Fat mod — Guds rige er nær!
1, 2. (a) Hvilken egenskab er påkrævet i vor tid? (b) Hvorfor skulle den kendsgerning at Guds rige er nær få os til at fatte mod?
VI LEVER i en tid der kræver mod, og i en tid hvor der er grund til at fatte mod! Hvorfor? Fordi Guds rige er nær!
2 For nitten hundrede år siden begejstrede et lignende budskab mennesker som nærede de rette forventninger. I vor tid findes der utallige mennesker der ikke har hørt om Guds rige. Andre hundreder millioner har nok hørt Guds rige omtalt, men har ikke forstået hvad denne guddommelige regering betyder for menneskeheden. Så hvorfor skulle de fatte mod fordi Guds rige er nær? Ja, hvorfor skulle den kendsgerning få os til at fatte mod? På grund af den befrielse og de velsignelser Guds rige vil bringe, ikke når vi er døde, men i selve vor egen generations levetid! Skulle det at disse velsignelser er for hånden ikke få dem der elsker ret til at fatte mod? Alle modige mennesker i vor tid ønsker at hjælpe andre til at fatte mod.
3. Hvilken modsætning lægger vi mærke til når vi betragter jorden og himmelen, men hvad behøver vi ikke at frygte i denne rakettidsalder?
3 Vi må alle erkende at denne verden i allerhøjeste grad er af lave. Menneskene har aldrig før oplevet sådanne tilstande. Men lad os se op og ud i verdensrummet; dér ser vi at der blandt himmellegemerne, dag og nat, altid hersker en ærefrygtindgydende orden, regelmæssighed, balance og harmoni. Denne skønne, underfulde orden der findes i himmelrummet eksisterede milliarder af år før nutidens nationer sendte mennesker ud i rummet og truede med at bringe menneskers kiv og strid med ud i verdensrummet. Men vi behøver ikke at nære frygt for at mennesker ved hjælp af deres raketter, satellitter og rummænd skal bringe forstyrrelse og uorden i det synlige univers. Det der vil ske er derimod at den vidunderlige orden og harmoni der råder i himmelen også vil blive indført her på jorden og vil komme til at hvile på så fast en grundvold at ingen ondsindede mennesker nogen sinde vil kunne rokke den.
4, 5. (a) Hvilket spørgsmål vedrørende jorden, stiller vi angående den store Skaber af de utallige himmellegemer? (b) Hvorfor kan ingen sammenlignes med ham?
4 Ville vi ikke være lykkelige dersom den orden og fred der præger de synlige himmellegemer, blev indført på jorden i vor generation? Den store Skaber der har frembragt alt dette og som på en så smuk og videnskabelig korrekt måde har anbragt alle de utallige himmellegemer i verdensrummet, kan naturligvis også til sin bestemte tid indføre ordnede forhold her på jorden, som blot er et lille fnug i det uendelige univers. Lyt til hvad han selv har sagt og ladet nedskrive, sådan som det, oversat fra det gamle sprog han talte, lyder på vort sprog:
5 „Med hvem vil I ligne Gud, hvad stiller I op som hans lige? . . . Ved I, hører I det ikke, er det ikke forkyndt jer for længst? Har I da ikke skønnet det, fra jordens grundvold blev lagt? Han troner over jordens kreds, som græshopper er dens beboere; han udbreder himlen som en dug og spænder den ud som et teltbo. Fyrster gør han til intet, jordens dommere til luft. . . . Hvem vil I ligne mig med som min ligemand? siger den Hellige. Løft Eders blik til himlen og se: Hvo skabte disse? Han mønstrer deres hær efter tal, kalder hver enkelt ved navn; så stor er hans kraft og vælde, at ikke en eneste mangler. . . . Ved du, hørte du ikke, at [Jehova] er en evig Gud, den vide jord har han skabt? Han trættes og mattes ikke, hans indsigt udgrundes ikke.“ — Es. 40:18-28.
6. Hvilke poetiske ord skrev en af fortidens konger om himmelen og dens Skaber?
6 En af fortidens konger der betragtede himmelen, skrev desuden disse poetiske ord: „Himlen forkynder Guds ære, hvælvingen kundgør hans hænders værk. Dag bærer bud til dag, nat lader nat det vide. Uden ord og uden tale, uden at lyden høres, når himlens røst over jorden vide, dens tale til jorderigs ende. På himlen rejste han solen et telt; som en brudgom går den ud af sit kammer, er glad som en helt ved at løbe sin bane, rinder op ved himlens ene rand og dens omløb når til den anden. Intet er skjult for dens glød. [Jehovas] lov er fuldkommen, kvæger sjælen, [Jehovas] vidnesbyrd holder, gør enfoldig viis, [Jehovas] forskrifter er rette, glæder hjertet.“ — Sl. 19:2-3.
7. Hvilken sandhed om Gud bekræfter himmelen, og hvad vil hans rige derfor gøre for hele menneskeheden?
7 Enhver der med eftertanke studerer himmelen vil få den sandhed bekræftet som en østerlænding nedskrev for længe siden: „Gud er ikke forvirringens, men fredens Gud.“ (1 Kor. 14:33) Dersom den nuværende forvirring her på jorden, der skyldes selviskhed og derfor er dødsensfarlig, skal erstattes med fred og orden, må der en indgriben til fra Guds side, han hvis lov er fuldkommen, hvis vidnesbyrd holder, hvis forskrifter er rette, og hvis herlighed og ære kan ses i hele universet, endskønt han ikke selv kan ses med menneskets svage øjne. Én ting som Guds rige derfor vil gøre for hele menneskeheden, er at det overalt vil indføre fred og ordnede forhold og gøre ende på lovløshed.
8. Hvad vil Guds, Skaberens, styre som konge betyde for de religiøse styreformer der hidtil har været på jorden?
8 Tænk blot hvad det vil betyde at have Gud som konge over hele jorden! Eftersom han har skabt jorden og mennesket, tilkommer det ham med rette at være konge. Vi kunne ikke få nogen højere til konge over os. Det vil betyde en fuldstændig afskaffelse af de menneskelige guder der har hersket i tidens løb, som for eksempel fortidens farao af Ægypten, der påstod at han var gud og for hvem hans undersåtter måtte kravle frem på maven når de ville nærme sig ham; eller Roms guddommeliggjorte kejsere, der plejede at blive tiltalt som „Deres Guddommelighed“; eller den japanske kejser, der den 31. december 1945 udsendte en bekendtgørelse om at den japanske kejser ikke var en gud der nedstammede fra solgudinden Amaterasu. Endnu en ting: et styre med Gud som konge er ikke ensbetydende med et jordisk teokrati, hvor det romersk-katolske eller det græsk-katolske præsteskab skal sidde på gyldne troner og diktere politikere, forretningsmænd, dommere, politi og det almene folk hvad de skal gøre. Det er ikke ensbetydende med et menneskeligt teokrati, hvor det buddhistiske eller hinduiske, det muhamedanske, shintoistiske eller protestantiske præsteskab handler som den himmelske konges repræsentanter. Disse religiøse myndigheder har i århundreder behersket menneskenes liv, og hvad har resultatet været? Se blot på den forvirring der råder i verden i dag!
