal se Kristus med deres naturlige øjne. De skal se ham med deres forstands øjne. I Efeserne 1:18 står der: „Han vil oplyse jeres hjertes øjne, så I forstår, hvilket håb han kaldte jer til.“ De fatter eller ser Kristi nærværelse med deres forstands øjne. Det er i harmoni med Johannes 14:19: „Endnu en liden stund, så ser verden mig ikke mere, men I ser mig.“ Hvis han kom synligt i skyerne, hvad ville da hindre verden i at se ham? Enhver ville kunne se ham. Dog sagde Jesus, at verden ikke ville se ham mere, men at de, som fulgte og tjente ham på jorden, ville se ham. Kendsgerninger viser, at sådan forholder det sig. „Alles øjne“, der ser ham, hentyder derfor til dem, som er opmærksomme på hans usynlige nærværelse gennem opfyldelsen af de bibelprofetier, der taler om hans komme.

15. a) Hvad har Kristi opstandelse og anden nærværelse at gøre med Guds rige? b) Hvorledes kaster Filipperne 2:5-11 lys over sagen?

¹⁵ Men hvad har hans opstandelse og andet komme at gøre med Guds rige? Alt; thi apostlene forbandt Kristi andet komme med Riget og verdens ende. Som det er berettet i Mattæus 24:3, spurgte de: „Hvad vil være tegnet på din nærværelse og den samtidige afslutning på tingenes ordning?“ (NW) Han forsikrede dem om, at han ville komme igen, og det er indlysende, at det ville ske i ånden. Hvis hans nærværelse indtræffer samtidig med Rigets oprettelse, betyder det, at Riget heller ikke er synligt for mennesker. Der er ingen grund til, at han atter skulle komme i kødet. Hans kød har fuldført sin mission. Han ofrede sit kød og har ikke nødig at ydmyge sig igen, for han er nu ophøjet til himmelsk herlighed, som det fremgår af Filipperne 2:5-11: „Og da han i fremtræden fandtes som et menneske, ydmygede han sig selv og blev lydig til døden, ja, døden på et kors [på en marterpæl, NW]. Derfor har også Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne.“ Da han nu er blevet højt ophøjet, hvordan kan han så både være i kødet og samtidig indtage en højere stilling end englene, ja, endogså en højere stilling end den, han indtog, før han kom ned fra himmelen og til jorden? Da englene er åndeskabninger, må Kristus Jesus naturligvis også være en åndeskabning.

Nogle spejder efter et synligt „tegn“

16. Under hvilke forhold levede jøderne på Jesu tid? Hvordan forstod de Daniels profeti med henblik på „tegnet“?

¹⁶ Som en, der påstår at være kristen, har du Bibelen som grundlag for din tilbedelse, ikke sandt? Og du er således interesseret i, hvad der skete, dengang Jesus var her på jorden i kødet. Det har nøje tilknytning til det, vi her drøfter. Lad os ganske kort se, hvad der indtraf dengang. Israels folk bestod stadig som nation, men de var underlagt romerrigets åg. De havde deres egen form for tilbedelse, de frembar stadig ofre, og de ejede Bibelens Hebraiske Skrifter, der nu almindeligvis kaldes det „Gamle Testamente“. De læste utvivlsomt om Messias’ komme og henviste til skriftstedet i Daniel 7:13, 14, der lyder: „Jeg skuede videre i nattesynerne: Og se, med himmelens skyer kom en, der så ud som en menneskesøn . . . og magt og ære og herredom [et rige, AS] gaves ham.“ Læg mærke til, at de troede, at Menneskesønnens komme med skyerne skulle være dette „tegn“ på himmelen og tilkendegive Messias’ første komme til jorden. De spejdede efter et synligt tegn, et tegn, der passede til deres egen fortolkning, og de fortolkede således Daniels profeti forkert, da denne profeti hentyder til Kristi andet komme eller anden nærværelse.

