-
Fremtidigt liv i kraft af en opstandelseVagttårnet – 1978 | 1. december
-
-
i den omgivende tekst har udtrykket „liv i sig selv“ imidlertid en stærkere betydning end selveksistens. Udtrykket betyder at den himmelske Fader har et reservoir af liv i sig selv, så han, ligesom en fader, kan give andre liv. Han var derfor i stand til at give Sønnen liv i et sådant mål at denne også kunne give andre liv. Hvis det at Faderen gav Sønnen „liv i sig selv“ blot betød at han gav ham fuldkomment liv, ville der ikke have været noget specielt ved Sønnen. Hvorfor ikke? Nej, for Gud gav også de himmelske engle fuldkomment liv. Og ikke det alene; han gav også Adam og Eva i Edens have fuldkomment liv. Men hvorfor fik Guds søn „liv i sig selv“?
17. Hvorfor fik Sønnen „liv i sig selv“, og hvordan stemmer hans bøn i Johannes 17:1, 2 overens hermed?
17 Det fik han fordi han bragte sit fuldkomne menneskeliv som et genløsningsoffer for hele menneskeslægten. (Matt. 20:28; 1 Tim. 2:5, 6) På denne måde kunne han købe menneskene tilbage, løskøbe dem fra dødens fordømmelse, som skyldtes nedarvet ufuldkommenhed. Med dette i tanke kunne Jesus indlede sin bøn påskenat med ordene: „Fader, timen er kommet; herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, ligesom du har givet ham myndighed over alt kød, for at han kan give dem — hele det antal som du har givet ham — evigt liv.“ — Joh. 17:1, 2.
18. Hvordan tydeliggøres denne sandhed i R. A. Knox’ oversættelse af Johannes 5:26, og hvornår fik Kristus magt og myndighed til at skænke liv?
18 The New Testament of Our Lord and Saviour Jesus Christ af Ronald A. Knox fastholder denne sandhed og tydeliggør den i sin oversættelse af Johannes 5:26, der lyder således: „Som Faderen har livets gave i sig, således har han givet Sønnen at han også skulle have livets gave i sig.“a Da Jesus Kristus havde lidt offerdøden, var blevet oprejst og havde frembåret værdien af sit fuldkomne menneskeliv for sin himmelske Fader, kunne han overdrages magt og myndighed til at skænke goderne deraf til dem der trængte til det — hele den fordømte og døende menneskeslægt. Derfor læser vi i Romerbrevet 6:23: „Den løn synden betaler er døden, men den gave Gud giver er evigt liv ved Kristus Jesus, vor Herre.“
19. Hvorfor er Jesus Kristus den rette for Jehova at bruge når menneskeslægten skal dømmes?
19 Som et menneske af kød og blod kunne Jesus, Menneskesønnen, bringe Gud et offer der svarede nøjagtig til det Adam havde forspildt for alle sine efterkommere ved sin overlagte synd i Edens have. (Hebr. 2:9, 14, 15; Joh. 1:14) Eftersom Jehova Gud bruger Menneskesønnen Jesus Kristus til at give den fordømte og døende menneskeslægt liv, er Jesus også den rette for Jehova at bruge når den genløste menneskeslægt skal dømmes.
20. Hvad sagde Jesus ifølge Johannes 5:26, 27 angående bemyndigelse til at dømme, og hvordan bekræftede Paulus dette da han talte på Marshøjen?
20 I overensstemmelse med dette fortsatte Jesus: „Således har han [Faderen] også givet Sønnen at have liv i sig selv. Og han har givet ham bemyndigelse til at dømme, fordi han er Menneskesøn.“ (Joh. 5:26, 27) Eftersom den nu herliggjorte Jesus Kristus engang selv var menneske og levede i en fordærvet verdslig tingenes ordning, kan han vise såvel barmhjertighed som retfærdighed når han dømmer de mennesker han har løskøbt fra døden. Dette blev højesteretten i oldtidens Athen tydeligt gjort opmærksom på, da apostelen Paulus stod blandt dommerne på Marshøjen og sagde: „Han [den Gud der var ukendt for dem] har nemlig fastsat en dag på hvilken han har i sinde at dømme den beboede jord med retfærdighed ved en mand som han har udnævnt, og det har han givet alle en garanti for, idet han har oprejst ham fra de døde.“ — Apg. 17:23, 31.
