Jesu Kristi forfædre var Abraham, Isak, Jakob og kong David, alle trofaste mænd, trofaste vidner for Jehova.

29, 30. (a) Kan man slutte noget med hensyn til om fyrsterne på jorden kun skal udnævnes blandt Kristi forfædre? (b) Hvad taler deres udnævnelse til fyrster for med hensyn til deres og andres opstandelse?

²⁹ Skal Jesus Kristus udnævne sine trofaste forfædre til „fyrster over hele jorden“ under sit himmelske rige må han oprejse dem fra mindegravene. Hvis andre mennesker på jorden skal nyde godt af Kristi trofaste forfædres retfærdige styre under hans tusindårige regering, må disse forfædre nødvendigvis opstå på et tidligt tidspunkt under hans regering, selv om de er døde for årtusinder siden. Hvis det kun var blandt sine gudfrygtige forfædre at den regerende konge, Jesus Kristus, udnævnte de fyrster som skal styre på jorden, ville der ikke være mange fyrster til at varetage denne opgave. Andre mænd fra fortiden blandt den store sky af vidner var lige så trofaste. Det er derfor rimeligt at tænke at disse trofaste vidner også vil blive regnet for værdige til at udnævnes til fyrster på jorden.

³⁰ Skal de udnævnes til at beklæde fyrsteembeder må også de få en tidligere opstandelse end de andre af Guds riges jordiske undersåtter. Det giver os et fingerpeg om at der vil blive taget hensyn til rang og rækkefølge under den jordiske opstandelse. Og når det er tilfældet, så vil Hades og havet ikke give alle sine jordiske døde tilbage på én gang, uden at der først er blevet truffet de nødvendige foranstaltninger til at nogle kan tage sig af de tilbagevendende døde.c

„Livets opstandelse“

31. (a) Hvilke tanker har flere bibelkommentatorer gjort sig vedrørende Johannes 5:28, 29? (b) Hvordan opdelte Jesus Kristus de opstandne?

³¹ Jesus talte om denne tilbagevenden fra mindegravene som en eneste stor begivenhed. Men han påpeger at denne ene altomfattende opstandelse vil få forskelligt forløb for dem som opstår. I Johannes 5:28, 29 (NW) siger han: „Alle de som er i mindegravene skal høre hans røst og komme frem, de som gjorde det gode, til en livets opstandelse, de som gjorde det onde, til en dommens opstandelse.“ Bibelkommentatorer har spekuleret på om dette betyder at der skal finde to opstandelser sted af de to nævnte grupper.d Her drøfter Jesus Kristus imidlertid ikke opstandelsen nærmere eller deler den op i „den første opstandelse“ og opstandelsen af „de andre døde“. Han opdeler udelukkende menneskeheden efter resultatet af opstandelsen.

32. Hvem indbefatter „de som gjorde det gode“ og som opnår „livets opstandelse“?

³² Johannes 5:29 er det eneste sted i Bibelen hvor udtrykket „livets opstandelse“ forekommer. Jesus sagde at de som opnår denne opstandelse er dem „som gjorde det gode“. Hvem indbefatter det? Bibelen svarer: ALLE de oprejste som opnår evigt liv i Guds kommende nye retfærdsordning under hans Messias, uanset om de oprejses til udødelighed i himmelen som Jesu Kristi medarvinger og meddommere eller til liv som fuldkomne mennesker på jorden under Guds rige.e De opnår livet gennem Jesus Kristus.

33, 34. (a) Betyder „livets opstandelse“ i sig selv en øjeblikkelig opvågnen fra død til liv i fuldkommenhed? (b) Hvad kan dog siges om Kristi og hans 144.000 medarvingers opstandelse?

