Bibelen

Definition: Jehova Guds skrevne ord til menneskene. I løbet af 1600 år brugte han omkring 40 mennesker som sine sekretærer til at skrive den, men det var ham selv der aktivt ledede nedskrivningen ved sin ånd. Den er således inspireret af Gud. En stor del af indholdet består af direkte udsagn fra Jehova og enkeltheder om Jesu Kristi, Guds søns, lære og virke. Heri finder vi oplysninger om de krav Gud stiller til sine tjenere og om hvad han vil gøre for at fuldføre sin storslåede hensigt med jorden. For at vi bedre kan forstå alt dette, har Jehova også medtaget beretninger i Bibelen som viser hvad der sker når enkeltpersoner og folkeslag lytter til Gud og gør hans vilje, såvel som hvad der sker når de går deres egne veje. Ved hjælp af denne pålidelige historiske beretning lader Jehova os vide hvordan han handler med menneskene, og derigennem lærer vi ham at kende som den enestående person han er.

Hvorfor vi bør undersøge Bibelen

Bibelen siger selv den er fra Gud, menneskehedens Skaber

2 Tim. 3:16, 17: „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed, så Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet til enhver god gerning.“

Åb. 1:1: „En åbenbaring ved Jesus Kristus, som Gud gav ham for at vise sine trælle det der snart skal ske.“

2 Sam. 23:1, 2: „Davids, Isajs søns, udsagn . . . Det var Jehovas ånd som talte ved mig, og hans ord var på min tunge.“

Es. 22:15: „Således har den suveræne Herre, hærstyrkers Jehova, sagt.“

Man kunne forvente at Guds budskab til hele menneskeheden var at finde overalt på jorden. Hele Bibelen eller dele af den er blevet oversat til over 1800 sprog. Den har et samlet oplag der løber op i milliarder. The World Book Encyclopedia siger: „Bibelen er historiens mest læste bog. Den er sandsynligvis også den mest indflydelsesrige. Bibelen har fået en større udbredelse end nogen anden bog. Den er også blevet oversat flere gange til flere sprog end nogen anden bog.“ — 1984, bd. 2, s. 219.

Bibelens profetier forklarer betydningen af verdensforholdene

Mange af verdens ledende mænd erkender at menneskeheden befinder sig på randen af en katastrofe. Bibelen forudsagde disse forhold for længe siden. Den forklarer deres betydning og hvad de vil føre til. (2 Tim. 3:1-5; Luk. 21:25-31) Den fortæller hvad vi må gøre for at overleve den truende verdensødelæggelse og komme til at leve evigt under retfærdige forhold her på jorden. — Zef. 2:3; Joh. 17:3; Sl. 37:10, 11, 29.

Bibelen gør det muligt at forstå hensigten med livet

Den svarer på sådanne spørgsmål som: Hvor er livet kommet fra? (Apg. 17:24-26) Hvorfor er vi til? Er det kun for at leve nogle få år, få det ud af livet vi kan, og så dø? — 1 Mos. 1:27, 28; Rom. 5:12; Joh. 17:3; Sl. 37:11; 40:8.

Bibelen viser hvordan vi kan få netop det som retfærdselskende mennesker ønsker mest af alt

Den fortæller os hvor vi kan finde gode venner som elsker hinanden (Joh. 13:35), hvordan vi kan blive forvissede om at vi nok skal få den daglige føde til os selv og vor familie (Matt. 6:31-33; Ordsp. 19:15; Ef. 4:28), og hvordan vi kan være lykkelige til trods for de vanskelige forhold vi lever under. — Sl. 1:1, 2; 34:8; Luk. 11:28; Apg. 20:35.

Den forklarer at Guds rige, hans regering, vil fjerne den nuværende onde tingenes ordning (Dan. 2:44), og at menneskene under dets styre vil blive fuldkommen raske og leve evigt. — Åb. 21:3, 4; jævnfør Esajas 33:24.

