Hvordan kan jeg give bidrag?
PENGE betyder næsten alt for nogle mennesker, men for den der tjener Gud er de hovedsagelig et middel til at nå et mål. Måske er det derfor at mange, hvad enten de nærer kærlighed til penge eller ej, er forbavsede over at se hvad Jehovas vidners kristne samfund har været og er i stand til at udrette uden at råbe højt om penge. Deres store landsstævner og internationale stævner vækker altid undren hos mange. Deres trykkerier, der hvert år trykker en anselig mængde bibler og bibelsk litteratur, har vakt beundring hos bogtrykkere og andre fagfolk. Vidnerne har også bygget tusinder af rigssale og har sendt missionærer ud til mange lande. Jehovas vidner har formået at gøre alt dette og mere til, uden at sende kollektbøsser rundt, afholde bingospil, bazarer, lotteri, karneval, udleje kirkestole og opkræve tiende, metoder der sædvanligvis benyttes når en organisation skal skaffe penge. Det er i sandhed forbavsende! Men hvordan holdes deres arbejde så i gang?
En ung mand, med hvem et af Jehovas vidner holder et hjemmebibelstudium, stillede for nylig det samme spørgsmål. Han sagde: „For et par dage siden læste jeg lidt i Jehovas vidners årbog for 1962, og jeg blev imponeret over alt det arbejde I udfører. Men hvad jeg ikke forstår er hvordan alt dette finansieres. Det koster sandelig penge at opretholde en verdensorganisation; og dog beder De aldrig om bidrag. Jeg ved i hvert fald at De aldrig har bedt om noget hos mig. Hvem afholder egentlig udgifterne? Hvordan kan De holde arbejdet i gang? Hvad er hemmeligheden?“
Svarene på disse tankevækkende spørgsmål bragte klarhed over sagen for den unge mand, og det håber vi også de kan gøre for Dem. Samtalen formede sig nogenlunde således:
Hvordan der skaffes penge
VIDNET: Det er ingen hemmelighed hvordan Vagttårnets selskab, Jehovas vidners juridiske redskab, får penge til arbejdet. Hvis Vagttårnsselskabet var en kommerciel organisation ville spørgsmålet om hvordan det skaffer penge naturligvis ikke opstå. Men da det er en filantropisk organisation og det ikke benytter de metoder der er almindeligt brugt inden for kristenhedens religioner, hvor man opkræver kollekt og tiende, er det forståeligt at mange undrer sig over hvordan Selskabet får sine midler.
DEN UNGE MAND: Ja, hvordan skaffes de nødvendige penge til veje?
VIDNET: Pengene kommer fra frivillige givere. Ingen bliver bedt om penge, og ingen tvinges til at give. De giver efter evne.
DEN UNGE MAND: Hvem er disse bidragydere?
VIDNET: I det væsentligste er det Jehovas vidner, der af kærlighed til Gud og hans ord og af hans ånd er blevet tilskyndet til at bidrage, ikke alene med penge, men også med deres tid, kræfter og evner, til udbredelsen af budskabet om menneskets frelse ved Guds rige.
DEN UNGE MAND: Det er forbavsende at høre, for jeg husker at jeg i Time magazine har læst en udtalelse af en præst der ankede over alle de pengeindbringende foretagender kirkerne gav sig af med. Og som han sagde: „Det viser sig at der kun er tre søndage om året hvor jeg kan prædike Kristi evangelium.“ Det glæder mig at høre at De ikke går ind for sådanne foretagender.
VIDNET: Jehovas vidner forstår og anerkender at Vagttårnets selskab er blevet dannet med det formål at udbrede de bibelske sandheder på så mange sprog som muligt og med ethvert tænkeligt, værdigt middel. Ønsket om at se dette virkeliggjort bevæger og tilskynder dem til at støtte Selskabet.
DEN UNGE MAND: Er der tilstrækkelig mange der villigt giver deres støtte til arbejdet på denne måde?
VIDNET: Jehovas vidner har aldrig tigget om penge. Det er vi Gud taknemmelige for, for vi erkender at dette arbejde er hans og at han ved sin ånd sørger for at det kan fortsætte. Vi har alle frivilligt og med glæde taget imod den forret at yde bidrag til den verdensomspændende forkyndelse af Guds rige. Af Zakarias 4:6 forstår vi at det er Guds ånd der leder mennesker til at reagere sådan.
DEN UNGE MAND: Det glæder mig at høre Dem sige det, og samtidig får det mig til at tænke på hvor ydmyge vi bør være fordi Gud tager sig af os.
VIDNET: Ja, det er godt at vide at Gud, som apostelen Paulus i Apostlenes Gerninger 17:27 siger, „ikke er langt fra en eneste af os“. Han sørger for os.