9. Hvad har Gud, især siden 607 f. Kr., tilladt med hensyn til jordiske styreformer?
9 Guds rige vil være til gavn for menneskeheden og vil betyde noget helt andet end hvis det var disse religiøse myndigheder der skulle styre og råde, beherske forretningsverdenen og erhvervslivet, favorisere de store inden for politik og finans, og bestemme over folkemassernes liv. Det var i 607 f. Kr., eller for omkring 2570 år siden, at Babylons konge Nebukadnezar blev verdenshersker, og det er især siden da at Gud har tilladt nationerne at vælge deres egne politiske herskere. Han har ladet menneskene gøre som de ville med deres konger og kongeriger, selv når de ønskede at afsætte disse konger og indføre demokratiske og republikanske styreformer.
10. Hvorledes har de der troede på Guds rige handlet over for sådanne politiske bevægelser, og hvorfor?
10 Men de der virkelig har troet på Guds rige har ikke taget del i disse politiske bevægelser. De har handlet i harmoni med den handleregel som Guds inspirerede tjener for nitten hundrede år siden fremholdt for de kristne i kejsernes Rom. „Enhver skal adlyde de myndigheder han har over sig, for ingen myndighed kan eksistere uden Guds tilladelse.“ (Rom. 13:1, AT) De sande kristne har adlydt dette påbud fordi de har troet på Guds rige og har bedt om og ventet på at det skulle tage magten over hele jorden, til Guds ære og til evig velsignelse for menneskene.
11. (a) Hvad vælger menneskene i dag, efter med Guds tilladelse at have prøvet alle de mange menneskelige styreformer? (b) Hvad er tiden nu inde til at Gud vil gøre?
11 Gud har længe nok ladet menneskene og deres herskere gøre som de ville. Efter alle de erfaringer som menneskene har gjort indtil nu, skulle de have fået nok af menneskers styre uden den sande Gud. Men i dag vælger menneskene, hovedsagelig fordi de nægter at vide af noget bedre eller fordi de ikke tror der findes noget bedre, at lade sig styre af såkaldte „højere myndigheder“ eller foresatte øvrigheder af menneskelig oprindelse, heri indbefattet de demokratiske og republikanske styreformer i Øst og Vest. Menneskene har haft deres chance, og det at Gud har tilladt dem selv at vælge har ført til den nuværende tingenes tilstand. Efter resultatet at dømme har det ikke gavnet dem at de kunne gøre som de ville. Alligevel ønsker de ikke at Gud skal være deres konge. Men uanset hvad menneskene og deres politiske, kommercielle og religiøse ledere ønsker, så nærmer den tidsperiode i hvilken Gud har tilladt at jorden blev styret på denne måde, sig sin afslutning. Tiden er inde til at han vil indføre sit rige.
12. (a) Hvorfor har Gud ret til at indføre sit rige over jorden? (b) Hvorfor må man forvente at han vil gøre det?
12 Hvem tør benægte at Gud til enhver tid har ret til at indføre sit rige? Jorden er hans skaberværk og tilhører ham, vi er alle skabt af ham, og vort liv og alle andre gode ting afhænger af ham. (Sl. 24:1) Denne Gud, der skabte alle himmellegemerne over os, som bestemte deres baner og fastsatte de love der styrer universet, har også magt og visdom til at oprette et fuldkomment, retfærdigt rige over os der bor på hans jord. Han har lovet at gøre det til sin bestemte tid. Hans løfte står nedskrevet i den bog som han inspirerede sine trofaste tjenere til at nedskrive, Bibelen. Da hans søn, Jesus Kristus, for nitten hundrede år siden levede som et menneske her på jorden, lærte han dem der tilbad Gud, hvordan de skulle bede til Gud: „Vor Fader, du som er i Himlene! Helliget vorde dit navn; komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen.“ (Matt. 6:9, 10) Den almægtige Gud vil opfylde denne bøn som Jesu Kristi sande efterfølgere så længe har bedt, for den er i harmoni med hans vilje.
13. Hvorfor kunne enhver religiøs organisation der prøvede at omdanne de politiske magter til Guds rige, være sikker på at det ville mislykkes, og hvem er i virkeligheden kommet til kort på dette punkt?
13 I den tid Gud har tilladt det, har de såkaldte højere myndigheder eller foresatte øvrigheder siddet inde med den politiske magt over jorden. Disse har hersket med Guds tilladelse, i overensstemmelse med den ordning han har truffet for menneskenes anliggender. Enhver religiøs organisation der har prøvet at omdanne disse højere myndigheder til Guds rige ved Kristus kunne derfor være sikker på at en sådan religiøs efterligning ville mislykkes. De nuværende verdensforhold beviser at kristenheden har svigtet. Den har ikke vist sig at være et redskab i Guds hånd, den er ikke en del af Guds rige. — Rom. 13:1, 2.
14, 15. (a) Hvordan vil det Gud belærte Nebukadnezar om, komme til at gælde ved indsættelsen af den nye verdens styrende øvrigheder? (b) Hvem er det derfor han overdrager verdensherredømmet?
14 Når Gud erstatter de nuværende højere myndigheder med sit eget rige over menneskene vil han selv udnævne og indsætte den retfærdige nye verdens styrende øvrigheder. Han vil da i praksis vise det som han for femogtyve hundrede år siden belærte kong Nebukadnezar af Babylon om, nemlig at „den Højeste er Herre over menneskenes rige og kan give det, til hvem han vil, og ophøje den ringeste blandt menneskene til hersker over det!“ (Dan. 4:17, 25, 32) Det var en profeti om hans himmelske søn, der blev mennesket Jesus Kristus og som skal dele herredømmet med sin menighed af trofaste, ydmyge efterfølgere, som han ophøjer fra jorden til himmelen. Det er i vor tid Gud vil virkeliggøre det syn som hans profet Daniel fik mens han var i fortidens Babylon:
15 „Og se, med himlens skyer kom en, der så ud som en menneskesøn. Han kom hen til den gamle af dage og førtes frem for ham [Jehova Gud]; og magt og ære og herredom gaves ham, og alle folk, stammer og tungemål skal tjene ham; hans magt er en evig magt, aldrig går den til grunde, hans rige kan ikke forgå.“ — Dan. 7:13, 14.