En bog der hævder at den er fra Gud, og som forklarer både hvad verdensforholdene betyder, hvad hensigten er med livet og hvordan vore problemer vil blive løst, har virkelig krav på at blive undersøgt.

Beviser på inspiration

Den er fuld af profetier der giver detaljeret viden om fremtiden — hvad mennesker ikke kan gøre

2 Pet. 1:20, 21: „Ingen profeti i Skriften udspringer af nogen privat fortolkning. For aldrig er en profeti blevet fremført ved et menneskes vilje, men mennesker udtalte ord fra Gud idet de blev ført af hellig ånd.“

◼ Profeti: Es. 44:24, 27, 28; 45:1-4: „Jeg, Jehova, . . . den som siger til dybet: ’Fordamp! Ja, dine floder udtørrer jeg;’ den der siger om Kyros: ’Han er min hyrde, og alt hvad jeg har lyst til, vil han fuldbyrde;’ også det jeg sagde om Jerusalem: ’Det vil blive genopbygget,’ og om templet: ’Du vil få din grundvold lagt.’ Således har Jehova sagt til sin salvede, til Kyros, hvis højre hånd jeg har grebet for at kue nationer foran ham så jeg kan løse bæltet om kongers hofte, for at åbne de tofløjede døre foran ham så end ikke portene lukkes: ’Selv går jeg foran dig, og højdedragene jævner jeg. Kobberdørene knuser jeg, og jernslåerne hugger jeg af. . . . For min tjener Jakobs og for min udvalgtes, Israels, skyld kalder jeg dig ved dit navn.’“ (Esajas’ bog blev fuldført omkring 732 f.v.t.)

□ Opfyldelse: Kyros var ikke født endnu da profetien blev skrevet. Jøderne kom ikke i fangenskab i Babylon før 617-607 f.v.t., og Jerusalem og dets tempel blev ikke ødelagt før 607 f.v.t. Profetiens opfyldelse i alle enkeltheder begyndte i 539 f.v.t. Kyros ledte Eufratflodens vand ind i en kunstig sø. Indbyggerne havde skødesløst ladet Babylons porte ud mod floden stå åbne mens de festede i byen, og Babylon blev indtaget af mederne og perserne under Kyros. Derefter frigav Kyros de jødiske fanger og sendte dem hjem til Jerusalem med befaling om at genopbygge Jehovas tempel dér. — The Encyclopedia Americana (1956), bd. III, s. 9; Light From the Ancient Past (Princeton, 1959), Jack Finegan, s. 227-229; „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig“ (New York, 1990), s. 282, 283, 285, 296.

◼ Profeti: Jer. 49:17, 18: „’Edom skal blive til noget man forfærdes over. Enhver som går forbi det vil i forfærdelse stirre på det og fløjte i undren over alle dets plager. Ligesom da Sodoma og Gomorra og dets nabobyer blev omstyrtet,’ har Jehova sagt, ’skal ingen bo der.’“ (Jeremias’ profetiske bog blev fuldført i 580 f.v.t.)

□ Opfyldelse: „De [edomitterne] blev drevet ud af Palæstina i det andet århundrede f. Kr. af Judas Makkabæer, og i 109 f. Kr. udvidede den makkabæiske leder Johannes Hyrkan Juda rige til at omfatte den vestlige del af de edomitiske områder. I det første århundrede f. Kr. fjernede den romerske ekspansion det sidste spor af edomitisk uafhængighed . . . Efter at Jerusalem var blevet ødelagt af romerne i 70 e. Kr. . . . forsvandt navnet Idumæa [Edom] fra historien.“ (The New Funk & Wagnalls Encyclopedia, 1952, bd. 11, s. 4114) Bemærk at opfyldelsen strækker sig frem til vore dage. Profetien kan umuligt være skrevet efter at begivenhederne havde fundet sted.