17. Hvordan afslørede Jesu vidnesbyrd, at farisæerne var på vildspor? Hvad hindrede deres holdning dem i at gøre?

¹⁷ At de husede denne tanke fremgår af beretningen i Mattæus 16:1-4: „Farisæerne og saddukæerne kom nu til ham, og for at sætte ham på prøve bad de ham vise dem et tegn fra himmelen. Men han svarede og sagde til dem: Om aftenen siger I: Det bliver smukt vejr, thi himmelen er rød; og om morgenen: I dag bliver det uroligt vejr, thi himmelen er rød og mørk. Himmelens udseende forstår I at tyde, tidernes tegn derimod ikke. En ond og utro slægt kræver tegn; men der skal ikke gives den andet tegn end Jonas’ tegn.“ Ja, han var nærværende, han var til stede midt iblandt dem og gjorde mange undergerninger, alt sammen som beviser for, at han var den, der skulle komme, og alligevel anerkendte de ham ikke, og fordi de mistydede profetien, vedblev de med at spejde efter et bestemt tegn, som endnu hørte fremtiden til. Derfor sagde Jesus til dem: „Himmelens udseende forstår I at tyde, tidernes tegn derimod ikke.“ Det er ikke mærkeligt, at Jesus sagde om jøderne: „Hvis I ikke får tegn og undere at se, vil I ikke tro.“ — Joh. 4:48.

18. Hvilket budskab forkyndte Jesus og hans efterfølgere? På hvilken måde sagde Jesus, at Guds rige skulle komme, og hvorfor kunne det siges at være sandt?

¹⁸ Til trods for at jøderne nægtede at lytte, drog Jesus og hans efterfølgere alligevel fra sted til sted og forkyndte „Himmeriget er kommet nær“. Var det ikke et ejendommeligt budskab: „Himmeriget er kommet nær“? Jo, det lød ejendommeligt i deres ører, men det var sandt. Hvorfor? Fordi den kongelige repræsentant var til stede, han var midt iblandt dem, og i denne forstand var „Himmeriget kommet nær“. Vi har Jesu egne ord for, at det forholdt sig således: „Guds rige kommer ikke, således at iagttagelsen deraf er påfaldende, folk vil heller ikke sige: Se, her! eller: Der! Thi se, Guds rige er midt iblandt jer.“ (Luk. 17:20, 21, NW) Guds rige skulle altså ikke komme med et udvortes synligt tegn, således at iagttagelsen deraf ville være påfaldende, som mange ventede det. Nej, Jesus var der, og han forkyndte med rette, at Riget i dets konges skikkelse var kommet nær.

19. a) Fik Jesu undergerninger hele folket til at følge ham? b) Hvilken historisk beretning bekræfter, at Jesus øvede undergerninger?

¹⁹ Jesus drog op og ned igennem landet og gjorde mange mirakler, helbredte de syge og lamme og gjorde mange undergerninger. (Matt. 12:13, 22; 14:14; Luk. 14:1-4) Man skulle synes, at hele folket uden undtagelse ville hylde ham med glæde. Mange gjorde det, men andre forkastede ham. (Matt. 12:14, 15; Mark. 11:18; Joh. 7:19) Selv historikerne skrev om denne mand, der øvede undergerninger. Josefos beretter: „Omkring det tidspunkt var der en vis Jesus, en klog mand, hvis man kan tillade sig at kalde ham en mand; thi han gjorde mange undergerninger og var en lærer for dem, som med glæde tager imod sandheden. Han fik mange tilhængere både blandt jøder og ikke-jøder. Han var Kristus. Og da Pilatus, tilskyndet af de mere fremstående mænd iblandt os, havde dømt ham til korsdøden, blev han ikke svigtet af dem, som havde elsket ham fra første færd, thi han viste sig levende for dem den tredje dag, således som de guddommelige profeter havde forudsagt sammen med ti tusinde andre vidunderlige ting om ham.“ (Citeret fra The Works of Flavius Josephus [Flavius Josefos’ Værker] (Whiston), bind II, „Antiquities of the jews“ [Jødernes Oldtidshistorie], bog XVIII, kapitel III, side 45) Forestil dig det ret! Han var midt iblandt dem, han var hos dem som Guds repræsentant, og dog forkastede de ham, som vi ser i Johannes 19:14, 15: „Og han [Pilatus] siger til jøderne: Se, her er jeres konge! De råbte nu: Bort, bort med ham! korsfæst [pælfæst, NW] ham! Pilatus siger til dem: Skal jeg korsfæste [pælfæste, NW] jeres konge? Ypperstepræsterne svarede: Vi har ingen anden konge end kejseren.“

20. a) Hvilket „tegn“ blev der givet denne genstridige nation, og hvilket tegn blev der ikke givet den? b) Hvoraf kan vi se, at ikke alle spejdede efter et himmelsk tegn?