Hvad det vil betyde for os
16. Hvad gjorde Jesus mens han var her på jorden som tegn på at Guds riges undersåtter vil få rigeligt at spise?
16 Hvad vil det ikke betyde for alle folk, stammer og tungemål! I dag hjemsøges store dele af jorden af hungersnød, og det hører til dagens orden at halvdelen af jordens befolkning ikke får nok at spise. Da Jesus Kristus, der kaldte sig „Menneskesønnen“, var her på jorden, nægtede han at gøre et mirakel for at forvandle stene til brød, så han kunne stille sin sult. Men en dag, efter at han havde undervist folket, bespiste han på mirakuløs vis, ved hjælp af nogle få brød og småfisk, en menneskemængde på mere end fem tusinde, og en anden dag en tilhørerskare på mere end fire tusinde. Fordi Jesus havde denne evne til mirakuløst at bespise folket var der mange der ønskede at føre ham bort og gøre ham til deres jordiske konge. Men det nægtede Jesus at lade dem gøre. (Matt. 4:1-4; 15:29-38; Joh. 6:1-15) Men når Gud gør ham til konge over hele menneskeheden, og han overtager den plads som de nuværende højere myndigheder har, vil han sørge for at alle hans lydige, jordiske undersåtter får rigeligt at spise. Da skal der aldrig mere være hungersnød.
17. (a) Hvordan vil Jesus Kristus således leve op til ordene i Salme 72? (b) På hvilken måde vil han vise at han er „mere end Salomon“?
17 Som Guds udnævnte konge over menneskene vil Jesus Kristus leve op til den profeti om hans herredømme som siger: „Han skal redde den fattige, der skriger om hjælp, den arme, der savner en hjælper, ynkes over ringe og fattig og frelse fattiges sjæle; han skal fri deres sjæle fra uret og vold, deres blod er dyrt i hans øjne. Korn skal der være i overflod i landet, på bjergenes top; som Libanon skal dets afgrøde bølge og folk spire frem af byen som jordens urter.“ (Sl. 72:12-14, 16) Den overflod af fødemidler der da vil være, vil kunne stå mål med den der fandtes på den vise og fredelige kong Salomons tid, hvorom Bibelen siger: „[Folkene i] Juda og Israel var talrige, så talrige som sandet ved havet, og de spiste og drak og var glade. Og Juda og Israel boede trygt, så længe Salomo levede, hver mand under sin vinstok og sit figentræ, fra [byen] Dan til Be’ersjeba.“ (1 Kong. 4:20, 25) Det er en af de bemærkelsesværdige måder hvorpå Jesus Kristus vil vise at han, som han sagde, er „mere end Salomon“. — Matt. 12:42.
18. Hvilken føde satte Jesus Kristus selv højere end den materielle føde, og hvad vil han derfor drage omsorg for i sit rige?
18 Jesus Kristus satte imidlertid den åndelige føde højere end den materielle føde, som det fremgår af de ord fra Bibelen han citerede for vor store fjende, Satan Djævelen: „Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund.“ (Matt. 4:4; 5 Mos. 8:3) Under Guds rige vil han ikke alene drage omsorg for sine trofaste undersåtters materielle behov, men først og fremmest for deres åndelige behov. Han vil give dem åndelig føde, ganske som da han var her på jorden. Han vil lære dem den rene sandhed om Jehova Gud og den rette måde hvorpå de kan tilbede og tjene ham ved at gøre hans fuldkomne vilje. Det vil nære dem og styrke dem så de kan opnå evigt liv i Guds nye verden; og de vil aldrig lade den materielle velstand fordærve dem så de gør bugen til deres gud. Sand værdsættelse og dyb kærlighed til den store himmelske Forsørger der har tilvejebragt alt dette, vil tilskynde dem til at tjene og tilbede ham.
19. Hvorledes forudsiger Esajas, kapitel 25, den virkning som Guds godhed vil have på menneskene i den nye verden?
19 At Guds godhed vil have en sådan virkning på menneskene forudsiges i Esajas’ profeti med følgende ord: „Hærskarers [Jehova] gør på dette bjerg et gæstebud for alle folkeslag med fede retter og stærk vin, med fede, marvfulde retter og stærk og klaret vin. Og han borttager på dette bjerg sløret, som tilslører alle folkeslag, og dækket, der dækker alle folk. Han opsluger døden for stedse. Og den Herre [Jehova] aftørrer tåren af hver en kind og gør ende på sit folks skam på hele jorden, så sandt [Jehova] har talet. På hin dag skal man sige: Se, her er vor Gud, som vi biede på, og som frelste os; her er [Jehova], som vi biede på. Lad os juble og glæde os over hans frelse.“ (Es. 25:6-9) Eftersom de trofaste undersåtter i Guds rige får den rette åndelige føde for sindet og hjertet, vil de ikke gøre materialismen til deres gud.
Et sundhedens paradis
20. (a) Hvad må der nødvendigvis ske dersom menneskene skal kunne fremskaffe disse store mængder fødemidler? (b) Hvordan vil Jehova komme til at stå som en modsætning til de guder nationerne beder til?
20 Dersom menneskene skal kunne fremskaffe de store mængder fødemidler der må til for at ernære en verdensbefolkning hvis størrelse langt overgår den nuværende, må der nødvendigvis ske forandringer i jordens klimaforhold og i jordbundens beskaffenhed samt træffes foranstaltninger til bekæmpelse af insekter. De store områder af jorden der år efter år lider under utilstrækkelige nedbørsmængder betyder hungersnød for millioner af mennesker. Med den måde hvorpå den forhåndenværende føde fordeles nu, kan man ikke dække det øjeblikkelige behov. Mange dør af mangel på mad og drikke. Millioner af mennesker er svage og udtærede fordi de ikke får nok at spise, og flere og flere steder giver en oprørsk indstilling over for de jordiske højere magter sig til kende. Alt dette står som en mørk kontrast til de ideelle tilstande der vil blive både med hensyn til klimaet, jordens beskaffenhed og vandingsforholdene i den nye verden. I modsætning til nationernes guder, som menneskene beder til og ser hen til efter regn der kan kvæge den tørstende jord, er Jehova Gud den store Regnmager. Det vidste selv hans profeter i fortiden, og profeten Jeremias vendte sig til ham og sagde: „Kan blandt hedningeguderne nogen sende regn, giver himlen nedbør af sig selv? Er det ikke dig, o [Jehova] vor Gud? Så bier vi på dig, thi du skabte alt dette.“ (Jer. 14:22) Historien viser at det er hvad Jehova har gjort.