◼ Profeti: Luk. 19:41-44; 21:20, 21: „[Jesus] betragtede . . . byen [Jerusalem] og græd over den idet han sagde: . . . ’dage skal komme over dig da dine fjender vil lægge en skanse af spidse pæle omkring dig og omringe dig og trænge dig hårdt fra alle sider, og de vil jævne dig og dine børn i dig med jorden, og de vil ikke lade sten på sten tilbage i dig, fordi du ikke gav agt på den tid da du blev inspiceret.’“ To dage senere gav han sine disciple følgende råd: „Når I ser Jerusalem omringet af lejrede hære, så skal I vide at dens ødelæggelse er kommet nær. Så lad dem der er i Judæa flygte til bjergene, og lad dem der er i dens midte gå ud.“ (Profetien blev udtalt af Jesus Kristus i år 33.)

□ Opfyldelse: Jerusalem gjorde oprør mod Rom, og i år 66 angreb den romerske hær under Cestius Gallus byen. Men som den jødiske historieskriver Josefus fortæller, kaldte den romerske feltherre „pludselig sine Soldater tilbage, og skønt han ikke havde lidt nogensomhelst Skuffelse med Hensyn til sine Planer, brød han dog paa den mest meningsløse Maade op og drog fra Byen“. (Jødernes Krig mod Romerne, Flavius Josefus, oversat af Alexander Rasmussen, 1905, s. 167) Det gav de kristne mulighed for at flygte fra byen, og ifølge Eusebs Kirkehistorie (oversat af Knud Bang, 1940, s. 117, 118) flygtede de til Pella på den anden side af Jordan. Ved påsketid i år 70 belejrede hærføreren Titus derpå byen og opførte en syv kilometer lang vold omkring den på kun tre dage. Efter fem måneders forløb faldt byen. „Jerusalem blev systematisk tilintetgjort og templet lagt i ruiner. Arkæologiske undersøgelser viser os i dag hvor effektivt jødiske bygninger blev tilintetgjort overalt i landet.“ — The Bible and Archaeology (Grand Rapids, Michigan; 1962), J. A. Thompson, s. 299. Se også Verdenshistorien (København, 1966), Carl Grimberg, bd. 4, s. 465.

Den udtaler sig videnskabeligt korrekt på områder hvor forskere først har gjort deres opdagelser langt senere

Universets oprindelse: 1 Mos. 1:1: „I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.“ I 1978 skrev astronomen Robert Jastrow: „Nu ser vi at det astronomiske vidnesbyrd lægger op til et bibelsk syn på verdens tilblivelse. Enkelthederne er forskellige, men de væsentlige elementer i den astronomiske og den bibelske beretning om skabelsen er de samme: Den kæde af begivenheder som førte til menneskets opståen, begyndte pludseligt, i et ganske bestemt øjeblik og med en voldsom udladning af lys og energi.“ — God and the Astronomers (New York, 1978), s. 14.

Jordens form: Es. 40:22: „Det er Ham der bor over jordens kreds.“ I gamle dage gik den almindelige opfattelse ud på at jorden var flad. Først over 200 år efter at Esajas’ bog var skrevet, nåede en skole af græske filosoffer til den slutning at jorden sandsynligvis var rund, og der gik yderligere omkring 300 år før en græsk astronom beregnede jordens omtrentlige radius. Selv på den tid var det imidlertid ikke den almindelige opfattelse at jorden var rund. Det var først i det 20. århundrede at det blev muligt for mennesker at rejse med fly, tage ud i rummet og endda flyve til månen, så de selv kunne se horisontens „kreds“.

Dyrelivet: 3 Mos. 11:6: „Haren . . . tygger . . . drøv.“ Skønt dette længe blev benægtet af kritikere, blev harens drøvtygning endelig iagttaget af englænderen William Cowper i det 18. århundrede. Den måde det sædvanligvis finder sted på, blev beskrevet i 1940 i Proceedings of the Zoological Society of London, 110. årg., serie A, s. 159-163.