³³ „Livets opstandelse“ betyder ikke i sig selv en øjeblikkelig opvågnen fra død til liv i fuldkommenhed. For de 144.000 kristne der viser sig værdige til at være dommere, konger og præster med Jesus Kristus i himmelen vil opstandelsen dog betyde at de opnår en øjeblikkelig fuldkommengørelse som Guds udødelige, uforkrænkelige åndesønner. Da deres fører, Jesus Kristus, blev oprejst, forvandledes han øjeblikkelig til Guds fuldkomne og ypperste åndesøn. Som hans opstandelse bliver også hans 144.000 medarvingers. (Rom. 6:5) I sin drøftelse af opstandelsen taler apostelen Paulus om de trofaste kristne som lever på jorden når deres herre kommer igen og som ikke ved deres jordiske livs afslutning behøver at sove ind i døden og dér vente på hans genkomst. I 1 Korinter 15:49-54 skriver Paulus:

³⁴ „Og ligesom vi har båret den jordiskes [det første menneske Adams] billede, således skal vi også bære den himmelskes [Jesu Kristi] billede! Men det siger jeg, brødre, at kød og blod kan ikke arve Guds rige, og forkrænkelighed arver heller ikke uforkrænkelighed. Se, jeg siger jer en hemmelighed: vi skal ikke alle hensove, men vi skal alle forvandles, i et nu, i et øjeblik, når den sidste basun lyder; thi basunen skal lyde, og de døde skal opstå uforkrænkelige, og da skal vi forvandles. Thi dette forkrænkelige må iføre sig uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig udødelighed. Men når dette forkrænkelige har iført sig uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig udødelighed, da skal det ord opfyldes, som står skrevet: ’Døden er opslugt og sejren vundet.’“

35. Bliver de 144.000 stillet til doms før de oprejses til øjeblikkelig fuldkommenhed, og hvad siger 2 Korinter 5:10 herom?

³⁵ Da nu de 144.000 oprejses til øjeblikkelig fuldkommenhed som himmelske åndeskabninger vil det så sige at de ikke først bliver dømt? Nej. I 2 Korinter 5:10 skriver apostelen Paulus til menigheden af Kristi trofaste efterfølgere: „Thi for Kristi domstol skal vi alle træde frem, som vi er, for at enhver kan få igen, alt efter som han har handlet her i livet, godt eller ondt.“ Kristi medarvinger står altså til doms nu.

36. Hvilken advarsel gives der i denne forbindelse i 1 Peter 4:17, 18?

³⁶ I 1 Peter 4:17, 18 advarer Peter dem om denne dom og siger: „Thi nu er tiden inde, da dommen tager sin begyndelse med Guds hus; men kommer den over os først, hvad skal det så ende med for dem, der er ulydige mod Guds evangelium? Og hvis den retfærdige kun frelses med nød og næppe, hvad skal der så blive af den ugudelige og synderen?“

37. Hvor og hvornår må det for de 144.000’s vedkommende afgøres om de har gjort det gode?

³⁷ Inden de nogen sinde dør og opnår „livets opstandelse“ må Dommeren have bevis for at de hører til dem „som gjorde det gode“. Eftersom de 144.000 medarvinger ved deres opstandelse erfarer en øjeblikkelig forvandling til liv som fuldkomne åndeskabninger i himmelen må de allerede nu mens de er i kødet bevise at de hører til dem der gør det gode. Det må ske før de iklædes udødelighed og uforkrænkelighed i himmelen.

De øvrige af dem som gør det gode

38. Hvad afgør om de der opstår til liv på jorden indskrives eller forbliver indskrevet i livets bog?

³⁸ Hvordan forholder det sig med de mennesker som får en jordisk opstandelse med håb om fuldkommenhed i det jordiske paradis under Guds rige? De behøver ikke øjeblikkelig at blive forvandlet til menneskelig fuldkommenhed og vil heller ikke blive det når de vågner op af døden og står op af mindegravene. Deres gerninger vil afgøre om de får deres navne indskrevet i livets bog eller om deres navne skal blive stående der. Men der er ikke kun tale om deres tidligere gerninger. Det er også et spørgsmål hvordan de vil handle på jorden i løbet af Kristi tusindårige regering, og hertil kommer desuden den endelige prøve når Satan og hans dæmoner bliver løsladt ved slutningen af de tusind år. (Åb. 20:7-10) Til den tid vil det blive endeligt afgjort om de er blandt dem „som gjorde det gode“, hvis de forbliver trofaste under denne prøve.

