Dit syn på penge kan berøre dit liv
HVOR stor betydning har penge i dit liv? Eller hvor stor en rolle spiller penge i din tankegang? For mange kommer penge først, både i deres liv og i deres tankegang. Sådanne mennesker helliger sig fuldstændig bestræbelserne for at samle penge. Nogle arbejder sig til en alt for tidlig død for penges skyld. Ja, nogle er endda villige til at stjæle, bedrage, lyve og myrde for at skaffe sig penge.
Hvad er det kristne syn på penge? Bibelen viser at penge ganske rigtigt har en værdi i denne tingenes ordning, idet de kan beskytte én mod fattigdom og de dårlige følger heraf. Som kong Salomon fastslog: „Penge er et værn.“ (Præd. 7:12, fodnoten) Ydermere kan materielle værdier bruges til at hjælpe mennesker i nød. — Apg. 4:34, 35; Ef. 4:28.
Imidlertid vil den kristne være fornuftig og passe på at penge ikke bliver så vigtige for ham at hans syn på værdier forvrænges. Han bør aldrig lade penge blive det vigtigste i sit liv. Det ville bestemt være tåbeligt at ofre udsigten til det evige liv blot for materielle ejendeles skyld.
Et problem for både rig og fattig
Faren for at man tillægger penge overdreven betydning illustreres i tilfældet med en rig ung mand der levede i det første århundrede. Da han spurgte Jesus hvad han skulle gøre for at opnå evigt liv, fik han at vide: „Sælg alt hvad du har og del det ud til fattige, så vil du have værdier i himlene.“ Hvordan reagerede han? Han blev „dybt bedrøvet, for han var meget rig“. Ja, den unge mand ville gerne have evigt liv, men hans penge betød mere for ham. Jesus fortsatte med at vise at dette ikke var en usædvanlig situation. Han forklarede at det generelt set „er lettere for en kamel at komme igennem en synåls øje end for en rig at komme ind i Guds rige“. — Luk. 18:18-25.
Naturligvis findes der velhavende mennesker som vil arve Guds rige. Men det skyldes at de har benyttet sig af Guds frelsesforanstaltning. (Luk. 18:27) En forudsætning for at kunne gøre det er at de ikke længere sætter deres lid til deres rigdom og indflydelse, men bruger deres ejendele klogt, til Guds ære. På den måde vil de ’samle sig værdier i himmelen’, for den Allerhøjeste vil rigeligt belønne deres gode gerninger. — Matt. 6:19-21; Luk. 16:9.
En fattig kan også finde det vanskeligt at bevare det rette syn på penge. Hvis han får lejlighed til at forbedre sin økonomiske situation på bekostning af sine kristne principper, kan dette være en virkelig prøve for ham. Måske bliver han tilbudt et godt betalt job der indbefatter arbejde som ville krænke hans samvittighed. Eller et arbejde som regelmæssigt ville afholde ham fra at komme sammen med sine trosfæller. Til at begynde med ser det måske ud som om de ekstra penge han kan tjene er et svar på hans bønner. ’Endelig,’ tænker han, ’kan jeg komme lidt ovenpå.’
Men husk hvordan det gik Akan. Af byttet i Jeriko forgreb han sig på noget der ikke tilkom ham, og bragte derved død over sig selv og hele sin familie. (Jos., kap. 7) I lighed hermed kan det føre til alvorlig åndelig skade hvis man griber efter lejligheder til at opnå materielle goder på bekostning af sin kristne samvittighed. (1 Tim. 6:9) Penge alene kan aldrig gavne os på samme måde som trofast tjeneste for Gud.
Kristne i udviklingslandene gør derfor klogt i at bevare et ligevægtigt syn på penge. For at nævne et eksempel var der i et land en datter af et af Jehovas vidner som fik tilbudt et legat til at studere i U.S.A. Det blev betragtet som en stor ære at få et sådant legat. Men familien besluttede at afslå tilbudet. Havde man sagt ja til legatet ville det have bragt pigen for langt væk fra hjemmet i hendes udviklingsår. Det ville have udsat hende for mange problemer som hun måske var for uerfaren til at klare. Af disse grunde kom familien til det resultat at det var mere værdifuldt at arbejde på at opretholde et godt forhold til Gud end at opnå de eventuelle materielle goder som en uddannelse i udlandet ville kunne give.