DEN UNGE MAND: Ja, det er en trøst.
Eksempler fra fortiden
VIDNET: Har De nogen sinde tænkt på om Jehovas folk i fortiden gav bidrag på samme måde som vi i dag?
DEN UNGE MAND: Åh ja, det har jeg såmænd; jeg har ofte tænkt på om de blev opfordret til at yde bidrag.
VIDNET: Fra de ældste tider har Jehova givet mænd og kvinder lejlighed til af egen fri vilje at give bidrag i form af penge eller materielle værdier, for at hans arbejde kunne blive udført på jorden. Hvis dette ikke var tilfældet ville den enke der nævnes i Lukas 21:1-4 ikke have lagt sin sidste skærv, to småmønter, i templets blok eller bidragsbøsse, og givet Jesus anledning til at sige at hun gav mere end alle de andre bidragydere.
DEN UNGE MAND: Nå, de havde altså bidragsbøsser som folk kunne lægge mønter i. Det var interessant.
VIDNET: Der var tidspunkter da israelitterne åbenlyst bragte deres gaver. For eksempel læser vi i Anden Mosebog 35:5-9 og 36:5-7 om foreskrevne bidrag som folket villigt bragte. Man ved at kong David åbenlyst og villigt gav et beløb svarende til 986.865.600 kroner i guld og sølv til templets opførelse. Hans bidrag var bevis for hans tro på at planen ville blive virkeliggjort. Ved at yde bidrag tilkendegiver vi at vi tror på at Jehovas arbejde vil lykkes. I Salme 110:3 læser vi at Jehovas folk „møder villigt frem“, og sådan har det været fra Abels dage op til vor tid.
Hvor og hvordan man kan give bidrag
DEN UNGE MAND: Tanken om at give frivilligt tiltaler mig. Hvordan skulle jeg gribe det an hvis jeg ville give et bidrag til den lokale menighed af Jehovas vidner?
VIDNET: Det er ganske ligetil. I alle Jehovas vidners rigssale findes der en bidragsbøsse, sædvanligvis bagest i salen. Deri kan De lægge Deres bidrag hvis De ønsker det. Bidraget opføres ingen steder, og ingen vil vide hvor meget De har ydet eller om De i det hele taget har ydet noget.
DEN UNGE MAND: Det er en udmærket ordning. Derved sættes folk ikke i forlegenhed. Men hvad nu hvis det er forbundet med besvær for mig at komme hen i rigssalen? Kan jeg så give et af Jehovas vidner mit bidrag og bede ham lægge det i bidragsbøssen for mig?
VIDNET: Det kan De naturligvis, det sker for øvrigt ofte at nogen gør det. Imidlertid vil det glæde os mest hvis De kommer med os hen i rigssalen og overværer programmet.
DEN UNGE MAND: Det forstår jeg. Men må jeg have lov at spørge Dem: Hvordan vil de penge jeg giver blive brugt?
VIDNET: Pengene vil blive brugt til at fremme forkyndelsen af den gode nyhed om Riget, til at fremme den bibelske undervisning her i dette område. Ingen af dem bruges til at betale en forkynder løn med, for vi giver alle sammen frivilligt vor tid. Men det koster penge at anskaffe og vedligeholde en mødesal hvor folk kan komme sammen i en menighed og høre Guds ord og indbyrdes opbygge hinanden i troen. En del af pengene sendes måske til Selskabets hovedkontor, hvor de går til fremme af forkyndelsen på andre måder.
DEN UNGE MAND: Hvordan sker det?
VIDNET: Mange menigheder vedtager en resolution om regelmæssigt at sende et vist beløb til Selskabet. Dette sker også tit ved vore zone- og sektionsstævner.
DEN UNGE MAND: Sender enkeltpersoner ikke også bidrag direkte til Selskabet? Kunne jeg for eksempel sende et bidrag direkte til Vagttårnets selskab?
VIDNET: Ja, De kan sende det til Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab, Kongevejen 207, Virum, postkonto nr. 3468. I andre lande kan folk sende deres bidrag til det lokale kontor, og man kan finde adressen bagest i de fleste af Selskabets bøger og brochurer. For at organisationen på forhånd kan planlægge sit arbejde sender mange et brev til Selskabet og oplyser hvor meget de håber at kunne yde i årets løb, og så sender de bidragene efterhånden som de bliver i stand til det. Det forpligter dem under ingen omstændigheder, men det hjælper Selskabet til at tilrettelægge sin virksomhed.
DEN UNGE MAND: Jeg kan godt se hvilken hjælp det må være. Hvor meget vil det være passende at sende?
