Jesus Kristus — den sejrende konge som nationerne må stå til regnskab
1. Hvad skrev Paulus til de kristne i Jerusalem, ifølge Hebræerbrevet 1:8, 9, for at vise at Guds søn stod langt over englene?
FØR Jerusalem blev ødelagt af romerne i år 70, måtte de kristne i byen have bevis for at Jesus Kristus, Guds søn, var blevet ophøjet til en stilling der stod over de himmelske engles. Dette bevis fik de på grundlag af de inspirerede hebraiske skrifter, idet apostelen Paulus henledte deres opmærksomhed på at følgende profetiske ord gjaldt den herliggjorte Jesus Kristus: „Gud er din trone i evighedens evighed, og dit riges scepter er retskaffenhedens scepter. Du elskede retfærdighed og hadede lovløshed. Derfor salvede Gud, din Gud, dig med glædens olie mere end dine partnere.“ — Hebr. 1:8, 9.
2. Hvorfor og i hvilken forstand blev Gud sin søns „trone“?
2 En sådan hersker der elsker retfærdighed og hader lovløshed, vil givetvis udøve et herredømme der bliver til stor gavn for os alle her på jorden. Det scepter der er symbolet på hans magt, kaldes „retskaffenhedens scepter“. Det er ikke så mærkeligt at Gud kaldes hans „trone“, da Gud er hans herredømmes eneste Kilde og Opretholder. Alverdens nationer kan lige så lidt omstøde hans herredømme som de kan fjerne Gud som universets Suveræn og „folkenes konge“. Nationerne må nu stå til regnskab over for hans søn, som er indsat på tronen.
3. Hvorfra citerede Paulus ordene i Hebræerbrevet 1:8, 9, og hvad viser det?
3 De ord apostelen i sit brev til de kristne hebræere anvendte på Guds herliggjorte søn, var citeret fra Salmernes bog i Bibelen, fra Salme 45:7, 8. Vi forstår derfor at hele salmen har profetisk betydning. Ved at se nærmere på den vil vi få at vide hvad Guds salvede konge vil gøre til herlighed for Gud og til evig lykke for menneskene.
4. Hvoraf udspringer den glæde der kommer til udtryk i Salme 45?
4 Salmen er skrevet af levitter som tjente ved Guds tempel i Jerusalem. Teksten ligefrem lyser af begejstring, en glæde der skyldes indførelsen af et godt styre, udøvet af en retfærdig, ubestikkelig hersker. Dette magtskifte er så glædelig en begivenhed at salmisten udbryder: „Mit hjerte svulmer af liflige ord, jeg kvæder mit kvad til kongens pris, som hurtigskriverens pen er min tunge.“ — Sl. 45:1, 2.
5. Hvilket budskab har de „liflige ord“ i Salme 45 vist sig at være et enestående træk ved, og hvor stor udbredelse fortjener dette budskab?
5 Det glædelige som fik den inspirerede salmist til at strømme over af „liflige ord“, har vist sig at være et enestående træk ved det som Jesus Kristus kaldte „denne gode nyhed om riget“. Så ’lifligt’ er budskabet om Riget, at det fortjener at „blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne“, fordi disse nationers ende er kommet nær. (Matt. 24:14) Lader vi os ligeså fylde med begejstring over den „liflige“ nyhed om Guds rige ved Kristus?
6. (a) Hvordan bør vi først og fremmest ’kvæde vort kvad’? (b) Hvordan bliver vores tunge som en pen i hånden på en dygtig skriver?