-
-
En livets opstandelse og en dommens opstandelseVagttårnet – 1978 | 1. december
-
-
En livets opstandelse og en dommens opstandelse
1, 2. Hvorfor er Jesu udtalelse om at han har fået bemyndigelse til at dømme ikke så mærkelig at vi ikke kan tro den?
PÅ den dag Gud har fastsat vil hans søn bruge „livets gave“. (Joh. 5:26, Knox) Han vil lade de mennesker opstå som goderne ved hans genløsningsoffer er tiltænkt. ’Dagen’ bliver en domstid, og den bliver ikke kun på 24 timer. Det er den periode på 1000 år der er fastsat for Kristi herredømme. (Åb. 20:4-6) Domshandlingen vil medføre at nogle bliver tilkendt livet, mens andre bliver dømt til udslettelse. Lyder dette mærkeligt i vore dage hvor der så ofte sker justitsmord og hvor der hersker så megen religiøs uenighed om hvad Guds domsdag er? Det lød mærkeligt for jøderne på Jesu tid, der gik op i at holde sabbat.
2 Derfor sagde Jesus til dem: „I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre hans stemme og komme ud, de som har gjort det der er godt, til en livets opstandelse, de som har øvet det der er slet, til en dommens opstandelse. Jeg kan slet intet gøre på eget initiativ; sådan som jeg hører [fra Faderen, den øverste Dommer], dømmer jeg; og den dom jeg fælder er retfærdig, for jeg søger ikke min egen vilje, men hans vilje som har sendt mig.“ — Joh. 5:28-30.
3. Hvori adskiller de der går over fra døden til livet uden en ugunstig dom, sig fra dem Jesus talte om i Johannes 5:28, 29, og hvilken skare må der være tale om?
3 Før Jesus sagde ovennævnte havde han, ifølge Johannes 5:24, 25, talt om andre „døde“, for hvem den „time“ i hvilken de skulle blive levende, allerede var begyndt. De kaldtes „døde“, men de lå ikke „i mindegravene“. De hørte oven i købet det ord Guds søn talte, og de troede på den der havde sendt ham. På den måde gik de over fra døden til livet og ville ikke komme til en ugunstig dom. Disse, der gav agt på Guds søns stemme og som var gået over fra døden til livet, skulle leve og kunne se frem til evigt liv. Der må være tale om dem der bliver Jesu Kristi himmelske medarvinger, nemlig de 144.000 som får en opstandelse til åndeverdenen, hvor de skal være sammen med Jesus Kristus i hans rige.
4. Hvilken opgave får Kristi 144.000 medarvinger?
4 I stedet for at blive dømt skal disse 144.000 medarvinger sidde på domstroner sammen med Jesus Kristus. I Åbenbaringen 20:4 læser vi at „der blev givet dem magt til at dømme“. Deres opstandelse kaldes „den første opstandelse“. Ved den bliver de øjeblikkelig oprejst til det himmelske plan. — Åb. 20:6.
5. Hvornår begyndte domsperioden for medlemmerne af det åndelige Israels menighed, og hvilken forret sagde Jesus de ville få i hans rige?
5 Der har været en forudgående domsperiode for disse 144.000 mens de levede på jorden. Den begyndte da det åndelige Israels kristne menighed blev til på pinsedagen år 33 e.v.t. Denne domsperiode fortsætter indtil menigheden af Guds åndelige sønner er fuldtallig. (1 Pet. 4:17, 18) Angående deres herlige fremtid sagde Jesus følgende til sine trofaste apostle påskeaften år 33 e.v.t.: „Jeg indgår en pagt med jer, ligesom min Fader har indgået en pagt med mig, om et rige, for at I kan spise og drikke ved mit bord i mit rige og sidde på troner og dømme Israels tolv stammer.“ (Luk. 22:29, 30) De bliver altså ikke dømt mens Kristus hersker i de tusind år, men sammen med ham skal de dømme den genløste menneskeslægt.
6. Hvad må der ske for at menneskeslægten i almindelighed kan få en domstid, og hvordan vil Hades blive udslettet?
6 For at den genløste menneskeslægt i almindelighed kan få en domstid her på jorden, må der ske en opstandelse af ’alle dem der er i mindegravene’. Det vil der også, for ifølge Johannes 5:28-30 sagde
-