VIDNET: Ethvert beløb påskønnes. Det er ikke beløbets størrelse men motivet til at give, der tæller. Hvad enten De sender tre kroner eller tre hundrede kroner vil de kunne bruges. Den indstilling med hvilken De giver, og tanken bag gaven er det der betyder noget. I Andet Korinterbrev 9:7 fortæller apostelen Paulus os at „Gud elsker en glad giver“.
DEN UNGE MAND: Og gør vi ikke alle det? Når man giver med det rette motiv er der uden tvivl lykke ved at give.
VIDNET: Ja, det sagde Jesus der ville være. I Apostlenes Gerninger 20:35 læser vi at han sagde: „Saligere: [lykkeligere] er det at give end at modtage.“
Hvordan bidragene anvendes
DEN UNGE MAND: Sig mig, går bidragene i ét land til støtte af forkyndelsen i andre lande?
VIDNET: Til en vis grad, ja, men inden for hvert land søger vidnerne at bidrage tilstrækkeligt til arbejdet i deres eget land. Det er kun når menighederne er for fattige til at klare deres egne udgifter og ikke kan opretholde afdelingskontoret i deres land at der ydes hjælp fra andre lande. Men der er en hjertelig, broderkærlig ånd imellem os, for vi arbejder alle for at fuldføre det samme arbejde. Det er sket at nogle af vore brødre er blevet ramt af jordskælv, orkaner og andre ulykker, og i sådanne tilfælde er vi altid glade for at komme dem til hjælp med materielle ting, personlig assistance, eller hvad de ellers trænger til.
DEN UNGE MAND: Det er virkelig storslået. Men jeg har et spørgsmål mere: Hvad andet bruges de penge til som sendes til Selskabet?
VIDNET: I forbindelse med en del af Vagttårnsselskabets 85 afdelingskontorer drives trykkerivirksomhed. Selskabet sørger for kost og logi til dem der arbejder på disse trykkerier da de ofrer al deres tid og alle deres kræfter. I kraft af at disse arbejdere frit giver deres tid, er det muligt for Selskabet at forsyne offentligheden med bibler og bibelhåndbøger til en meget lav pris. For eksempel kan man få en 256 siders illustreret bibelhistorie, Fra Det Tabte Paradis til Det Genvundne Paradis, for kr. 5,25.
DEN UNGE: MAND: Det var forbavsende!
VIDNET: Desuden har Selskabet 6377 specialpionerer, missionærerne indbefattet; disse er sendt ud i isolerede distrikter for at oprette nye menigheder, og de arbejder i 153 forskellige lande. Sidste år var det muligt for Selskabet at yde disse heltidstjenere hjælp med et beløb svarende til kr. 16.301.737,83, hvilket i gennemsnit vil sige lidt over 210 kroner til hver pr. måned. Selskabet har også 1870 zone- og sektionstjenere der virker som rejsende repræsentanter og betjener 21.557 menigheder. Også disse får en beskeden hjælp. Hertil kommer at 104 forkyndere fra alle dele af verden for øjeblikket er indkaldt til en gratis, intensiv undervisning på Vagttårnets bibelskole Gilead. Og hvert eneste år uddeles der millioner af gratis traktater til alle der ønsker det.
DEN UNGE MAND: Men de større bøger og bladene betaler man for?
VIDNET: Ja, og de penge forkynderne modtager når de efterlader Selskabets litteratur hos folk bliver anvendt til trykning og udbredelse af flere hjælpemidler til bibelstudium; men disse beløb er ikke tilnærmelsesvis store nok til at dække omkostningerne ved den verdensomspændende forkyndelse af Riget. Ved hjælp af pengegaver samt de bidrag der kommer ind for litteraturen finansieres forkyndelsesarbejdet i mange lande. Har De nogen idé om hvor meget arbejde Jehovas vidner udfører?
DEN UNGE MAND: Nej, men jeg kan forestille mig at det må være enormt.
VIDNET: Sidste år ydede 965.169 vidner vederlagsfrit 132.695.540 timer i forkyndelsen af den gode nyhed om Guds rige. De foretog 45.004.266 genbesøg hos interesserede mennesker, og hver uge ledede de 622.665 hjemmebibelstudier. Den tid de anvendte hertil er medregnet i det nævnte antal timer.
DEN UNGE MAND: Det er sandelig en god beretning.
VIDNET: Ja, det er det. Ved at bruge deres midler til fremme af et sådant arbejde gør vidnerne sig til venner med Jehova Gud og Jesus Kristus, hvilket Jesus selv lader os forstå af den lignelse der står berettet i Lukas 16:1-9. Ved flittigt at give sig selv på enhver måde håber de at vinde Guds velbehag og gunst samt evigt liv i den nye verden. De der forstår dette er mere end lykkelige over at give bidrag for at dette højst presserende og nyttige arbejde kan skride frem på jorden.