²⁰ Med stædig vedholdenhed spejdede de efter et tegn. De fik det. Men alligevel troede de det ikke. Hvilket tegn var det? „Jonas’ tegn“, det vil sige Jesu død og opstandelse, således som han havde forudsagt dem: Denne utro slægt skal der ikke gives andet tegn end Jonas’ tegn. Deres oprørskhed medførte deres undergang, men de fik aldrig det tegn at se på himmelen, de spejdede efter. Selv mange af de disciple, der vandrede med Jesus og havde haft nær tilknytning til ham, forlod ham, før hans tjenestegerning var til ende. „Af den grund trak mange af hans disciple sig tilbage og vandrede ikke mere med ham.“ (Joh. 6:66) Dog anerkendte mange ham og spejdede ikke efter noget synligt tegn på himmelen, for beretningen siger: „Men mange af folkeskaren kom til tro på ham og sagde: Når Kristus kommer, mon han da vil gøre flere tegn, end denne har gjort?“ (Joh. 7:31) Vist ikke! Deres egne iagttagelser fortalte dem, at han var den, som skulle komme.

21, 22. a) Hvilken holdning indtog folket i almindelighed efter Kristi opstandelse? b) Hvilke spørgsmål er vi alle forpligtet til at svare på?

²¹ Selv efter Jesu opstandelse troede den dalevende generation ham ikke, for som apostelen mange år senere skrev i 1 Korinter 1:22, 23, spejdede de stadig efter et synligt tegn: „Thi jøder kræver tegn, og grækere søger visdom, vi derimod prædiker Kristus som korsfæstet [pælfæstet, NW], for jøder en forargelse og for hedninger en dårskab.“ De havde beviset. De havde kendsgerningerne. De kunne have taget imod Jesus, men de nægtede det. De levede og døde i deres forvirrede begreber og manglende kundskab om Guds rige, idet de spejdede efter et synligt tegn på himmelen og overså Kristi Jesu første nærværelse, han, der var Guds kongelige repræsentant.

²² Hvad venter du på baggrund af alt dette at se for at tro, at Guds rige er oprettet? Hvad vil kunne overbevise dig om, at det er oprettet? Venter du at se et eller andet mirakel, måske et synligt tegn på himmelen? Der fremsættes mange påstande vedrørende Guds rige, men hvad er rigtigt? Du må undersøge bevismaterialet og selv være dommer. Du har ret til at kræve beviser, der kan overbevise dig, men det vil være dårskab at forkaste sandheden. Du vil kun tabe derved!

23. Hvad har Gud åbenbaret for sit folk vedrørende Satans hensigter?

²³ Gud vidste, at den onde Satan ville søge at vende folkenes opmærksomhed bort fra Guds rige, når det var oprettet. Sådan forholdt det sig også, da Satan blev nedstyrtet fra himmelen til jorden. Han var rasende. Han kastede nationerne ud i den første verdenskrig. Han ønskede at bortlede menneskers opmærksomhed fra den betydningsfulde begivenhed, der da fandt sted, og han gik meget underfundigt til værks. Det hastede! Hvorfor? Lyt til den inspirerede beretning i Åbenbaringen 12:9, 12: „Så blev den store drage nedstyrtet, den gamle slange, som kaldes Djævelen og Satan, hele verdens forfører . . . Ve jorden og havet! thi Djævelen er kommen ned til jer; hans harme er stor, fordi han ved, hans tid er kort.“

24. Hvad ligger der i betydningen af ordet „forfører“? Hvorfor er tiden, vi lever i, præget af frygt?

²⁴ Ja, den onde modstander ved, at hans tid er kort, og han gør alt, hvad han formår, for at hindre jordens beboere i at anerkende Guds rigsordning. Lagde du mærke til, at den guddommelige beretning siger, at han er „hele verdens forfører“? Dette ord indebærer tanken om at bedrage eller føre vild. Hvem vil benægte, at „hele verden“ er blevet ført vild og bedraget, så den nærer en uret forestilling om Guds rige? Ligesom Gud forudsagde dette, forudsagde han også de forhold, der skulle råde på jorden på nærværende tidspunkt. Mens Jesus, Guds søn, var her på jorden, sagde han: „Og der skal ske tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden skal folkene ængstes i rådvildhed over havets og brændingens brusen. Mennesker skal dåne af rædsel og gru for det, som kommer over jorderige; thi himlenes kræfter skal rystes.“ — Luk. 21:25, 26.

25. Hvad må mennesker i dag være på vagt overfor, og hvorfor er „tegnet“, der omtales i Lukas 21, ikke et bogstaveligt tegn?