6 Stemmer vi i med salmisten og siger til enhver: „Jeg kvæder mit kvad til kongens pris“? Vi har ingen grund til at skamme os over denne konge, Guds egen Salvede. Vi bør derfor først og fremmest ’kvæde vort kvad’ på den måde at vi taler, forkynder og underviser om denne kongelige Messias. Vi skal tale om og arbejde for hans riges interesser, ikke for nogen af denne verdens riger, som går deres katastrofale endeligt i møde. Vi føler os tilskyndet til at bruge tungen til at forkynde om Guds rige og Guds salvede konge. Vores tunge er næsten som en pen i hånden på en af fortidens dygtige skrivere der lavede afskrifter af de hellige skrifter. De ord vores tunge fremsiger, vil vi også gerne nedskrive, til glæde for andre; i dag benytter vi blot hurtige trykkemaskiner som på kort tid kan fremstille millioner af ensartede tryksager på snesevis af sprog, til det læsende publikum i hele verden.
En inspireret lovtale til en konge
7. Hvilket spørgsmål opstår i forbindelse med beskrivelsen i Salme 45:3?
7 Svarer Guds salvede konge til vore ønsker? Ja, det gør han, hvis vi synes godt om den beskrivelse salmisten gav. Den inspirerede skribent sammenligner ham med tidligere herskere af kong Davids kongeslægt, og siger til ham: „Den skønneste er du af menneskens børn, ynde er udgydt på dine læber, derfor velsignede Gud dig for evigt.“ — Sl. 45:3.
8. Hvori består Jesu Kristi virkelige skønhed?
8 Jesus Kristus var et fuldkomment menneske, lige så fuldkomment som det første menneske, Adam, i Edens have. De billeder som malere og billedhuggere inden for kristenheden har fremstillet af ham, svarer sikkert ikke til hans virkelige udseende da han var på jorden. For øvrigt er salmistens beskrivelse helt forskellig fra det billede der gives af ham i Esajas’ bog, kapitel 53, hvor han skildres som Guds lidende tjener. Men når vi ser ham i lyset af hvad han virkelig er og gør, antager han for vore øjne en skønhed som ikke afhænger af ansigtstrækkene, men som alligevel overgår alle andre menneskers, også Adams, skønhed.
9. Hvad gjorde Jesu Kristi læber yndefulde, og hvordan kan vi have ynde på læberne?
9 Det der gjorde kongens læber ’yndefulde’ var ikke deres bogstavelige udseende, men den tale der vældede ud fra dem; denne „ynde“ var fra Gud. Ondsindede fjender beskyldte ham for at tale gudsbespotteligt. Men selv de betjente der blev sendt ud for at arrestere ham og føre ham for retten, måtte over for hans kritikere indrømme: „Aldrig har noget andet menneske talt således.“ (Joh. 7:46) Budskabet om Guds rige som han fremførte, var som ynde der blev udgydt på hans læber. Vi der anerkender ham som Læremester, føler os også betaget af hans tale. Og som hans disciple kan vi selv, ved at gentage hans ord, have ynde på læberne.
10. Hvorfor skænkede Gud Jesus Kristus sin evige velsignelse, og hvordan kom dette til udtryk?
10 Denne tiltalende konge med den yndefulde tale har Guds evige velsignelse. Det skyldes at han talte det som Gud lærte ham at tale. Han forkyndte og underviste om den teokratiske regering der skal velsigne hele menneskeheden. Dengang Jesus Kristus stod til doms og man ønskede at få ham dødsdømt, spurgte den romerske landshøvding Pontius Pilatus ham om han var en konge, hvortil han frygtløst svarede: „Du siger selv at jeg er en konge. Dertil er jeg født, og dertil er jeg kommet til verden, at jeg skal vidne om sandheden. Enhver der er på sandhedens side hører efter min stemme.“ (Joh. 18:37) Fordi han trofast havde fortalt sandheden om Riget, gav Gud ham en opstandelse fra de døde. Og mere end det: Gud gav ham et himmelsk kongedømme, ikke blot over kong Davids undersåtter, men over hele menneskeslægten. Guds evige velsignelse af ham varsler noget godt for os alle.
Den udnævnte som nationerne må stå til regnskab
11. Hvad sagde Jesus Kristus til sine disciple om verdens had kort før sin død, og hvorfor må nationerne stå ham til regnskab i en regulær krig?