21. Hvad gjorde Jehova for at skaffe Israel vand i ørkenen, og hvad lover han, ifølge Esajas 41:17-20, at gøre?
21 Det er en kendt sag at Jehova på mirakuløs vis lod vand vælde frem da han ved Moses førte sit udvalgte folk genne ørkenen til ’et land, der flød med mælk og honning’. Han bruger selv disse historiske begivenheder som eksempler på hvad han gennem sit rige vil gøre for menneskene. Et af hans profetiske løfter lyder: „Forgæves søger de arme og fattige vand, deres tunge brænder af tørst; jeg, [Jehova], vil bønhøre dem, dem svigter ej Israels Gud. Fra nøgne høje sender jeg floder og kilder midt i dale; ørkenen gør jeg til vanddrag, det tørre land til væld. I ørkenen giver jeg cedre, akacier, myrter, oliven; i ødemark sætter jeg cypresser tillige med elm og gran, at de må se og kende, mærke sig det og indse, at [Jehovas] hånd har gjort det, Israels Hellige skabt det.“ — Es. 41:17-20.
22, 23. (a) Hvad vil der ske med jorden når den bliver rigeligt forsynet med vand, og hvorledes bekræftede Jesus dette før han døde? (b) Hvordan vil disse tilstande være at ligne med det paradis som Adam og Eva engang levede i?
22 Hvad vil der ske med jorden når de golde områder således bliver overrislet og vandet fordeles på rette måde? Ved hjælp af disse foranstaltninger fra Guds hånd og ved at han velsigner det arbejde som udføres af hans riges undersåtter, vil hele jorden blive et paradis, en underskøn park der skal være lydige menneskers evige hjem. Ingen af de tilstande der råder på jorden vil være til vanære for Guds rige, der hersker over jorden, men den vil overalt være til ære for Gud som skabte den. Selv da Jesus Kristus hang døende på en marterpæl uden for Jerusalems mure, så han hen til genoprettelsen af Paradiset her på jorden efter at Gud havde oprejst ham og indsat ham som konge i Riget. Da en venligsindet mand, der døde side om side med Jesus, sagde til ham: „Jesus! kom mig i hu, når du kommer i dit rige!“ svarede Jesus: „Sandelig siger jeg dig i dag: Du skal være med mig i Paradiset.“ (Luk. 23:42, 43, Ro) Dette paradis vil, hvad skønhed, glæde og livgivende frugtbarhed angår, være at ligne med det som den første mand og kvinde mistede fordi de syndede mod Gud.
23 Men dette paradis skal ikke blot ligge i den nære orient; hele jorden vil blive et paradis, fyldt med fuldkomne mennesker. Den opgave som den første mand og kvinde ikke var i stand til at udføre, vil Guds rige ved Kristus fuldføre i ære og herlighed.
Liv og opstandelse
24. Hvor længe vil det være muligt at leve i Paradiset, og hvilken indflydelse vil forholdene have på menneskenes helbred?
24 Hvor ville det i grunden være forfærdeligt at dø og at skulle forlade så skønt et sted som dette paradis! Guds rige vil da også gøre det muligt for lydige mennesker at leve evigt i Paradiset, i fred med Gud og hans konge Jesus Kristus, med hinanden indbyrdes, og med alle dyrene på jorden, i luften og i havet. Ingen krige vil udrydde menneskene. Afrustningen vil være total, og æren herfor vil hverken gå til den gudløse kommunisme eller De forenede Nationer, men til Guds rige. (Mika 4:1-5) Når menneskene har en fuldkommen regering over sig, et fredfyldt paradis at bo i, en ren luft at indånde og vand at drikke der ikke er forurenet, samt masser af sund mad at spise, skulle de efterhånden opnå et fuldkomment helbred.
25. (a) Hvad vil det at kongen Jesus Kristus ofrede sit liv for menneskene sætte ham i stand til at gøre for dem? (b) Hvilken indvirkning vil regeringen ifølge Esajas 33:22, 24 have på menneskenes helbred?
25 Dertil kommer at deres konge Jesus Kristus døde for dem, idet han ofrede sit fuldkomne menneskeliv for dem. Dette offer sætter ham i stand til at ophæve dødens forbandelse, som vi alle er født under på grund af vore første forældres synd. (Rom. 5:12-14) Guds rige ved Kristus vil således løfte den trofaste, lydige menneskehed op til den fuldkommenhed som de første mennesker, Adam og Eva, havde da Gud skabte dem og satte dem i Edens paradis. Livsfarlige sygdomme vil ikke forekomme mere; det kan vi være ganske sikre på, eftersom Jesus Kristus, da han var her på jorden, helbredte de syge, fik de blinde til at se, de døve til at høre, de stumme til at tale, de lamme til at gå, rensede de spedalske og oprejste de døde til liv, endog en mand der havde været død i fire dage. Alt dette vil være en følge af at Gud hersker som konge ved sin søn Kristus. Esajas’ profeti (33:22, 24) viser hvilken indvirkning regeringen vil have på menneskenes helbred, idet den siger: „[Jehova] er vor dommer, [Jehova] er vor hersker, [Jehova] er vor konge, han bringer os frelse. Ingen indbygger siger: ’Jeg er syg!’ Folket der har sin synd forladt.“
26, 27. (a) Hvorfor vil alt dette ikke blot komme dem der lever, til gode? (b) På hvilken måde er Gud, ifølge det han sagde til Moses ved tornebusken, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud?