39, 40. (a) Hvad må den store sky af vidner fra fortiden, Johannes Døber indbefattet, lære efter at de er blevet oprejst? (b) Hvad må de vise, og hvilken foranstaltning vil de nu kunne drage nytte af?

³⁹ Tænk på den store sky af vidner fra gammel tid, Abraham, Isak og Jakob, Moses, kong David og Johannes Døber indbefattet. Dem venter vi at se som fyrster over hele jorden. De må skulle lære meget, især om Messias og den plads han indtager i Guds hensigter og foranstaltninger. Alt dette må de få forståelse af, og det må ses hvordan de tager imod denne kundskab efter deres opstandelse. Johannes Døber blev henrettet to år før Jesus Kristus døde, oprejstes og vendte tilbage til himmelen. Johannes har derfor meget at lære og det vil blive en prøve for ham, efter at han har fået en opstandelse her på jorden. Selv fra sin fængselscelle sendte Johannes Døber bud til Jesus for at spørge om han var den ventede Messias eller om der skulle komme endnu en for at opfylde alt hvad der var skrevet.

⁴⁰ Vi kan altså forstå at helt frem til afslutningen på Kristi tusindårige regering må de der hører til den store sky af vidner der får en „bedre opstandelse“ vise at de gør det gode. I fortiden kunne de kun benytte sig af dyreofre der ikke kunne borttage deres synder, men efter deres opstandelse på jorden vil de kunne høste gavn af Jesu genløsningsoffer og hans tjeneste som Guds ypperstepræst for syndige mennesker. Deres mulighed for at opnå evigt liv afhænger af om de tager imod dette offer.

41 Hvem hører den store skare der nævnes i Åbenbaringen 7:9-17 til? (b) Hvilket håb nærer denne skares medlemmer, og vil de erfare en øjeblikkelig forvandling til fuldkommenhed?

⁴¹ I Åbenbaringen 7:9-17 skildres en „stor skare“. Det er en jordisk skare. Den er ikke avlet af Guds ånd, og den har altså ikke et himmelsk håb. Dens medlemmer hører til de „andre får“ som den gode hyrde Jesus Kristus fører ind i den ene fold af frelste, som det fremgår af Johannes 10:16. Alle de „andre får“ skal leve på den „nye jord“ under Guds himmelske rige. Mange af den „store skares“ medlemmer forventer at de vil overleve Harmagedonkrigen der skal gøre ende på den nuværende tingenes ordning, nøjagtig ligesom Noas sønner og svigerdøtre i arken overlevede Vandfloden sammen med Noa og hans hustru. De forventer at de vil leve videre under den nye tingenes ordning efter Harmagedon, uden at dø. De vil ikke erfare en øjeblikkelig forvandling til fuldkommenhed straks efter Harmagedonkrigen. Som skare betragtet vil de ikke opnå menneskelig fuldkommenhed førend ved Kristi tusindårsriges afslutning.

42. Hvornår vil de af den store skare som dør inden Harmagedonkrigen opnå menneskelig fuldkommenhed og vise sig at høre til dem „som gjorde det gode“?

⁴² Mange af dem der hører til den „store skare“ er allerede døde trofaste i Guds tjeneste. Andre vil dø inden Harmagedonkrigen. Også de må høre den herliggjorte Menneskesøns røst og komme frem af mindegravene ved en opstandelse. De vil ikke blive oprejst til øjeblikkelig fuldkommenhed, ligesom de der overlever Harmagedonkrigen heller ikke vil blive forvandlet i et nu til fuldkomne mennesker så snart Harmagedon er forbi. I lighed med Harmagedonkrigens overlevende vil de der kommer frem af mindegravene ikke opnå menneskelig fuldkommenhed før ved slutningen af Kristi tusindårige regering. Til den tid vil de komme til at stå over for Satan og hans dæmoner og må da bevise om de fortsat vil gøre det gode. Kun de som gør det gode når Satan bliver løsladt vil få evigt liv på jorden.