²⁵ Denne profeti peger hen til tidspunktet for verdens ende, hvor vi nu befinder os, og den er i harmoni med Åbenbaringen, vi lige har citeret. Vil du nu i lighed med de genstridige jøder på Jesu tid give dig til at spejde efter et synligt tegn på himmelen? Spejder du efter, at de ting, der berettes om i Luk. 21, skal finde sted bogstaveligt på himmelen? Vær forsigtig. Pas på, at du ikke ser efter et synligt tegn på himmelen og overser det virkelige og betydningsfulde tegn, der er lige for dine øjne. Jesu profeti, som er berettet hos Lukas, siger, at folkene skal ængstes i rådvildhed, og at mennesker skal lammes af rædsel og gru. Men hvorfor? „Over havets og brændingens brusen,“ siger beretningen, og over det, som mennesker venter skal komme over jorden. „Havet“ repræsenterer de mange millioner, der er uden fast fodfæste og fremmede for Gud. De befinder sig i denne tilstand, fordi de ikke tager imod Guds ord, og derfor ængstes de over forholdene i verden. De er bange og i mørke.

26. Gør rede for forholdene på jorden i dag. Hvad beviser disse kendsgerninger?

²⁶ Det er forbi med menneskers tryghed og velstand, og derfor råder der nød. Deres herredømme udøves i modstrid med Guds rige og er følgelig uden virkning eller kraft. Det er gennemsyret af ondskab, korruption og totalitære metoder. De forskellige regeringer og menneskegjorte planer mislykkes og formørkes, der er ingen redning at øjne, og derfor frygter folkene. I de sidste seks tusinde år har mennesker eksperimenteret sig frem, men uden ringeste held. Dog klynger folkemasserne sig til det svage lys, der udstråler fra de såkaldte Forenede Nationer, og selv nu hører vi i det fjerne røster, der kræver noget bedre, en verdensregering. Andre igen påstår, at F.N. er en trusel mod verdensfriheden! Alt dette beviser, at menneskers bestræbelser indtil nu har været frugtesløse, og som Jesus sagde, ængstes folkene „i rådvildhed over havets [de rodløse elementer, der er fremmede for Gud] og brændingens brusen“. Kendsgerningerne er åbenbare for dig, og de er en opfyldelse af profetien, der forudsagde, at alt menneskestyre skal rystes som af et jordskælv. — Hebr. 12:26-29; Zak. 14:3-5.

Nationerne „samles“ og folkene „adskilles“

27. a) Hvad ellers vil der ifølge en lignende profeti finde sted ved afslutningen af denne tingenes ordning? b) På hvilken måde indsamles de retsindige?

²⁷ Bibelen forudsiger noget af langt større betydning, der skal finde sted. I den samme profeti om afslutningen på denne tingenes ordning og oprettelsen af Guds rige siger Jesus: „Da skal Menneskesønnens tegn vise sig på himmelen; og . . . han skal sende sine engle ud med mægtig basunklang, og de skal samle hans udvalgte sammen fra de fire verdenshjørner og fra himlenes yderste grænser.“ (Matt. 24:30, 31) Når vi kan se det indtræffe på jorden, som profetien omtaler, så betyder det, at Guds rige er oprettet. Profetien siger, at engle skal udsendes med mægtig basunklang. Hvorfor? For at samle Guds udvalgte sammen fra hele jorden. Vi har lige betragtet de forvirrede og urolige forhold i verden, der er en opfyldelse af profetien. Hvad mere lægger vi mærke til? Jesus taler om et indsamlingsarbejde. En indsamling til hvad? Til en bestemt nation eller til et bestemt sted på jorden? Nej! Husk, at det er engle, der bliver udsendt med mægtig basunklang. Hører du denne basunklang? Nej! Du bør heller ikke vente at se engle. Englene udsendes for at udføre et arbejde. De er sendebud og har derfor et budskab at bringe. Basuner bruges til at bekendtgøre et eller andet med. Englenes basunklang må derfor hentyde til forkyndelsen af evangeliet under engles ledelse. Hvorfor? Fordi denne profeti taler om et indsamlingsarbejde, og forkyndelsen udbreder kendskabet til det gode budskab og fører først til, at resten af dem, som Gud udvælger til sit himmelske rige med Kristus Jesus, bliver indsamlet. Senere hører den store skare af retsindige budskabet om Riget som en mægtig basunklang, og de tager imod det. På denne måde indsamles de alle fra de betrængte og ængstelige nationer.