Men hvordan kan man have et ligevægtigt syn på penge når forholdene gør det meget vanskeligt at opretholde livet? Flere steder i verden lever en stor del af befolkningen i dyb fattigdom. For at tjene til livets ophold må mændene måske arbejde i 12 til 16 timer om dagen, seks eller syv dage om ugen. Når man lever under sådan et pres kunne det måske synes som om penge var selve livet. Guds ord kan imidlertid hjælpe én til ikke at miste ligevægten under sådanne omstændigheder. Ved at følge Bibelens vejledning kommer man ind under Guds kærlige omsorg på en mere direkte måde. Dette giver tryghed.
Jesus Kristus gjorde dette helt klart. Ved en bestemt lejlighed talte han til en stor skare, hvoriblandt mange utvivlsomt kendte til fattigdom. Han tilskyndede dem til at ’holde op med at nære bekymring for deres sjæl med hensyn til hvad de skulle spise eller hvad de skulle drikke, eller for deres legeme med hensyn til hvad de skulle tage på’. Hvordan kunne en fattig gøre det? Jesus henviste til fuglene, og han pegede på at der var en kærlig Skaber som sørgede for alt det nødvendige til disse skabninger. Ja, denne Skaber iklædte, om man så må sige, blomsterne deres skønhed. Med henvisning til fuglene stillede Guds søn spørgsmålet: „Er I ikke mere værd end de?“ — Matt. 6:25-32.
Selvfølgelig er mennesker mere værd end fugle eller blomster. Derfor vil Jehova Gud også tage sig af mennesker, specielt hvis de handler efter Jesu næste ord: „Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift.“ Ja, man kan være fortrøstningsfuld når man sætter sin lid til Jehovas hjælp, forudsat at man sætter Rigets interesser først. — Matt. 6:33.
Hvorfor sand tilbedelse er en hjælp
Dette er grunden til at den sande kristendoms budskab er noget som fattige mennesker virkelig har behov for. Derigennem får de en aldrig svigtende hjælp til at klare deres problemer. Det er en ægte trøst for dem at vide at Skaberen vil hjælpe dem til at tage sig af deres familie hvis de fortsætter med at tjene ham.
Det betyder ikke at de kan skubbe ansvaret for at tage sig af deres familie over på andre. Det er stadig deres eget ansvar. (1 Tim. 5:8) Det betyder heller ikke at de vil blive rige. Nej, de vil sandsynligvis stadig være nødt til at arbejde hårdt for at tjene til livets ophold. Men de kan trygt gå til ro om aftenen, i tillid til at Jehova igen den næste dag vil give dem muligheder for at brødføde deres familie. — Sl. 4:9.
Det vil gå dem ligesom David. Før han blev konge havde han gennemgået mange trængsler. Alligevel kunne han sige ved slutningen af sit liv: „Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig så jeg en retfærdig forladt eller hans afkom tigge sit brød.“ (Sl. 37:25) Mange kristne kan bevidne at Jehova tager sig af sine tjenere i dag på samme vidunderlige måde. Som eksempel kan nævnes en kristen kvinde der i materiel henseende er fattig; hun beskriver sig selv som værende „i trange kår, men rig på børn“. På et tidspunkt måtte hun leve som flygtning på grund af terroristvirksomhed i hendes land. På trods af disse trængsler har hun og hendes børn dog aldrig svigtet den sande tilbedelse. Hun siger: „Vi er tilfredse med de forhold vi er underlagt, fordi vi lever et rigt åndeligt liv. Ja, gudhengivenhed sammen med tilfredshed er et middel til stor vinding.“ — 1 Tim. 6:6-8.
Alle mennesker, også de der er fattige, vil i sandhed modtage store velsignelser når de søger Guds rige først. Ved at efterleve Bibelens råd kan de forbedre deres familieliv, undgå dyre laster — såsom spil, rygning, drikkeri — og lære at få det bedst mulige ud af deres midler. De kan opnå den nødvendige visdom til at løse deres problemer. Og først og fremmest kan de med tillid se frem til en tid da fattigdom, sammen med alle andre onder der har ramt menneskeheden, vil blive afskaffet. — Es. 25:6-8.
Så uanset om vi har få eller mange ejendele, kan det rette syn på penge bidrage til vor glæde ved livet. Ja, uanset hvordan vi er stillet, er det vigtigste at vi sætter Guds rige først og bliver ved med at gøre hvad der er rigtigt i Guds øjne. Det vil nok kræve udholdenhed af os, men det vil også bringe os store velsignelser både nu og i fremtiden. Som apostelen Paulus opmuntrende skrev til galaterne: „Så lad os ikke give op med hensyn til at gøre hvad der er godt, for til sin tid skal vi høste hvis vi ikke giver tabt.“ — Gal. 6:9.