43. Hvem omfatter de døde der nævnes i Åbenbaringen 20:11-13?

⁴³ Om menneskeslægtens døde i almindelighed siger Åbenbaringen 20:11-13 at både Hades og havet skal give sine døde tilbage. Disse døde vil omfatte de trofaste profeter og vidner lige fra Abels tid og frem til Johannes Døber og også de af den „store skare“ som dør inden Harmagedon samt alle de andre der, som Jesus sagde, befinder sig „i mindegravene“.

44. Hvad bliver dernæst spørgsmålet for dem, og på hvilket grundlag bliver de dømt?

⁴⁴ Spørgsmålet er nu: Hvem vil få sit navn optegnet i „livets bog“ eller bevare det indskrevet i „livets bog“? Naturligvis de som får den endelige dom at de „gjorde det gode“. For at opnå denne endelige godkendelse må de bringe deres liv i harmoni med de symbolske „bøger“ der indeholder Guds anvisninger, bøger der vil blive åbnet under Kristi tusindårige regering. Disse bøger skal tjene som en rettesnor for deres handlinger under Kristi regering, eftersom de der står foran „den store, hvide trone“ skal dømmes „efter deres gerninger“. — Åb. 20:12.

45. (a) Hvornår får de den kendelse at de „gjorde det gode“? (b) Hvad sker der med dem hvis navne ikke er indskrevet i livets bog?

⁴⁵ Den afgørende prøve for dem kommer når Satan og hans dæmoner løslades for en kort tid ved slutningen af Kristi tusindårige regering. Først når de har bestået denne endelige og afgørende prøve vil de for evigt og altid få den kendelse at de „gjorde det gode“. Deres navne vil stå optegnet i livets bog. Ja, nogle vil virkelig få deres navne „indskrevet i livets bog“, for i Åbenbaringen 20:15 siges der hvad der vil ske med dem hvis navne ikke er indskrevet i denne bog. De vil dø „den anden død“. Først da vil det vise sig hvem af dem der befandt sig i mindegravene der er kommet frem til „livets opstandelse“.

Frem af gravene til „dommens opstandelse“

1. Hvem er det der i Johannes 5:29 omtales som „de som gjorde det onde“?

HVEM er det Jesus i Johannes 5:29 kalder „de som gjorde det onde“ og som kommer frem af mindegravene til en „dommens opstandelse“? Det er åbenbart alle dem som ikke har vist sig værdige til en „livets opstandelse“.

2, 3. (a) Rummer udfaldet af den dom der nævnes i Johannes 5:29 to muligheder? (b) Hvem er dommen rettet imod, og hvad kan dette fortælle om dommens art, i lyset af andre skriftsteder?

² Betyder ordet „dom“ i udtrykket „dommens opstandelse“ at den opstandne har mulighed for at få en gunstig kendelse ved domstolen? Nej! Ordet „dom“ her betyder ikke en retssag eller domsproces som ender med at dommeren enten dømmer den opstandne ikke-skyldig og lader ham gå, eller fælder en ugunstig dom og idømmer ham straf.a Ordet „dom“ betyder her selve domsafsigelsen, den proces at udtænke og forme en kendelse på baggrund af sagens kendsgerninger og afsige den.b Den kan enten være gunstig eller ugunstig. Hvad er den i Johannes 5:29?

³ Selve den omstændighed at dommen i Johannes 5:29 er rettet mod dem „som gjorde det onde“ viser at det er en ugunstig dom, en fordømmelse. Om de mennesker som nu fremturer i at gøre det onde sagde Jesus: „Thi enhver, som øver [praktiserer, NW] ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres. Men den, som gør sandheden, kommer til lyset, for at det må blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud.“ (Joh. 3:20, 21) Som en advarsel mod at huse misundelse og egennytte siges der til os i Jakob 3:14-16: „Den ’visdom’ kommer ikke ovenfra, men er jordisk, sjælelig, og stammer fra de onde ånder. Thi hvor der er misundelse og egennytte, dér er forvirring og alt, hvad ondt er.“ — Se Titus 2:8.