28. Hvorfor henvises der her til Vagttaarnet for oktober 1920, og hvad viser kommentarerne der?

²⁸ Kan du benægte, at det er, hvad der har fundet sted? Bemærk de kommentarer, der blev offentliggjort i Vagttaarnet for oktober 1920. Vi skal her citere dele af artiklen „Rigets Evangelium“ for at vise, at noget af allerstørste vigtighed nu finder sted og har fundet sted i en årrække, og at det er en opfyldelse af „tegnet“. Nogle vil måske ikke finde citatet betydningsfuldt, men det er historiske kendsgerninger, der beviser profetiens opfyldelse. Det foregår for øjnene af os, og vi undersøger her bevismaterialet. Du er selv dommer i sagen. I denne artikel blev der sagt: „Vi kan nu se, at 1914 er et årstal, der er klart afmærket i Skriften. . . . Vejen synes nu at være åben til at gå ud i Herrens gerning, og det første, der må gøres, synes at være det at tage sandhedens budskab op. . . . Med dette for øje er den 21. juni blevet fastsat som dagen for dette arbejdes begyndelse. . . . Det ser altså ud til, at tiden nu er inde, da menigheden kan forkynde dette gode budskab vidt og bredt i kristenheden. . . . Vi opfordrer alvorligt venner . . . til at leje et godt beliggende og vel anset lokale og grundigt avertere et offentligt møde.“ Der herskede ingen tvivl. Den indsamlede rest af Guds udvalgte tog arbejdet op, og der begyndte en organiseret virksomhed i opfyldelse af Mattæus 24:14.

29. a) Hvilken lighed er der mellem det budskab, der bliver forkyndt i dag, og budskabet på Jesu tid? b) Hvad fremholdt Vagttaarnet i nummeret for juni 1919, og hvorfor er det af betydning at henvise dertil?

²⁹ Dengang Kristus var her på jorden, udsendte han sine efterfølgere til at prædike. Under Kristi og de udvalgte engles ledelse forkynder hans efterfølgere i dag frihed for folket. Jesus og hans disciple forkyndte et trøstens budskab for folket. Dette budskab var anderledes, det viste ikke hen til mennesker, men kun til Guds rige. Sådan er det også i dag. Læs som bevis for, at man allerede i 1919 indså nødvendigheden af at forkynde budskabet, følgende kommentarer fra Vagttaarnet for juni 1919, side 91, paragraf 3: „Den tid kommer . . . da hele menneskeslægten skal smage friheden. Der er tusinder af gode, ærlige mennesker i verden, som tror, at denne frihed kan opnås gennem socialisme; men frihed gennem denne kanal er umulig. Jorden trues nu af det, som sædvanligvis kaldes „bolschevisme“, og mange har sat deres håb hertil som midlet til frihed og velsignelse. Men disse vil blive skuffede. Andre håber på, at anarki vil bringe befrielse, men denne plan må glippe ligesom alle andre menneskelige planer. Gudsbarnet er slet ikke overrasket ved at se urolige tilstande herske blandt menneskene. I over seks tusinde år har menneskene været i trældom under den store modstander og er faldet under den store fjende, døden. . . . Menneskehedens masser forstår ikke, hvorledes denne velsignelse skal komme. Det har været de kristnes forret . . . at se, at denne frihed vil komme til menneskene gennem Guds elskede søn, Kristus Jesus.“ Husk, at dette blev skrevet i 1919 og offentliggjort i et blad, der bliver læst hele verden over. Siden da er dette samme forkyndelsesarbejde vokset og vokset, til der i dag er hundredtusinder, som forkynder vejen til frihed ved hjælp af Guds rige under Kristus Jesus. De kristnes rækker er vokset fantastisk, og Jehovas vidner ser profetiernes opfyldelse. — Sl. 68:12; Es. 60:1, 21, 22.

30. a) Hvad betyder Mattæus 25:31, 32 med henblik på et adskillelsesarbejde? b) Hvad tilkendegives der ved, at disse ting finder sted, og hvorfor kan vi ikke benægte, at Guds rige er oprettet?

³⁰ Har du nogen sinde læst dette skriftsted i Mattæus 25:31, 32? Der står: „Men når Menneskesønnen kommer i sin herlighed, og alle englene med ham, da skal han sætte sig på sin herligheds trone. Og alle folkeslag skal samles foran ham, og han skal skille dem [menneskene, NW] fra hverandre, ligesom hyrden skiller fårene fra bukkene.“ Hvad tror du, det betyder? Her tales om Menneskesønnens komme sammen med englene og om et indsamlingsarbejde, der skal finde sted, og at mennesker skal skilles i to skarer, får og bukke. Nu sidder Jehovas konge, Kristus Jesus, på tronen og adskiller menneskene, og han gør det gennem forkyndelsen af evangeliet om Riget. (Sl. 2:6-12) I hundredvis af mennesker hører daglig dette budskab, tager imod det og lader sig således skille ud fra verden, og folkene skilles i får og bukke. Det er på denne måde, at de profetier, der her bliver drøftet, får deres opfyldelse, og det sker ved oprettelsen af Guds rige. Glem ikke dette: De ting, du ser finde sted, viser, at Guds rige er oprettet. Det kan ikke benægtes, at et sådant arbejde går for sig. At du ikke „ser“ Kristi nærværelse i nogen synlig skikkelse, benægter ikke hans nærværelse i kongemagt eller oprettelsen af Riget.