11 Da Jesus Kristus var på jorden som et fuldkomment menneske, havde han sine fjender. Det er derfor ikke så mærkeligt at han stadig har fjender på jorden, nu da han er indsat på tronen som konge i himmelen efter udløbet af „nationernes fastsatte tider“ i 1914. (Luk. 21:24) Nogle få timer før han døde som martyr sagde han til sine disciple: „Når verden hader jer, så ved I at den har hadet mig før jer.“ (Joh. 15:18) Verden i dag har ikke vist at den elsker Jesus Kristus. Ikke engang kristenheden har vist ham kærlighed. Det fremgår tydeligt deraf at den har forfulgt dem der virkelig prøver at være Kristi disciple. Nationerne i verden ville gerne forhindre den indsatte konge Jesus Kristus i at herske over menneskeheden. De kunne godt tænke sig at begrænse hans herredømme til himmelen og selv fortsætte med at regere over jorden. Det drejer sig med andre ord om principper som sandhed, ydmyghed og retfærdighed. Fordi verdens nationer har været så ubøjelige i deres standpunkt siden udløbet af hedningernes tider i 1914, må de stå Jesus Kristus til regnskab i en regulær krig.
12. Hvad forudsagde Salme 45:4-6 at den nyligt indsatte konge ville gøre på grund af det han ville komme til at stå over for?
12 Hvad den nyligt indsatte messianske konge ville komme til at stå over for, blev under inspiration omtalt i den salme vi allerede har citeret. Salmisten hvis tunge var „som hurtigskriverens pen“, fortsatte: „Omgjord din lænd med sværdet, o helt, lykken følge din højhed og hæder, far frem for sandhedens sag, for ydmyghed og retfærd, din højre lære dig frygtelige ting! Dine pile er hvæssede, folkeslag falder for din fod, kongens fjender rammes i hjertet.“ — Sl. 45:4-6.
13. Hvordan hjælper salmistens beskrivelse os til at forstå hvem det er der skildres i Åbenbaringen 6:1, 2, og hvem er det?
13 Skal pile gøre deres virkning, må de afskydes fra en bue. Salmistens beskrivelse hjælper os således til at forstå hvem det er der skildres i Åbenbaringsbogen 6:1, 2, hvor den kristne apostel Johannes omtaler et syn og siger: „Og jeg så da Lammet [Jesus Kristus] åbnede et af de syv segl, og jeg hørte en af de fire levende skabninger sige med en stemme som torden: ’Kom!’ Og jeg så, og se! en hvid hest; og han som sad på den havde en bue; og en krone blev givet ham, og han red ud sejrende og for at fuldende sin sejr.“ Den kronede bueskytte der red på en hvid hest, skildrede den herliggjorte Jesus Kristus som drager ud i krig mod sine fjender. Hans mål er at fuldende sin sejr. Hans sejr må omspænde hele jorden.
14. Hvorfor kan den nyindsatte konge kaldes en „helt“ og en „Vældig-Gud“, som der siges i Esajas 9:6?
14 Med en værdighed og herlighed som en nyindsat konge spænder Jesus Kristus sit stridssværd på, for at han kan løfte det mod sine modstandere blandt nationerne på jorden. Han er ikke længere et menneske af kød og blod; han er iklædt himmelsk magt, og derfor kan han i sandhed kaldes en „helt“. Profetien i Esajas 9:6 siger at en af hans titler er „Vældig-Gud“. Nutidens toprustede nationer vil også lære ham at kende som en helt, en vældig gud.
15. Hvorfor vil Jesus Kristus denne gang ride ud på en stridshingst, i modsætning til det ridedyr han valgte da han i triumf red ind i Jerusalem?
15 Ligesom kong Salomon gjorde da han blev kronet, red Jesus Kristus engang i triumf, siddende på et skikkeligt æsel, ind i Jerusalem, hvor han tilbød sig som konge af Davids slægt. (Matt. 21:1-14; Zak. 9:9) Men når han inden længe rider ud i kamp for sandhed, ydmyghed og retfærdighed, vil han, billedlig talt, ride på en stridshingst. Han har et regnskab at gøre op med dem der forbryder sig imod sandhed, ydmyghed og retfærdighed.