4. Hvilken dom er der tale om i Judas 4, 14, 15 og Apostlenes Gerninger 7:7?

⁴ I mange skriftsteder har ordene „at dømme“ og „dom“ betydningen at fordømme eller fordømmelse. Vi læser for eksempel i Judas 4, 14 og 15: „Thi der har indsneget sig nogle mennesker, om hvem det allerede for længe siden er skrevet, at de skulle rammes af denne dom: de er ugudelige, folk, som misbruger vor Guds nåde til løsagtighed og fornægter vor eneste hersker og Herre, Jesus Kristus.“ „Se Herren kommer med sine hellige titusinder for at holde dom [krisis] over alle og straffe alle de ugudelige.“ Apostlenes Gerninger 7:7 siger om Ægypten: „’Dog vil jeg dømme det folk, de [israelitterne] skal trælle for,’ sagde Gud; ’og siden skal de drage ud og dyrke mig på dette sted.’“

5. Hvilken dom må nyomvendte beskyttes imod ved udnævnelser?

⁵ Apostelen Paulus instruerede Timoteus om ikke at udnævne en nyomvendt „for at han ikke skal blive opblæst og falde ind under Djævelens dom [krima]“. — 1 Tim. 3:6.

6. Hvilken dom fældes ifølge Åbenbaringen 18:8, 20 og 19:2 over Babylon den store?

⁶ Den falske religions verdensimperium, der symboliseres ved Babylon den Store, får ikke nogen opstandelse fra sin kommende ødelæggelse. Derfor lyder Åbenbaringen 18:8, 20 og 19:2 ifølge dr. Robert Youngs ordrette bibeloversættelse således: „Med ild skal hun brændes op, for stærk er Herren Gud som dømmer hende.“ „Fryd jer over hende, o himmel, og I hellige apostle og profeter, thi Gud har fældet jeres dom over hende!“ „Thi sande og retfærdige er hans domme: han har dømt den store skøge, som styrtede jorden i fordærv med sin utugt, og han har krævet sine tjeneres blod af hendes hånd.“

7. Hvilken dom er der tale om i Jeremias 51:9, Salme 9:20, Joel 3:17 og Obadias 21?

⁷ Det hebraiske ord mishpát bruges i betydningen „årsag til eller grundlag for fordømmelse“. Jeremias 51:9 siger om Babylon: „Dets straffedom når til himmelen.“ I Salme 9:20 og Joel 3:17 læser vi om hvordan folkeslagene får en ugunstig dom. Obadias 21 beretter om det ugudelige Esau eller Edom: „Da drager redningsmænd fra Zions bjerg op for at holde dom over Esaus bjerge. Og så skal riget være [Jehovas].“

8. Hvilken dom er der tale om i Johannes 7:51 og Mattæus 23:33?

⁸ Den jødiske rådsherre Nikodemus forsvarede Jesus og sagde: „Dømmer vor lov mon et menneske, uden at man først forhører ham og får rede på, hvad han har gjort?“ (Joh. 7:51) I Mattæus 23:33 siger Jesus til de jødiske skriftkloge og farisæere: „I slanger, I øgleunger! hvordan kan I undgå at dømmes til [Gehenna]?“ Hvis denne dom (krisis) indebar en mulighed for at slippe fri for Gehenna, den evige udslettelse, hvorfor så søge at undgå den? Den indebar ikke en sådan mulighed.

Modsætninger

9, 10. (a) Hvordan er forholdet mellem de ting Jesus nævner i Johannes 5:29? (b) Hvilke modsætninger opstiller han i Johannes 3:17-19?