31. a) Hvordan kunne Kristus sidde på sin „herligheds trone“ og dog komme med „skyerne“? b) Hvilke yderligere omstændigheder viser, at Kristus ikke havde nødig at vise sig i kødet, og hvilket lys kaster Apostlenes Gerninger 15:14 over måden for hans nærværelse?

³¹ I Mattæus, det 24. kapitel, taler Kristus om mange sider af det tegn, der skulle ses ved verdens ende, og som tilsammen viser, at han er indsat på tronen. Husk på, at profetien siger, at han skal sidde på sin „herligheds trone“, og at han vil komme i „skyerne“. Hans herligheds trone må være i himmelen, og skyerne tilkendegiver hans usynlige nærværelse, en nærværelse, der bliver åbenbaret gennem det arbejde, der udføres i harmoni med profetien. Det ville være en krænkelse af hans ophøjede og herlige stilling at tænke, at Kristus skulle opgive denne stilling i herlighed ved Guds højre hånd for at komme ned på jorden i kødet. Benægter vi hermed, at Gud leder sit folks arbejde her på jorden? Nej! Når der siges, at Gud hjemsøger folkene med ødelæggelse, som han gjorde i fordums tid, vil det så sige, at Gud i synlig skikkelse kom ned til jorden? Nej! Som støtte herfor siger Apostlenes Gerninger 15:14 (NW): „Hvorledes Gud for første gang vendte sin opmærksomhed mod nationerne for ud af dem at tage et folk for sit navn.“ Alt, hvad der derfor er nødvendigt, er, at Jehova vender sin opmærksomhed mod noget eller beslutter noget, så bliver det gjort. Således også med Kristi komme. Der er givet ham magt i himlene, og det er en krænkelse af en så majestætisk magt at mene, at han ikke formår at lede sine tjeneres anliggender på jorden, mens han sidder på sin herligheds trone. (2 Mos. 32:34; Es. 26:14) At dette er det rette syn på sagen, fremgår af Kristi ord, når han siger: „Herefter skal I se Menneskesønnen sidde ved kraftens højre hånd og komme på himmelens skyer.“ Han sidder ved Guds højre hånd og leder arbejdet ved Guds kraft. Han er derfor nærværende på denne måde og kommer således „på himmelens skyer“, det vil sige, at han er usynligt nærværende. Skønt han ikke er legemligt til stede, ser hans tjenere dog hans usynlige nærværelse gennem opfyldelsen af profetierne. — Dan. 12:1, 10.

Svar på spørgsmålet

32. Hvornår begyndte disse ting at indtræffe, og hvorfor forstod verden ikke tegnet?

³² Da begyndelsen af disse ting viser hen til Guds riges oprettelse, er det store spørgsmål, hvornår alt dette begyndte at finde sted. Kendsgerningerne viser, at mange af de ting, der omtales i Mattæus 24 og i andre profetier, i særdeleshed begyndte at indtræffe omkring 1914 og siden da. I dette blad er det blevet påvist, at året 1914 markerede begyndelsen til det sammensatte tegns mange sider. Men hvis det er rigtigt, at det fandt sted i 1914, hvorfor forstod og så nationerne så ikke dette tegn? Kristenheden forstod det ikke. Jesu profeti sagde ikke, at den ville forstå, men at folkene derimod skulle vredes ved Rigets komme. „Da lød der i himmelen høje røster, som sagde: Verdensherredømmet er nu blevet vor herres og hans salvedes, og han skal være konge i evighedernes evigheder. . . . Vi takker dig Herre, almægtige Gud, du, som er, og som var, fordi du har overtaget din store magt og tiltrådt dit kongedømme; folkeslagene vrededes, men nu er din vredes dag kommet.“ — Åb. 11:15-18.

33. a) Hvorledes skal „alles øjne“ se ham? Hvordan viser Vagttaarnet for februar 1914, at dette forholdt sig således? b) Hvad viser Satans usynlige nærværelse? Hvilken indvirkning har hans nærværelse på nationerne, og hvad beviser det med henblik på Kristi nærværelse?