16. Hvilken sandhed har nationernes regeringer trådt under fode på trods af det Jehovas vidner har underrettet dem om?
16 Nogle få dage efter at Jesus på et æsel var redet ind i Jerusalem, sagde han til landshøvdingen Pilatus at han var kommet til verden for at vidne om sandheden. Det var først og fremmest sandheden om Guds rige, det rige han lige havde vidnet om over for Pilatus. (1 Tim. 6:13) I dag træder nationernes regeringer denne sandhed under fode, på trods af at Jehova gennem sine vidner har underrettet dem om at de tider hvor hedningerne skulle regere verden, udløb i 1914.
17. Hvem er Jesus Kristus kommet til undsætning, og hvorfor må han kæmpe for en retfærdig ny orden?
17 Denne verdens herskere viser ingen ydmyghed over for Gud. De vil ikke godvilligt vige pladsen for jordens retmæssige konge, Jesus Kristus, som viste den største ydmyghed over for Gud og som kom alle undertrykte, ydmyge mennesker, især sine forfulgte disciple, til undsætning. I disse sidste dage står menneskenes uretfærdighed så at sige i fuldt flor; lovløshedens sæd spredes i alarmerende omfang. Menneskeheden har brug for at få en ny og retfærdig start. Derfor må heltekongen Jesus Kristus ride ud til forsvar for retfærdighedens sag og kæmpe for oprettelsen af en ny orden over hele jorden. — Es. 26:9.
18. Hvilken advarsel til nationerne ligger der i at Kristi højre hånd vil lære ham „frygtelige ting“, og hvordan skildres det i Salme 45:6 at mange vil omkomme?
18 I dag er sværdenes og stridsbuernes tid selvfølgelig for længst forbi. Vor tids militære supermagter ruster sig med kernevåben, neutronbomber og interkontinentale raketter. Men de skal ikke tro at den herliggjorte Jesus Kristus ikke kan overraske dem med våben der i videnskabelig finesse overgår deres. Salme 45:5 advarer nationerne om at Kristi højre hånd vil lære ham „frygtelige ting“. De våben han vælger at benytte vil ikke ramme med mindre præcision end menneskegjorte raketter, når de afsendes mod deres mål. De vil med dødelig virkning ’ramme kongens fjender i hjertet’. At mange vil omkomme fremgår af den krigsefterretning der fortæller os at ’folkeslag falder for hans fod’, når han kæmper for sandhed, ydmyghed og retfærdighed. — Sl. 45:6.
19. Hvad bør de der siger at de er rystede over en sådan fremstilling af Kristus og hans himmelske Fader tænke på i forbindelse med deres egne nationer? Og hvordan vil jorden, der er besmittet med uskyldigt blod, blive renset?
19 Mange i kristenheden vil sikkert sige at man på denne måde fremstiller Jesus som en frygtelig blodhævner og hans himmelske Fader som en grusom, blodtørstig Gud. De vil sikkert blive rystede over at man kan omtale Gud og Jesus Kristus sådan. Men hvordan ser de egentlig på kristenhedens egne nationer, hvor de selv er patriotiske undersåtter? Har nationerne ikke selv blod på deres hænder, blod som ikke er udgydt i teokratisk kamp, men i ukristne krige? De blodskyldige nationer må huske hvad Gud sagde til Noa og hans familie, efter at en vandflod havde udslettet hele jordens befolkning undtagen disse: „Om nogen udøser menneskers blod, ved mennesker skal hans blod udøses, thi i sit billede gjorde Gud menneskene.“ (1 Mos. 9:6) Kristenheden har forledt nationerne til at udgyde blod i erobringskrige, i korstog og i forfølgelse af oprigtige kristne som har holdt sig til Bibelen. Hvordan kan jorden nu renses efter at den er besmittet med menneskeblod? Kun ved at de blodskyldiges eget blod udgydes, så der kommer balance i vægtskålene.