26 Det er naturligvis en stor lykke for dem der lever, men hvad med de milliarder af mennesker der er døde? Hvad med de trofaste Guds profeter som Abraham, Isak, Jakob og Moses, der døde for tusinder af år siden? Vi er glade for at kunne svare at der er et vidunderligt håb for de døde. Vi er ikke som den sekt af jødiske saddukæere der lærte at der ikke var noget håb for de døde, og som ikke troede at de døde ville blive oprejst til liv igen under Guds rige. Til disse der ikke troede på en opstandelse sagde Jesus Kristus om dem der atter bliver oprejst til liv: „De er Guds børn, da de er opstandelsens børn. Men at de døde opstår, har også Moses givet til kende i stedet om tornebusken, når han kalder Herren for Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. Gud er ikke dødes, men levendes Gud; thi alle er de levende for ham.“ — Luk. 20:36-38.
27 Idet Gud skuede ind i fremtiden så han Abraham, Isak og Jakob tillige med alle de andre der var døde, som levende igen under hans rige ved Kristus. Selv om Abraham, Isak og Jakob var døde på den tid da deres efterkommer Moses levede, var Gud alligevel så sikker på at gennemføre sin beslutning om at oprejse de døde at han omtalte sig selv, ikke som Abrahams, Isaks og Jakobs forhenværende Gud, men som deres Gud i fremtiden, som om de da ville være i live.
28. Hvem oprejste Gud som en garanti for at han ville oprejse de døde når Riget kom?
28 For at give os et bevis eller en garanti for at han ville oprejse de døde i Riget, oprejste Gud den som han gør til konge over hele jorden, nemlig Jesus Kristus. Den kristne apostel Paulus, der ved et mirakel så og talte med Jesus Kristus efter at denne var blevet oprejst fra de døde, siger: „Nu er Kristus opstået fra de døde som en førstegrøde af de hensovede. Thi fordi døden er kommet ved et menneske [Evas ægtefælle Adam], er også de dødes opstandelse kommet ved et menneske [den ofrede Jesus Kristus].“ Det var også Paulus der sagde til den højeste domstol i datidens Grækenland: „[Gud] har fastsat en dag, da han vil dømme jorderig med retfærdighed ved en mand, som han har bestemt dertil, og det har han gjort troværdigt for alle ved at lade ham opstå fra de døde.“ — 1 Kor. 15:20, 21; Ap. G. 17:31.
29, 30. (a) Befinder de døde sig i en åndeverden eller er deres sjæle blevet overflyttet til andre legemer? (b) Hvorfor vil opstandelsen ikke bestå i at deres sjæle fødes i nye menneskers legemer, og hvor længe har de mulighed for at leve?
29 De mennesker der er døde befinder sig ikke i live i en usynlig åndeverden. Deres sjæle er ikke blevet overflyttet fra deres eget legeme til dyrs, fugles, insekters, fisks eller andre menneskers legemer. Guds ord siger at de er døde sjæle, at de sover i døden og må vente på en opstandelse under Guds rige, selv om de aldrig har hørt om Guds rige mens de levede. Skønt de udgør milliarder er de ikke for mange til at Gud kan huske dem; de utallige milliarder af stjerner der findes, overstiger jo langt det antal mennesker der er døde, og dog kender Gud alle disse stjerner og kalder dem ved navn.
30 Gud har en fuldkommen fortegnelse over alle de døde og kan genskabe dem her på jorden. Denne fortegnelse er ikke blevet udvisket selv om mennesker har været døde i mange år. Når han oprejser dem ved Kristus vil han genskabe dem med den samme personlighed og mentalitet som de havde før. Opstandelsen vil altså ikke ske ved at de dødes sjæle overflyttes til de mennesker der fødes under Guds rige. De mennesker der overlever og kommer ind i Riget vil kende deres døde venner og slægtninge når disse bliver oprejst. Abraham, Isak og Jakob vil kende hinanden når de kommer frem i opstandelsen. Alle andre vil også være lette at identificere, heriblandt den venligsindede mand som Jesus sagde skulle være med i Paradiset når Jesus kom i sit rige. Alle disse opstandne mennesker vil få en storslået lejlighed til at vinde det evige liv under Guds rige dersom de gør Guds vilje og adlyder hans konge, Jesus Kristus. De vil glæde sig over at leve i Paradiset under månen, fremfor at ønske at rejse til månen.
Riget er nær!
31, 32. (a) Hvad er det naturligt at ønske, i betragtning af alt det vidunderlige Guds rige vil gøre for menneskene, og hvad kan der siges hertil? (b) Hvad ville der ske dersom Guds riges oprettelse afhang af kristenheden, og hvilket regnestykke beviser dette?
31 Guds rige vil i sandhed skænke menneskene alt hvad de kan ønske sig. Alle de mennesker som opbygger deres tro på dette rige nærer et naturligt ønske om at det må komme i vor tid. Til alle disse kan vi med Bibelen som grundlag sige at Guds rige er nær. Der er virkelig grund til at fatte mod når vi tænker på den mulighed vi har for at overleve og erfare de ubeskrivelige glæder og velsignelser der vil blive menneskene til del i Guds rige. Men hvordan kan vi nære en sådan tillid til at Guds rige er så nær at den nuværende generation vil komme til at opleve dets kærlige styre? Kan dets oprettelse ikke godt ligge tusinder af år ude i fremtiden, når kristenheden engang har fået omvendt verden til kristendommen? Nej, dersom Guds rige måtte vente indtil kristenheden havde omvendt verden til kristendommen, da ville det aldrig komme!
32 Lad os belyse det med et lille regnestykke: Ifølge The World Almanac for 1955 udgjorde verdens befolkning på daværende tidspunkt 2.400.000.000, hvoraf 787.016.933 bekendte sig til kristendommen. Syv år senere opgav The World Almanac for 1962 verdens befolkning til 2.971.800.000, hvoraf 888.803.026 hævdede at være kristne. Det vil sige at der i løbet af syv år var blevet 101.786.093 flere „kristne“. Men hvordan med befolkningstallet? Det var på de syv år forøget med 571.800.000 mennesker. Befolkningstallet var med andre ord steget 5,61 gange så hurtigt som antallet af såkaldte kristne. I 1955 var der 1.612.903.067 ikke-kristne, men i 1962 var der 2.082.996.974 ikke-kristne. Forskellen mellem antallet af ikke-kristne og „kristne“ bliver altså ikke mindre, men vokser tværtimod betydeligt år for år. Det er kun som det skal være, eftersom der ikke i Bibelen findes nogen profeti om at kristenheden nogen sinde vil omvende verden til kristendommen og på denne måde oprette Guds rige. Derimod forudsagde Bibelen at der ville komme et frafald fra den sande kristne tro. Kristenheden er selv et vidnesbyrd om at der er sket et sådant frafald fra kristendommen. Det er grunden til at der i dag ikke er nogen fred og enhed at finde i kristenheden. — 2 Tess. 2:1-12.