³³ Som en bekræftelse af, at man dengang indså betydningen af året 1914, vil vi her henvise til Vagttaarnet, og denne gang til nummeret for februar 1914, (siderne 19 og 20). „Set fra ethvert standpunkt synes året 1914 at rumme store muligheder. . . . Vi tror, at året 1914 vil frembyde større muligheder for at tjene sandheden, end noget tidligere år. . . . Lad os derfor være mere på vagt end nogen sinde før, for at vi kan være nyttige tjenere for vor konge og blive brugt af ham.“ Det er tydeligt, at efterhånden som kendsgerningerne indtraf i 1914, begyndte opfyldelsen af profetien i Åbenbaringen, det 12. kapitel, at finde sted. På det tidspunkt blev Satan kastet ud af himmelen. Ingen vil hævde, at Satan er legemlig nærværende, og ingen vil sige, at de ikke mærker eller ser virkningen af hans usynlige nærværelse. Takket være hans nærværelse har stadig voksende ulykker hjemsøgt jorden, lige siden den første verdenskrig brød ud i 1914. Om dette årstal sagde Jesus: „Folk skal rejse sig mod folk.“ (Matt. 24:7) Alt dette bragte Satan i sin harme over jorden, og det var et tegn på, at „Menneskesønnen“ havde tiltrådt magten i himmelen. Ligesom vi ikke benægter Satans nærværelse, således benægter vi heller ikke Kristi nærværelse i kongemagt siden året 1914.

34. Hvad stod der i Vagttaarnet for maj 1925 om Riget, og hvad viser denne kommentar os, når vi betænker tidspunktet, den blev fremsat på?

³⁴ I Vagttaarnet for maj 1925 stod der: „I dette år [1914] tog Herren sin magt og begyndte sin regering. Da fødtes det „drengebarn“ [den nation], som skal vogte alle folkeslagene med en jernstav. . . . I 1914 fandt fødselen sted. I 1914 begyndte kampen i himmelen, og Satan og hans husfolk og funktionærer blev kastet ud af himmelen. . . . Den nye nation er født. Dens herlighed skal opfylde hele jorden. Himmeriges rige er her.“ (Siderne 76, 80, 81) Bemærk, at Guds folk, der levede dengang, så og anerkendte dette. Det er historisk. De, som så det, var dem, som havde en dyb åndelig indsigt. (Es. 66:14-16) Alle beviser siden 1914 peger med overvældende kraft hen til den kendsgerning, at Guds rige er kommet, at det blev oprettet i himlene, dengang Kristus blev indsat på tronen. (Sl. 2:6-12) Et ejendommeligt budskab at forkynde for verden. Men er det mærkeligere end det, der blev forkyndt på Jesu tid?

35. Hvad betyder Rigets oprettelse for denne generation?

³⁵ Hvad betyder alt dette? Jesu afsluttende ord, dengang han fortalte sine disciple alle disse ting, rummer svaret. Han siger: „Sandelig siger jeg jer: denne slægt [generation, NW] skal ikke forgå, før alt dette er sket.“ (Matt. 24:34) Jesus mente, hvad han sagde. Den generation, der begyndte at se disse ting ske i 1914, vil blive vidne til Jehova Guds endelige domme, selv om enkeltpersoner inden for denne generation måske dør, før afslutningen på denne verdensordning indtræffer.

36. Hvilken tilstand befinder verden sig i? Hvad vil der ske med kristenheden? Hvad vil det at støtte denne ordning være ensbetydende med?

³⁶ Derfor er tiden nu knap og kostbar. Verden i almindelighed indser ikke og vil ikke godtage, at Guds rige er blevet oprettet. Vor tids Jerusalem (kristenheden) vil i lighed med fortidens Jerusalem vedblive med at være søvndrukken og lukke sine ører for budskabet om Jehovas rige, forfølge dem, som forkynder det, fortsat klynge sig til de gamle, falske, grundløse forestillinger, fornægte, at Kristus er indsat på tronen, og således i Harmagedonslaget nedkalde Jehovas domme over sig selv og dem, som gør fælles sag med kristenheden. Bibelen forudsiger kristenhedens formastelige fremturen og dømmer den derfor til undergang. Tyder dette på en omvendelse af verden? Nej! Det er klart, at alle mennesker nu står til doms. At støtte denne tingenes ordning, der beviselig er falsk, og at forkaste sandheden, der forkyndes af Guds vidner, er at benægte Guds riges oprettelse.

Afgørelsens time

37. a) Hvilken afgørelse må enhver nu træffe? Hvilken træffende skildring giver 2 Peter 3:3-7 af den nulevende generation? b) Hvad forlanger denne generation, og hvad vil den få?

