modstået kunne de ikke være blandt dem som Jesus beskrev: „Salige er de, som er forfulgte for retfærdigheds skyld, thi Himmeriget er deres. Salige er I, når man håner og forfølger jer og lyver jer alt ondt på for min skyld.“ — Matt. 5:10, 11.

Tålmodig udholdenhed

Kristne holder tålmodigt ud og fortsætter deres forkyndergerning til trods for alle former for forfølgelse. Og når deres brødre i andre dele af verden lider, taler de frimodigt deres sag og skammer sig ikke over at kendes ved dem. Det er ikke blot en passiv form for sympati de viser dem der bliver forfulgt, men de er villige til at give sig selv ved nidkært at tage del i de grene af forkyndergerningen som de der er fængslet er afskåret fra. De er også lykkelige for at kunne bidrage økonomisk til dækning af omkostningerne til forsvaret for dem der stilles for domstolene. Dette er i harmoni med de første kristnes trofaste eksempel hvorom der står skrevet: „I . . . udholdt mangen en lidelsesfuld kamp, idet I snart ved hån og mishandling blev et skuespil for folk, snart delte kår med dem, som gennemgik sådanne lidelser. Thi både havde I medlidenhed med de fangne og fandt jer med glæde i, at man røvede, hvad I ejede.“ — Hebr. 10:32-34.

Sande kristne holder ud under forfølgelse fordi de sætter deres lid til de mange løfter i Guds ord om at han vil være med dem. I Lukas 21:18, 19 siges der for eksempel: „Men ikke et hår på jeres hoved skal gå tabt. Ved jeres udholdenhed skal I vinde jeres sjæle.“ De forventer ikke en eller anden mirakuløs udfrielse fra overgreb eller fra døden. De har tillid til Jehovas magt til at oprejse dem fra døden som en storslået belønning i harmoni med Jesu løfte: „Den, som har bjærget sit liv, skal miste det; og den, som har mistet sit liv for min skyld, skal bjærge det.“ — Matt. 10:39.

Jesu medvidner er besluttet på at ingen form for forfølgelse skal adskille dem fra den menighed der består af dem der elsker og adlyder Gud. De vil aldrig provokere til eller tragte efter forfølgelse som nogle fanatikere gør, men ud fra Guds ord ved de at der vil komme forfølgelse over dem, og når det sker er de parate til at møde den uden at vige tilbage. For dem er forfølgelse på grund af den rette sag, for Guds retfærdigheds skyld, et ærefuldt kendetegn og en grund til glæde.

Spørgsmål fra læserne

● Vil de millioner som lever i Kina og andre steder og som aldrig har hørt budskabet om Riget, blive skånet under Babylon den Stores ødelæggelse og Harmagedonslaget? Eller får de eventuelt en opstandelse senere? — H. S., De forenede Stater.

Det er vigtigt at vi forstår hvad Bibelen siger om den ødelæggelse der skal komme ved afslutningen på denne tingenes ordning. I sin lignelse om fårene og bukkene gjorde Jesus opmærksom på at der skulle udføres et adskillelsesarbejde ’når Menneskesønnen kom i sin herlighed’, og at menneskene ville blive klassificeret enten som „får“ eller som „bukke“. (Matt. 25:31-46) Grundlaget for adskillelsen skulle til dels være folks reaktion over for forkyndelsen af den gode nyhed om det oprettede rige. Dette forkyndelsesarbejde udføres nu af Jehovas vidner. Jesus forklarede at de mennesker som tog godt imod budskabet og behandlede budbringerne venligt ville blive klassificeret som „får“ og gå ind til „evigt liv“. De øvrige, dem der ikke tog imod budskabet og ikke hjalp dem der bragte det, ville blive klassificeret som „bukke“, og når dommen blev eksekveret ville de gå bort til „evig afskærelse“ (NW) og ikke til en midlertidig død.

Nogle har ikke svært ved at forstå at millioner af mennesker vil få en opstandelse og få mulighed for at tjene Gud, men de spekulerer på om de millioner der lever i dag og som øjensynlig aldrig har hørt budskabet om Riget, bliver udslettet for evigt uden at der nogen sinde er blevet aflagt vidnesbyrd om Guds hensigter for dem. På nuværende tidspunkt ser det ganske vist ud til at en kolossal mængde mennesker ikke har hørt om Riget. Desuden kan vi af Bibelens