33, 34. (a) Hvilken oplysningskilde må vi derfor se hen til for at hente mod, og hvorfor? (b) Hvilken udvikling, som vi ønsker at kende betydningen af, har fundet sted siden 1914?
33 Dersom vi skulle være afhængige af og vente på at kristenheden skulle omvende verden og indføre Guds rige, så ville vi miste modet. Vi må derfor se hen til Guds ord, Bibelen, for at hente mod. Guds ord er den eneste bog der virkelig kan forklare og give den sande baggrund for menneskets historie. Den indeholder den sande fortolkning af de historiske begivenheder der har fundet sted siden året 1914. Siden 1914 har vi levet i en tid med tiltagende frygt, og vi har endnu ikke nået afslutningen. Vi har oplevet to verdenskrige, hvoraf den sidste var værre end den første. Vi har set atomkraften anvendt i den moderne krigsførelse, under kristenhedens mægtigste nations bevågenhed. Vi er endnu ikke færdige med pest, hungersnød og jordskælv, som har gjort et stort indhug i verdens befolkning. Vi har set en voksende lovløshed med voldshandlinger værre end dem der fandt sted på Noas tid før Vandfloden som tilintetgjorde hele den daværende verden. — 1 Mos. 6:11-13; 2 Pet. 3:6.
34 Hertil kommer det moralske sammenbrud der gør sig gældende overalt, stigningen i antallet af kønssygdomme, prostituerede og børn født uden for ægteskab, de store kolonimagters opløsning, en verdensbefolkning der formerer sig med eksplosionsagtig hast og som kun råder over utilstrækkelige mængder af fødemidler, og raketvåben med atomladninger som hver for sig ved nedslaget vil afsvide og udbrænde et langt større område end det der i sin tid blev ødelagt omkring Sodoma og Gomorra.
35. Hvad er det sidste nye våben man har udtænkt, og hvilke vidtrækkende følger vil det få hvis det tages i anvendelse?
35 Det sidste man nu har udtænkt er en „asteroidbombe“, det vil sige en raket der er så kraftig at den er i stand til at slå en lille planet ud af dens bane omkring solen og styrte den ned mod et målområde her på jorden. En videnskabsmand sagde i sin omtale af den: „Dersom blot én asteroidbombe ramte Kentucky ville hele den østlige halvdel af De forenede Stater blive udslettet,“ og så store jordrystelser ville følge efter at „de ville få alle bygninger på hele det amerikanske kontinent til at styrte sammen“. Videnskabsmanden sagde at Sovjetunionen sandsynligvis ville være i besiddelse af en sådan raket i eller før 1970. Kan det ikke med sandhed siges at vi lever på en tid hvor der er grund til at frygte? — New York Times for den 19. januar 1962.
36. Hvilke ord af Jesus viser hvorvidt vi skulle frygte den tid vi nu oplever?
36 Frygte? Nej! siger en mand der har sejret over verden. Denne mand var Jesus Kristus der var udvalgt til at være konge i Guds rige. På den jødiske påskeaften i år 33, blot nogle få timer før Jesus skulle lide døden på en marterpæl fordi han havde forkyndt Guds rige, sagde han til sine loyale apostle: „Jeg har sagt jer disse ting for at I kan have fred ved mig. I verden vil I få trængsel, men fat mod! Jeg har sejret over verden.“ — Joh. 16:33, NW.
37. Hvad vil det at give efter for frygt eller det at fatte mod være ensbetydende med?
37 At give efter for frygt i dag ville være ensbetydende med at følge denne verden. Men at fatte mod vil sige at adlyde det Jesus Kristus befaler os at gøre og finde fred og frygtløshed ved ham. Da Jesus Kristus for nitten hundrede år siden stod over for at skulle nagles til marterpælen for at dø, var han dog i stand til at opfordre sine efterfølgere til at fatte mod, til trods for de trængsler de ville få i verden, for det var trængsler der ikke ville blive større end dem han stod over for at skulle igennem. Han, deres fører, havde dengang sejret over verden. Han var forblevet loyal mod Guds rige på trods af de trængsler verden havde bragt over ham.
38. Hvorfor har Jesus så meget mere grund til i dag at sige at vi skal fatte mod, og hvilke beviser har vi for at det forholder sig således?
38 I dag har Jesus Kristus så meget mere grund til at sige til os at vi skal fatte mod. Hvorfor? Fordi han nu er kommet i sit rige som Guds salvede, kronede konge over den nye verden. Herom kan der ikke herske mindste tvivl. Alt det vi har oplevet siden året 1914 er et bevis på at han er kommet i sit rige. Han forudsagde nemlig de tilstande og verdensbegivenheder som vi har været vidne til siden 1914, og gjorde opmærksom på at de skulle være synlige, håndgribelige beviser på at han var blevet indsat på den himmelske trone. Det var i året 1914 den første verdenskrig udbrød og trængslerne tog deres begyndelse.
39, 40. (a) Hvorledes viste Jesus hvad der var den sande betydning af de begivenheder vor generation har oplevet siden 1914? (b) Hvad er, ifølge Jesu ord, de trængsler som hans efterfølgere har gennemgået, et bevis på?
39 Kongen Jesus Kristus forudsagde i enkeltheder hvad der skulle ske, sådan som det står beskrevet i fire af Bibelens kapitler, og det gjorde han som svar på et spørgsmål fire af hans apostle havde stillet ham: „Sig os: Hvornår skal dette ske, og hvad er tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ (NW) (Matt. 24, 25; Mark. 13; Luk. 21) Jesus har vist hvad der er den sande betydning, den virkelige fortolkning, af de begivenheder der har fundet sted i vor generation siden 1914. Hans fortolkning går ud på at han blev nærværende i det lovede himmelske rige i 1914, det år da endens tid tog sin begyndelse for denne verdslige tingenes ordning. Hertil kommer at selve de trængsler som hans sande efterfølgere i denne generation har gennemgået siden 1914, er en del af „tegnet“ eller de synlige beviser på at Riget er nær og at denne tingenes ordning står over for sin fuldstændige afslutning. I sin profeti sagde Jesus, som omtalt i Mattæus 24:9-13, til sine disciple:
40 „Så skal man overgive jer til trængsel og slå jer ihjel, og I skal blive hadet af alle folk for mit navns skyld. Og da skal mange bringes til fald og forråde hverandre og hade hverandre. Og mange falske profeter skal fremstå og føre mange vild. Og fordi lovløsheden tager overhånd, vil kærligheden blive kold hos de fleste. Men den, som holder ud indtil enden, han skal frelses.“
41. (a) Hvordan kan det være at der stadig er en rest af hans trofaste, salvede efterfølgere tilbage på jorden? (b) Hvilken indstilling må de, som Jesus sagde, have over for alt det der sker?