³⁷ Jesus advarede, at som det var i Noas dage, således ville det være ved Menneskesønnens anden nærværelse. Ser vi ikke ligheden? Jo. Verden tillægger ikke „tegnets“ mange sider nogen betydning, skønt budskabet bliver forkyndt i hele verden og alle har lejlighed til at høre det. At vrage Jehovas konge og hans rige, som det nu bliver forkyndt, betyder, at du nægter at blive undersåt i dette rige og foretrækker vildfarelse fremfor sandhed. Husk, du er selv dommer. Du har undersøgt bevismaterialet eller i hvert tilfælde hørt beviserne. Der hersker ikke mindste tvivl om, at mange mennesker har en urigtig opfattelse af Riget og fremsætter forkerte påstande derom. Men den forvirring, der råder i verden om dette spørgsmål, beviser ikke, at Guds rige ikke er oprettet. Det er det, og vi har ud fra Bibelen og ved logisk ræsonneren fremlagt bevis derfor. Hvad agter du nu at gøre? Vil du følge samme vej som dem, der forkastede Kristus og forlangte ham pælfæstet? Vil du følge samme vej som dem, der nu i vor tid nægter at give slip på deres falske dogmer om Guds rige og således forkaster hans indsatte konge? (Sl. 2:6-12; Ap. G. 3:22, 23; 4:24-30) Vil du ikke tillægge de beviser nogen betydning, som du ser er en opfyldelse af profetierne, og som hævet over enhver tvivl tilkendegiver, at Guds rige er kommet? Vil du være blandt dem, der skildres i 2 Peter 3:3-7: „Og først og fremmest skal I vide dette, at i de sidste dage skal der lyde spot fra spottere, der lever efter deres egne lyster og siger: Hvad bliver det til med hans komme, som var forjættet? Fra den dag, vore fædre sov hen, er alt jo blevet ved at være, som det var fra skabelsens begyndelse.“ „Efter deres eget ønske er de ikke opmærksomme på denne kendsgerning.“ (NW) De giver sig af med tom og gold ønsketænkning, og som det var med den generation, der levede på Jesu tid, således er det i dag. Fordi de forlanger et synligt tegn på himmelen og mener, at Kristus skal komme i synlig skikkelse, famler de i blinde og forkaster Guds rige, der er oprettet og midt iblandt dem. De vil ikke få noget synligt tegn. Det eneste „tegn“, der vil blive givet dem, er den fortsatte opfyldelse af Jesu profeti vedrørende verdens ende, der indbefatter forkyndelsen af Jehovas rige og Kristi indsættelse på tronen, et budskab, der nu lyder i hele verden. — Matt. 24:14; Luk. 17:21.

38. I hvilken forstand venter kristne stadig, at Guds rige skal komme?

³⁸ Guds rige er oprettet i himlene, og kristne venter nu, at det med al sin ødelæggende kraft og fortærende vrede vil komme imod Satans synlige og usynlige organisation. Det vil ske i Jehovas Harmagedonslag. (Åb. 16:14-16; Es. 13:4-9; Jer. 25:32-38; Ez. 9:2, 5-7; Sl. 46:9-12) Da vil Jehova rense jorden for al ondskab og alle modstandere af hans rige. Dette vil bane vej for en retfærdig og fuldstændig ny verdensordning.

39. Hvad er Mattæus 25:34 et løfte om, og hvordan. „arver“ de andre får et rige?

³⁹ Vi lever derfor i en vidunderlig tid. Du vil ønske at tage imod Guds rige, hvilket vil åbne dig mulighed for at opleve en ny verden, skabt af Jehova. (Es. 65:13-25; 2 Pet. 3:13, 14) I Mattæus 25:34 sagde Jesus til sine andre får: „Kom hid, min faders velsignede! arv det rige, som har været jer beredt, fra verdens grundvold blev lagt.“ Det er ikke et løfte om himmelsk liv. Det er et løfte om for evigt at leve under det retfærdige himmerige i fred og lykke og under fuldkomne forhold. Hvordan „arver“ da disse får Riget? Til den tid vil det himmelske rige, der nu er oprettet, udstrække sit herredømme over hele jorden. De, som da viser sig værdige til livet, vil blive Jehovas konges, Jesu Kristi, børn, og på denne måde arve et rige. Jordens beboere vil da være undersåtter under det himmelske rige og hans børn, som gav sit liv hen for dem. I denne forstand bliver Kristus Jesus også deres „evighedsfader“. — Es. 9:6, 7.

40. Hvilke vise råd gives der os i dag? Hvad bør enhver, som får kundskab om Riget, gøre, og hvad vil det medføre?