Dens indre harmoni er af betydning

Bibelens bøger blev skrevet af cirka 40 så forskellige mænd som konger, profeter, hyrder, en skatteopkræver og en læge. De foretog nedskrivningen over en tidsperiode på 1610 år, så der var ingen mulighed for hemmelig forståelse mellem dem. Alligevel stemmer deres skrifter overens, selv i de mindste detaljer. For at forstå i hvilken grad de forskellige dele af Bibelen harmonisk griber ind i hinanden, må man selv læse og studere den.

Hvordan kan vi være sikre på at Bibelen ikke er blevet ændret undervejs?

„Med hensyn til det antal gamle håndskrifter der ligger til grund for et skrift, og det antal år der er forløbet mellem originalen og de håndskrifter man må gå ud fra, er Bibelen afgjort langt bedre stillet end de klassiske skrifter [Homers, Platons og andres]. . . . De klassiske håndskrifter udgør i alt blot en håndfuld i sammenligning med de bibelske. Ingen af oldtidens bøger er så godt bevidnet som Bibelen.“ — The Bible From the Beginning (New York, 1929), P. Marion Simms, s. 74, 76.

Ifølge en rapport som er udgivet i 1971 findes der måske 6000 håndskrevne eksemplarer af De hebraiske Skrifter eller dele deraf; det ældste stammer fra det tredje århundrede f.v.t. Til De kristne græske Skrifter er der omkring 5000 håndskrifter på græsk, hvoraf det ældste stammer fra begyndelsen af det andet århundrede e.v.t. Desuden findes der mange eksemplarer af gamle oversættelser til andre sprog.

I indledningen til sit syvbinds værk Chester Beatty Biblical Papyri skrev Sir Frederic Kenyon: „Den første og vigtigste slutning man kommer til efter at have undersøgt dem [papyrushåndskrifterne] er den meget tilfredsstillende at de i alt væsentligt bekræfter de eksisterende teksters pålidelighed. Der er ikke fundet nogen slående eller fundamentale afvigelser, hverken i Det gamle eller Det nye Testamente. Der er ingen betydningsfulde udeladelser eller tilføjelser af passager, og ingen forskelle der berører væsentlige begivenheder eller lærepunkter. De tekstforskelle der findes, berører mindre væsentlige ting, som for eksempel ordenes rækkefølge eller brugen af et bestemt ord . . . Men deres væsentligste betydning er at de, med et tekstmateriale der er ældre end det man hidtil har haft, bekræfter vore tidligere teksters integritet.“ — London, 1933, s. 15.

Det er sandt at nogle bibeloversættelser holder sig nærmere til grundteksten end andre. Nogle nyere bibler har taget sig friheder der somme tider ændrer den oprindelige mening. Nogle oversættere har ladet deres egen tro smitte af på deres gengivelse. Men sådanne unøjagtigheder kan konstateres ved en sammenligning af de forskellige oversættelser.

Hvis nogen siger . . .

’Jeg tror ikke på Bibelen’

Hertil kunne man svare: ’Men du tror at der er en Gud, ikke? . . . Må jeg spørge hvad det er i Bibelen du synes det er svært at acceptere?’

Eller man kunne sige: ’Må jeg have lov at spørge: Har du aldrig gjort det? . . . Jeg har hørt andre sige det samme, selv om de ikke havde undersøgt Bibelen nærmere. Men da Bibelen tydeligt siger at den er et budskab fra Gud selv, og at han tilbyder os evigt liv hvis vi tror på den og retter os efter den, ville det da ikke være ulejligheden værd i det mindste at undersøge den for at finde ud af om den taler sandt eller ej?’ (Brug stoffet på siderne 49-52.)