41 Til trods for alle trængslerne siden 1914 findes der stadig en rest af disse trofaste, salvede efterfølgere på jorden i dag. Det er fordi de, ligesom deres fører Jesus Kristus, har sejret over verden. Dog er deres sejr endnu ikke endelig. Det står endnu tilbage for dem at fuldbyrde deres sejr over denne verden. Jesu Kristi sejrrige ord: „Fat mod!“ må derfor blive ved med at lyde i deres ører. De må bevare den indstilling som Jesus sagde de skulle have, da han i sin profeti forudsagde de begivenheder der skulle markere afslutningen på denne verdslige tingenes ordning. Efter at han havde forudsagt hvordan verdenssituationen ville udvikle sig fra 1914 og fremefter, sagde han til dem: „Mennesker skal dåne af rædsel og gru for det, som kommer over jorderige; thi himlenes kræfter skal rystes. Og da skal de se ’Menneskesønnen komme i skyen’ med kraft og megen herlighed. Men når dette begynder at ske, da skal I rette jer og løfte jeres hoveder, thi jeres forløsning [udfrielse, NW] nærmer sig.“ Skulle det ikke være grund nok for dem til at fatte mod? — Luk. 21:26-28.
42. (a) Hvilken betydning får det at restens udfrielse nærmer sig, også? (b) Hvilke betimelige ord i Kristi bjergprædiken tror de nu på?
42 Udfrielsen nærmer sig nu for den trofaste rest af disse arvinger til Guds himmelske rige. Lykkeligvis betyder det også at udfrielsen er nær for mennesker af alle nationer, racer, hudfarver og tungemål som nu er interesseret i Guds rige ved Kristus og som giver det førstepladsen i deres liv. Disse mennesker tror på Kristi berømte bjergprædiken. De tror på hele bjergprædikenen, ikke bare på den såkaldte gyldne regel der findes i den og som lyder: „Derfor, alt hvad I vil, at menneskene skal gøre mod jer, det samme skal I gøre mod dem.“ De tror også på de ord i bjergprædikenen der siger: „Derfor må I ikke være bekymrede og sige: ’Hvad skal vi spise?’ eller: ’Hvad skal vi drikke?’ eller: ’Hvad skal vi klæde os i?’ Thi efter alt dette søger hedningerne, og jeres himmelske Fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.“ — Matt. 7:12; 6:31-33.
43. (a) Hvad kræves der for at man kan have mod til at følge disse ord? (b) Hvorfor er der ikke noget i universet der har så mange tilhængere som Guds rige?
43 Det kræver mod at følge disse ord i bjergprædikenen. Skal vi have et sådant mod må vi have tro på Gud, vor himmelske Fader. Og vi har grund til at tro at Guds rige er nærværende og at dette rige vil støtte og hjælpe os. Selv nu hvor De forenede Nationer har et medlemstal på over hundrede nationer, er der ikke noget i hele skaberværket, det synlige såvel som det usynlige, der har så mange tilhængere som Guds rige. Hvordan kan vi sige det, når der i alle lande er så megen modstand imod det og når de der forkynder det bliver hadet og forfulgt? Det kan vi fordi alle de hellige engle i Guds himmel er tilhængere af hans rige ved Kristus. Disse engle står på vor side dersom vi kæmper for det samme som de gør.
44. (a) Hvad kan der siges om den hær som udgøres af disse engle? (b) Hvornår vil de udkæmpe den endelige kamp, og hvad vil udfaldet blive?
44 Disse utallige hærskarer af engle udgør den bedste hær i universet. De har aldrig tabt et slag eller lidt et nederlag der kunne bringe deres Gud sorg eller vanære hans herlige navn. Ifølge Bibelens profetier, som beskriver den rækkefølge i hvilken begivenhederne i de usynlige, åndelige himle fandt sted, har de allerede kæmpet for Guds rige efter at det blev oprettet i 1914. Som et resultat heraf er Rigets største modstander, Satan Djævelen, og hans dæmoner blevet kastet ud af de hellige himle og ned til jorden for her at afvente deres nederlag i Harmagedon. I denne universelle Harmagedonkrig vil Guds engle under hans konge Jesus Kristus udkæmpe den endelige kamp for Guds rige. Denne verden, det vil sige denne tingenes ordning, vil blive tilintetgjort. Guds rige vil gå sejrende ud af kampen for i al evighed at herske til velsignelse for menneskeheden. — Åb. 12:1-12; 19:11-21.
Hvordan vi kan fatte mod
45, 46. (a) Hvilken erfaring vil Harmagedon blive for menneskeheden? (b) Hvad vil ikke kunne rokkes, og hvilken tillid kan vi derfor nære under verdenstrængselen?
45 Denne verdensomfattende tingenes ordnings ødelæggelse i Harmagedon vil, efter det Jesus sagde i sin profeti, betyde den største trængselstid menneskene har oplevet siden den jordomspændende vandflod på Noas tid. (Matt. 24:21, 22, 37-39) Det vil være som om selve denne betrængte tingenes ordnings grundvold bliver revet bort under den, og den, så at sige, bliver slynget i havets mørke dyb; som om selve jorden forsvinder under menneskenes fødder. Men Guds rige vil aldrig kunne rokkes, og så længe vi søger det først og har vort håb forankret i det, kan vi også nære den samme tillid som vi finder udtrykt i den profetiske Salme 46, versene 2 til 8:
46 „Gud er vor tilflugt og styrke, en hjælp i angster, prøvet til fulde. Derfor frygter vi ikke, om jorden end bølger og bjergene styrter i havenes skød, om end deres vande bruser og syder og bjergene skælver ved deres vælde. — Sela. En flod og dens bække glæder Guds stad, den Højeste har helliget sin bolig; i den er Gud, den rokkes ikke, Gud bringer den hjælp, når morgen gryr. Folkene larmed, rigerne vakled, han løfted røsten, så jorden skjalv, Hærskarers [Jehova] er med os, Jakobs Gud er vor faste borg.“
47. (a) På hvilken side vil de der er i besiddelse af et sådant gudfrygtigt mod være at finde, og hvad beder de om? (b) Hvilken apostolsk formaning angående de politiske magter følger de, og hvordan?