⁹ Husk også på at i Johannes 5:29 opstiller Jesus Kristus en modsætning: „de som gjorde det gode“ og „de som gjorde det onde“. Svarende hertil stiller han „livets opstandelse“ op som en modsætning til „dommens opstandelse“.

¹⁰ Andre steder stiller Jesus den samme modsætning op mellem frelse (eller liv) og dom. Efter at have talt om Guds store kærlighed til menneskeheden siger Jesus for eksempel: „Thi Gud sendte ikke sin Søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, som tror på ham, dømmes ikke; den, som ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne Søns navn. Og dette er dommen [eller dette er krisis, grundlaget for dommen, NW], at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket mere end lyset; thi deres gerninger var onde.“ (Joh. 3:17-19) I disse vers bruges udtrykkene dom og dømme i fordømmende betydning og står i hvert enkelt tilfælde i kontrast til frelse til evigt liv. — Jfr. Johannes 12:47 og Mattæus 25:46.

11, 12. (a) Hvad opstilles som modsætninger i Johannes 5:24? (b) Hvilke to modsatte forløb af opstandelsen fra mindegravene påpeger Jesus altså i Johannes 5:28, 29?

¹¹ I Johannes 5:24, lige et par vers før Jesus omtaler de dødes opstandelse, opstiller han den samme modsætning mellem liv og dom og siger: „Den, som hører mit ord og tror ham, som sendte mig, han har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet.“ Jesus viser derfor i Johannes 5:28, 29 to skarpt adskilte og modsatte forløb af den ene altomfattende opstandelse fra mindegravene.

¹² Det er 1) „liv“ og 2) „dom“, det vil sige en fordømmelse, en straffedom med fortabelse af enhver form for liv nogetsteds.

13. (a) Hvilken fortolkning af ordet „dom“ ville ikke gøre denne „dom“ til en modsætning til „liv“? (b) Hvad må ordet „dom“ altså betyde her?

¹³ Jesus stiller ikke „liv“ op som en modsætning til en „dom“ hvis udfald er usikkert, så den enten kan betyde liv for den opstandne hvis han ophører med at gøre det onde, eller død hvis han fremturer i det onde. Så ville der ikke være tale om nogen egentlig modsætning, for det ville jo betyde at „dommens opstandelse“ kunne føre til evigt liv, nøjagtig ligesom „livets opstandelse“. Og eftersom Jesus sagde at „alle“ skulle komme frem og få en opstandelse, enten til liv eller til dom, ville opstandelsen faktisk betyde universel frelse for alle dem i mindegravene der hører Jesu røst og kommer frem. I dette tilfælde betyder dommen kun ét, nemlig at de som gør det onde mister livet.

14. (a) Betyder den omstændighed at ordet „dom“ kun bruges i forbindelse med dem „som gjorde det onde“ at de der opstår til liv ikke bliver prøvet? (b) Hvornår har de 144.000 deres domsperiode i betragtning af at de straks ved deres opstandelse til himmelsk liv opnår fuldkommenhed?

¹⁴ Johannes 5:28, 29 skildrer således to skarer der adskiller sig fra hinanden ved udfaldet af deres handlemåde efter at de er opstået fra døden. I Johannes 5:29 bruger Jesus kun det græske ord krisis om dem som gør det onde, men det vil ikke sige at de som får en „livets opstandelse“ ikke sættes på prøve inden de går ind til evigt liv.c De 144.000 der skal være Jesu Kristi meddommere i himmelen opnår øjeblikkelig adgang til evigt liv sammen med Kristus som fuldkomne åndeskabninger. Imidlertid har de bestået deres prøve her på jorden, for som 1 Peter 4:17 siger: „Nu er tiden inde, da dommen tager sin begyndelse med Guds hus; men kommer den over os først, hvad skal det så ende med for dem, der er ulydige mod Guds evangelium?“ Når de dør trofaste som jordiske skabninger er deres domsperiode forbi. Til Guds fastsatte tid får de del i den „første opstandelse“ og da har den anden død ingen magt over dem. (Åb. 20:4-6) Da vil de være dommere i stedet for at stå til doms.

