-
Hvad du end gør — forkynd!Vagttårnet – 1974 | 1. juli
-
-
set at der er mange muligheder for at forkynde, og at vi ikke skal blive mismodige selv om resultaterne ikke synes at vise sig omgående. Vor udholdenhed og vort trofaste eksempel i nabolaget vil bære frugt. De resultater Jehovas vidner har haft i forkyndelsen i de forløbne år har været en opmuntring for dem og har været til ære for Jehovas navn. Så uanset under hvilke omstændigheder du forkynder den gode nyhed, så fortsæt det gode arbejde.
-
-
Jordskælv berører os alleVagttårnet – 1974 | 1. juli
-
-
Jordskælv berører os alle
HAR De oplevet et jordskælv? Så kender De den lammende rædsel man gribes af når jorden under én bæver som gelé. Sekunderne bliver som timer. Bygninger revner og styrter sammen, og hundreder, måske tusinder, begraves i ruinerne. Har man én gang oplevet dette, glemmer man det sent.
Men uanset om De personligt har oplevet dette eller ej, er Deres liv berørt af de mange jordskælv. Hvorfor det? Fordi jordskælvene i vor tid opfylder en profeti som blev fremsat af Jesus Kristus og er med til at bevise at vi lever ved det Bibelen kalder „verdens ende“. Overvej selv vidnesbyrdene:
Hvis De i Deres bibel slår op på Mattæus-evangeliet, kapitel 24, kan De læse fra vers 3:
„Da [Jesus] nu sad på Oliebjerget, kom hans disciple hen til ham, og mens de var alene med ham, sagde de: ’Sig os, når skal dette ske? Og hvad er tegnet på dit komme og verdens ende?’ Da svarede Jesus og sagde til dem: . . . ’Thi folk skal rejse sig mod folk, og rige mod rige, og der skal være hungersnød og jordskælv både her og der. Men alt det er kun veernes begyndelse.’“ — Matt. 24:3-8; Mark. 13:4-8.
Og historikeren Lukas tilføjer at Jesus sagde: „Store jordskælv skal der være.“ — Luk. 21:11.
Ingen ændring i jordskælvsmønsteret?
Nogle indvender imidlertid: ’Der har altid været jordskælv. Det vi oplever nu, er ikke anderledes end det altid har været.’ En videnskabsmand siger i bladet Natural History:
„Man bemærker med en vis morskab at visse religiøse grupper har taget denne ulykkelige tid som et bevis på at antallet af jordskælv er stigende. . . . Det er værd at bemærke at antallet af store jordskælv fra 1896 til 1906 (omkring femogtyve) var større end det har været i noget tiår siden. Denne religiøse interesse har øjensynlig forbindelse med nogle af udtalelserne i evangelierne vedrørende de sidste dage . . . for en seismolog [en der studerer videnskaben om jordskælv] er der dog ikke megen spådom i [Jesu profeti].“ — December 1969.
Er dette en gyldig indvending? For at få svar kan De i Deres egen bibel se hvad Jesus videre sagde. Han forudsagde ikke at ovennævnte begivenheder (indbefattende jordskælv) ville indtræffe inden for et bestemt tiår. Nej, han sagde: „Sandelig siger jeg eder: denne slægt skal ikke forgå, før alt dette er sket.“ (Matt. 24:34) En „slægt“, det vil sige en generation, lever meget længere end ti år.
Husk endvidere at Jesus forudsagde „store jordskælv“. Hvad afgør om et jordskælv må betegnes som „stort“? Er det ikke omfanget af de ødelæggelser det anretter på liv og ejendom? Jo. Men jordskælvsforskerne ser lidt anderledes på det. De er ikke tilbøjelige til at betragte et jordskælv som stort medmindre det kommer højt på Richterskalaen, der udtrykker jordskælvets styrke, den kraft der frigøres ved rystelserne. Nogle af de kraftigste jordskælv er imidlertid forekommet
-