47 De der i vor tid er i besiddelse af dette sande, gudfrygtige mod vil kunne bevare sig på hærskarers Jehovas, Abrahams, Isaks og Jakobs Guds side. De vil bede om at hans rige må komme og tilintetgøre denne verdslige tingenes ordning, sådan som Jesus lærte os at bede i sin bjergprædiken: „Vor Fader, du som er i Himlene! Helliget vorde dit navn; komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen.“ (Matt. 6:9, 10) De vil ikke løbe foran Guds riges komme ved at oprette en hemmelig oprørsregering og med vold søge at tvinge mennesker til at anerkende Guds rige. De vil fredeligt følge apostelens formaning i Romerne 13:1, 5, NW: „Lad enhver sjæl underordne sig de højere myndigheder, thi der er ikke myndighed uden ved Gud; de bestående myndigheder er af Gud anbragt i deres indbyrdes stillinger. Der er derfor tvingende grunde til at I underordner jer, ikke alene for vredens [den vrede der kommer til udtryk ved disse højere myndigheder] men også for jeres samvittigheds skyld.“ Sande kristne ved at de aldrig vil kunne omstyrte denne verdslige tingenes ordning. De ved at tiden nu er inde til at Gud vil gøre det.
48. Hvordan kan vi fatte mod, og hvorfor er mod påkrævet selv i kristenheden?
48 Det er let nok at sige: „Fat mod!“ men hvordan skal mennesker kunne fatte mod når verdensforholdene ser så truende ud? Den eneste måde man kan gøre det på er ved at studere Guds ord, Bibelen. Den fortæller os på en overbevisende måde hvem Gud er og hvilken betydning hans rige vil få for os. I dag er det, selv inden for kristenheden, almindeligt at man ikke tror på Bibelens Gud. Der skal derfor mod til, midt i en spottende verden, blot at bekende at man tror på denne Gud. Og det kræver endnu større mod at tro at Gud vil oprette sit rige, ikke ved at kristenheden omvender verden, men ved en direkte indgriben fra Guds side i form af en verdenskatastrofe.
49. Hvad må vi gøre med Bibelen og det den lover?
49 Men hvordan kan vi søge denne Gud der vil være os en tilflugt, dersom vi ikke lærer ham at kende? Hvordan skal vi kunne søge hans rige først, dersom vi lever i uvidenhed om dette rige og den store betydning det har for os? Det er derfor absolut nødvendigt for os at få en bibel og studere den, så vi kan lære dens opmuntrende løfter at kende og komme til at tro på dem. Vi må også bede til Gud som har givet os alle disse dyrebare løfter der forsikrer os om at denne verden vil blive udslettet og at Guds rige vil blive oprettet og hidføre en retfærdig ny verden, i hvilken der vil komme en opstandelse af de døde og hele jorden vil blive omdannet til et paradis.
50. Hvad må vi lære gennem Bibelen, og hvorledes må vi vise at vi ejer overbevisningens mod?
50 Bliv derfor fortrolig med Bibelen, bogen der handler om Riget. Lær Rigets konge, Jehova Gud, og hans Salvede, Jesus, der elskede menneskene og gav sit liv som et offer for dem, at kende. Lær hvorfor det med bestemthed kan siges at Riget og dets sejr vil blive en kendsgerning i vor generation. Lær hvorfor det er den eneste virkelige regering for hele jorden og alle folkeslagene. Hjælp derefter andre med at få denne livgivende kundskab. Vi kan vise at vi ejer overbevisningens mod ved at være med til at opfylde en storslået profeti der får sin opfyldelse her i „endens tid“ for denne tingenes ordning. Hvilken profeti? Den Jesus sagde ville opfyldes som en del af tegnet på at han var nærværende i sit rige og at denne verden befandt sig i „endens tid“. Den lyder: „Denne gode nyhed om Riget skal forkyndes på hele den beboede jord til at vidnesbyrd for alle nationerne; og så skal enden komme“. — Matt. 24:14, NW; Dan. 12:4.
51. (a) Hvorfor er man ikke ene om at udføre denne forkyndelse? (b) Hvorfor er det nødvendigt at komme sammen med Jehovas vidner, og hvilken formaning i Hebræerbrevet adlyder vi derved?
51 Vi vil ikke komme til at stå alene når vi forkynder budskabet om Riget. Jehovas vidner forkynder nu i 188 lande og områder på mere end 150 sprog. De har gjort „hærskarers Jehova“ til deres tilflugt, deres styrke og hjælp. For at kunne fatte mod i vore dage må man komme sammen med disse Jehovas vidner der forkynder Riget. Ved at studere Guds ord sammen med dem vil man blive fyldt med det samme mod som de ejer. Bibelens betimelige råd til os lyder derfor: „Lad os give agt på hverandre, så vi opflammer hverandre til kærlighed og gode gerninger, og lad os ikke svigte vor egen menighedsforsamling, . . . men formane hverandre, og det så meget mere, som I ser dagen nærme sig.“ — Hebr. 10:24, 25.
52. (a) Hvorfor er det, i betragtning af den nye verden der venter os, nødvendigt at vi opbygger vort kristne mod? (b) Hvad vil de modige komme til at erfare under Harmagedonkrigen?
52 Alle ting tyder på at „dagen“ nærmer sig! Lad os derfor gøre alt hvad vi kan for at opbygge og styrke vort mod, vort kristne mod. Det er kun de mennesker der har et sådant mod som Kristus havde, der vil overleve det kommende, verdensødelæggende Harmagedon. Kujoner vil ikke overleve denne universelle krig, for de stiller sig ikke på Guds eller hans søns, kongen Jesu Kristi, side. Bibelen siger ganske tydeligt at Guds retfærdige nye verden ikke er for kujoner eller feje mennesker. (Åb. 21:8) I den afgørende Harmagedonkrig mellem de kræfter der repræsenterer de to verdener vil de modige trofast stå op for Guds rige og ikke holde op med at forkynde om det før det har vundet en storslået sejr over Satans gamle verden og gjort den nye, retfærdige verden til en realitet. Sådanne modige mennesker vil stå under Guds beskyttelse og blive ført levende gennem krigen og ind i den lovede nye verden under Guds sejrende rige ved Kristus. Vi har al mulig grund til nu at følge den bibelske formaning: Fat mod! For Guds rige er nær!