15. Hvornår eksekveres dommen over dem der får en „dommens opstandelse“?

¹⁵ Men hvornår bliver dommen så fældet over dem som kommer frem af mindegravene til „dommens opstandelse“ og hvornår bliver dommen eksekveret? Ikke umiddelbart efter at de har stillet sig foran den store, hvide trone, men først efter at de har vist sig at være sådanne der gør det onde, enten under Kristi tusindårige regering eller når Satan og hans dæmoner ved udløbet af de tusind år løslades fra afgrunden for at friste menneskeheden, der er bragt til fuldkommenhedens stade.

16. Hvad bestemmer om navnene indskrives i „livets bog“? Hvornår kan „den anden død“ tages i anvendelse, og hvorfor på dette tidspunkt?

¹⁶ Åbenbaringen 20:11-15 skildrer hvordan alle de som døden, Hades og havet giver tilbage får lejlighed til at blive „indskrevet i livets bog“. Om de vil blive kendt værdige til at få deres navne indskrevet i denne bog vil afhænge af hvorvidt de lever efter de instruktionsbøger der da vil blive åbnet og efter hvilke de vil blive dømt. Nogle af dem vil måske blive fundet uværdige inden de tusind år er forbi og vil straks blive udslettet i den „anden død“ fordi de i ondskab har nægtet at efterleve Rigets krav og at vokse til hellighed og menneskelig fuldkommenhed.

17. Hvornår eksekveres dommen over de øvrige, og hvorfor på dette tidspunkt?

¹⁷ Andre vil først blive udslettet efter at de tusind år er udløbet. Til den tid vil de have opnået menneskelig fuldkommenhed og vil være nået frem til at kunne leve uden synd og i harmoni med alle Guds love og til at anerkende hans universelle overhøjhed. Men når Satan og hans dæmoner bliver løsladt for at stille disse fuldkomne mennesker på prøve vil de vende sig fra retfærdighed og gå over på Satan Djævelens side, den store oprører mod den Allerhøjestes universelle suverænitet. På grund af denne skændige handling består de ikke den endelige prøve; de viser sig uværdige til evigt liv. De vil da være sådanne „som gjorde det onde“.

Advarsel

18. Hvilken opstandelse vil det da vise sig at de er stået frem til?

¹⁸ Åbenbaringen 20:14, 15 siger: „Dette er den anden død: ildsøen. Og hvis nogen ikke fandtes indskrevet i livets bog, blev han kastet i ildsøen.“ For dem vil den opstandelse de nød godt af da de kom frem af gravene vise sig at være en „dommens opstandelse“, en dom til udslettelse, for når tiden kommer til at de skal tilkendes liv eller fordømmelse, vil det vise sig at de er dem „som gjorde det onde“.

19, 20. (a) Har det da på baggrund af denne forståelse af Johannes 5:28, 29 ingen betydning hvordan vi lever vort liv nu? (b) Hvordan viser Peters advarsel og profetiernes opfyldelse i vor tid os det rette svar?

¹⁹ Af det foregående skal ingen drage den slutning at det er uden betydning hvordan vi lever vort liv nu, og at det kun er vore handlinger under Guds rige efter Harmagedon der vil blive afgørende for vor evige fremtid. Husk ordene i 1 Peter 4:17 der understreger at dommen over Guds kristne hus allerede er begyndt. Også Babylon den Store (den falske religions verdensimperium) oplever nu „hans doms time“, det vil sige Guds dom. Den er faldet for hans ugunstige dom og nærmer sig nu en voldsom udslettelse for Guds hånd. Jordens konger og deres hære er under dæmoners indflydelse ved at blive samlet til deres undergang i Harmagedon. Ønsker vi at blive udslettet sammen med dem uden håb om en opstandelse fra de døde? Hvis ikke, så er det nu vi skal forlade Babylon