20. Hvordan er dette i harmoni med Guds lov om tilflugtsbyer for uforsætlige manddrabere, og hvordan kan jorden blive et paradis?
20 Dette er i harmoni med Guds lov om de tilflugtsbyer han lod oprette i Israel til gavn for uforsætlige manddrabere. Gennem sin profet Moses sagde Gud: „Vanhelliger ikke det land, I er i, thi blodet vanhelliger landet, og landet får kun soning for det blod, der er udgydt deri, ved dens blod, der har udgydt det. Gør ikke det land urent, I er bosat i, og i hvis midte jeg bor; thi jeg [Jehova] bor midt iblandt Israels børn.“ (4 Mos. 35:33, 34) Hvis vores blodbesmittede jord nogen sinde skal blive et paradis som et evigt bosted for menneskeheden, må den renses. Det uskyldige blod der er udgydt på den må sones med blodet af de nationer der i dag truer os med en tredje verdenskrig.
21. Hvorfor må Gud skænke Kristus sejren, og hvad vil det gavne nationerne at de forener deres kræfter i FN?
21 Af denne retfærdige grund må nationerne snart stå til regnskab over for Jesus Kristus. Han vil vinde sejr over dem. Ellers ville retfærdighedens krav ikke være opfyldt. Jehova Gud vil give ham sejren over dem. Og de vil ikke kunne undgå deres totale nederlag ved at forene deres kræfter i FN. De vil kæmpe mod det ofrede Guds lam og mod hans riges interesser; herom siges der i Bibelens sidste bog: „De har én tanke, og derfor giver de deres magt og myndighed til vilddyret [De forenede Nationer]. De vil føre krig mod Lammet, men fordi Lammet er herrers Herre og kongers Konge vil det sejre over dem.“ (Åb. 17:13, 14) Om denne kamp læser vi videre:
22, 23. (a) Hvad læser vi videre om kampen i Åbenbaringen 19:11-16, 19? (b) Hvor udkæmpes krigen, og hvordan sones det uskyldige blod der er udgydt på jorden?
22 „Og se! en hvid hest. Og han som sad på den kaldes Trofast og Sand, og han dømmer og fører krig med retfærdighed. . . . på hans hoved er der mange diademer. . . . og han er klædt i en yderklædning der er bestænket med blod, og det navn han bærer er Guds Ord. Og hærene som var i himmelen fulgte ham på hvide heste, og de var klædt i hvidt, rent, fint linned. . . . Og på sin yderklædning, ja på sit lår, har han et navn skrevet, kongers Konge og herrers Herre.
23 Og jeg så vilddyret og jordens konger og deres hære samlede for at føre krig mod ham som sad på hesten og mod hans hær.“ (Åb. 19:11-16, 19) Fordi de samlede nationer forlanger at beholde deres nationale suverænitet og fortsætte menneskestyret over hele jorden, fremtvinger de selv den kamp der følger. Den verdenssituation der opstår når de tilspidser konflikten, sammenlignes med en slagmark der på hebraisk kaldes Har-Magedon. (Åb. 16:14-16) Dér vil „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ blive udkæmpet. Dér vil nationernes blod blive soning for alt det uskyldige blod de har vanhelliget jorden med. Sådan vil jorden blive renset, så der kan blive indført et verdensomspændende paradis.
24. Vil nogen af nationerne overleve regnskabets dag, og hvad bør vi som enkeltpersoner tænke på?
24 Dette bliver i sandhed en regnskabets dag for jordens nationer, både i og uden for kristenheden. Vil nogen af dem overleve? Det var det spørgsmål vi stillede i begyndelsen af denne drøftelse. Og nu står svaret klart for os: Ingen af nationerne vil overleve! Det betyder at vi der er borgere i disse dødsdømte nationer må give agt. Hvordan kan vi, som enkeltpersoner, komme til at stå skyldfri så vi kan overleve?