’Bibelen modsiger sig selv’

Hertil kunne man svare: ’Det har jeg også hørt andre sige, men ingen har indtil nu været i stand til at vise mig noget der virkelig er en selvmodsigelse i den. Og når jeg selv har læst i Bibelen, har jeg ikke fundet nogen. Kan du give mig et eksempel?’ Og man kunne fortsætte: ’Jeg har derimod oplevet at mange mennesker simpelt hen aldrig har fået svar på spørgsmål som opstod ved at de læste i Bibelen. Der er for eksempel spørgsmålet hvor Kain fik sin kone fra. (Brug stoffet på siderne 293, 294.)’

’Bibelen er jo skrevet af mennesker’

Hertil kunne man svare: ’Det er sandt. Der var omkring 40 om det. Men den blev inspireret af Gud.’ Og man kunne fortsætte: (1) ’Det vil sige at Gud bestemte hvad der skulle skrives, næsten som en forretningsmand bruger en sekretær til at skrive breve for ham.’ (2) ’Tanken om at vi har fået et budskab fra nogen ude i rummet skulle ikke forbavse os. Selv mennesker har som bekendt sendt budskaber og billeder fra månen. Hvordan gjorde de det? Ved at gøre brug af love som Gud selv har fastlagt for længe siden.’ (3) ’Men hvordan kan vi være sikre på at det der siges i Bibelen virkelig kommer fra Gud. Jo, det drejer sig om ting der umuligt kunne komme fra mennesker. Hvilke ting? Oplysninger om fremtiden som allerede har vist sig at være helt nøjagtige. (Se for eksempel siderne 49-51, samt siderne 331-336, under emnet „Sidste dage“.)’

’Alle fortolker Bibelen på deres egen måde’

Hertil kunne man svare: ’Og det er klart at de ikke alle sammen kan have ret.’ Og man kunne fortsætte: (1) ’Det kan være farligt at fortolke Bibelen så den passer til ens egne ideer. (2 Pet. 3:15, 16)’ (2) ’Der er to ting som kan hjælpe os til at få den rette forståelse af Bibelen. For det første må man tage enhver udtalelse i sin rette sammenhæng. Man må læse de vers der går forud og dem der følger efter. For det andet må man sammenligne skriftsteder med andre udtalelser i Bibelen som taler om det samme emne. På den måde lader vi Guds ord lede vore tanker, og fortolkningen bliver ikke vores, men hans. Sådan gør man i Vagttårnets bøger og blade.’ (Se siderne 183, 184, under emnet „Jehovas Vidner“.)

’Den har ingen praktisk værdi i vore dage’

Hertil kunne man svare: ’Og vi vil gerne have noget der er af praktisk værdi for os i dag, ikke sandt?’ Og man kunne fortsætte: (1) ’Det ville have praktisk værdi at få gjort ende på krig, ikke sandt? . . . Og hvis folk lærte at leve sammen i fred med mennesker i andre lande, ville det så ikke være en god begyndelse? . . . Det er nøjagtig hvad Bibelen har forudsagt. (Es. 2:2, 3) Det er hvad der sker i dag blandt Jehovas vidner, fordi de lader sig belære af Bibelen.’ (2) ’Det der skal til, er at alle de mennesker og stater der vil føre krig, bliver fjernet. Vil det nogen sinde ske? Ja, og Bibelen forklarer hvordan. (Dan. 2:44; Sl. 37:10, 11)’

Eller man kunne sige: ’Jeg forstår godt hvad du mener. Hvis en håndbog ikke indeholder praktiske råd, vil det være dumt at bruge den, ikke sandt?’ Og man kunne fortsætte: ’Er du ikke enig med mig i at en bog som giver gode råd der kan hjælpe os til at få et lykkeligt familieliv, er værdifuld? . . . Teori og praksis hvad familielivet angår har man ændret på så tit, og de resultater vi kan se i dag, er ikke gode. Men de der er kendt med hvad Bibelen siger og retter sig efter det, får solide, lykkelige familier ud af det. (Kol. 3:12-14, 18-21)’

’Bibelen er en god bog, men der findes ingen absolut sandhed’

Hertil kunne man svare: ’Det er rigtigt at alle lader til at have deres egen mening om tingene. Og selv om nogle tror at de har løst et problem, må de ofte sande at der stadig er nogle faktorer som de ikke har taget i betragtning. Men der er én for hvem dette ikke sker. Hvem kan det være? . . . Jo, det er universets Skaber.’ Og man kunne fortsætte: (1) ’Derfor kunne Jesus sige til ham: „Dit ord er sandhed.“ (Joh. 17:17) Denne sandhed findes i Bibelen. (2 Tim. 3:16, 17)’ (2) ’Gud vil ikke at vi skal famle os frem i uvidenhed; han har sagt at han vil at vi skal komme til nøjagtig kundskab om sandheden. (1 Tim. 2:3, 4) Bibelen svarer fuldt tilfredsstillende på sådanne spørgsmål som . . .’ (I nogle tilfælde kan der være brug for først at tale om grundlaget for at tro på at Gud er til. Se siderne 120-126, under emnet „Gud“.)

’Bibelen er den hvide mands bog’

Hertil kunne man svare: ’Det er i hvert fald sandt at de har trykt store oplag af Bibelen. Men Bibelen siger ikke at den ene race er bedre end den anden.’ Og man kunne fortsætte: (1) ’Bibelen kommer fra Skaberen, og han er upartisk. (Apg. 10:34, 35)’ (2) ’Guds ord stiller mennesker af alle nationer og stammer i udsigt at de kan komme til at leve evigt her på jorden under hans rige. (Åb. 7:9, 10, 17)’

Eller man kunne sige: ’Det er den bestemt ikke! Det var menneskets Skaber der udvalgte de mænd han ville inspirere til at skrive Bibelens 66 bøger. Hvis han valgte at bruge folk af lys hudfarve, må det være hans sag. Men Bibelens budskab var ikke forbeholdt hvide mennesker.’ Og man kunne fortsætte: (1) ’Læg mærke til hvad Jesus sagde . . . (Joh. 3:16) „Enhver“ omfatter mennesker af alle hudfarver. Før Jesus steg op til himmelen henvendte han også følgende afskedsord til sine disciple . . . (Matt. 28:19)’ (2) ’Interessant nok taler Apostelgerninger 13:1 om en vis Niger, hvilket betyder „sort“. Han var en af profeterne og lærerne i menigheden i Antiochia i Syrien.’

’Jeg tror kun på den bibel der bruges i kirken’

Hertil kunne man svare: ’Hvis du har din bibel i nærheden, kunne jeg godt tænke mig at vise dig noget som jeg synes er meget opmuntrende.’

Eller man kunne sige: ’Den bruges naturligvis af mange mennesker, og jeg er da selv oplært ud fra den og har den også derhjemme.’ Og man kunne fortsætte: (1) ’Har du tænkt over at Bibelen oprindelig blev skrevet på hebraisk, aramaisk og græsk? . . . Der er nok ikke så mange af os der kan læse de sprog, vel? . . . Vi er derfor glade for at Bibelen er blevet oversat til dansk.’ (2) ’Denne oversigt („Fortegnelse over Bibelens bøger“ i NV) viser at Første Mosebog, Bibelens første bog, blev fuldført i 1513 f.v.t. Vidste du at efter at Første Mosebog var skrevet, gik der cirka 3060 år før hele Bibelen blev oversat til dansk (1550)?’ (3) ’Det danske sprog har forandret sig meget siden det 16. århundrede. Alene i vor levetid har vi set hvordan sproget ændrer sig, ikke sandt? . . . Så vi er glade for nye oversættelser der omhyggeligt gengiver de oprindelige tanker på det sprog vi taler i dag.’

’I har jeres egen bibel’

Se emnet „Ny Verden-oversættelsen“.